Hvidvaskloven

Kundekendskab og kontanter …

Kundekendskab og kontanter ...

Bag overskriften gemmer sig to helt centrale forhold, som denne artikel forhåbentlig vil kunne medvirke til at forklare.

Loven – som i sin fulde længde bærer titlen ”Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme” – blev senest ændret tilbage i sommeren 2017.

Som det så ofte ses ved lovændringer, blev regelsættet strammet noget op, hvilket primært kan mærkes blandt de særlige virksomhedstyper, som specifikt er underlagt skærpede krav. Særlige virksomhedstyper omfatter eksempelvis revisorer, advokater og pengeinstitutter, som således blev pålagt væsentligt øgede krav til interne retningslinjer i relation til hvidvaskreglerne.

Hvidvask

En hvidvasktransaktion har til formål at skjule, at penge stammer fra kriminelle handlinger. En sådan transaktion vil eksempelvis forekomme, hvis en person eller virksomhed modtager penge, der stammer fra en strafbar lovovertrædelse, herunder skatteunddragelse. Det kan også være medvirken til at skjule, opbevare, transportere eller på anden måde sikre økonomisk udbytte fra en strafbar lovovertrædelse.

Kundekendskabsprocedurer

Revisorer er pålagt procedurer for mangt og meget, og derfor ligger det os ikke fjernt at være underlagt en række krav i forhold til at forstå, hvorfor kunden ønsker en given opgave udført, og at dokumentere, hvem kunden egentlig er.

Ud over en lang række formelle krav til revisors interne politikker, kontroller og procedurer stiller hvidvaskloven 3 helt overordnede krav til revisor:

  • Kunden skal identificeres – det omfatter såvel personer som virksomheder.
  • Kunden skal legitimeres – det omfatter typisk de såkaldte reelle ejere.
  • Opmærksomhed på kundens mulige involvering i hvidvask (og finansiering af terrorisme) skal dokumenteres.

Som revisorer håndterer vi i forvejen mange problemstillinger ud fra en såkaldt risikobaseret tilgang. Dette gør sig også gældende i forhold til hvidvaskdokumentation.

Når vi skal afgøre, hvilken legitimation vi vil kræve af en ny kunde, placerer vi derfor kunderne på en risikoskala.

I den ene ende af skalaen er de kunder, som vi er sikre på, hvem er, og som vurderes ikke at være involveret i hvidvask. Her vil vi ikke kræve megen legitimation, men reglerne foreskriver, at vi altid skal legitimere vores kunder.

I den modsatte ende af skalaen finder vi de såkaldte PEP’er. Der er tale om et nyt begreb i hvidvaskloven, som dækker over Politisk Eksponerede Personer, dvs. fysiske personer, der har eller har haft et nærmere specificeret offentligt hverv. Kundekendskabsprocedurerne skærpes væsentligt, hvis vi identificerer en PEP hos kunden, eksempelvis blandt de reelle ejere af en virksomhed.

Imellem disse to yderpunkter befinder sig ”normalkunden”, hvor vi ofte vil bede om en eller anden form for billedlegitimation i form af kopi af pas eller kørekort. Dette vil næppe komme som den store overraskelse, idet vi efterhånden alle er vant til at blive mødt med sådanne legitimationskrav, når vi eksempelvis er i kontakt med banker, advokater og ejendomsmæglere.

Alle vores kunder – såvel de nye som de gamle – vil være omfattet af vores kundekendskabsprocedurer. Kun i de tilfælde, hvor vi kategoriserer en kunde som en ”lejlighedskunde”, vil vi ud fra en risikovurdering kunne undlade at gennemføre proceduren.

Håndtering af kontanter

Loven indeholder et kontantforbud, der betyder, at erhvervsdrivende ikke lovligt kan modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover. Revisorer, advokater, pengeinstitutter og andre særlige erhvervsgrupper er undtaget fra kontantforbuddet.

I modsætning til revisorer, som er omfattet af hvidvasklovens regler om kundekendskabsprocedurer, underretningspligt mv., er alle andre erhvervsdrivende, der sælger genstande eller leverer tjenesteydelser eller sælger fast ejendom alene, underlagt 50.000 kr.’s-reglen.

Det skal bemærkes, at forbuddet også omfatter indbyrdes forbundne betalinger. Eksempelvis vil et køb på 100.000 kr., som betales over fire gange med 25.000 kr. pr. gang, være en overtrædelse af kontantforbuddet, idet de fire betalinger vil skulle ses under ét.

Periodisk betaling af husleje i kontanter vil modsat ikke skulle ses under ét og er således kun problematisk, hvis betalingen for den enkelte periode overstiger 50.000 kr.

Har den erhvervsdrivende først modtaget et kontantbeløb på 50.000 kr. eller derover, fanger bordet. Der kan ikke repareres på skaden i form af en eller anden form for anmeldelse.

Derimod risikerer man at ifalde bødestraf, hvor størrelsen af bøden som udgangspunkt fastsættes til 25 % af det beløb, som overstiger beløbsgrænsen på 50.000 kr., dog mindst 10.000 kr.