Skatterådgivning

Rådgivning i dansk selskabsskat

Rådgivning i skatteret for virksomheder er altid godt givet ud, hvis du vil være sikker på at få de rigtige fradrag for din virksomhed. Vi kan hjælpe dig godt igennem de evigt skiftende skatteregler, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Skat ved etablering af virksomhed

Det er altid en god ide at komme godt fra start med en ny virksomhed og have styr på de skatteregler som gælder i dit tilfælde.

Når du starter ny virksomhed, kan du gøre brug af en iværksætterkonto eller etableringskonto, hvor du kan trække indskuddene fra i skat. Der er forskellige betingelser som skal være opfyldt for de to typer konti, samt regler for hvad du må bruge pengene til.

Vores store erfaring med at hjælpe nye virksomheder godt i gang, kommer dig til gode i den skatterådgivning, vi kan tilbyde dig.

Skræddersyet skatterådgivning

Vi har ingen fast pris på skatterådgivning. Udgangspunktet er altid behovet for dig og din virksomhed, og vi tager gerne en uforpligtende snak med dig. Reglerne for den danske selskabsskat ændrer sig hele tiden, og det kan være godt givet ud at lade os hjælpe dig.

Udover at finde frem til de rigtige fradrag, kan vi også rådgive dig om, hvordan du får mest muligt ud af de penge, som du trækker ud af firmaet.

Rådgivning i skatteret

Køb og salg af virksomhed, generationsskifte, omstruktureringer m.m. kan have nogle konsekvenser for din selskabsskat. Vi ser desværre ofte, at disse skattemæssige konsekvenser først bliver overvejet alt for sent i processen.

Undgå ubehagelige overraskelser og lad vores jurister rådgive dig i skatteret. Gerne inden salget af virksomheden, generationsskiftet, m.v. bliver en realitet.

Udfyld kontaktformularen hvis du har brug for, at vi ringer dig op for en uforpligtende samtale.