Undersøgelsen fra FSR viser flere udfordringer i revisionsbranchen. Én af dem er en sund balance mellem arbejdslivet og privatlivet.
På sin tidligere arbejdsplads oplevede Emma hun en arbejdskultur med lange arbejdsdage, som også kunne strække sig ind i weekenden.
Men en anderledes virksomhedskultur hos Attent har givet hende mere luft i hverdagen: “Den største forskel har helt klart været arbejdsbyrden og arbejdsmiljøet. Jeg har fået mere tid til min fritid”, fortæller Emma.
“Det vil sige, at nu går jeg regelmæssigt i madklub, jeg er i vinklub, jeg dyrker sport og hygger mig med vennerne. Jeg har egentligt et supergodt ungdomsliv på trods af at jeg har et voksenarbejde”.