Forside Faglig viden Generationsskifte og pensionsovervejelse

Generationsskifte og pensionsovervejelse.

Af Aage Brink Thomsen, Martinsen

Generationsskifter opleves hyppigt, og i den forbindelse skal der træffes en lang række beslutninger, herunder om og i givet fald hvordan pensionsopsparing skal håndteres.

En vigtig del af etableringen af en pensionsordning er at tage stilling til, hvem der skal være begunstiget, hvis pensionsopspareren går bort.

Valg af begunstigede.

Familievirksomheder har mulighed for at tænke virksomhedens generationsskifte ind i forbindelse med beslutningen om, hvem der skal være den eller de begunstigede. Det kan være et godt værktøj, hvis der fx er planer om, at udvalgte arvinger skal arve virksomheden, og andre skal arve andre aktiver. Pensionsudbetalingen kan medvirke til at sikre likviditet til betaling af de skatter og afgifter vedrørende generationsskiftet, som bliver udløst af dødsfaldet.

Hvis ikke andet fremgår, bliver ”nærmeste efterladte” indsat i policen. Hvis man ikke aktivt har indsat bestemte navngivne personer som begunstigede, vil pensionerne derfor normalt tilfalde følgende personer i den nævnte rækkefølge:

  1. Ægtefælle
  2. Samlever (ordninger oprettet efter 1.1.2008)
  3. Livsarvinger
  4. Arvinger ifølge testamente
  5. Arvinger efter arveloven

Rækkefølgen skal forstås således, at en prioritetsgruppe kun arver, hvis der ikke er personer i foranstående gruppe(r). Det betyder fx, at børn arver pensionerne, hvis der hverken er en efterladt levende ægtefælle/registreret partner eller samlever.

Udbetaling og boafgift.

Pensionsudbetalinger til begunstigede bliver udbetalt uden om boet. Selvom pensionsudbetalingen sker udenom boet, skal der stadig betales en boafgift af de modtagne pensioner. Afdødes ægtefælle skal dog ikke betale boafgift, idet ægtefæller er afgiftsfritaget.

Den begunstigede vælger som udgangspunkt selv, om en ratepension skal udbetales på én gang og afgiftsberigtiges med 40 %, eller om den skal udbetales løbende og indkomstbeskattes. Det gælder både, når udbetalingen sker til ægtefællen, samleveren eller en registreret partner, og hvis udbetalingen sker til en tidligere ægtefælle eller registreret partner, ligesom det gælder ved udbetaling til ens børn, en samlevers børn eller til stedbørn under 24 år.

Der er forskel på, hvordan og om der er en opsparing til udbetaling afhængigt af, hvilken type pensionsopsparing der er tale om. Særligt livrenter kræver en grundig planlægning inden pensionstidspunktet, hvis man vil sikre sig, at udbetalingerne ikke blot stopper ved død.

Ved udbetaling af ’sum ved død’ skal der ikke betales indkomstskat eller 40 %–afgift, men der skal afregnes en boafgift til staten.

Boafgiftens størrelse afhænger af, hvem der modtager udbetalingerne fra pensionen.

    • Der er ingen boafgift, hvis udbetalingerne går til ægtefælle.
    • Der skal betales 15 % i boafgift, hvis udbetalingerne går til fx forældre, børn, stedbørn eller fraskilte ægtefæller.
    • Der skal herudover betales 25 % i tillægsboafgift af resten ved udbetaling til andre – den 1.1.2027 rykker søskende op i samme klasse som forældre og børn.

Afslutningsvis er det vigtigt at være opmærksom på, at pensionsordninger kan spille en central rolle i forbindelse med generationsskifte. Ved at kende reglerne for begunstigelse, udbetaling og boafgift kan man sikre en mere smidig proces og undgå uforudsete skattemæssige konsekvenser.

Seneste artikler.

Se alle artikler