Udvidet gennemgang
Den næsthøjeste sikkerhed til dit årsregnskab
Du kan vælge udvidet gennemgang, hvis du har en mindre virksomhed i regnskabsklasse B. Her får du det, man kalder for en “begrænset sikkerhed” for at oplysningerne i regnskabet er korrekte. Hvilke forhold der skal undersøges, afhænger af forholdene i din virksomhed. Vi samarbejder med dig om at finde frem til det, der er mest væsentligt.
Højere sikkerhed end ved review
Ligesom med et review, er en udvidet gennemgang en erklæring med begrænset sikkerhed. Der er dog fire konkrete handlinger som gør, at en udvidet gennemgang har en højere sikkerhed end et review og giver en højere troværdighed til dit regnskab.
De fire supplerende handlinger, som revisoren skal udføre i forhold til et review er:
- Sikring af de korrekte oplysninger fra pengeinstitutter
- Forespørgsler i tingbog, bilbog og personbog
- Dokumentation for moms, skatteindberetninger og andre afgifter
- Indhentning af advokatbreve omkring eventuelle retssager
Forskellen på udvidet gennemgang og revision
Revision adskiller sig fra udvidet gennemgang ved kontrollen af væsentlige oplysninger. Det kan være fysisk kontrol, observationer og efterregninger.
Udvidet gennemgang er især brugt ved større virksomheder samt aktie- og anpartsselskaber, og det giver regnskabet en høj troværdighed. Det ligner en revision, men er ikke så omfattende.
Udvidet gennemgang er en fordel, hvis du har en enkel virksomhedsstruktur uden flere ejere eller større kreditter. Vil du vide mere om revision, kan du læse mere via linket herunder.
Læs om revisionEr du i tvivl om hvilken type gennemgang af regnskab du skal vælge?
Vi hjælper dig gerne med overblikket. Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig.