Hos Attent bliver du en del af et mindre miljø, hvor der ikke er langt fra student til kunde eller fra opgave til ansvar.
Du får mulighed for at arbejde med reelle juridiske problemstillinger og samtidig få indblik i den kommercielle side af rådgiverrollen. For os hænger de to ting sammen: Det er ikke nok at kunne juraen. Man skal også kunne forstå kunden, spotte et behov og turde tage dialogen.
Samtidig bliver du en del af et tværfagligt hus, hvor vi ud over jura arbejder med blandt andet revision, ledelse og forretningsudvikling. Det giver dig indblik i virksomheder fra flere vinkler og en forståelse for, hvordan jura hænger sammen med forretningen omkring den.
Stillingen er på ca. 8-15 timer om ugen med fleksibilitet omkring eksamensperioder og travlhed i kundeoptag.
Arbejdssted er på vores kontor i Vejle.
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning og CV til Krista Juhl på kju@attent.dk.
Bemærk at vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.