Skatteministeren har fremsat lovforslag om forhøjelse af bruttoskatten fra 26 % til 27 %, men til gengæld kan bruttobeskatning for forskere m.fl. anvendes i 84 måneder i stedet for de nuværende 60 måneder.

Ekspertskatteordningen

Man behøver ikke at være ekspert for at blive omfattet af ekspertbeskatning, bare man får tilstrækkeligt i løn eller skal udføre visse former for forskningsarbejde. Lønkravet for ikke-forskere er minimum 65.100 kr. (2018) om måneden efter fradrag af ATP mv. Ekspertbeskatningen udgør AM-bidrag på 8 % og 26 % i bruttoskat af det resterende beløb.

Udover lønkravet er der en række øvrige betingelser, der skal være opfyldt for at blive omfattet af denne attraktive lave danske beskatning, eksempelvis at personen ikke må have været fuld skattepligtig til Danmark i de seneste 10 år forud for ansættelsen.

Lovforslaget

Skatteministeren har fremsat lovforslag, der ændrer den gældende ekspertbeskatning på to punkter.

Bruttoskatten på 26 % foreslås forhøjet til 27 %.

Den maksimale periode, hvor ekspertbeskatningen kan anvendes, foreslås udvidet fra 60 måneder til 84 måneder.

De foreslåede ændringer skal have virkning fra og med indkomståret 2018. Forlængelse af perioden til 7 år kommer også til at omfatte personer, der den 1. januar 2018 ikke har anvendt ordningen i 5 år.

Personer, der inden den 1. januar 2018 har anvendt den maksimale periode på 60 måneder, får ikke glæde af forlængelsen.

Forhøjelse af skatten til 27 % fra og med 2018 gælder, uanset hvor længe man anvender ordningen. Personer, der i 2017 er under ekspertordningen, skal også betale den forhøjede skat fra og med indkomståret 2018.

For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2017 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2017 også ske i perioden 1. januar 2018 – 1. juli 2018. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.

Restskat

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:

  • Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2018, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
  • Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2018, skal der betales en dag til dag-rente
  • Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2018, skal der betales et procenttillæg.

Betaling inden nytår

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.

Bemærk, at der kan være forskellige frister for rettidig indbetaling inden årets udgang afhængig af, om der bruges netbank eller dankort. Dette vil normalt fremgå af SKATs hjemmeside.

Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2018 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2018 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.

Betaling i perioden 1. januar 2018 – 1. juli 2018

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2018 – 1. juli 2018 skal der betales en dag til dag-rente på 1,7 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Betales restskatten den 30. januar 2018, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:

100.000 kr. x 1,7 % x 30/365 = 140 kr.

Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2018.

Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2018

Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2018, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 3,7 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Hvis restskatten eksempelvis udgør 100.000 kr., indregnes 19.600 kr. med tillæg af 3,7 % eller i alt 20.325 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2019. Den resterende restskat på 80.400 kr. med tillæg af 3,7 % eller i alt 83.375 kr. opkræves fordelt på tre rater i august, september og oktober 2018.

AM-bidrag

AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.

Overskydende skat

Ved udbetaling af overskydende skat får man et procenttillæg på 0,5 %. Der opnås ikke procenttillæg til overskydende skat, der skyldes frivillig indbetaling af restskat. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.

SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat primo april 2018.

Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.

Højesteret har afsagt dom i de såkaldte banksager. Dommen var, at løn til egne medarbejdere i forbindelse med udvidelse af virksomhed ikke er en skattemæssigt fradragsberettiget udgift. Skatteministeren har derfor fremsat lovforslag, der udvider adgangen til fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter og bestyrelseshonorarer.

Baggrunden for lovforslaget

Højesteret har taget stilling til, om en bank skattemæssigt kunne fratrække løn til egne medarbejdere, der havde udført arbejde i forbindelse med overtagelse af bankaktiviteter fra Finansiel Stabilitet. Højesteret fandt, at der ikke var tale om en driftsomkostning, og lønudgiften kunne derfor ikke fratrækkes.

Ved en driftsomkostning forstås en udgift, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at eksempelvis omkostninger forbundet med etablering og udvidelse af en eksisterende virksomhed som altovervejende hovedregel ikke kan fratrækkes, idet udgifterne ikke vedrører den løbende drift, men indkomstgrundlaget. Dette gælder uanset omkostningstype, og dermed også løn til egne medarbejdere.

Skatteministeren havde bebudet, at hvis højesteretsdommens udfald blev, at der ikke var fradrag for de omtvistede lønudgifter til bankens ansatte, ville han fremsætte et lovforslag, der udvidede adgangen til fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter.

Lovforslaget

Der foreslås indført en bestemmelse, som giver fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og bestyrelseshonorarer, samt erhvervsmæssige udgifter tilknyttet hertil.

Den særlige hjemmel til fradrag for lønudgifter, bestyrelseshonorarer og accessoriske udgifter med tilknytning hertil betyder, at en virksomhed ikke længere behøver at tage stilling til, om det arbejde, en medarbejder eller et bestyrelsesmedlem har udført, vedrører den løbende drift eller etablering af et nyt indkomstgrundlag mv. Når der er tale om løn til egne medarbejdere og bestyrelseshonorarer, er udgiften skattemæssigt fradragsberettiget. Det vil eksempelvis betyde, at ved opkøb af en anden virksomhed vil der være fradrag for lønudgifter til egne medarbejdere og honorar til bestyrelsesmedlemmer, selv om disse personer har deltaget i forhandlinger mv. om opkøbet. Der vil være fradrag, uanset om det er aktiviteten (aktiver og passiver), der købes, eller eksempelvis anparterne i et ApS, som bliver et datterselskab.

Forslaget udvider kun adgangen til fradrag for lønudgifter for personer i ansættelsesforhold – virksomhedens egne medarbejdere og vederlag til bestyrelsesmedlemmer. Anvendes eksterne konsulenter og rådgivere, er det fortsat det almindelige driftsomkostningsbegreb, der afgør, om udgiften skattemæssigt er fradragsberettiget. Det betyder eksempelvis, at der ikke vil være fradrag for sådanne udgifter, hvis assistancen vedrører etablering, udvidelse eller indskrænkning af virksomhed.

Fremstilling af anlægsaktiver til brug i virksomheden

I særlige tilfælde er der dog fortsat pligt til aktivering af lønudgifter. Ved fremstilling af anlægsaktiver til virksomhedens eget brug, eksempelvis opførelse af en kontorbygning, skal udgifterne til bygningen aktiveres, herunder løn mv. til egne medarbejdere.

Gælder også for tiden, der er gået

Den udvidede adgang til fradrag for lønudgifter og bestyrelseshonorarer gælder fra og med indkomståret 2008. Har en virksomhed ikke fratrukket sådanne udgifter, da der har været tale om etablering mv. af virksomhed, kan der rettes henvendelse til SKAT med anmodning om fradrag. Hvis anmodning til SKAT indgives senest den 1. juli 2018, er man sikker på ikke at blive ramt af forældelsesregler.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået en aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, der også betyder ændringer på skatteområdet. De konkrete lovforslag for de aftalte ændringer er ikke fremsat i Folketinget endnu.

Aktiesparekonto med lav beskatning

Fra og med den 1. januar 2019 indføres en aktiesparekonto. Indeståendet på kontoen kan personer anvende til køb af noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Der fastsættes et loft over maksimalt indskud på kontoen. Loftet er i 2019 på 50.000 kr. voksende til 100.000 kr. i 2020, 150.000 kr. i 2021 og 200.000 kr. i 2022 og frem. Værdiforøgelsen af indestående på aktiesparekontoen beskattes, mens værdifald (tab) fremføres og modregnes i fremtidigt afkast. Kontoens afkast beskattes efter lagerprincippet, og skatten udgør 17 %.

Udvidet adgang til skattebegunstigede medarbejderaktieordninger

Efter gældende regler kan selskaber tildele medarbejdere op til 10 % af lønnen i form af aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier, hvor aktierne beskattes som aktieindkomst i stedet for lønindkomst. Medarbejderen beskattes først, når aktierne afstås. Selskabet har ikke fradrag for udgiften til aktier mv. Der er aftalt to forbedringer af de gældende regler. Fra den 1. januar 2018 hæves grænsen fra 10 til 20 % for andelen af løn, der kan udbetales i form af aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier. Denne ændring skal gælde for alle selskaber, men kun såfremt mindst 80 % af virksomhedens medarbejdere tilbydes aktieløn under ordningen. Virksomhederne vil fortsat kunne tildele udvalgte medarbejdere op til 10 % af lønnen i form af medarbejderaktier i henhold til de gældende regler. Den anden forbedring af medarbejderaktiereglerne gælder for mindre virksomheder. Sådanne virksomheder får mulighed for at tilbyde op til 50 % af lønnen som medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning. Denne ændring vil tidligst træde i kraft den 1. januar 2019.

Udvidet adgang til investering i unoterede aktier for pensionsmidler

De gældende regler for at anvende pensionsmidler til køb af unoterede aktier bliver forbedret. Efter gældende regler skal investeringen i det enkelte selskab udgøre mindst 100.000 kr. Investeringskravet nedsættes til 50.000 kr. Efter gældende regler kan værdien af unoterede aktier mv. højst udgøre 20 % af en pensionsformue under 2 mio. kr. Procentsatsen forhøjes til 25 %. Er pensionsformuen over 2,0 mio. kr., kan der efter gældende regler maksimalt anvendes 50 % af formuen mellem 2,0 mio. kr. og 4,0 mio. kr. og 75 % af den del af pensionsformuen, som overstiger 4 mio. kr. Disse procentsatser ophæves, således at der frit kan investeres i unoterede aktier mv. for den del af en pensionsformue, der overstiger 2,0 mio. kr.

Forskerskatteordningen

Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, hvorefter disse personer beskattes med AM-bidrag på 8 % og en bruttoskat på 26 % i op til 5 år, er aftalt ændret. Bruttoskatten på 26 % forhøjes til 27 %, men til gengæld forlænges den maksimale periode, hvor ordningen kan anvendes, til 7 år. Forlængelse af perioden til 7 år kommer også til at omfatte personer, der den 1. januar 2018 ikke har anvendt ordningen i 5 år.

Udvidelse af DIS-ordningen

Nettolønsordningen i sømandsbeskatningsloven (DIS-ordningen) udvides til også at omfatte søfolk, der arbejder om bord på vagt- og supplyskibe, rørlægnings- og kabelskibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, ishåndteringsskibe og ASV’er (såkaldte ”hotelskibe”). Udvidelsen af DIS-ordningen til også at omfatte søfolk på offshore skibe skal godkendes i henhold til EU's statsstøtteregler, hvorfor ikrafttrædelse først kan ske den 1. januar 2019.

Restskat og overskydende skat for personer – ændrede rentesatser

Der kan i dag foretages frivillig indbetaling af restskat mod betaling af en dag til-dag-rente på aktuelt 2 % p.a. beregnet fra 1. januar til indbetalingsdagen. Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli, skal der i stedet betales et procenttillæg på aktuelt 4 % af restskatten. Ved udbetaling af overskydende skat ydes der i dag en procentgodtgørelse, der minimum skal udgøre 0,5 %. Det er aftalt, at dag til-dag-renten og restskattetillægget forhøjes med 0,5 procentpoint fra 2018, mens minimumsgodtgørelsen ved overskydende skat nedsættes til 0 % fra 2018.

Investorfradrag ved investering i små og mellemstore virksomheder

Der indføres et investorfradrag for personer, der investerer i visse små og mellemstore unoterede virksomheder (iværksættervirksomheder). Investorfradraget giver personer (uafhængige investorer), der investerer i sådanne virksomheder, mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. i 2019-2022. Fra 2023 og frem kan halvdelen af investeringer for op til 800.000 kr. fradrages. Skatteværdien af fradraget udgør 30 %. Endvidere indføres et fradrag for personer, der igennem en særlig type iværksætterfonde investerer i unoterede små og mellemstore virksomheder. Fradraget udgør halvdelen af investeringer op til 125.000 kr. fra 2019 til 2022, og fra 2023 og frem er fradraget på halvdelen af investeringer op til 250.000 kr. Fradragsreglerne forventes at kunne træde i kraft fra den 1. januar 2019.

Højere skattefradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger

Der er aftalt et ”ekstrafradrag” for forsknings- og udviklingsomkostninger. Sådanne omkostninger skal kunne fratrækkes med 101,5 % i 2019, 103 % i 2020, 105 % i 2021-2022, 108 % i 2023-2025 og 110 % fra og med 2026.