Splitleasing - kørsel for andre virksomheder er privat kørsel

Kørsel på vegne af et koncernselskab, der ikke er kontraktpart i en splitleasingaftale, er ikke erhvervsmæssig kørsel.

Leasingtagerne var en hovedanpartshaver og hans holdingselskab

Landsskatteretten har afsagt en kendelse, der fastslår, at kørsel på vegne af et koncernselskab, der ikke er kontraktpart i en splitleasingaftale, ikke er erhvervsmæssig kørsel.

Der var tale om en anpartshaver, som via et holdingselskab ejede 50 % af anparterne i to selskaber, der var 100 % ejer af tre ejendomsselskaber.

Eneanpartshaveren og holdingselskabet påtænkte at indgå en splitleasingaftale, der opfyldte de gældende krav til sådanne aftaler, og som således havde to kontraktparter.

Der var indhentet et bindende svar på blandt andet følgende spørgsmål:

  • Kan det bekræftes, at kørsel for andre selskaber i koncernen vil blive betragtet som erhvervsmæssig kørsel i relation til en splitleasingaftale, når kørslen sker i forbindelse med varetagelse af holdingselskabets kapitalinteresser?

Skattestyrelsens svar på dette spørgsmål var nej.

Det bindende svar blev påklaget til Landsskatteretten.

Landsskatterettens afgørelse

Det var Landsskatterettens opfattelse, at kørsel på vegne af koncernselskaber, der ikke var kontraktpart i leasingaftalen, ikke kunne betragtes som erhvervsmæssig kørsel i relation til en splitleasingkontrakt med holdingselskabet som leasingtager og et leasingselskab som leasinggiver.

Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at erhvervsmæssig kørsel i en firmabil for et andet firma/selskab end det, der har stillet bilen til rådighed efter praksis, udløser beskatning af fri bil, fordi kørslen anses for privat i relation til det selskab, der har stillet bilen til rådighed.

Den kendsgerning, at kørslen indirekte ville varetage holdingselskabets kapitalinteresser, kunne ikke føre til et andet udfald af sagen.

Afslutningsvis anfører Landsskatteretten, at praksis for splitleasingkontrakter er restriktiv, og at det afgørende for kørslens karakter er, hvilket selskab kørslen udføres på vegne af.

Kommentarer

Når Landsskatteretten kommer frem til, at der ikke er tale om erhvervsmæssig kørsel for holdingselskabet, så betyder det, at der er tale om privat kørsel for hovedanpartshaveren. En splitleasingaftale er derfor ”ubrugelig” i en situation som sagen for Landsskatteretten.

Kendelsen er - som det også anføres - af Landsskatteretten i overensstemmelse med gældende praksis for beskatning af firmabiler. Bliver en person i forvejen beskattet af fri bil, vil der ikke udløses yderligere beskatning, selv om der køres for en anden virksomhed end den, der har stillet bilen til rådighed.

Svaret er - det kommer normalt an på, hvor mange tommer skærmen er. Kun når der kan anføres en konkret begrundelse for, at skærmen skal være større end 32”, vil skattefriheden fortsat gælde.

Computer med sædvanligt tilbehør - et skattefrit personalegode

Privat benyttelse af en arbejdsgiverbetalt computer, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, er et skattefrit personalegode.

Skattefriheden gælder computer med ”sædvanligt tilbehør”, såsom computerskærm, printer, softwareprogrammer mv., som der er et arbejdsmæssigt behov for. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.

Indtil for nylig var praksis, at en skærm på op til 26” blev anset for ”sædvanligt tilbehør” og dermed omfattet af skattefriheden.

Skatterådet har nu taget stilling til, om tidens standarder er en anden.

Sagen for Skatterådet

Skatterådet har taget stilling til, om en skærm til hjemmearbejdspladsen på 32”-49” er omfattet af ”sædvanligt tilbehør” til en arbejdscomputer og dermed et skattefrit personalegode.

Skatterådet svar var, at computerskærme op til 32” kan anses som ”sædvanligt tilbehør” og dermed ikke medfører beskatning af den medarbejder, der af og til eller ofte arbejder hjemme fra.

En skærm på mere end 32” kan dog være omfattet af skattefriheden, hvis der kan anføres en konkret begrundelse for den arbejdsmæssige nødvendighed af en større skærm.

Bogføring af leasingudgifter og øvrige biludgifter i virksomhedsskatteordningen betød, at den selvstændigt erhvervsdrivende blev beskattet af to firmabiler. Det var ikke det, ejeren havde regnet med.

Blandet benyttede biler og virksomhedsskatteordningen

Selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsskatteordningen, kan vælge, at biler, der anvendes såvel til private som erhvervsmæssige formål, skal indgå i virksomhedsskatteordningen eller holdes udenfor.

Indgår en af ejeren blandet benyttet bil i virksomhedsskatteordningen, bliver han beskattet af værdi af fri bil efter de almindelige regler. Vælger ejeren derimod, at bilen holdes uden for virksomhedsskatteordningen, kan virksomhedsskatteregnskabet belastes med den del af udgifterne, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel. I stedet for fradrag for en andel af bilens faktiske udgifter, kan ejeren vælge at få refusion for de erhvervsmæssigt kørte kilometer efter Skatterådets satser.

Bogføring af leasingudgifter mv. i virksomhedsregnskabet betød beskatning af fri bil

Landsskatteretten har afsagt en kendelse om en selvstændigt erhvervsdrivende, der havde leaset to biler, der blev benyttet såvel privat som erhvervsmæssigt. Bilerne holdt ejeren uden for virksomhedsskatteordningen - troede han - men Landsskatteretten var af en anden opfattelse.

Såvel leasingydelserne som de løbende driftsudgifter var i årets løb betalt fra virksomhedens bankkonto. Når året var gået, blev den private andel af samtlige biludgifter, der var opgjort ud fra et nøje ført kørselsregnskab, overført til mellemregnings-/hævekontoen, således at virksomhedsregnskabet korrekt kun blev belastet med den erhvervsmæssige andel af udgifterne.

Skattestyrelsen var af den opfattelse, at de to leasede biler indgik i virksomhedsskatteordningen, og den selvstændigt erhvervsdrivende skulle derfor beskattes af værdi af to frie biler.

Begrundelsen var, at leasingudgifterne og de øvrige driftsudgifter løbende fuldt ud var bogført som virksomhedens udgifter, og først ved årets udgang blev den private andel af udgifterne bogført på mellemregnings- og/eller hævekontoen.

Landsskatteretten var enig med Skattestyrelsen i, at de leasede biler ifølge bogføringen havde indgået i virksomhedsskatteordningen. Den selvstændigt erhvervsdrivende skulle derfor beskattes af to firmabiler.

Kommentarer

Bogføring i den forkerte rækkefølge havde den uheldige konsekvens for virksomhedsejeren, at han blev beskattet efter reglerne for værdi af fri bil.

Ejeren skulle i stedet have betalt samtlige leasing- og driftsudgifter privat og herefter fået den erhvervsmæssige andel refunderet af virksomheden. Han kunne også vælge at betale samtlige udgifter fra virksomhedens bankkonto og samtidig bogføre det samlede betalte beløb på mellemregnings- og/eller hævekontoen og herefter få den erhvervsmæssige andel refunderet, når den faktiske virksomhedsudgift var gjort op.

Der kan spares op til ca. 10.000 kr. i skat

Boligjobordningen – også populært kaldet håndværkerfradraget – har med en enkelt afbrydelse eksisteret siden 2011. Reglerne for håndværkerfradrag for 2017 er uændrede i forhold til 2016.

Man har dermed også i 2017 ret til fradrag på op til 6.000 kr. for udgifter til hjælp i hjemmet og på op til 12.000 kr. forudgifter til håndværkerarbejde, svarende til et samlet fradrag på op til 18.000 kr. pr. person.

Idet ens ægtefælle/samlever også har mulighed for et tilsvarende skattefradrag, kan man således fratrække samlet op til 36.000 kr., svarende til en samlet skattebesparelsepå op til ca. 10.000 kr., uagtet hvem af parterne der har betalt regningen. Man skal være opmærksom på, at det fortsat kun er udgifter til arbejdsløn inklusive moms, som kan fratrækkes.

Som en grov tommelfingerregel kan man sammenfattende sige, at man får ca. 100 kr. tilbage af SKAT for hver 300 kr., man betaler en håndværker i arbejdsløn.

Hvilke ydelser kan man fradrage påselvangivelsen for 2017?

De fradragsberettigede ydelser ligger inden for følgende hovedområder:

Udgifter til hjælp i hjemmet (max. 6.000 kr./12.000 kr.)

  • Almindelig rengøring
  • Vinduespudsning
  • Børnepasning
  • Almindeligt havearbejde m.m.

Håndværkerarbejde (max. 12.000 kr./24.000 kr.)med en typisk grøn profil

  • Energibesparelser
  • Energiforsyning
  • Energirådgivning
  • Klimasikring
  • Digital infrastruktur (tilslutning til bredbånd)

skat.dk findes detaljerede beskrivelser af de enkelte ydelser.

Hvilke krav skal opfyldes?

SKAT stiller en række krav, som skal være opfyldt for at opnå håndværkerfradrag.

  • Når der er tale om en helårsbolig, skal man have boet der, mens arbejdet blev udført.
  • Man skal være almindelig skattepligtig til Danmark og være fyldt 18 år inden udgangen af det år, hvor arbejdet blev udført.
  • Man kan ikke få fradrag for arbejder, som man har modtaget tilskud til efter andre offentlige støtteordninger.
  • Man kan få fradrag for udgifter til reparation og vedligeholdelse af en eksisterende helårsbolig eller fritidsbolig, men ikke fradrag for udgifter til nybyggeri.
  • Man kan ikke få fradrag for udgifter til arbejde, som er udført af personer, der har fast bopæl i den bolig, hvor arbejdet udføres.

Man skal kunne dokumentere arbejdet med en faktura fra en momsregistreret virksomhed. Serviceydelser som rengøring eller børnepasning kan udføres af privatpersoner, men det er i så fald et krav, at personen er fyldt 18 år, fuldt skattepligtig til Danmark og udfylder en såkaldt serviceerklæring (kan også findes på skat.dk).

Dokumentationen skal ikke indsendes til SKAT, men deter vigtigt, at man gemmer den i typisk ca. 4 år, idet SKAT kan bede om dokumentation for arbejdet og for, at manhar betalt regningen.

Det er endvidere et krav, at man betaler for arbejdet med en elektronisk betalingsform – dvs. bankoverførsel, betalingskort, indbetalingskort eller MobilePay. Kontant betaling accepteres ikke.

Endelig er der krav om, at arbejdet er udført senest den31. december 2017, og at arbejdet er betalt senest den28. februar 2018.

Særligt om fritidsboliger

Man kan også få håndværkerfradrag for udgifter på fritidsboliger, herunder også fritidsboliger, som er beliggende i udlandet. Det er et krav, at man betaler ejendomsværdiskat af boligen. Hvis man har udlejet fritidsboligen en del af året, skal man være opmærksom på, at man så ikke får fradrag for serviceydelser i form af rengøring, vinduespudsning, havearbejde mv.

Hvis man ejer fritidshuset sammen med eksempelvis søskende eller venner, har alle ret til det maksimale fradrag – uanset ejerandelens størrelse – naturligvis under forudsætning af, at betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Herudover er det værd at bemærke, at det maksimale håndværkerfradrag på 18.000 kr. gælder for helårsboligog fritidsbolig under ét.

Særligt om lejere

Håndværkerfradraget er ikke kun forbeholdt ejere af en bolig. Hvis man har lejet sin bolig, kan man få håndværkerfradrag, hvis man opfylder følgende 3 betingelser:

  • Man skal selv betale for arbejdet.
  • Man skal have ret til at vedligeholde boligen (ved vedligeholdelsesarbejde).
  • Man skal bo i boligen, mens arbejdet bliver udført.

Indberetning af håndværkerfradragtil SKAT

Håndværkerfradraget for 2017 skal indberettes på TastSelv på skat.dk under ”Fradrag”, hvorefter man vælger ”Håndværkerfradrag”.

Vær opmærksom på, at man stadig kan nå at få fradrag for glemte håndværkerfradrag for årene 2014, 2015 og 2016.

Det ”nye” håndværkerfradrag for 2018

Som led i finanslovsaftalen for 2018 blev håndværkerfradraget gjort permanent. Der var ellers tvivl om, hvorvidt håndværkerfradraget ville blive videreført. Reglerne er stort set uændrede – dog er nogle få ydelser ikke længere fradragsberettigede, herunder eksempelvisudgifter til energirådgivning, mens udgifter til installation af tyverialarm nu er blevet en del af ordningen.

Hvis man forventer at afholde udgifter til fradragsberettigede ydelser i 2018, bør man overveje at ændre sin forskudsregistrering for 2018 og dermed tidsmæssigt fremrykke den forventede skattebesparelse.

En detaljeret beskrivelse af reglerne for 2018 vil kunne findes på skat.dk.

Siden 2011 har danskerne kunnet trække udvalgte håndværksydelser fra i skat, men fra 1. april 2022 er det slut med håndværkerfradraget.

Gennem årene er fradraget blevet justeret baseret på de skiftende politiske prioriteringer og flertal. Et af hovedmotiverne har hele tiden været at forebygge sort arbejde og at fremme beskæftigelsen for håndværkere i tider med høj ledighed. I de senere år har fokus tillige været rettet mod at understøtte investeringer i energibesparende foranstaltninger.

I løbet af 2021 har beskæftigelsen udviklet sig positivt i byggebranchen, og håndværkerfradraget blev i lyset heraf afskaffet som en del af finanslovsaftalen for 2022. Med virkning fra 1. april 2022 er det derfor slut med at få fradrag for håndværksydelser. Ønsker man at bruge fradraget for 2022 inden da, skal arbejdet som udgangspunkt være udført senest den 31. marts, og regningen for arbejdets udførelse skal være betalt senest den 31. maj 2022.

Fradragets størrelse bliver tillige sænket fra årsskiftet. Man kan fra 1. januar til 31. marts 2022 ikke længere få 25.000 kr. pr. person i fradrag, som var satsen i 2021, men kun 12.900 kr. Man kan som hidtil kun trække arbejdslønnen fra og ikke udgifterne til materialer.

Servicefradraget

Der har siden 2011 også været mulighed for at opnå det såkaldte servicefradrag. Servicefradraget fortsætter i 2022, men satsen bliver sat ned i forhold til 2021, hvor den ekstraordinært var firedoblet til 25.000 kr. pr. person. Fradraget er i 2022 på 6.400 kr. pr. person.

Har du glemt et fradrag?

Har man glemt at indtaste fradragene for tidligere år, er det muligt at gøre Skattestyrelsen opmærksom på det ved at bede om genoptagelse af årsopgørelsen for årene 2018, 2019 og 2020. Sidste frist for genoptagelse af 2018 er 1. maj 2022.


Servicefradrag

  • Almindelig rengøring
    • Vask og aftørring af flader i boligen
    • Rengøring af toilet og bad
    • Støvsugning, gulvvask og boning
    • Opvask, tøjvask og strygning
    • Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.

Fradraget gælder ikke for udgifter til en au pair, som bor i den helårsbolig, hvori arbejdet bliver udført.

  • Indvendig og udvendig vinduespudsning.
  • Børnepasning i hjemmet eller i fritidsboligen.
  • Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter.
  • Almindeligt havearbejde, fx græsslåning, klipning af hæk, lugning, beskæring af buske og træer, men ikke træfældning og fjernelse af væltede træer.
  • Snerydning samt afrensning af terrassefliser og indkørsler m.m.

Betingelser for fradrag

  • Fuld skattepligtig til Danmark i det år, hvori arbejdet blev udført. (Personer omfattet af grænsegænger-reglen har også adgang til fradraget).
  • Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan dele fradraget, uanset hvem der har betalt. Beløbene overføres ikke automatisk, så de skal indtastes for hver person hver for sig i skattemappen.
  • Hvis andre i en husstand – herunder hjemmeboende børn over 18 år – skal have fradrag for udgifter, skal de selv have betalt et beløb svarende til fradraget. Beløbet skal betales elektronisk, enten til leverandøren eller til den i husstanden, som har betalt leverandøren.
  • Man skal bo i en helårsbolig, mens arbejdet bliver udført.
  • Man kan ikke få fradrag for nybyggeri og heller ikke for arbejde i forbindelse med anlæggelse af have.
  • Beløbet skal betales elektronisk med fx dankort, MobilePay eller netbank.
  • Man skal kunne dokumentere arbejdet med en faktura.
  • Bor man til leje, i andelsbolig eller ejerlejlighed, kan man kun få fradrag for vedligeholdelsesarbejde, som er udført inden for råderetten over boligens ydre og indre rammer.
  • Kun ejerne og deres samlevere kan få fradrag for håndværksudgifterne i fritidsboligen, og de kan ikke få fradrag for serviceydelser, hvis de lejer sommerhuset ud, da der her gælder andre fradragsregler.

Desværre blev 2021 igen et år, der stod i COVID-19-pandemiens tegn. De regnskabsmæssige udfordringer for 2021 vil for langt de fleste virksomheder primært bestå af forhold, der kan relateres til COVID-19. Store virksomheder i klasse C og virksomheder i klasse D skal imidlertid også iagttage det nye krav om en redegørelse for virksomhedens politikker for dataetik i ledelsesberetningen.

Konsekvenserne af COVID-19 kan være nedlukninger af aktiviteter som følge af indførte restriktioner, konstaterede eller forøgede risici for tab på kundetilgodehavender, faldende indtjening og deraf afledt risiko for nedskrivning af anlægsaktiver, faldende omsætningshastighed på varelagre og deraf afledt nedskrivningsrisiko, presset likviditet med potentiel risiko for, at virksomheden ikke vil kunne honorere sine forpligtelser osv.

I værste fald kan følgerne af COVID-19 betyde, at virksomheden har problemer med at fortsætte driften. Ved ledelsens underskrift på årsregnskabet skal ledelsen derfor forholde sig til, om virksomheden som minimum er i fortsat drift frem til næste balancedag. Hvis ikke dette er tilfældet, skal årsregnskabet korrigeres, så problemet med den fortsatte drift afspejles i årsregnskabet. Korrektionerne vil primært omfatte nødvendige nedskrivninger til realisationsværdier og indregning af hensatte forpligtelser samt omtale af problemerne med den fortsatte drift.

Det er derfor – i lighed med sidste år – vigtigt, at virksomhederne ved regnskabsaflæggelsen for 2021 er opmærksomme på det øgede behov for beskrivelser af de usikkerheder, som er knyttet til regnskabsaflæggelsen og beskrivelser af de forudsætninger, som virksomhederne har lagt til grund for den foretagne indregning og måling af aktiver og forpligtelser, som er påvirket af disse usikkerheder.

Særligt om støtteordninger

For at imødegå de økonomiske konsekvenser af COVID-19 har virksomheder mulighed for at ansøge om og modtage løntilskud og andre økonomiske kompensationer. I relation til regnskabsmæssige problemstillinger vedrørende indregning af løntilskud, kompensation for faste omkostninger og andre forhold relateret til COVID-19 har Erhvervsstyrelsen udsendt en vejledning, som giver følgende rettesnore:

  • Modtagne løntilskud og kompensation for faste omkostninger må ikke modregnes i de omkostninger, de kompenserer for. I stedet for skal modtagne kompensationsindtægter præsenteres som ”andre driftsindtægter” i resultatopgørelsen.
  • Der skal oplyses om modtagne kompensationsindtægter som ”særlige poster” i noterne til resultatopgørelsen, herunder informeres om deres art og beløbsmæssige størrelse, medmindre de modtagne kompensationsindtægter ud fra en konkret vurdering udgør uvæsentlige beløb.
  • Modtagne tilskud relateret til COVID-19 skal indregnes i den regnskabsperiode, de vedrører. Det er en forudsætning for indregning, at der ansøges om det pågældende tilskud inden for de gældende frister, og at de objektive kriterier for at opnå tilskuddet er opfyldt.
  • Lejereduktioner skal periodiseres over den resterende lejeperiode og kan ikke indregnes straks i resultatopgørelsen. Hvis virksomheden alene har fået henstand med betaling af lejen, påvirkes indregningen i resultatopgørelsen ikke.

Fremtiden

Ser man lidt ud i fremtiden, ligger der dels nogle udfordringer men også visse lempelser i regnskabsreguleringen. Erhvervsstyrelsen har sendt udkast til lovforslag i høring, som vil betyde modernisering af bogføringslovgivningen (herunder øget digitalisering), nye regler i årsregnskabsloven om øget revisorinddragelse samt permanent forlængelse af indsendelsesfristen for årsrapporterne fra fem til seks måneder for regnskabsklasse B og C.

Moderniseringen af bogføringsloven vil bl.a. omfatte et krav om digital opbevaring af regnskabsmaterialet og en sikkerhedskopi heraf. Kravet vil dog ikke gælde for meget små virksomheder med personlig hæftelse.

Den øgede revisorinvolvering vil dels omfatte krav om revisionspligt for virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. i 2 på hinanden følgende år, uanset størrelsen af virksomhedens nettoomsætning. Krav om revisorerklæring efter eget valg for virksomheder i særlige risikobrancher med en årlig nettoomsætning mellem 5-8 mio. kr. i 2 på hinanden følgende år er et andet bemærkelsesværdigt element i udkastet.

I udkastet til lovforslaget lægges der op til, at ovennævnte ændringer om øget revisorinddragelse ved regnskabsaflæggelsen har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.

Hvis udkastet til lovforslaget vedtages i uændret form, vil fristudskydelsen fra fem til seks måneder først kunne anvendes for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2022 eller senere. Kalenderårsregnskaberne for 2021 vil således fortsat have indberetningsfrist den 31. maj 2022, som det ser ud ved redaktionens afslutning.

Ikke-børsnoterede selskabers ordinære generalforsamling skal afholdes i så god tid, at selskabets godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. De fleste selskaber har kalenderåret som regnskabsår og skal dermed indsende årsrapport senest den 31. maj 2022. Det er med andre ord sæson for afholdelse af ordinære generalforsamlinger.

Selvom restriktionerne er ophævet, er COVID-19-pandemien fortsat over os. I mange selskaber vil man igen i 2022 have et ønske om at afholde generalforsamling helt eller delvist elektronisk. Ud over den åbenlyse sundhedsmæssige betydning – i form af begrænset smittespredning – ved en elektronisk generalforsamling, kan bekvemmeligheden ved muligheden for digital deltagelse desuden potentielt styrke fremmødet til generalforsamlingen.

Som bekendt har digital afholdelse af generalforsamlinger ikke givet anledning til problemer i 2020 og 2021, idet regeringen udstedte en bekendtgørelse i 2020, hvorefter generalforsamlinger kunne afholdes digitalt uanset indholdet af selskabets vedtægter. Bekendtgørelsen udløb imidlertid den 31. december 2021, og selskabslovens regler skal således igen iagttages, hvis selskaber ønsker at afholde ordinær generalforsamling helt eller delvist digitalt.

Selskabslovens regler om afholdelse af digital generalforsamling

Selskabers mulighed for at afholde generalforsamlinger helt eller delvist elektronisk følger af selskabslovens § 77:

Stk. 1.
Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan det centrale ledelsesorgan beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at kapitalejerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-6.

Stk. 2.
Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, dvs. som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-6. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. § 106 finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri.

Fuldstændig elektronisk generalforsamling

I henhold til ordlyden i selskabslovens § 77, stk. 2, vil et selskab alene kunne­
afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling, hvis denne metode er foreskrevet i selskabets vedtægter.

I tilfælde af at vedtægterne ikke indeholder en bestemmelse om fuldstændig elektronisk afholdelse af generalforsamling, vil en vedtægtsændring således som udgangspunkt være påkrævet. For en sådan ændring i vedtægterne skal de almindelige regler for vedtægtsændringer påses, hvorved beslutningen skal vedtages af generalforsamlingen med et flertal på 2/3.

Betyder det så, at man kun kan afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling, hvis man først mødes til en fysisk generalforsamling og beslutter en vedtægtsændring?

Nej. Selskabet kan, jf. bemærkningerne til selskabsloven, med samtykke fra samtlige kapitalejere beslutte, at den kommende generalforsamling skal afholdes fuldstændig elektronisk trods manglende hjemmel hertil i vedtægterne.

Desuden er der i mange selskabers vedtægter indsat en bemyndigelse til, at det centrale ledelsesorgan fra gang til gang kan bestemme, om generalforsamlingen skal afholdes fuldstændig elektronisk. Selvom dette forekommer at være en god, praktisk løsning, bemærkes det, at modellens lovmæssighed er udfordret i den selskabsretlige teori (herunder bl.a. af professor Erik Werlauff).

Delvist elektronisk generalforsamling

Hvis selskabet ikke ønsker at overgå til fuldstændig elektroniske generalforsamlinger gennem en vedtægtsændring, kan selskabets centrale ledelsesorgan med hjemmel i selskabslovens § 77, stk. 1, beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes delvist elektronisk. Under denne ordning vil der som supplement til fysisk fremmøde være mulighed for at deltage digitalt.

Afholdelse af en delvist elektronisk generalforsamling kræver ikke direkte hjemmel i vedtægterne, idet muligheden dog modsat kan være udelukket af en vedtægtsbestemmelse om, at generalforsamlingen alene kan afholdes fysisk.

Ovenstående forkortelser var indtil for relativt nylig forbeholdt kredsen af (meget) store virksomheder og dertilhørende investorer, långivere og analytikere.

Der er tale om begreber, der er knyttet til den såkaldte ikke-finansielle rapportering, som flere og flere virksomheder må forventes at skulle forholde sig til. Det gælder også mindre og mellemstore virksomheder.

I årsregnskabsloven har det i efterhånden en del år været et krav for meget store virksomheder at rapportere om CSR i form af en redegørelse for samfundsansvar. Denne rapportering er blevet givet i tilknytning til ledelsesberetningen i årsrapporten.

Som et af de seneste skud på stammen af ”bæredygtighedsrapportering” er begrebet ESG (environmental, social og governance), blevet en integreret del af flere af de helt store virksomheders eksterne rapportering. Enten som en selvstændig bæredygtighedsrapport eller som en integreret del af virksomhedens årsrapport.

Der er ingen tvivl om, at ESG-data allerede nu bliver flittigt brugt ved vurderingen af virksomhedernes langsigtede vækstmuligheder, indtjeningsevne og risici. Sammenligneligheden på tværs af virksomheder, som rapporterer om ESG, bliver styrket af de guidelines, der allerede er udarbejdet vedrørende ESG-nøgletalsindikatorer. Senest har Finansforeningen, FSR – danske revisorer og Nasdaq Copenhagen bidraget med en fælles standardiseret ESG-hoved- og nøgletalsoversigt, der kan medtages i årsrapporten.

SMV-segmentet

”Er det relevant for mig?” – kan man som ejerleder spørge sig selv. Svaret kendes ikke med fuldstændig sikkerhed, men alligevel kommer der her et bud.

Lovgivningsmæssigt har der indtil nu været vide rammer for rapportering om samfundsansvar og ESG-relaterede forhold. Et EU-direktiv (CSRD) er under udarbejdelse, og herigennem pålægges store virksomheder inden for få år at følge EU-standarden for ESG-data. Små og mellemstore virksomheder kan på længere sigt blive omfattet eller påvirket indirekte.

Ved siden af de lovgivningsmæssige krav, som måtte komme – også til de mindre og mellemstore virksomheder – må det generelle samfundsmæssige fokus på bæredygtighed nødvendigvis betyde, at alle virksomhedsledere skal gøre sig nogle overvejelser om at ”komme i gang” på dette område. Det behøver ikke at betyde, at alle kanoner skal køres i stilling, men at tro, at bæredygtighed er en døgnflue, må betragtes som en noget risikabel strategi.

Tør man håbe, at corona er historie? I hvert fald i den form, hvor det er en samfundskritisk sygdom og griber ind i både det sociale liv og forretningslivet?

Efter at være hårdt prøvet gennem to år er det nok kun de mest optimistiske, der kaster alle mundbindene væk. Man kan jo passende gemme nogle stykker i bunden af skuffen med sokker. Just in case.

Det er under alle omstændigheder ikke helt overstået endnu. I skrivende stund kører landet endnu ikke på fuld kraft, men det kan heldigvis have rettet sig nu, hvor dette læses. Der er dog også en stribe afledte effekter, som vi kommer til at leve med både menneskeligt og i erhvervslivet.

Voldsomme hændelser får os både til at rykke sammen og blive lidt mere ekstremistiske. Vi hjælper gerne hinanden, mens det er allersværest, men tonen bliver hurtigt lidt skinger, når det første chok har fortaget sig, og vi så småt begynder at vænne os til den nye virkelighed. Tænk blot på tilhængere og modstandere af vaccinerne.

Der kommer derfor uden tvivl nogle omfattende debatter om, hvordan vi bedst kommer videre og måske kan være bedre rustet, hvis (når) noget lignende dukker op igen.

Det er vi slet ikke enige om løsningerne på, og det er måske også meget godt. Uenighed er en af de stærkeste drivkræfter for forandring og udvikling, så det er af det gode. Når blot vi kan holde os til en saglig og faktabaseret debat. Det kniber desværre nogle gange.

Ovenstående menneskelige egenskaber kommer også til at spille en rolle, når der skal findes løsninger for erhvervslivet. Nogle virksomheder har tjent styrtende med penge under pandemien, mens andre hænger helt ude på kanten og får svært ved finde likviditet til tilbagebetaling af coronalån for slet ikke at tale om mulighederne for at investere i fremtiden.

Vi vil med stor sandsynlighed også se permanent ændret adfærd i forhold til rejse- og mødeaktivitet. Hjemmearbejdspladsens popularitet er også øget. Det er alt sammen godt for klimaet, men er det også godt for arbejdsmiljøet? Ledelsesopgaven er i hvert fald ikke blevet lettere.

Der er mere end nogensinde brug for visionære og samarbejdsorienterede ledere og politikere. Lad dette være en velment opfordring.

God fornøjelse med læsningen!

Navigation til indlæg