Måned: maj 2018

Folketingets Lovsekretariat har oplyst, at det lovforslag, som var sendt i høring om ændring af reglerne for indtræden af fuld dansk skattepligt, ikke bliver fremsat og behandlet i indeværende folketingssamling.

Ingen lovforslag før til efteråret

Den 26. februar 2018 havde Skatteministeriet et udkast til lovforslag klart, der skulle ændre de gældende regler om indtræden af fuld dansk skattepligt.

Udkastet blev vanen tro sendt i såkaldt høring hos en række interesseorganisationer. I høringsskrivelsen var anført følgende:

”Med lovforslaget foreslås det, at der indføres enklere og mere objektive regler for fastlæggelsen af fuld skattepligt til Danmark. Dermed bliver det mere forudsigeligt, om fuld skattepligt indtræder for personer, som har bopæl her i landet, og som overvejer at påtage sig arbejde i Danmark.”

Interesseorganisationerne kunne indsende deres kommentarerer til lovforslagsudkastet inden den 23. marts. Det antages, at der er indkommet adskillige kommentarer. Disse ”plejer” at blive besvaret, og lovforslaget måske ændret på nogle punkter.

Lovforslaget var bebudet fremsat i Folketinget primo maj måned. Man har imidlertid opgivet at få lovforslaget fremsat i indeværende folketingssamling. Det betyder, at lovforslag tidligst bliver fremsat i den nye folketingssamling, der begynder den 2. oktober 2018 kl. 12.00.

Vi må derfor væbne os med tålmodighed og se, hvad der sker i den nye folketingssamling til efteråret.

Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der indeholderskattelettelser til folk på arbejdsmarkedet og et ekstrafradrag på årsopgørelsen for personer, der indbetaler på en ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger.

Lavere skat på arbejdsindkomst

Den lavere skat på arbejdsindkomst sker ved:

• Nedsættelse af bundskatten
• Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
• Indførelse af et jobfradrag

Nedsættelse af bundskatten

Bundskatten foreslås nedsat med 0,02 % fra og med indkomståret 2018, hvilket i 2018 vil sige en nedsættelse fra 11,15 % til 11,13 %.

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

I forbindelse med årsopgørelsen beregnes der et beskæftigelsesfradrag til lønmodtagere, honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Fradraget beregnes i 2018 med 9,5 % af arbejdsindkomsten efter fradrag af pensionsindbetalinger. I 2018 udgør det maksimale beskæftigelsesfradrag 33.300 kr.

Det foreslås, at beregningsgrundlaget ikke skal reduceres med skattemæssigt fradragsberettigede pensionsindbetalinger, uanset om der er tale om privattegnede ordninger eller ordninger oprettet i ansættelsesforhold.

Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesfradraget frem til 2022 forhøjes gradvist til 10,65 % og det maksimale fradrag til 37.400 kr. (2018-niveau).

Ekstrafradraget til enlige forsørgere foreslås ikke ændret.

Indførelse af et jobfradrag

Jobfradraget skal efter lovforslaget beregnes som en procentdel af den del af arbejdsindkomsten, der overstiger 187.500 kr. (2018-niveau).

Fradraget skal i 2018 beregnes med 2,5 % og kan maksimalt udgøre 1.400 kr., 3,75 % i 2019 og maksimalt et fradrag på 2.000 kr. og fra og med 2020 en beregning med 4,5 %, dog maksimalt et årligt fradrag på 2.200 kr.

Ekstra skattefradrag ved indbetaling til pension

Der foreslås et ekstrafradrag for pensionsindbetalinger. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, hvilket i 2018 vil sige en fradragsværdi på cirka 26,6 %.

Ekstrafradraget beregnes af personens indbetalinger til skattebegunstigede pensionsordninger, hvilket vil sige indbetaling til ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder livrenter. Ekstrafradraget opnås også, selv om pensionen er oprettet i ansættelsesforhold.

Fradraget beregnes som en procentdel af årets fradragsberettigede pensionsindbetalinger med tillæg af arbejdsgiverindbetalinger nedsat med AM-bidrag. Fradraget kan dog maksimalt beregnes af 70.000 kr. (2018).

Procentsatsen for beregning af ekstrafradraget er afhængig af alder.

En person på 40 år vil i 2018 maksimalt kunne få et ekstrafradrag på 5.600 kr., nemlig 8 % af højst 70.000 kr.

Er der derimod tale om en person, som kan gå på folkepension om 15 år eller mindre, vil det maksimale ekstrafradrag i 2018 udgøre 14.000 kr., nemlig 20 % af 70.000 kr. Selv om man er folkepensionist, er man berettiget til ekstrafradraget.

Nedsat ekstrafradrag til personer, der modtager skattepligtige pensionsudbetalinger

Udbetalinger fra ratepensioner og ophørende og livsvarige livrenter skal som hovedregel nedsætte beregningsgrundlaget for ekstrafradraget. I 2018 vil det dog kun gælde pensionsudbetalinger i december 2018 grundet tekniske tilpasninger.

Personen er 68 år. I 2019 er der indbetalt 108.695 kr. på en arbejdsgiveradministreret livsvarig livrente. Personen har i 2019 fået udbetaling fra en ratepension på i alt 60.000 kr. Ekstrafradraget beregnes således:

Reglen om, at skattepligtige pensionsudbetalinger fragår i årets fradragsberettigede pensionsindbetalinger inden ekstrafradraget beregnes, gælder dog ikke følgende udbetalinger:

• Invalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen
• Rateforsikring ved forsikredes invaliditet
• Rateopsparing ved nedsat arbejdsevne, der berettiger til førtidspension
• Ægtefælle- eller samleverpension
• Tjenestemandspension.

Hvordan er det lige med fradrag i skat og moms?

Personaleudgifter

Reklameudgifter

Repræsentationsudgifter

• er dateret
• angiver udstederen og modtageren
• er påført, hvilke ydelser det vedrører
• er forsynet med kvitteringspåtegning (hvis sædvanligt)
• er påført anledning
• indeholder navne på deltagerne.

Hyppigt forekommende situationer

Sammenkomster med blandet deltagelse

Private mærkedage

Forretningsjubilæer kombineret medprivate mærkedage

Familie, venner og bekendtes deltagelse

Bespisning eller lettere traktement

• udgiften afholdes over for en bredere, ukendt kreds af personer, fx i forbindelse med et åbent hus-arrangement og

• virksomheden har annonceret arrangementet i den lokale presse eller lignende.

Rentens størrelse har betydning

Ingen kan betvivle, at i hvert tilfælde ældre menneskerryster vantro på hovedet en gang i mellem. Det har dealtid gjort, for ungdommen er jo helt på afveje, og dengang JEG var en lille dreng i korte bukser ...

Jo, siger drengen. Renten på et kreditforeningslån var oppe at snuse til 22 % i firserne (hvor de korte bukser godt nok for længst var overstået). På aftaleindlån kunne man for få år siden endog få en god renteindtægt.

I øjeblikket kan man så opleve, at man får udbetalt renter af sit lån, idet renten er negativ (ved hjælp af diverse bidrag er det dog ikke helt så rosenrødt).

Oven i det hele skal mange betale banken renter for at låne den sine penge, i hvert tilfælde hvis man har en del stående på bogen.

Vi tager den igen: Låner man penge i kreditforeningen, får man rente udbetalt. Sætter man penge i banken, skal man betale rente for det.

Hvordan er vi da kommet så tosset af sted? Kunne man forestille sig, at man på en eller anden måde byttede, så kreditforeningslånet blev et tilgodehavende og bankindeståendet et lån - bare for at prøve at fatte det?

Samfundets skyld? Tjah. Udlandet? Måske. Udbud og efterspørgsel? Næppe helt.

Denne artikel vil ikke prøve at forklare mikroøkonomiske eller makroøkonomiske teorier. Vi vil udelukkende se på de konsekvenser, man selv bør tænke over.

Privatøkonomien

Den lave rente på realkreditlån har betydet, at flere har fået råd til at købe fast ejendom eller at få omlagt de bestående lån til en billigere type, og derigennem har man fået flere penge mellem hænderne i det daglige.

Den lave rente har utvivlsomt også betydet en prisstigning på fast ejendom. Når der ydes kredit, ses der på ydelse og rådighedsbeløb for personen - og når man har råd til mere, stiger efterspørgslen – og så stiger priserne alt andet lige, må det antages.

Her er det så, det ene øjenbryn bør løftes. I gamle dage (der, hvor bukserne var kortere) herskede havregrødsteorien. Bare hold ud et par år, så har den kraftige inflation og lønudvikling gjort, at havregrøden igen kan erstattes af mere eksotiske spiser.

Inflation og lønudvikling er ikke længere nær så kraftig.Det betyder, at sætter man sig hårdt, sidder man hårdt længere - og man bliver på den måde mere sårbar økonomisk.

Vi har nu sneget os ind på pointen: Hvad nu, hvis kreditforeningsrenten stiger igen? Mange af de helt billige lån skal refinansieres årligt eller op til hvert femte år.

For nemheds skyld: Man skylder 1 million kr. i huset, og har man lånt millionen til den helt uhyrlige rente på 1 % (flexlån), er den årlige udgift til rente rundt regnet 10.000 kr. Vi taler ikke ydelse, thi oven i kommer bidrag samt afdrag (hvis sådanne betales).

Nu stiger renten til 10 %, og man skylder fortsat 1 million kroner. En hurtig hovedregning fortæller, at ens ydelsedermed er steget 90.000 kr. eller 7.500 kr. om måneden.

Kan privatøkonomien så holde til det? Hvis man nu ikke skylder 1, men 4 millioner i parcelhuset?

Indvendingerne står i kø: Så høj kan renten ikke blive!Aldrig! Den lille dreng stikker hovedet frem og siger:Sludder! Den kan blive, hvad det skal være! Tænk påmin relative ungdom, hvor den var knap 22 %!

Næste indvending: Så kan man konvertere sit lån. Ja,men til hvad? Uanset om man kan konvertere sig til en lavere restgæld, må det antages, at ydelsen bliver højere. Rentefælden er klappet.

Tredje indvending: Så må man realisere den kostbare ejendom. Fint, siden renten begyndte at stige, er huspriserne raslet ned, og der er flere sælgere end købere på markedet. Oven i det hele er man blevet "teknisk insolvent" - manskylder mere i huset, end det er værd.

Nu skal vi ikke male fanden på væggene (da slet ikke, hvis huset står foran et salg) - men man skal tænke sig om: Er der luft i privatøkonomien til, at renten eksempelvis stiger til bare 5 %? Den overvejelse bør man altid gøre sig. At låne en masse penge er ikke nødvendigvis svært, men man skal også kunne betale dem tilbage og forrente dem uden at skulle tilbage til havregrøden.

En overvejelse værd: Skal man låse renten fast i en længere årrække - nu, mens det er billigt?

Virksomhedsøkonomien

Det forekommer ret klart, at virksomheder alt andet lige har bedre muligheder ved lave rentesatser. Det er billigere at investere, og det kan skabe arbejdspladser i landet. Det er også individuelt, hvad det betyder for den enkelte virksomhed.

Det betyder ikke, at man som virksomhedsejer ikke skal passe på renteudgiften. Man skal desuden være opmærksom på, om ens gæld er med variabel eller fast rente.

Der er et helt særligt hjørne, der er spændende: Investeringsejendomme, herunder ejendomme med udlejning af beboelse.

I disse tilfælde opererer man typisk med en afkastprocent. Den aktuelle ejendom skal eksempelvis give et afkast på 5 % til dækning af investeringer, opsat vedligeholdelse og rente af den investerede kapital.

Derfor er der regler om, at man i regnskabet skal fortælle om følsomheden i afkastet og dermed ejendommens værdi i tilfælde af rentefald eller rentestigninger. Det er den eneste måde, man kan vurdere en ejendoms aktuelle værdi på.

Før seneste nedadgående justering af priser på ejendomme og værdipapirer for ca. 10 år siden så man nogle meget små krav til afkast. Man opererede i visse markeder og blandt visse entreprenante personer med afkastprocenter langt lavere end 5 %, der i et vist omfang er anerkendt som et fornuftigt udgangspunkt.

Resultat: Kollapsede ejendomsimperier, bobler, krakkede banker og en negativ stemning i samfundet. Penge blev futtet af i hurtigere tempo, end de kom ind(de kom nemlig aldrig ind) på det hurtige liv i storbyerne og på landevejene(og til dels også lidt uden for samme).

Derfor skal man altid kigge på afkastprocenten, når man skal vurdere værdien af en erhvervsejendom. Hvad betyder det for værdien, hvis renten stiger medeksempelvis 2 procentpoint - er tvangsauktionen under opmarch?

Hvad er det, der er i gang på markedet for investeringsejendomme lige nu?Er vi igen på vej mod uholdbart lave afkastprocenter?

Alt i alt

Der er god grund til at glæde sig over lave renter - men vi skal passe på bobler. Det kan vi som individer ikke gøre meget ved (ud over at vi gladeligt betaler, hvad ejendomsmægleren forlanger, for "det kan markedet bære"). Bobler har i mange år være konstateret på ejendomsmarkedet og aktiemarkedet - og vi skaber dem selv.

Det, vi kan gøre, er at gardere os; at tænke os om og lægge en god risikomargin ind. Hvad vil jeg tåle. Hvad kan jeg tåle? Der er ikke meget hjælp at hente, når først det går galt.

Samfundsøkonomien har vi ikke nævnt i denne artikel. Den har vi andre organer, der diskuterer og regulerer.

En specialindrettet bil er et begreb, som kendes både på moms- og skatteområdet. Sådanne biler er ikke et alternativ til en privat bil, fordi der i realiteten er tale om et rullende værksted. Højesteret har for ganske nylig afsagt en dom, hvor der indgående foretages en vurdering af, hvorvidt der var tale om en specialindretning, der gjorde bilen uegnet til privat anvendelse.

Højesteretsdom om en Toyota Hilux pickup – specialindrettet?

Begrebet ”specialindrettede biler” anvendes både på moms- og skatteområdet, men på momsområdet dog kun for varevogne med en maksimal tilladt totalvægt på 4 ton.

Specialindrettede biler er biler, der almindeligvis er egnede som en privat bil, men som på grund af indretningen mv. ikke er egnet til at træde i stedet for en privat bil.

For at en bil kan anses for specialindrettet, skal følgende betingelser altid være opfyldt:

1. Bilen egner sig ikke som et alternativ til en privat bil
2. Der er et erhvervsmæssigt behov for, at bilen er indrettet på den specielle måde
3. Den specialindrettede bil er nødvendig for, at brugeren kan udføre sit arbejde.

Sagen for Højesteret omhandlede en hovedaktionær, der drev sin VVS-virksomhed i et selskab.

Den omhandlede Toyota Hilux blev utvivlsomt anvendt til erhvervsmæssig kørsel i væsentligt omfang. I kabinen bag passagersædet var der en reol med værktøj, som var fastmonteret til gulvet og en mindre reol var monteret bag førersædet. I lastrummet var der værktøj, pakker og reservedele, herunder en affugter.

Det var ubestridt, at der var et erhvervsmæssigt behov for, at bilen var indrettet på den specielle måde, og at indretningen var nødvendig for, at hovedaktionæren kunne udføre sit arbejde. Hovedaktionæren bestred heller ikke, at der skulle ske beskatning efter de almindelige regler for fri bil, hvis bilen ikke kunne anses for specialindrettet. Årsagen hertil var, at bilen blev anvendt til kørsel mellem bopælen og virksomhedens adresse, herunder aflevering af datteren i en børnehave, der var beliggende på denne strækning.

Så det ”eneste” Højesteret skulle tage stilling til var, om der skattemæssigt var tale om en specialindrettet bil, der ikke egnede sig som et alternativ til en privat bil. Højesteret var af den opfattelse, at bilen ikke skattemæssigt kunne anses for specialindrettet. Af dommen fremgår blandt følgende:

Den omhandlede Toyota Hilux er større end en normal personbil. Den er ikke luksuspræget, og der er tale om en bil, som i første række er designet til at blive benyttet til andre og mere krævende opgavetyper end blot personbefordring. En Toyota Hilux adskiller sig imidlertid ikke som biltype fra normale personbiler på en så afgørende måde, at den allerede før eventuelle specialindretninger kan anses for uegnet til at blive anvendt som normal bil.

Det er ubestridt, at Toyotaen var indrettet på en måde, der var hensigtsmæssig for, at hovedaktionæren kunne udføre sine arbejdsopgaver for VVS-selskabet. Den foretagne arbejdsmæssige indretning af bilen betød imidlertid ikke, at Toyotaen ophørte med at være et egnet alternativ til en privat bil. Det forhold, at der var et erhvervsmæssigt behov for, at en stor del af bilen var uden reoler, således at der kunne transporteres større arbejdsredskaber, reservedele, grussække mv., betød ikke, at bilen kunne anses for specialindrettet i skattemæssig henseende. Bilen fremtrådte i øvrigt ikke tilsmudset og lugtende, sideruderne var ikke tildækket, og bilen var ikke forsynet med firmalogo eller lignende.

Kommentarer

Det er de specialindrettede biler, der giver hovedbrud hos mange – er specialindretningen tilstrækkelig? Er dette tilfældet, er det muligt at bruge bilen til kørsel mellem hjem og arbejde, uden at der skal ske beskatning af fri bil, ligesom svinkeærinder i mindre omfang er tilladt.

I ovenstående sag for Højesteret var der installeret en barnestol, og hovedaktionæren forklarede, at børnehaven var beliggende på strækningen mellem virksomheden og bopælen, hvorfor han somme tider afleverede eller hentede datteren. En sådan kørsel udløser ikke beskatning af fri bil, hvis bilen skattemæssigt kan anses for specialindrettet.