Attent er udnævnt til Børsen Gazelle i 2025.

Attent er netop udnævnt til Børsen Gazelle

En anerkendelse, der gives til virksomheder med over 10 ansatte, der viser fire års uafbrudt positiv indtjening og en vækst på mere end 100 % i omsætningen.

Vi er ikke overraskede over udnævnelsen, men vi er stolte over at have præsteret stabil vækst i en brydningstid og med et koncept, der adskiller sig en del fra konkurrenternes.

Et kig ud ad forruden.

Gazelle-prisen er et dejligt kig i bakspejlet, men hos Attent er vi mere optaget af det, der sker i forruden, og af de ting, der giver grundlaget for fremtidig vækst. Her har vi øje for kundernes behov og tilfredshed med vores ydelser, og i 2026 sætter vi for alvor tryk på integreret rådgivning.

Vi har styrket vores juridiske afdeling, der hjælper kunderne med at sikre forretningen bl.a. gennem gennemsigtige og stabile kontrakter. Vi skalerer op på forretningsdrevet ESG-rådgivning og -rapportering, der styrker vores kunders konkurrenceevne.

Og så sætter vi endnu mere fokus på vores integrerede rådgivningsmodel, hvor revision, jura, ESG, GDPR og erhvervsservices som bogholderi og lønadministration er samlet hos ét rådgivningsteam.

På arbejde for trivsel og tilfredshed.

Vi er i en verden, hvor innovation og evnen til at forudse kundernes behov er stigende, og den klarer vi os kun i, når vores medarbejdere går glade og inspirerede til og fra arbejdet.

Derfor arbejder vi løbende for at styrke medarbejdernes trivsel og tilfredshed i jobbet. Vi gør det gennem flere indsatser, der omfatter alt fra fysisk arbejdsmiljø til uddannelse over social trivsel til hensyntagen til medarbejderens livsfase.

 

Vi måler løbende medarbejdernes trivsel, og de seneste målinger valgte vi at lade indgå i vores egen ESG-rapport. Vi er nemlig stolte af medarbejdernes overordnede tilfredshed i jobbet.

Og selv om vi skal videre og højere op, er det på sin vis mere tilfredsstillende end den lille afrikanske hjort af bronze, der nu står og pynter på kontoret.

Giv en briefing. Så giver vi en idé.

Brug for hjælp til en udfordring? Så lad os tale sammen i fortrolighed og uden forpligtelser. Hvis du er klar med ambition og perspektiv, er vi klar med rådgivning, der baner vejen.

Seneste nyt fra Attent.