Kundekendskab og kontanter ...
Bag overskriften gemmer sig to helt centrale forhold, som denne artikel forhåbentlig vil kunne medvirke til at forklare.
Loven – som i sin fulde længde bærer titlen ”Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme” – blev senest ændret tilbage i sommeren 2017.
Som det så ofte ses ved lovændringer, blev regelsættet strammet noget op, hvilket primært kan mærkes blandt de særlige virksomhedstyper, som specifikt er underlagt skærpede krav. Særlige virksomhedstyper omfatter eksempelvis revisorer, advokater og pengeinstitutter, som således blev pålagt væsentligt øgede krav til interne retningslinjer i relation til hvidvaskreglerne.
Hvidvask
En hvidvasktransaktion har til formål at skjule, at penge stammer fra kriminelle handlinger. En sådan transaktion vil eksempelvis forekomme, hvis en person eller virksomhed modtager penge, der stammer fra en strafbar lovovertrædelse, herunder skatteunddragelse. Det kan også være medvirken til at skjule, opbevare, transportere eller på anden måde sikre økonomisk udbytte fra en strafbar lovovertrædelse.
Kundekendskabsprocedurer
Revisorer er pålagt procedurer for mangt og meget, og derfor ligger det os ikke fjernt at være underlagt en række krav i forhold til at forstå, hvorfor kunden ønsker en given opgave udført, og at dokumentere, hvem kunden egentlig er.
Ud over en lang række formelle krav til revisors interne politikker, kontroller og procedurer stiller hvidvaskloven 3 helt overordnede krav til revisor:
- Kunden skal identificeres – det omfatter såvel personer som virksomheder.
- Kunden skal legitimeres – det omfatter typisk de såkaldte reelle ejere.
- Opmærksomhed på kundens mulige involvering i hvidvask (og finansiering af terrorisme) skal dokumenteres.
Som revisorer håndterer vi i forvejen mange problemstillinger ud fra en såkaldt risikobaseret tilgang. Dette gør sig også gældende i forhold til hvidvaskdokumentation.
Når vi skal afgøre, hvilken legitimation vi vil kræve af en ny kunde, placerer vi derfor kunderne på en risikoskala.
I den ene ende af skalaen er de kunder, som vi er sikre på, hvem er, og som vurderes ikke at være involveret i hvidvask. Her vil vi ikke kræve megen legitimation, men reglerne foreskriver, at vi altid skal legitimere vores kunder.
I den modsatte ende af skalaen finder vi de såkaldte PEP’er. Der er tale om et nyt begreb i hvidvaskloven, som dækker over Politisk Eksponerede Personer, dvs. fysiske personer, der har eller har haft et nærmere specificeret offentligt hverv. Kundekendskabsprocedurerne skærpes væsentligt, hvis vi identificerer en PEP hos kunden, eksempelvis blandt de reelle ejere af en virksomhed.
Imellem disse to yderpunkter befinder sig ”normalkunden”, hvor vi ofte vil bede om en eller anden form for billedlegitimation i form af kopi af pas eller kørekort. Dette vil næppe komme som den store overraskelse, idet vi efterhånden alle er vant til at blive mødt med sådanne legitimationskrav, når vi eksempelvis er i kontakt med banker, advokater og ejendomsmæglere.
Alle vores kunder – såvel de nye som de gamle – vil være omfattet af vores kundekendskabsprocedurer. Kun i de tilfælde, hvor vi kategoriserer en kunde som en ”lejlighedskunde”, vil vi ud fra en risikovurdering kunne undlade at gennemføre proceduren.
Håndtering af kontanter
Loven indeholder et kontantforbud, der betyder, at erhvervsdrivende ikke lovligt kan modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover. Revisorer, advokater, pengeinstitutter og andre særlige erhvervsgrupper er undtaget fra kontantforbuddet.
I modsætning til revisorer, som er omfattet af hvidvasklovens regler om kundekendskabsprocedurer, underretningspligt mv., er alle andre erhvervsdrivende, der sælger genstande eller leverer tjenesteydelser eller sælger fast ejendom alene, underlagt 50.000 kr.’s-reglen.
Det skal bemærkes, at forbuddet også omfatter indbyrdes forbundne betalinger. Eksempelvis vil et køb på 100.000 kr., som betales over fire gange med 25.000 kr. pr. gang, være en overtrædelse af kontantforbuddet, idet de fire betalinger vil skulle ses under ét.
Periodisk betaling af husleje i kontanter vil modsat ikke skulle ses under ét og er således kun problematisk, hvis betalingen for den enkelte periode overstiger 50.000 kr.
Har den erhvervsdrivende først modtaget et kontantbeløb på 50.000 kr. eller derover, fanger bordet. Der kan ikke repareres på skaden i form af en eller anden form for anmeldelse.
Derimod risikerer man at ifalde bødestraf, hvor størrelsen af bøden som udgangspunkt fastsættes til 25 % af det beløb, som overstiger beløbsgrænsen på 50.000 kr., dog mindst 10.000 kr.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik i slutningen af 2017 en aftale om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer, herunder en mulighed for personer til at oprette en særlig aktiesparekonto. Der er udarbejdet et lovforslag, som skal fremsættes i Folketinget til efteråret. Reglerne skal have virkning fra og med den 1. januar 2019.
Hvem kan oprette en aktiesparekonto?
Det foreslås, at alle personer – børn og voksne – kan oprette en aktiesparekonto. Et barn skal beskattes selvstændigt af afkastet på aktiesparekontoen, selv om det er forældrene, der har oprettet aktiesparekontoen på barnets vegne.
Forældres indskud på en aktiesparekonto, der tilhører et barn, er en gave, der er omfattet af de almindelige regler om gaveafgift/afgiftsfrihed.
Hvor meget kan der indskydes?
Der foreslås et loft på 50.000 kr. (2019-niveau). Så længe den samlede værdi på aktiesparekontoen ikke overstiger loftet på 50.000 kr., kan der frit indsættes på aktiesparekontoen. Så snart værdien kommer op på 50.000 kr., kan der ikke indsættes yderligere.
Indskud på kontoen kan også ske ved overførsel af noterede aktier, som personen ejer. En sådan overførsel betragtes som et skattepligtigt salg.
Hvad kan der investeres i?
Der kan investeres i noterede aktier, omsættelige investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og omsættelige investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Der er tale om værdipapirer, som efter de almindelige regler beskattes som aktieindkomst.
Hvordan beskattes afkastet?
Årets afkast skal beskattes efter lagerprincippet, og skatten udgør 17 %. Årets afkastskat betales af midler på kontoen.
Lagerprincippet indebærer, at beskatningen vil omfatte aktieudbytte og værdistigninger i årets løb, uanset om aktierne afstås eller ej.
Værdiforøgelse på aktiesparekontoen beskattes, mens værdifald fremføres og modregnes i fremtidige afkast på aktiesparekontoen.
Gevinster og tab på aktiesparekontoen vil ikke påvirke personens almindelige aktieindkomst uden for aktiesparekontoen.
Hvornår?
Reglerne skal have virkning fra og med den 1. januar 2019. Det kan derfor forventes, at lovforslag fremsættes i Folketinget i forbindelse med tingets åbning i begyndelsen af oktober måned.
Regeringen haroffentliggjort sit skatteudspil den 29. august 2017. Skatteudspillet er en del af finanslovsforhandlingerne, så vi må spændt afvente resultatet!
Skatteudspillets indhold
Hovedoverskriften er ”Sådan forlænger vi opsvinget”. Det betyder blandt andet, at skatten skal nedsættes, således at det bedre kan betale sig at arbejde og et ekstrafradrag, som skal tilskynde til yderligere pensionsopsparing.
Jobfradrag
Det foreslås, at der indføres et nyt jobfradrag, der indfases gradvist frem til og med 2023.
Jobfradraget skal beregnes som 30 % af den del af arbejdsindkomsten inklusive pensionsindbetalinger, som overstiger 174.000 kr., dog maksimalt 17.500 kr. Fradraget nedsættes med 10 % af den del af arbejdsindkomsten inklusive pensionsindbetalinger, der overstiger 394.400 kr. Fradraget bortfalder ved en indkomst på 569.400 kr.
Socialt frikort
Der foreslås indført et socialt frikort, der giver udsatte borgere mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit. Indtægt omfattet af det sociale frikort vil ikke blive fratrukket i en eventuel forsørgelsesydelse.
Beskæftigelsesfradrag
Det foreslås at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Loftet fjernes gennem en gradvis forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2018 til 2023. Forslaget betyder, at alle med arbejdsindkomst over 351.200 kr. får en lempelse i skattebetalingen.
Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesfradraget for personer i beskæftigelse også beregnes af fradragsberettigede pensionsindbetalinger.
Hurtigere indfasning af den forhøjede topskattegrænse
I skattereformen fra 2012 blev det vedtaget at hæve topskattegrænsen gradvist frem mod 2022. Det foreslås at fremrykke den resterende del af indfasningen af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen til 2018. Det svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med 12.000 kr. i 2018.
Ingen beskatning af fri telefon
Det foreslås at afskaffe beskatning af fri telefon fra og med 2020.
Ekstra skattefradrag ved indbetaling til pension
Det foreslås, at der indføres et ligningsmæssigt fradrag (supplerende fradrag), som omfatter årlige fradragsberettigede pensionsindbetalinger i intervallet 16.000 kr. – 87.000 kr.
For indbetalinger de sidste 15 år inden folkepensionsalderen fastsættes fradraget til 30 % af indbetalingerne i det nævnte interval, medens fradraget for personer, som har mere end 15 år til folkepensionsalderen, kun udgør 15 %.
Afskaffelse af udligningsskatten på pensioner
Udligningsskatten på ”større” pensionsudbetalinger foreslås afskaffet, således at der ikke skal betales udligningsskat fra og med 2018.
Nedsættelse af registreringsafgiften på biler
Den nuværende registreringsafgift udgør for personbiler 105 % af bilens afgiftspligtige værdi op til 109.000 kr. (2018-niveau) og 150 % derover.
Det foreslås at afskaffe den høje registreringsafgiftssats og nedsætte den lave sats til 100 %, således at der fremover kun er én registreringsafgiftssats på 100 %.