Hjælp til generationsskifte.
Har I fremtiden på plads, eller er det ved at være tid til at lade den næste generation tage over?
Et generationsskifte er en omfattende proces, som er bedst at dele op i flere processer, så det sker gradvist. Har du snart brug for hjælp til generationsskifte, kan det være en god ide at komme i gang allerede nu, så der er tid til at gøre det stille og roligt.
Det betyder at både den afgående og den kommende generation kan følge med. Det sikrer også virksomheden bedst muligt mod unødige afgifter og giver bedre mulighed for at skaffe den nødvendige finansiering.

Hvordan forbereder du et generationsskifte?
Når du kontakter os om hjælp til et generationsskifte starter vi med en personlig samtale, så vi ved hvad jeres ønsker og planer er. Hver virksomhed og hver familie er unik, og derfor vil løsningen også være skræddersyet til jer.
Selve skiftet sker som en løbende proces, hvor vores jurister og revisorer arbejder tæt sammen om at sikre jeres virksomhed og de relationer, som eksisterer i den.
Den rigtige rådgivning giver overblik.
“Attent har hjulpet rigtig meget med rådgivning omkring, hvordan generationsskifte skulle udføres på bedste vis, så vi kunne fokusere på vores butik og drive den”
Lotte Mia Madsen, Kvalitetsbiler.
Undgå at miste likviditet i generationsskiftet.
Hvis I laver generationsskiftet i tide, undgår I, at virksomheden mister likviditet, når der skal betales arve- og gaveafgift. Vores jurister og revisorer har overblikket, når det kommer til forberedelse af skiftet, hvor I ikke kommer til at betale mere end I skal.
Jo mere tid jo bedre beslutninger kan vi træffe for virksomhedens og familiens bedste. Et velplanlagt generationsskifte sker gradvist, så både ejere og medarbejdere kan være med i den glidende overgang.
Spaltning af selskab.
Ved generationsskifte er en spaltning af selskabet meget brugt, hvis der eksempelvis er flere børn, som skal overtage selskabet. En spaltning af selskabet deler selskabet i flere dele. På denne måde kan man dele eksempelvis forretningsområder, værdier m.v. ud i forskellige selskaber.
Læs mere om spaltning af selskaber
Giv en briefing. Så giver vi en idé.
Brug for hjælp til en udfordring? Så lad os tale sammen i fortrolighed og uden forpligtelser. Hvis du er klar med ambition og perspektiv, er vi klar med rådgivning, der baner vejen.