Ny ferielov på vej
Vi bevæger os mod nye tider og nye begreber: Samtidighedsferie! Danmark har siden 1938 fastholdt princippet om forskudt ferie i forhold til optjeningssåret, men det skal være slut nu. I 2014 vurderede EU-Kommissionen, at den danske ferielovs indretning med forskudt ferie på op til 16 måneder var i strid med EU-retten. Derfor nedsatte en række partier i Folketinget Ferielovsudvalget, der efter to års arbejde i august 2017 udgav en 600 sider lang betænkning om den nye ferielov. Loven skal bringe Danmarks regler i overensstemmelse med EU-retten og Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt.
Samtidighedsferie
Som ferieloven er i dag, skal nye lønmodtagere som følge af forskudt ferie arbejde op til 16 måneder, før de kan afholde ferie med løn. Den nye ferielov ændrer dette til fuld samtidighedsferie, hvilket indebærer, at nye lønmodtagere fra første år på arbejdsmarkedet har ret til at holde ferie med løn. Med den nye lov følger optjenings- og afholdelsesåret således hinanden.
Ændringen af loven indebærer også, at lønmodtagere både kan holde ferie på forskud og gemme ferie til afholdelse på et senere tidspunkt. Ferie på forskud og ferieafholdelse senere er dog ikke automatiske rettigheder. De forudsætter en aftale herom mellem lønmodtager og arbejdsgiver.
Det nye ferieår
Ferieåret – det vil sige både optjeningsåret og afholdelsesåret – kommer til at gå fra den 1. september til den 31. august. Den nuværende ferielovs regler om optjening af 2,08 betalt feriedag pr. måned og i alt fem ugers betalt ferie om året fortsætter uændret.
Med den nye ferielov kan lønmodtagerne dog afholde betalt ferie, så snart lønmodtageren har optjent ferien. Det vil sige, at har lønmodtageren fra 1. september til 30. september optjent 2,08 feriedage, vil disse feriedage kunne afholdes fra 1. oktober.
De nuværende regler om feriegodtgørelse og ferietillæg ændres ikke.
Ferie på forskud
Lønmodtagere, der vil afholde ferie, før ferien er optjent, kan anmode om at afholde ferie på forskud. Det kan fx være tilfældet, hvor lønmodtageren ønsker at holde en uges efterårsferie, men idet ferieåret starter den 1. september, har lønmodtageren ikke optjent en uges ferie i uge 42 i oktober.
Ved afholdelse af ferie på forskud får lønmodtageren den samme løn. Den afholdte ferie udlignes i takt med, at lønmodtageren optjener ferie efterfølgende. Hvis lønmodtageren fratræder før den afholdte ferie er optjent (eller nærmere ”afdraget”), kan arbejdsgiveren modregne de forudbetalte feriepenge i lønnen forudsat opsigelsesperioden er lang nok.
Ekstra afholdelsesperiode
Lønmodtageren kan også få lov til at forlænge selve afholdelsesperioden, så afholdelsesåret reelt går fra den 1. september til den 31. december året efter. Afholdelsesperioden bliver derfor 16 måneder i stedet for 12 måneder.
Årsagen til, at afholdelsesperioden kan strækkes til at være yderligere fire måneder, er, at nogle lønmodtagere gerne vil spare op og afholde fx både eftersårs- og juleferie i stedet for at anmode om ferie på forskud.
Forkortet ferievarsel
En del ansættelseskontrakter indeholder klausuler om, at arbejdsgiver kan varsle afholdelse af ferie med kortere varsler, end hvad der fremgår af ferieloven. Med den nye ferielov er det ikke længere muligt.
Generelt kan bestemmelserne i den nye ferielov alene forringes for lønmodtagerne ved kollektiv overenskomst mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark eller ved individuel aftale i en ”aktuel, konkret situation”. Hvad der ligger i ”aktuel, konkret situation” er ikke fastlagt, men det kan formentlig være ved fx indgåelse afen fratrædelsesaftale, hvor lønmodtageren er repræsenteret af en faglig organisation.
Overgangsordning
Den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020.Det indebærer, at flere lønmodtagere den 1. september 2020 vil have optjent ferie efter de gamle regler, der endnu ikke er afholdt. Det betyder, at lønmodtagerne reelt ville kunne have optjent i alt 10 ugers ferie (fem efter de nuværende/gamle regler og fem efter de nye regler), der kan afholdes i det første år sammen med samtidighedsferieordningen.
En sådan mulighed ville medføre store likviditetsmæssige udfordringer for arbejdsgiverne. For at undgå dette er det i den nye lov besluttet at fastfryse al den ferie, lønmodtagerne optjener fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020. Ferie optjent i denne periode vil hverken kunne afholdes eller udbetales. Ferien udbetales først til lønmodtageren, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.
I banken eller i fonden
Lønmodtagernes optjente ferie i den ovennævnte periode, der ikke kan afholdes eller udbetales, skal opbevares, indtil lønmodtagerne forlader arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne kan vælge enten selv at ”beholde” pengene mod betaling af renter (hensættelse videreføres og afvikles gradvist over tid), eller arbejdsgiverne kan med det samme indbetaleferien til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler og herefter blive frigjort.
Hvis arbejdsgiverne vælger at beholde ferien/beløbet, får arbejdsgiverne én gang årligt en opkrævning fra ATP vedrørende (tidligere) ansatte, der er gået på pension. Hvis arbejdsgiverne senere går konkurs eller nægter at betale, overtager fonden kravet, og kravet dækkes ultimativt af Lønmodtagernes Garantifond.
Forsiden eller bagsiden af medaljen?
Med indførelsen af den nye ferielov forventes det, at arbejdsgivernes samlede likviditet vil blive nedbragt permanent med ca. 71 mia. kr. fra ca. 85 mia. kr. til ca. 14 mia.kr., og at arbejdsgivernes rentetab efter skat vil udgøre ca.980 mio. kr. Ferielovsudvalget foreslog bl.a. derfor, at arbejdsgiverne skal kompenseres årligt frem til 2040.Kompensationen i 2020 udgør ca. 210 mio. kr. Endvidere sker der en ændring i administrationen af feriekortordningen og brugen af FerieKonto. Arbejdsgiverne skal fremover betale ca. 10 kr. pr. medarbejder pr. måned for brugen af FerieKonto.
Lønmodtagerne og de offentlige finanser opnår derimod en likviditetsgevinst, idet afholdelse af ferie rykkes frem til kort efter optjeningstidspunktet i stedet for afholdelse ét år efter.
Arbejdsgivers forberedelse
Selv om den nye ferielov først træder i kraft den 1. september 2020, er det vigtigt allerede nu som arbejdsgiver at overveje, hvordan den nye ferielov påvirker arbejdspladsen og virksomhedens interne politikker, og at overveje, hvordan overgangsperioden skal håndteres.
Overvejelser internt i virksomheden
- Er der ansættelseskontrakter, der kræver modernisering?
- Aftaler om forkortet varsel af ferieafholdelse i ansættelseskontrakter skal fjernes.
- Eventuel etablering af et system/en proces til håndtering af ferieafholdelse i perioden frem til den 1. september 2020 i relation til fastfrysningen af ferie.
- Vedtagelse af nye politikker – skal medarbejderne tillades at holde ferie på forskud?
- Vedtagelse af nye politikker – skal medarbejderne tillades en udvidet ferieafholdelsesperiode til 31. december året efter?
- Overgangsperioden – vil arbejdsgiver ”beholde” ferien mod renter eller straks indbetale til fonden?
- Skal lønsystemet tilpasses?
- Skal HR-systemet tilpasses?
- Processer i relation til månedlig betaling til FerieKonto.
Redaktionsslutdato: 9. juli2019
Siden 15. april 2019 har det ikke længere været muligt atstifte iværksætterselskaber – de såkaldte IVS’er.
Eksisterende IVS’er skal inden for de næste 2 år enten omregistreres til anpartsselskaber med en kapital på minimum 40.000 kr. eller alternativt afvikles.
Konsekvensen af ikke at gøre noget inden for 2-årsfristener, at IVS’et bliver tvangsopløst.
Hvorfor er det slut?
I en analyse foretaget af Erhvervsstyrelsen i efteråret 2018 blev det konkluderet, at en række negative kendetegn som eksempelvis ”stor inaktivitet”, ”dyrt for staten”, ”svig”, ”overrepræsentation i sager om sanktioner vedrørende momsregistrering” samt ”skatterestancer” har klæbet til de mereend 45.000 IVS’er. Fra politisk hold var der flere gode argumenter for en afvikling af selskabsformen.
Som et plaster på såret blev det samtidig vedtaget at sænke kapitalkravet for anpartsselskaber til 40.000 kr. For mange IVS’er vil et kapitalkrav af denne størrelse fortsat være en udfordring, man skal forholde sig til i løbet af kort tid.
Overgangsregler
Eksisterende IVS’er kan i en overgangsperiode på 2 år – det vil i praksis sige inden den 15. april 2021 – fortsætte som IVS’er. Senest ved udgangen af overgangsperioden skal IVS’et lade sig omregistrere til ApS. IVS’er kan ikke omregistreres direkte til eksempelvis A/S eller P/S. Er det ikke ApS’et, man ønsker, må man derfor først omregistrere til ApS og derefter omdanne til den ønskede selskabsform.
Hvis IVS’et ikke opfylder kravet til omregistrering, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist for, hvornår omregistreringen skal gennemføres. Såfremt denne frist overskrides, kan styrelsen anmode skifteretten om at opløse IVS’et.
Omregistrering
Det bør nøje overvejes og planlægges, hvordan omregistreringen til ApS skal gribes an. Beslutningen om omregistrering skal ske på IVS’ets generalforsamling og anmeldes på virk.dk. Beslutningen vedhæftes et generalforsamlingsreferat, tilrettede vedtægter og en vurderingsmandserklæring om, at selskabskapitalen er til stede. Denne erklæring skal udarbejdes af revisor.
I forbindelse med lovbehandlingen blev der givet mulighed for at fravige kravet om udarbejdelse af erklæring af en vurderingsmand. Samtlige nedenstående betingelser skal iagttages:
- IVS’ets seneste reviderede årsregnskab viser en samlet nominel selskabskapital (inklusive reserver, som kan overføres til selskabskapitalen) på minimum 40.000 kr.
- Revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten er uden modifikationer af revisors konklusion (”blank” påtegning).
- Årsregnskabets balancedag ligger ikke tidligere end fem måneder forud for beslutningen om ændring af vedtægterne som følge af omregistreringen.
- Direktionen (bestyrelsen, hvis IVS’et undtagelsesvis har en sådan) skal offentliggøre en ledelseserklæring senest samtidig med, at beslutningen om omregistrering registreres eller anmeldes til registrering i virk.dk. Erklæringen skal bekræfte, at kapitalen er til stede på beslutningstidspunktet.
- Det reviderede årsregnskab skal være godkendt på den ordinære generalforsamling umiddelbart forud for generalforsamlingens beslutning om omregistrering.
Overvejelserne bør således bl.a. omfatte en eventuel beslutning om tilvalg af revision af IVS’ets årsregnskab med henblik på at undgå vurderingsmandserklæringen.
Når kapitalen ikke er til stede
Når det ikke har været muligt at opspare overskud, der bringer minimumskapitalen op på 40.000 kr. på omregistreringstidspunktet, må ledelsen og kapitalejerne træffe beslutning om, at der enten skal indskydes yderligere selskabskapital – i kontanter, via apportindskud eller ved gældskonvertering – eller at IVS’et skal opløses.
Frivillig opløsning af et IVS skal ske enten ved en såkaldt betalingserklæring eller ved en frivillig likvidation. Forudsætningen for at anvende disse opløsningsmetoder er, at IVS’et er solvent (har positiv egenkapital). I modsat fald vil selskabet skulle opløses efter konkursreglerne.
Et IVS kan principielt ophøre som led i en fusion eller spaltning. Denne fremgangsmåde vil dog næppe være relevant eller mulig for langt de fleste IVS’er.
Såfremt IVS’et ikke har opløst sig selv eller foretaget omregistrering inden den 15. april 2021, vil selskabet kunne sendes til tvangsopløsning. Når Erhvervsstyrelsen henvender sig med trussel om at sende IVS’et i skifteretten, vil der blive givet en fireugers frist til enten at opløse IVS’et eller at få dette omregistreret. Overskrides denne frist, vil der ske oversendelse til skifteretten, hvorefter tvangsopløsningen vil blive gennemført.
Tag revisor med på råd
Uanset om løsningen er en omregistrering eller opløsning af IVS’et, vil anbefalingen være at tage en revisor med på råd.
Mange IVS’er vil stå over for en stor udfordring i forhold til i løbet af forholdsvis kort tid at skulle kunne dokumentere tilstedeværelsen af en selskabskapital på 40.000 kr.
Om denne kapital kan opbygges via indtjening i IVS’et eller ved kapitalforhøjelse (kontant, apportindskud, gældskonvertering) beror naturligvis på de konkrete omstændigheder. Her er det særdeles vigtigt at få planlagt forløbet frem mod 15. april 2021, så vejen mod en omregistrering bliver så overskuelig og realistisk som mulig.
Redaktionsslutdato: 9. juli2019
Folketingsvalget 2019 er overstået, og der er udarbejdet et nyt regeringsgrundlag for en mindretalsregering.
Det er ikke nogen hemmelighed, at den nye regering på mange områder vil ændre i lovgivningen og sætte sit præg på samfundets udvikling.
Det er også fremgået relativt klart, at nogle af den just afgåede regerings beslutninger kan blive udsat for en ændring. En meget omtalt forventet ændring er i afgiften ved generationsskifte af virksomheder.
Ved redaktionens slutning kender vi ikke ret meget til regeringens intentioner på mange andre områder – og som mindretalsregering kan der jo styres på såvel stemmerne fra de partier, der står bag regeringsgrundlaget – og på stemmerne på oppositionens bænke.
Det kan politiske kommentatorer spinde lange og spændende ender på. Vi kan nok forudse ændringer i skattelovgivningen, i afgiftslovgivningen, i erhvervslovgivningen og i anden lovgivning, der har betydning for såvel erhvervslivet som den ”almindelige” skatteborger.
Finanslovsforhandlingerne står for døren efter sommerferien (der jo også inkluderer Folketinget), og derfor ser vi frem til i næste nummer at præsentere nogle af de tiltag, den nye regering vil lægge på bordet.
Indtil da venter vi blot spændt.
Redaktionsslutdato: 9. juli2019
Tilbage i maj måned 2017 trådte reglerne om registrering af reelle ejere i kraft.
Reelle ejere er den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en virksomhed ved direkte eller indirekte ejerskab over en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne eller på anden måde udøver kontrol.
Omtrent to år senere vedtog Folketinget at ændre en række love med det sigte at justere reglerne om reelle ejere. Samlet set omhandler ændringsloven supplerende regler for selskabers, fondes og foreningers pligt til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere.
Som det var tilfældet med 2017-reglerne er også de seneste lovændringer en udløber af det såkaldte hvidvaskdirektiv.Formålet er i denne omgang at styrke indsatsen mod hvidvask, terrorfinansiering og skatteunddragelse yderligere.
Der indføres således en pligt for ejerne til at forsyne den virksomhed, fond eller forening, som den pågældende er ejer af, med oplysninger om sit ejerskab. I fonde og foreninger, der pr. definition ikke har ejere i almindelig forstand, vil pligten typisk omfatte fondens eller foreningens bestyrelse.
Endvidere indføres mekanismer, der skal sikre, at oplysningerne om reelle ejere er passende, nøjagtige og aktuelle, samt en mulighed for myndighederne til at følge op på indberetninger.
Endelig bliver muligheden for at sende virksomheder til tvangsopløsning som følge af manglende registrering af reelle ejere udvidet til også at omfatte SE-selskaber, SCE-selskaber og europæiske økonomiske firmagrupper.
Interessentskaber og kommanditselskaber, der efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er forpligtede til at være registreret i Erhvervsstyrelsen, kan nu slettes som følge af manglende registrering af reelle ejere.
Ukorrekt eller mangelfuld registrering af reelle ejere eller manglende opbevaring af lovpligtig dokumentation for identifikation af reelle ejere omfattes ligeledes af muligheden for tvangsopløsning eller sletning af virksomheden. Det samme gælder, hvis den opbevarende dokumentation er mangelfuld.
Reglerne træder i kraft den 10. januar 2020.
Redaktionsslutdato: 9. juli2019
Så fik vi en rød regering, der vil være så grøn, at verdens øvrige regeringsledere bliver gule af misundelse.
Det burde for så vidt ikke være en vanskelig opgave, for stort set hele den danske befolkning synes at være enige om, at noget må gøres. Spørgsmålet er blot hvornår, hvordan og hvor meget– så måske er det alligevel ikke en helt let opgave.
Alene det at få styr på fakta er en udfordring. Som alt andet politisk stof
synes også klimainformationerne ofteat være brudstykker af den større sammenhæng, og derfor får budskaberne politisk slagside. Det er der faktisk også en del forskere, der påpeger, men de får begrænset taletid i medierne, der åbenbart bedst kan håndtere unuancerede onelinere.
Netop den manglende helhed og forskellige indgangsvinkler bør give anledning til overvejelser. Politiske partier i Danmark har kæmpet om målsætningerom flest mulige elbiler i 2030.
I den debat har man fuldstændig ignoreret, at elbiler altså ikke er energineutrale. De skal lades op med el, el skal produceres, og det belaster miljøet. Nok producerer vindmøller miljøvenlig strøm, når det blæser, men produktionen og vedligeholdelsen af vindmøller belaster faktisk miljøet ganske betragteligt.
I avisen kunne man også for nylig læse, at en tysk undersøgelse viser, at en moderne dieselbil belaster miljøet mindre end en elbil, hvis man indregner alle elementer i kæden, herunder især produktionen og tilintetgørelsen af batteriet. Men kan man mon stole på den fremstilling?
Vi mangler en samlet plan, hvor alle elementer er indregnet, og som giver et overblik over, hvor indsatserne har størst effekt.
Som man kan læse om længere inde i Facit, skal større virksomheder redegøre for deres planer og politikker på miljøområdet, og opfordringen herfra må være, at virksomhedens ledelse sparer på flosklerne og i stedet fortæller loyalt om hele billedet, de konkrete tiltag, og hvorfor prioriteringen er, som den er.
God fornøjelse med læsningen.
Redaktionsslutdato: 9. juli2019
En virksomheds manglende økonomiske succes kan have talrige årsagsforklaringer: Konjunkturændringer, likviditets- og finansieringsproblemer, et produkt, der ikke afhændes på markedet, eller ledelsesmæssig udygtighed kan nævnes som eksempler. Manglende succes kan resultere i insolvens, hvilket ofte vil medføre konkursbehandling af virksomheden.
Konkurser er en forretningsrisiko, og det er i disse situationer, at den begrænsede hæftelse i kapitalselskaber (ApS og A/S) kommer klarest til udtryk; kreditorerne må dele de tilbageværende aktiver forholdsmæssigt efter størrelsen på deres respektive tilgodehavender, mens virksomhedens ejere ikke skal betale personligt for den resterende gæld.
Baggrunden for en konkurs er acceptabel på nær i de situationer, hvor kreditorerne lider store tab, fordi ledelsen i det konkursramte selskab har handlet uforsvarligt. Med andre ord kan det altså accepteres, at man går konkurs, medmindre dette skyldes uforsvarlig ledelse.
En leder i en konkursramt virksomhed kan blive pålagt for-bud mod at drive virksomhed i op til 3 år. En konkurskarantæne medfører, at den karantænedømte ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden personlig hæftelse, hvilket eksempelvis kan være en stilling som direktør i et andet kapitalselskab eller i ægtefællens personligt drevne virksomhed. Hvis dette forbud overtrædes, og den karantænedømte alligevel deltager i virksomhedsledelse, vil vedkommende hæfte personligt for eventuel uerholdelig gæld under den næste konkurs.
På den måde forsøger man at undgå konkursryttere, derlader selskab efter selskab gå konkurs, efter ledelsen harforetaget selskabstømning eller andre uforsvarlige dispositioner til skade for kreditorerne – og ofte til personlig gunst for ledelsen. Reglerne om konkurskarantæne rammer dog ikke kun deciderede konkursryttere, men tillige de ledere,der anses som værende så inkompetente, at de ikke børkunne drive virksomhed.
De, der kan idømmes konkurskarantæne, er personer, der ”har deltaget i ledelsen” af den konkursramte virksomhed. Dette omfatter registrerede direktører, bestyrelsesmedlemmer samt tilsynsrådsmedlemmer.
Der er tale om en samlet vurdering, hvorefter der krævessærligt skærpede omstændigheder, der kan retfærdiggørefrakendelse af retten til at drive virksomhed. Som eksempler på forhold, der kan medføre konkurskarantæne, kan nævnes:
- Ledelsen påtager uacceptable risici – eksempelvis bestilling af store varepartier på kredit på et tidspunkt, hvor konkursen må anses for overhængende.
- Opbygning af ufrivillige restancer hos SKAT – hvor virksomheden anvender SKAT som en art tvungen kassekredit ved at opbygge restancer for at forbedre virksomhedens likviditet.
- Manglende bogføring samt indberetning af skat og moms.
- Unddragelse af aktiver, bortsalg af aktiver til underpris eller lignende op til konkursen.
De kritisable forhold skal som udgangspunkt være foregået inden for et år, før der er indleveret konkursbegæring – det være sig af en kreditor eller af virksomheden selv – til skifteretten. Der kan dog tillige lægges vægt på tidligere forhold, der ikke er bragt i orden inden for 1-årsgrænsen, ligesom der kan lægges vægt på manglende samarbejdsvillighed med kuratoren under selve konkursen.
Illustrerende for vurderingen er en ny afgørelse fra Vestre Landsret i april 2019. Her havde en direktør kort før konkursen overdraget aktivmassen i virksomheden til underpris, ligesom direktøren havde vægret sig mod udlevering af bogføringsmateriale til kuratoren.
Slutteligt var der i virksomheden sket begunstigende dispositioner til nærtstående selskaber for mere end 4 mio. kr., som altså på den måde var unddraget kreditorerne. Vestre Landsret konkluderede på baggrund af ovenstående momenter, at direktøren var uegnet til at drive virksomhed, og idømte således direktøren 3 års konkurskarantæne.
Redaktionsslutdato: 9. juli2019
Det er vist de færreste, der kan have overset, at vi fra den 1. september 2019 går over til at optjene og afholde ferie efteren ny lov.
Der har været skrevet mange og lange artikler om emnet, og man kan godt få det indtryk, at alt er vendt på hovedet. Men er det nu også det?
I dag optjenes ferie i kalenderåret fra 1. januar til 31. december og afholdes i ferieåret fra 1. maj til 30. april året efter. Der kan derfor gå op til 16 måneder, fra ferien er optjent, til den kan holdes.
Fra september 2020 overgår vi til samtidighedsferie, hvilket betyder, at man optjener og afholder ferie inden for samme ferieår.
Optjeningsperioden ændres således fra kalenderåret til en forskudt periode fra september til august året efter, og ferieafholdelsesperioden udgør perioden fra 1. september til 31. december i det følgende år. Det betyder, at ferieafholdelsesperioden løber i 16 måneder mod 12 måneder efter de hidtidige regler.
Meget fortsætter dog uændret, idet man bl.a. fortsat har:
- Ret til 5 ugers ferie årligt
- Ret til at holde 3 ugers ferie i hovedferieperioden
Man optjener fortsat 2,08 feriedage pr. måned, og optjeningsperioden sker fortsat for en periode af 12 måneder.
For medarbejdere med løn under ferie vil ferietillæg på 1% fortsat blive udbetalt med lønnen – dog efter et nyt udbetalingsmønster.
Timelønnede modtager fortsat feriegodtgørelse med 12,5% af feriepengegrundlaget.
Det er også fortsat muligt for en virksomhed at afregne løbende feriegodtgørelse til Feriekonto eller selv at administrere feriepengene (feriekortordning), hvis virksomheden har tilsluttet sig en kollektiv overenskomst.
Som det fremgår af ovenstående, vil hverken virksomhed eller medarbejdere opleve de store forskelle i dagligdagen. Man holder ferie, som man plejer, og man skal også nok få ferietillæg, hvis man har ret hertil.
Direktører er ikke omfattet af ferieloven, og det er yderligere ferieuger, feriefridage, omsorgsdage mv., der følger af overenskomster eller andre aftaler, heller ikke. Sådan var det også under den gamle lov.
Overgangen til samtidighedsferie medfører, at der opstår et ”overskud” af ferie i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, idet optjeningsperioden skifter fra kalenderår til forskudt periode.
Overgangsordningen er med til at sikre, at denne overskudsferie ikke mistes. Værdien af ferien må ikke udbetales til medarbejderen. Den skal i stedet indefryses og kommer først til udbetaling, når man går på pension.
Ferie, der ikke er omfattet af ferieloven, er ikke omfattet af overgangsordningen og kan ikke indefryses.
Der vil i overgangsfasen være en del teknik forbundet med at tilpasse diverse feriesystemer, og der er også en række udfordringer med medarbejdere, der fratræder i overgangsperioden, og medarbejdere på barsel.
Når feriepengeforpligtelsen skal indregnes i årsregnskabet, er det fremover kun tilladt at anvende den konkrete metode (beregning med udgangspunkt i skyldige feriedage pr. medarbejder), og det gælder også ved opgørelse af beløbet til indefrysning.
Den summariske metode (procent af lønsummen) – som hidtil har været anvendt af mange virksomheder – er altså ikke længere tilladt.
Selv om der unægteligt sker en del tekniske ændringer i forbindelse med skiftet fra gammel til ny lov, skal der fortsat blot holdes styr på ”indtægter” og ”udgifter” i ferieregnskabet, så der er ingen grund til panik.
Skulle bekymringerne alligevel true med at tage overhånd, er hjælpen ikke længere væk end telefonen: Skriv eller ring til din revisor!
Redaktionsslutdato: 9. juli2019
Et mærkeligt ord – men ikke desto mindre findes der i selskabsloven en bestemmelse med navnet ”Måltal og politikker for det underrepræsenterede køn”.
Bestemmelsen er helt fra 2012, og der har i pressen været en del omtale af de problemstillinger, den har medført.
Det skal med det samme bemærkes, at bestemmelsen kun gælder for de helt store virksomheder i selskabsform, typisk børsnoterede virksomheder og virksomheder med to af følgende kriterier opfyldt: En balancesum på mindst 156 mio. kr., en omsætning på mindst 313 mio. kr. og mindst 250 ansatte.
Den type virksomhed er der trods alt en hel del af, og i den seneste tid har vi oplevet, at Erhvervsstyrelsen har øget fokus på selskabernes opfyldelse af reglerne.
I selskabernes årsrapport er der nemlig krav om, at ledelsesberetningen skal oplyse om flere ting vedrørende det såkaldte underrepræsenterede køn (der kan være af begge køn).
Der skal oplyses status for opfyldelsen af de måltal, man skal opstille for den øverste ledelse (bestyrelsen) – og det skal forklares, hvorfor man eventuelt endnu ikke opfylder måltallet.
Herudover skal der oplyses om den politik, selskabet har for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på lavere niveauer end i den øverste ledelse.
Erhvervsstyrelsen har defineret måltallet med fordeling på de to køn mindst således:
- 3 bestyrelsesmedlemmer – 1 af det ene køn, 2 af det andet
- 4 bestyrelsesmedlemmer – 1 af det ene køn, 3 af det andet
- 5 bestyrelsesmedlemmer – 2 af det ene køn, 3 af det andet
- 6 bestyrelsesmedlemmer – 2 af det ene køn, 4 af det andet
og så videre.
Mange forsøg på en munter formulering har fundet vej til ledelsesberetningerne (eksempelvis ”vi forventer at opfylde måltallet i 2030”), men det accepteres ikke af Erhvervsstyrelsen. Opfattelsen er, at der nu er passeret så meget tid efter 2012, at kønsfordelingen skal være på plads.
Dette giver en del udfordringer, og oven i det hele kommer, at vi som revisorer har pligt til at oplyse i vores udtalelse om ledelsesberetningen, om reglerne overholdes.
Det er kompliceret – ordet ”egnethed” anvendes i øvrigt ikke.
Redaktionsslutdato: 9. juli2019
Maj måned 2019 satte for alvor liv i klimadebatten i Danmark. Folketingsvalget blev af Mette Frederiksen udråbt som det første klimavalg i Danmark, og efter valget til Europa-Parlamentet mente Pia Kjærsgaard, at tilbagegangen for hendes parti skyldtes ”klimatosserne”.
Ud over dette holdt en svensk teenager et indlæg for en tusindtallig skare foran Christiansborg, og medierne er nærmest strømmet over af debatindlæg og ideer af svingende lødighed, alt imens isen smelter tidligere på året end normalt i Grønland og Arktis.
Al denne opstandelse drejer sig om os alle som mennesker og den adfærd, vi lægger for dagen. Samtidig handler det i høj grad om adfærden i vores virksomheder, som er grundstenene i det samfund, vi har bygget op, siden vi alle rendte rundt i naturen med en kølle i hånden.
Danmark må regulere, Europa må regulere, USA har et noget ambivalent forhold til regulering, Kina og Indien er de største populationer på kloden – hvad er deres tanker om regulering, og er det bare virksomhederne og ikke individerne, der skal reagere?
En måde at vurdere reguleringen på er at se på virksomhedernes fortælling om egen indsats for miljøet – og her vil hjemmesider, årsrapporter og lignende kunne give os et indtryk.
Lovgivningen
For så vidt angår årsrapporterne har der uanset offentlighedens bevågenhed i mange år været forskellige krav. For mange år siden (faktisk allerede i 1995) blev forskellige virksomhedstyper pålagt at udarbejde et egentligt grønt regnskab; i årsregnskabsloven er der enkelte oplysningskrav:
Alle virksomheder i regnskabsklasse C skal i ledelsesberetningen ”beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå”.
Store virksomheder i klasse C skal under overskriften ”samfundsansvar” som minimum oplyse om ”politikker for miljø, herunder for at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter …”.
Dette krav uddybes med krav om oplysning om, hvordan den anførte politik omsættes til handling, processer for rettidig omhu, væsentlige risici, der indebærer en særlig risiko for påvirkning af (blandt andet) miljøet og vurdering af de opnåede resultater samt forventninger til det fremtidige arbejde.
De grønne regnskaber er ikke længere et krav – bestemmelsen blev ophævet i 2015 med den begrundelse, at de ikke havde den rette miljøvenlige effekt …
Hvad får man ud af ”beskrivelserne”?
Først og fremmest gælder kravene kun regnskaber i klasse C og D, hvilket medfører, at langt den største del af virksomhederne ikke er omfattet af reglerne. Umiddelbart er det ikke logisk, at større virksomheder belaster miljøet mere end små virksomheder.
Dernæst kan man næppe fritage oplysningerne i regnskaberne for i et vist omfang at være en form for balkonerklæringer. Dette er i bund og grund logisk – for man skal redegøre for, hvor problemerne måtte være, og hvorledes man afhjælper dem. På den måde vil resultaterne altid fremstå som positive og vise vejen fremad.
Endelig kan der være forskel på, hvorledes man ønsker at fremstå – og hvorledes man i virkeligheden opfører sig. Vi har alle gode ideer og visioner, vi vil gerne leve op til udviklingen i samfundet – men praksis kan måske halte lidt bagefter målopfyldelsen.
I bund og grund bliver facit, at oplysninger om miljø i mange tilfælde er mere prosa end kyniske regneark. Hvorledes måler man, hvorledes måler man pålideligt, hvad skal man sammenligne med – og hvad er begrebsrammerne? Det sidste arbejdes der meget med på nationalt og internationalt plan– men det er ofte ikke så håndgribeligt at sætte tal på, somdet er at sætte tal på et varelager.
Årsagsforklaringer
En væsentlig årsag kunne være, at miljø tænkes megetsnævert. Eksempelvis mangler der måske ofte en bredereopfattelse af helheden og sammenhængene mellem målog midler.
Det skal vi her i Facit ikke gøre os til dommere over; dethandler meget om personlige opfattelser og følelser. Borman på Amager, vil det ikke være en populær beslutning,at vi lader havene stige og i stedet bruger indsatsen på at redde hvalerne.
Hvordan kommer aftrykkene så i årsrapporten?
Der er ingen tvivl om, at der er behov for klimaoplysningerne. Vi mangler at få dem sat ind i en bredere accepteret ramme, og så længe helheder og målinger enten ikke tænkes ind eller ikke kan sættes i en anerkendt begrebsramme, bliver det kun ved oplysningerne.
Vurderingen og konsekvenserne af indsatsen er langt sværere at forholde sig til, men der er ikke tvivl om, at fremtiden vil vise flere krav og bedre gennemsigtighed i rapporteringen.
Det glæder vi os til – og vi hjælper også gerne med en meningsfuld rapportering.
Redaktionsslutdato: 9. juli2019
Begrebet forældrekøb dækker over den situation, hvor en forælder eller et forældrepar køber en studielejlighed med det formål at leje den ud til næste generation.
Begrebet gælder selvfølgelig også i den modsatte situation, hvor børn eller børnebørn køber en ejendom og lejer den ud til deres forældre/bedsteforældre.
Ved et forældrekøb kan man hjælpe sit unge menneske med en bolig og samtidig måske få et bedre afkast af sine penge end ved at sætte dem i banken, og man kan måske endda gøre en god investering.
Forældre, der har været lang tid på boligmarkedet, har ofte en god friværdi i boligen, der kan belånes – og provenuet kan anvendes til at købe en studielejlighed. Samtidig er de unges lånemuligheder ofte begrænsede på grund af de kreditstramninger, der kom efter finanskrisen, da de unge typisk har en relativt begrænset indtjening i studietiden.
Der er både fordele og ulemper ved at købe en bolig til de unge:
- De får et sted at bo til en husleje, der er til at betale.
- De kan søge boligsikring.
- Hvis der er tale om en større lejlighed, kan de med fordel udleje et eller flere værelser til en studiekammerat. Udlejer kan alternativt have flere lejere i lejligheden, men det kan give udfordringer, hvis der ikke er et godt forhold mellem lejerne, og de skal samtidig dele køkken og bad.
- Der er en naturlig risiko ved investeringen, idet boligpriserne kan falde.
Udlejning af en bolig er omfattet af Lejeloven. Det er et krav, at der er en kontrakt, når man søger boligsikring. Ved fremleje af et eller flere værelser i boligen bliver boligsikringen nedsat forholdsmæssigt.
Overskuddet ved udlejningen skal beskattes.
De fleste udgifter kan trækkes fra i lejeindtægterne, fx ejendomsskatter, reparations –og vedligeholdelsesudgifter, vand, kloak- og renovationsafgifter, udgifter til administration og revisorbistand, forsikring, skorstensfejer, snerydning og fejning, kontingent til (grund)ejerforening og renteudgifter.
Når overskuddet skal selvangives, kan man tilvælge beskatning efter virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Anvender ejer i forvejen Virksomhedsordningen, skal forældrekøbet indgå i ordningen.
Derfor kan det være en god ide at bruge en revisor – og der er som anført fradrag for revisorudgiften.
Beskatning ved salg
Har man ikke selv boet i boligen, bliver man beskattet af fortjeneste ved salget.
Ejendomsavancebeskatningsloven § 8 (også kaldet parcelhusreglen) betyder, at fortjenesten ikke bliver beskattet, hvis ejer har boet i boligen i løbet af ejertiden.
Det betyder, at forældre, som flytter ind i lejligheden, når den/de unge ikke skal bruge den mere, eller som selv har boet i ejendommen, inden den blev udlejet, kan optjene ancienniteti boligen og ultimativt opnå mulighed for at sælge skattefrit.
Når man som forælder sælger til næste generation, kan man som regel sælge til den offentlige ejendomsvurdering +/- 15 %.
Denne mulighed er særdeles aktuel for de, der allerede ejer en forældrekøbslejlighed, og hvor ejendomsværdien i dag er lavere end eller lig med den oprindelige købspris, idet der er stor sandsynlighed for, at de fremtidige ejendomsvurderinger på ejerlejligheder i studiebyerne bliver højere end i dag.
Lejers forhold
Ved fremleje af en del af boligen får fremlejer et bundfradrag i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bundfradraget er for 2018 og frem fastsat til 28.000 kr. (pristalsreguleret) årligt med tillæg af 40 % af indtægter over bundfradraget.
Den skattepligtige indkomst fra korttidsudlejning og fremleje er kapitalindkomst. Skatteprocenten ligger i 2019 mellem ca. 27 og 42 plus kirkeskat.
Hvis fremlejer kun bor til leje i en del af indkomståret, beregnes bundfradraget ved at gange bundfradraget for hele indkomståret med antallet af dage, fremlejer har lejet lejligheden, og herefter dividere med 365.
Man skal være tilmeldt adressen som bolig for at kunne anvende reglerne.
Reglerne om korttidsudleje af hele boligen gælder kun ved udleje en del af året.
Navigation til indlæg