Kære regnskabslæser!
Alle ledere i eksempelvis aktieselskaber, anpartsselskaber og fonde ved, at der i årsregnskabet skal være en såkaldt ledelsesberetning.
Det samme ved mange regnskabslæsere af den simple grund, at de støder på den under læsningen af det givne regnskab.
Sådan har det været i mange år – og man kan så overveje flere forhold. Hvorfor er der en ledelsesberetning i regnskaberne, og hvad kan man bruge den beretning til?
Baggrunden for beretningen
Det er yderst enkelt – det står i lovgivningen, at der skal være sådan en fyr i regnskaberne! Der kan tages udgangspunkt i årsregnskabsloven, og der kan det så konstateres, at kravet dog ikke gælder personligt drevne virksomheder.
Det er ikke forbudt at medtage en ledelsesberetning i de tilfælde, hvor der ikke er et lovkrav derom. Er man derimod omfattet af kravet, er der ligefrem risiko for at få en bøde for at undlade at tage ledelsesberetningen med i regnskabet.
Historisk har der været lidt slingren på området, når vi begrænser os til at se på det ”almindelige” selskab omfattet af årsregnskabslovens regler for klasse B – den regnskabsklasse, langt de fleste aflægger regnskab efter. Kravet til ledelsesberetningen var der, så var det ude – og nu er det der igen.
I større selskaber og koncerner er der langt større krav til ledelsesberetningens indhold end i det almindelige selskab omfattet af regnskabsklasse B.
Kravene til regnskaber aflagt efter regnskabsklasse B
Her er det yderst enkelt – ledelsesberetningen skal redegøre for to ting:
- Virksomhedens væsentligste aktiviteter
- Eventuelle væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske stilling
Dette krav kan man ud af langt de fleste regnskaber se opfyldt på eksempelvis følgende måde:
- Virksomheden beskæftiger sig med salg af biler
- Der har ikke været væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter eller økonomiske forhold
Så blev man meget klogere – at Olsen Auto ApS sælger biler er næppe epokegørende nyt, og læser man om resultat og egenkapital, kan man selv se, at det gik, som det plejer.
Bødestraf, hvis disse selvfølgeligheder ikke oplyses, virker noget strengt – men det er grundlæggende underordnet, når det er et lovkrav.
Derimod er det ganske problematisk, hvis Olsen Auto ApS i virkeligheden udelukkende beskæftiger sig med skotøjshandel eller pokerspil – og at en uventet begivenhed efter statusdagen har sendt virksomheden ud i de økonomiske tove.
Det er derfor et krav, at vi som revisorer skal læse ledelsesberetningen og i forbindelse med vores revisionspåtegning udtale os om, at den dels ikke indeholder forkerte oplysninger (eller mangler vigtige oplysninger), dels er i overensstemmelse med de forhold, der er beskrevet i selve regnskabet.
Krav til andre regnskabsklasser end B
Denne artikel ville blive alt for lang, hvis alle kravene til eksempelvis børsnoterede selskaber eller fonde skulle beskrives. Lad os illustrere med kravene til beskrivelsen i ledelsesberetningen i virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse C, stor:
- Væsentligste aktiviteter (som B)
- Usikkerhed ved indregning eller måling, herunder gerne beløb
- Usædvanlige forhold, der påvirker indregning eller måling
- Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold (som B)
- Forventet udvikling – med forudsætninger
- Betydelige videnressourcer
- Særlige risici
- Påvirkning af eksternt miljø og afhjælpning herafForsknings- og udviklingsaktiviteter
- Eventuelle udenlandske filialer
- Virksomhedens forretningsmodel
- Politik for samfundsansvar, herunder klimapåvirkning, sociale forhold, medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, antikorruption og bestikkelse
- Hvordan politikkerne omsættes til handling
- Anvendelse af rettidig omhu
- Risici i relation til forretningsaktiviteter, herunder forretningsforbindelser, produkter og tjenesteydelser
- Anvendelse af nøgletal, der ikke er finansielle
- Hvad virksomheden har opnået med arbejdet med samfundsansvar – og hvad den forventer at opnå
- Politik for andel af underrepræsenteret køn i ledelsen
- Status herfor – og forklaring af manglende målopfyldelse.
Nogle af informationerne kan dog i visse tilfælde gives på virksomhedens hjemmeside eller i en supplerende beretning, hvis ledelsesberetningen henviser hertil.
Hvad skal man overveje?
Som virksomhedsleder bør man overveje, hvad man vil fortælle med sin ledelsesberetning. Man skal naturligvis overholde lovgivningen, men der er ingen grænser for, hvad man har mulighed for at fortælle – når bare det er korrekt og i overensstemmelse med regnskabet.
Derfor ser man virksomheder, der virkelig fortæller meget i deres ledelsesberetning og eventuelle supplerende beretninger. Her kan man få rigtig meget at vide, og jo større en virksomhed er, jo større må man også forvente, at læserskaren er. Det skal ikke være et reklameindslag, men brugbar viden, der viderebringes.
Man ser også virksomheder, der intet fortæller ud over det lovpligtige. ”Vi handler med barnevogne, og der er ikke sket noget uventet”. Punktum. Den, der lever stiller, lever godt.
Denne holdning bør man af og til overveje. Kunne min virksomhed drage nytte af at fortælle lidt mere om sig selv? Hvorfor ikke møde omverdenen lidt mere positivt?