I forbindelse med iværksættervirksomhedens opstart anvendes 3 budgetter, som udarbejdes i sammenhæng:

Etableringsbudgettet har til formål at skabe overblik over de omkostninger, der afholdes før eller i forbindelse med opstart af virksomheden. Typiske poster i etableringsbudgettet kan være:
- Stiftelsesomkostninger og rådgiverhonorarer
- Investeringer i inventar, maskiner og IT
- Udviklingsomkostninger, herunder produkt- eller systemudvikling
- Markedsføring og salgsfremmende aktiviteter
- Depositum, indretning og øvrige lokalerelaterede omkostninger
- Startlager og anden kapitalbinding
Etableringsbudgettet er med til at fastlægge virksomhedens samlede kapitalbehov, og det er derfor centralt, når iværksættere skal afsøge muligheden for ekstern finansiering af opstarten hos fx investorer og banker.
I mange tilfælde vil etableringsbudgettet være suppleret med en oversigt over, hvordan etableringsomkostningerne skal finansieres. Hvor stor en del finansierer iværksætteren selv, og hvad udgør det eksterne finansieringsbehov reelt?
Driftsbudgettet er forbundet med betydelig usikkerhed i opstartsfasen, fordi ledelsen ikke har historiske data at inddrage, og fordi forventningerne til særligt aktivitetsniveauet er behæftet med stor usikkerhed for en iværksættervirksomhed.
Likviditetsbudgettet er centralt i opstartsfasen, da en positiv indtjening på sigt ikke er tilstrækkelig, hvis virksomheden ikke har den nødvendige likviditet til at finansiere driften frem til dette tidspunkt. Likviditetsbudgettet vil i opstartsfasen og også senere kræve opfølgning med korte intervaller.