En væsentlig del af Kristas arbejde består i undervisning og facilitering. Hun designer og gennemfører workshops, lederudviklingsforløb og teamudvikling med afsæt i konkrete udfordringer fra organisationens hverdag. Her arbejder hun blandt andet med samarbejde, roller, beslutningsadfærd og personprofiler, herunder DISC, for at skabe fælles sprog og bedre forståelse på tværs.
Krista har tidligere undervist som ekstern lektor på Syddansk Universitet og underviser i dag på Attents lederuddannelser og Academy-forløb. Hendes tilgang er praksisnær og involverende med fokus på refleksion, dialog og anvendelse.
Krista arbejder tæt på opgaven og tæt på ledelsen – ofte som huskonsulent og samarbejdspartner over tid.