Ny bogføringslov: Hent din skabelon nu og nå din deadline d. 1.januar 2023.
Din beskrivelse af processer for bogføringsmetoder skal ligge klar inden det nye år.
Opdatering: På grund af det lange arbejde med regeringsdannelsen, har Erhvervsstyrelsen udskudt planen for ikrafttrædelse af kravene i den nye bogføringslov. Du skal stadig opfylde kravene, men fristerne bliver rykket. Fristen d. 1. januar for krav om procesbeskrivelser gælder dog stadig. En ny plan med nye frister vil blive offentliggjort snarest. Vi melder ud når de nye frister er blevet offentliggjort. Hold øje på vores sociale medier.
Ifølge den nye bogføringslov skal alle personligt ejede virksomheder, som har en nettoomsætning over 300.000 kr. to år i træk, samt alle selskaber, lave proceduren. Erhvervsstyrelsen har lavet en skabelon med vejledning, som kan hjælpe dig til at følge lovgivningen. Du kan downloade skabelonen herunder.
Vær opmærksom på at nedenstående skabelon skal udfyldes for alle ens selskaber. Det vil også sige eksempelvis holdingselskaber.
Når du har lavet din procedurebeskrivelse, skal du ikke sende den til nogen, men blot opbevare den. I forbindelse med kontrol fra myndighederne kan den forlanges udleveret.
Derfor skal du lave beskrivelse af bogføringsmetoder
Den 24. maj 2022 blev det besluttet, at alle ikke-regnskabspligtige virksomheder skal udarbejde en beskrivelse af virksomhedens procedurer.
Både for at sikre at alle transaktioner i virksomheden registreres løbende, og at regnskabsmateriale opbevares korrekt. Men også for at fastlægge hvilke medarbejdere, der er ansvarlige for registrering og opbevaring.
Skal vi hjælpe dig?
Vi hjælper dig gerne med at udfylde skabelonen eller hvis du har spørgsmål. Send os en besked via formularen herunder, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Hvem gælder fristen for?
Fristen d. 1. januar 2023 gælder for alle ikke-regnskabspligtige virksomheder med en nettoomsætning over 300.000 kr. to år i træk og alle regnskabspligtige virksomheder.
Der er dog en undtagelse for de virksomheder som ikke følger regnskabsåret. Hvis din virksomhed havde årsafslutning d. 30. september 2022, skal du først efterleve kravet om beskrivelse af processer d. 1. oktober 2023.
Det tidligere krav om beskrivelser af IT-systemer til bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale erstattes af kravet om beskrivelse af bogføringsprocedure.
Hold dig opdateret på frister og nyheder
Skriv dig op til Attents nyhedsbrev, og bliv opdateret på nye krav og frister. Det lander i din indbakke ikke mere end et par gange om måneden.