Attent styrker forretningen.

Attent tager et markant skridt ind i 2026. Med nye partnere, styrket ledelse og udvidede forretningsområder står rådgivningshuset endnu stærkere til gavn for kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter.

 

Fusionen med konsulenthuset JUHL/SKAANING betyder, at Attent samler flere kompetencer ét sted og udvider paletten af ydelser. Ud over statsautoriseret revision, juridisk rådgivning, GDPR og ESG tilbyder Attent nu også forretningsudvikling samt skræddersyede kompetence- og udviklingsforløb inden for ledelse og administration.

Ny CEO og styrket ledelse.

Det nye Attent bliver til gennem en fusion med JUHL/SKAANING. I den forbindelse træder Tenna Skaaning og Krista Juhl ind i Attents partnerkreds. Samtidig tiltræder Tenna Skaaning som ny CEO og afløser Thomas Søgaard i rollen.

 

For Thomas Søgaard er skiftet et naturligt og længe ønsket næste skridt:

”Vi oprindelige partnere har længe ønsket os en egentlig CEO med 100 % fokus på udvikling, så vi kan give mere tid til kunderne. Vi har brug for Tennas dygtighed, erfaring og faglige perspektiv, og vi ser frem til at få en stærkere ledelse, der både har ressourcer til at arbejde i virksomheden som rådgivere for kunderne og virksomheden som partnere og udviklere.”

 

Med den nye ledelsesstruktur får Attent et tydeligere strategisk fokus og større kapacitet til at udvikle forretningen, uden at det går ud over den nære kunderelation.

Mere rådgivningskraft til kunderne.

Fusionen betyder, at Attents kunder får adgang til en bredere og mere integreret rådgivning. Ifølge Tenna Skaaning handler det ikke kun om klassisk revision og compliance:

 

”Vi kommer også til at levere sparring om udvikling af forretningsmodellen, konkurrencekraften og de kompetencer, som kundens strategi kræver. Hos Attent har vi nu mindst samme rådgivningskraft som de store revisions- og konsulenthuse – og vores model gør det muligt for mindre og mellemstore vækstvirksomheder at få rådgivning på samme niveau som deres større konkurrenter.”

 

For kunderne betyder det én samlet samarbejdspartner, der forstår både tallene, reglerne og forretningens strategiske retning.

Udvikling kræver de rette kompetencer.

Med de nye kompetencer får Attent også mulighed for at løfte større og mere komplekse opgaver – særligt inden for ledelses- og kompetenceudvikling i mellemstore og større virksomheder.

 

De nye forretningsområder, Forretningsudvikling og Ledelse samt Attent Academy, ledes af Krista Juhl. Hun er uddannet jurist og har stor erfaring med at designe og gennemføre samarbejds- og kompetenceudviklingsforløb i organisationer, der står midt i forandring.

 

”Vi lever i en verden, hvor verdenssituationen, rammebetingelser, teknologi og markedsmæssige konsolideringer konstant skaber forandring. Det kræver omstilling at følge med, og omstilling kræver opgradering af både kompetencer og samarbejdsformer. Derfor hjælper Attent med at få det bedste ud af kundernes organisation og medarbejdere gennem skræddersyede udviklingsforløb og faste forløb i Attent Academy.”

Er du klar til næste skridt?

Med fusionen står Attent stærkere rustet til at hjælpe virksomheder, der har brug for overblik, compliance og strategisk sparring – samlet ét sted og med en personlig tilgang.

Har du spørgsmål til fusionen, eller er du nysgerrig på, hvad de nye muligheder betyder for din virksomhed, er du altid velkommen til at tage kontakt.

 

Kontakt

Tenna Skaaning: tsk@attent.dk+45 24 75 89 60
Thomas Søgaard: tsc@attent.dk+45 44 45 39 02

Læs flere nyheder fra Attent.

Giv en briefing. Så giver vi en idé.

Brug for hjælp til en udfordring? Så lad os tale sammen i fortrolighed og uden forpligtelser. Hvis du er klar med ambition og perspektiv, er vi klar med rådgivning, der baner vejen.