Tak for 2025: Et par nedslag og et kig fremad.

Når året går på hæld, er det naturligt at stoppe op et øjeblik.

2025 har været et år med bevægelse i dansk erhvervsliv: Nye krav og ændrede forventninger til virksomheder, særligt i SMV-segmentet.

Midt i alt det, har vi haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med jer. Derfor vil vi gerne sige tak for samarbejdet og samtidig dele et par nedslag fra året, der er gået set fra vores side af bordet.

 

ESG-kravene blev lempet, men arbejdet fortsætter.

I 2025 lempede EU en række af de formelle ESG-rapporteringskrav, særligt for mindre og mellemstore virksomheder. For mange har det givet et tiltrængt pusterum og mulighed for at prioritere anderledes.

 

Samtidig oplever vi, at ESG langt fra er forsvundet fra dagsordenen. Kravene flytter sig i stigende grad fra lovgivning til markedet, hvor banker, kunder og samarbejdspartnere fortsat efterspørger dokumentation, overblik og ansvarlighed – også dér, hvor rapporteringspligten er lempet.

 

Netop derfor udarbejdede vi i år vores første ESG-rapporter i tæt samarbejde med ESG Nordic. Vi har haft fornøjelsen af at hjælpe virksomheder med at omsætte ESG fra et regelsæt til et praktisk styringsværktøj, der kan bruges i dialogen med omverdenen og understøtter forretningen i hverdagen.

 

Det arbejde fortsætter i 2026.

Skærpede krav til compliance og et nyt partnerskab.

De seneste år har kravene til compliance, risikostyring og dokumentation rykket sig tættere på virksomhedernes hverdag. Forventningerne fra myndigheder, banker og samarbejdspartnere er steget, også for mindre og mellemstore virksomheder.

Netop i det krydsfelt trådte Ajsa Sogorovic i år ind som partner i Attent.

 

Ajsa bidrager med et knivskarpt juridisk overblik og en særlig styrke inden for compliance og risikostyring. Men også med evnen til at omsætte komplekse krav til løsninger i praksis. For vores kunder betyder det rådgivning, der ikke blot sikrer, at reglerne overholdes, men at risiko bliver håndteret rettidigt og med forretningsmæssigt blik.

 

Partnerskabet er et bevidst valg og et klart signal om, hvilken type rådgivning vi tror på: Fagligt tung, struktureret og tæt på den virkelighed, vores kunder står i.

Børsen Gazelle 2025.

Som prikken over i’et blev vi i år udnævnt til Børsen Gazelle.

Det er en anerkendelse, vi er både glade for og ydmyge over, for vækst kommer ikke af sig selv. Den skabes i samarbejdet med kunder, der stiller krav, og medarbejdere, der tager ansvar.

 

For os er gazelleudnævnelsen ikke et mål i sig selv, men et resultat af mange bevidste valg: Fokus på faglighed, langsigtede relationer og rådgivning, der skaber reel værdi. Og det er netop den tilgang, vi bygger videre på i det kommende år.

Vi vil gerne sige tak for samarbejdet, tilliden og de gode dialoger i året, der er gået.

Vi glæder os til at bygge videre i 2026 med samme ambition som altid: Rådgivning med overblik, faglighed og ordentlighed.

Rigtig glædelig jul og godt nytår.

Alle os fra Attent

Læs videre.