Folketinget har i dag, tirsdag den 24. marts 2020, vedtaget "Lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med COVID-19", og det forventes, at portalen for ansøgning om lønkompensation åbner i morgen onsdag den 25. marts 2020.

Ansøgning om lønkompensation

Ansøgningen skal ske digitalt og antageligt via Erhvervsministeriets hjemmeside.

Der skal anføres følgende i ansøgningen:

  • Andel af medarbejdere, der er hjemsendt (mindst 30 % eller min. 50 medarbejdere).

  • CPR-nummer, løn og beskæftigelsesgrad (er medarbejderen fuldtids- eller deltidsansat) pr. medarbejder.

  • Periode, der ønskes kompensation for, samt begrundelse herfor, eksempelvis at virksomheden er tvangslukket på grund af COVID-19, arbejdsmangel mv.

  • Tro- og loveerklæring fra ledelsen om, at de afgivne oplysninger er korrekte.

Lønkompensationen udbetales herefter hurtigst muligt.

Arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling (L 141)

En lønmodtager er under hjemsendelsesperioden omfattet af sine sædvanlige ansættelsesvilkår, men arbejdspligten er suspenderet. Arbejdsgiveren kan med 1 dags varsel forlange, at lønmodtageren genindtræder i arbejdspligten.

Lønkompensationen til arbejdsgiveren er betinget af, at den enkelte lønmodtager afvikler ferieog/eller afspadsering på i alt 5 dage, hvis hjemsendelsesperioden på grund af COVID-19 udgør 3 måneder. Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til 5 dage, skal der holdes fri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår. Virksomhederne kan ikke modtage lønkompensation for disse 5 dage.

Hvis hjemsendelsesperioden er mindre end 3 måneder, reduceres de 5 tvungne feriedage mv. forholdsmæssigt.

Folketinget har vedtaget, at visse frister for betaling af skatter mv. midlertidigt udskydes for at lette presset på danske virksomheders likviditet som følge af COVID-19.

A-skat og AM-bidrag

De normale betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag er udskudt for de kommende 3 måneder.

Fristen for indberetning af løn er uændret.

Små og mellestore virksomheder

Betalingsfristerne er følgende for små og mellemstore virksomheder:

Normal betalingsfrist Udskudt betalingsfrist

April-rate 11. maj 10. september

Maj-rate 10. juni 12. oktober

Juni-rate 10. juli 10. november

Store virksomheder

Betalingsfristerne er følgende for store virksomheder:

Normal betalingsfrist Udskudt betalingsfrist

April-rate 11. maj 10. september

Maj-rate 10. juni 12. oktober

Juni-rate 10. juli 10. november

B-skat og foreløbigt AM-bidrag

Den normale betalingsfrist for B-skat og foreløbigt AM-bidrag er udskudt for to rater, nemlig raterne for april og maj måned.

Betalingsfristerne er følgende:

Normal betalingsfrist Udskudt betalingsfrist

April-rate 20. april 22. juni

Maj-rate 20. maj21. december

Moms – udskudt angivelse og betaling

Fristerne for angivelse og betaling af moms er udskudt.

Virksomheden afregner månedsmoms

Fristen for angivelse og afregning af månedsmoms er udskudt én måned. Den udskudte frist gælder dog ikke, hvis månedsmoms er pålagt som følge af kreditbegrænsning.

Afgiftsperiode Normal betalingsfrist Udskudt betalingsfrist

Marts måned 27. april 25. maj

April måned 25. maj25. juni

Maj måned 25. juni27. juli

Virksomheden afregner kvartalsmoms

Angivelsesfristen for virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest betales ved angivelsesfristens udløb.

Afgiftsperioden for første og andet kvartal i kalenderåret 2020 kan sammenlægges. Sammenlægningen af de to afgiftsperioder til én afgiftsperiode med én angivelsesfrist fører til, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for den sammenlagte periode er den 1. september 2020.

Virksomheden afregner halvårsmoms

Angivelsesfristen for virksomheder med halvåret som afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest betales ved angivelsesfristens udløb.

Afgiftsperioden for første og andet halvår i kalenderåret 2020 kan sammenlægges. Sammenlægningen af de to afgiftsperioder til én afgiftsperiode med én angivelsesfrist fører til, at angivelses- og betalingsfristen for momsen for den sammenlagte afgiftsperiode er den 1. marts 2021.

Der arbejdes på højtryk på Christiansborg mv. for at hjælpe danske virksomheder som følge af COVID-19.

Lønkompensation for lønmodtagere

Folketinget vil i morgen tirsdag den 24. marts 2. og 3. behandle lovforslag L 141 med det formål at gennemføre den lønkompensationsordning, der er aftalt med arbejdsmarkedets parter.

Hvilke betingelser skal være opfyldt?

En række betingelser skal være opfyldt og er i hovedtræk følgende:

  • Lønkompensationsordningen gælder for alle private virksomheder, der står overfor herhjemme at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.

  • Medarbejderne skal være ansat før den 9. marts 2020.

  • Lønkompensationen er betinget af, at virksomheden fortsat betaler fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden.

  • Medarbejdere må ikke arbejde, men hjemsendes i kompensationsperioden med fuld løn.

  • Lønkompensationen er betinget af, at den enkelte lønmodtager afvikler ferie, og/eller afspadsering på i alt 5 dage i løbet af kompensationsperioden. Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til 5 dage, skal der holdes fri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår. Virksomhederne kan ikke modtage lønkompensation for disse 5 dage.

Hvor meget udgør lønkompensationen?

Lønkompensationen udgør 75 % af medarbejderens bruttoløn, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat funktionær.

For ikke-funktionærer udgør lønkompensationen 90 %, dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat.

Den aftalte kompensationsperiode dækker 9. marts – 9. juni 2020.

I løbet af indeværende uge forventes virksomheden at kunne påbegynde ansøgning om lønkompensation.

Kompensationsordning for selvstændigt erhvervsdrivende

Regeringen har foreslået en midlertidig kompensationsordning for selvstændigt erhvervsdrivende, der skal gælde for perioden 9. marts – 9. juni 2020.

Hvilke betingelser skal være opfyldt?

En række betingelser skal være opfyldt og er i hovedtræk følgende:

  • Et forventet omsætningstab på minimum 30 %

  • En gennemsnitlig omsætning på mindst 15.000 kr. pr. måned i en forudgående periode

  • Virksomhedsejeren skal eje mindst 25 % og arbejde i virksomheden

  • Virksomheden må maksimalt have 10 fuldtidsansatte

  • Virksomheden skal have været registreret senest den 1. februar 2020.

Hvor meget udgør kompensationen?

Kompensationen vil udgøre 75 % af det forventede omsætningstab i perioden sammenlignet med den gennemsnitlige omsætning i det seneste regnskabsår. Kompensationen kan dog maksimalt udgøre 23.000 kr. pr. måned, dog 46.000 kr., hvis den selvstændige har en medarbejdende ægtefælle.

Personer, der modtager folkepension eller sygedagpenge, kan ikke modtage omsætningskompensation.

Der er ikke åben for ansøgning endnu.

Kompensationsordning for freelancere mv.

For selvstændige uden CVR-nr. foreslås indført en kompensationsordning ligeledes på 75 % af det forventede indkomsttab (B-indkomst), dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned, såfremt indkomsttabet (det forventede) på grund af COVID-19 udgør mindst 30 % i perioden 9. marts – 9. juni 2020.

Ordningen skal gælde personer med B-indkomst på minimum 180.000 kr. i 2019, dog forventes ligeledes fastsat regler for personer, der ikke har haft B-indkomst i 2019.

Kompensation for virksomheders faste udgifter

Regeringen har foreslået, at der indføres en ordning, hvor virksomheder kan få godtgjort dokumenterbare faste udgifter, herunder eksempelvis husleje, renteudgifter og kontraktbundne udgifter (eksempelvis leasing) i en periode, hvor virksomhederne er udsat for en stor omsætningsnedgang.

Der lægges op til, at en andel af de faste udgifter kompenseres efter følgende model:

  • 80 %, hvis omsætningsnedgangen har været på 80-100 %

  • 50 %, hvis omsætningsnedgangen har været på 60-80 %

  • 25 %, hvis omsætningsnedgangen har været på 40-60 %.

Erhvervsdrivende, som er påbudt fuldt lukket, vil i denne periode blive kompenseret svarende til 100 % af de faste udgifter.

Der kan ikke søges om kompensation, hvis de faste udgifter udgør mindre end 25.000 kr. i perioden 9. marts – 9. juni 2020.

Ansøgning mv.

Der er ikke åbnet op for adgang til ansøgning om kompensation endnu.

I forbindelse med ansøgning skal der:

  • Indsendes en revisorpåtegnet opgørelse over forventet omsætningsnedgang i perioden fra 9. marts til 9. juni som følge af COVID-19.

Der ydes 80 % i støtte til udgiften for revisorpåtegnelsen.

Der gennemføres løbende stikprøvekontrol, og ved udgangen af perioden kontrolleres omsætningen på baggrund af momsindberetninger, hvorefter der vil ske en efterregulering svarende til det faktiske omsætningstab.

I skrivende stund er vi alle i sjælden grad ude af stand til at vurdere, hvad der vil ske i selv den nærmeste fremtid.

Som erhvervsdrivende vil man have usikkerhed på mange områder – personale, varesalg, varekøb, likviditet, restriktioner i transport og detailhandel, svigtende ordretilgang, likviditet, udlandshandel og så videre.

Listen forekommer at være uendelig – og den kan se helt anderledes ud i morgen. Vi er ikke selv herrer over udviklingen.

Det er svært at mødes på grund af opfordringerne til at undgå fysisk tilstedeværelse i videst muligt omfang, og rejseaktiviteterne er begrænsede.

Som revisorer er vi i dagligdagen meget afhængige af teknologi. Vi arbejder i meget stort omfang elektronisk, og vi kommunikerer i lige så stort omfang elektronisk i form af mail samt via telefonen.

Det vil sige, at vi uanset de mere eller mindre frivillige begrænsninger i hverdagen er i stand til at udføre vores arbejde på nogenlunde normale vilkår. Vi har mange medarbejdere, der arbejder hjemmefra – men via internetopkobling tilstræber vi at arbejde lige så effektivt på hjemmekontoret som på det daglige kontor, og telefon og mail er ved hånden hele tiden.

Vi er bevidste om, at vores kunder har mange tanker og spørgsmål vedrørende deres virksomhed og fremtiden.

Det er vi klar til at rådgive om i det omfang, vi kan. Vi vil herudover også løbende informere i takt med den udvikling, der sker.

Nogle af de emner, vi vil kunne hjælpe vores kunder med, er:

  • Den statslige hjælp til lønninger – hvordan og hvornår?
  • Ferie og afspadseringsmuligheder

  • Metoder til dækning af finansieringsbehovet her og nu; udsættelse af betalinger til det offentlige, kreditudvidelser

  • Tilretning af budgetter og beregninger om drift og likviditet

  • Hvordan påvirkes årsregnskaberne her og nu?

Der er mange flere emner,og behovet er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, lige som der –afhængigt af den kommende tids udvikling – vil kunne dukke nye emner op.

Vigtigst af alt: Kontakt os, hvis du mangler hjælp og rådgivning. Ganske vist har vi travlt med årsregnskaberne for tiden, men det er vigtigere, at vi hjælper vores kunder i den situation, vi uventet er kommet i.

Den 20. marts 2020 er en dato, hvor mange selskaber vælger at indbetale frivillig acontoskat. Satserne for tillæg og dekort til frivillig indbetalt acontoskat for indkomståret 2020 kendes endnu ikke, men forventes at være i samme størrelsesorden som for indkomståret 2019. Det betyder, at der ikke er nogen fordel i at indbetale frivillig acontoskat den 20. marts 2020, medmindre selskabet betaler negativ rente.

Frivillig indbetaling af acontoskat

Selskaber kan foretage frivillig indbetaling af acontoskat for indkomståret 2020 frem til og med den 1. februar 2021.

Ved frivillig indbetaling af acontoskat beregnes der et tillæg eller en dekort afhængig af indbetalingstidspunktet. De normale tidspunkter, hvor selskaber vælger at indbetale frivillig acontoskat, er den 20. marts, 20. november og 1. februar i året efter.

Satserne for tillæg, dekort og restskat for indkomståret 2020 offentliggøres først i december 2020.

Satserne for indkomståret 2020 forventes ikke at ændre sig nævneværdigt i forhold til satserne for indkomståret 2019. For indkomståret 2019 var der ingen tillæg eller dekort til frivillige indbetalinger af acontoskat hverken den 20. marts 2019 eller den 20. november 2019. Ved frivillig indbetaling af acontoskat i perioden 21. november 2019 til 1. februar 2020 var dekorten på 0,9 %.

Restskat for indkomståret 2020 skal betales senest den 20. november 2021. Tillægget til restskat for indkomståret 2019 udgjorde 4,7 %, og der er tale om en ikke fradragsberettiget rente. Det svarer til en før skat-rente på 6,0 % p.a.

Valg af tidspunkt for frivillig indbetaling af acontoskat

Da der hverken ydes tillæg eller sker reduktion med en dekort ved indbetaling af frivillig acontoskat, når det forudsættes, at satserne bliver de samme for indkomståret 2020 som for indkomståret 2019, kan selskabet umiddelbart lige så godt vente med en eventuel frivillig indbetaling til den 20. november 2020. Kun hvis selskabet betaler negativ rente, vil det være en fordel at foretage frivillig indbetaling den 20. marts 2020 eller for den sags skyld et senere tidspunkt, hvis situationen med negativ rente først opstår senere på året, men dog indbetaling senest den 20. november 2020, hvis dekort skal undgås.

Ved frivillig indbetaling af acontoskat i perioden 21. november 2020 til 1. februar 2021 forventes dekorten at være i samme størrelsesorden som for indkomståret 2019, hvilket vil sige 0,9 %. Indbetales der således 100.000 kr. i frivillig acontoskat den 1. februar 2021 godskrives selskabet kun en skattebetaling på 99.100 kr.

Tillægget til overskydende skat udgjorde for indkomståret 2019 0,1 % og forventes at være i samme størrelsesorden for indkomståret 2020.

Det er almindeligt kendt, at den finansielle sektor – qua dens naturgivne indsigt i kundernes pengetransaktioner – skal undersøge og underrette om mistænkelige forhold.

Mindre kendt er det, at din revisor er underlagt samme forpligtelse, og som noget forholdsvis nyt skal revisorer, som i forbindelse med erklærings- og rådgivningsopgaver måtte opnå viden om ulovlige kapitalejerlån (i daglig tale ”aktionærlån”), foretage underretning herom til SØIK (i daglig tale Bagmandspolitiet.

Underretningspligten

Når en revisor udfører erklæringsopgaver for sine kunder, fx ved at afgive revisionspåtegning på et regnskab, skal såkaldte ”grove formueforbrydelser” potentielt set medføre underretning til SØIK. Forpligtelsen til at foretage underretning er dog betinget af, at en række konkrete kriterier vedrørende de økonomiske forbrydelser er opfyldt. Der skal være tale om betydelige beløb, og forbrydelsen skal have karakter af eksempelvis underslæb, mandatsvig, bedrageri, skattesvig eller lignende.

Typisk vil revisoren inden underretningen have henvendt sig til virksomhedens ledelse om den formodede forbrydelse, og underretningen er af samme grund ikke tavshedsbelagt over for kunden.

Revisorer er herudover omfattet af hvidvasklovens regler om underretningspligt. Efter hvidvaskloven skal en revisor alene ved mistanke om kundens ”relation” til hvidvask eller terrorfinansiering foretage underretning til Hvidvasksekretariatet hos SØIK, og der skal i den forbindelse ikke henses til, hvorvidt der er tale om grove overtrædelser.

Underretning efter hvidvaskloven er ikke begrænset til konkrete erklæringsopgaver. Revisoren er således i alle professionelle sammenhænge, herunder ved udførelse af rådgivningsopgaver, omfattet af dette regelsæt.

I modsætning til underretning om formueforbrydelser vil underretning efter hvidvaskloven skulle ske ved iagttagelse af tavshedspligten over for kunden. Revisoren må under ingen omstændigheder orientere kunden om en underretning foretaget efter hvidvaskloven.

Kapitalejerlån

Kapitalejerlån er ikke altid ulovlige, idet selskabsloven indeholder en mulighed for at etablere lovlige lån mellem et selskab og kapitalejerne, ledelsen eller nærtstående til kapitalejerne og ledelsen.

Ulovlige kapitalejerlån opstår nogle gange, fordi man ikke har tilstrækkeligt kendskab til regelsættet herom i selskabsloven. Mellemregningskonti med selskabet er som udgangspunkt ulovlige, hvis mellemregningen ikke er i kapitalejerens favør. Dette gælder uanset størrelsen på tilgodehavendet, og uanset hvor længe tilgodehavendet hos kapitalejeren består.

Hvis revisoren ved udførelsen af en opgave for en kunde konstaterer, at der eksisterer et ulovligt kapitalejerlån, vil dette være ensbetydende med en underretningspligt for revisoren. Det følger af en vejledning, som Erhvervsstyrelsen har offentliggjort i november måned 2019. Af vejledningen fremgår det, at der efter Erhvervsstyrelsens opfattelse altid vil være mistanke om hvidvask, når der er etableret et ulovligt kapitalejerlån.

Det er værd at bemærke, at Erhvervsstyrelsen i vejledningen understreger, at underretning skal ske uanset størrelsen af det ulovlige kapitalejerlån, og uanset om lånet efterfølgende er tilbagebetalt, eller om der er foretaget skattemæssig berigtigelse.

Hvad skal din revisor gøre?

Revisoren har en undersøgelsespligt, når der opstår mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.

Erklæringsopgaver eller rådgivningsopgaver, der afsluttes efter 4. november 2019 (datoen for offentliggørelse af Erhvervsstyrelsens vejledning, jf. ovenfor i artiklen), skal medføre underretning til SØIK, når der er opnået viden om et ulovligt kapitalejerlån. Derfor skal der underrettes om lån fra foregående og indeværende år, hvis der fx skal oplyses herom i en revisionspåtegning dateret efter 4. november 2019.

Der skal kun foretages én underretning om samme konkrete låneforhold, med mindre lånets hovedstol forøges brutto. Tilskrivning af renter er ikke en forøgelse af lånet i denne sammenhæng. Pligten gælder også for ulovlige lån i koncernforhold.

Underretningen, som foretages via et særligt login til SØIKs IT-system, skal foretages, når revisoren opnår viden om det ulovlige lån. Underretningen skal under hensyntagen til almindelige praktiske foranstaltninger foretages hurtigst muligt.

Revisoren har tavshedspligt, når SØIK underrettes efter hvidvaskloven.

Perspektivering

I adskillige år har den finansielle sektor været storleverandør af underretninger om mistanke om hvidvask til SØIK. Af og til har der været stillet spørgsmålstegn ved årsagen til de relativt få underretninger, SØIK har modtaget fra godkendte revisorer.

Med baggrund i Erhvervsstyrelsens vejledning om ulovlige kapitalejerlån og disses kategorisering i forhold til hvidvaskreglerne må det forventes, at antallet af underretninger fra revisorbranchen kommer til at eksplodere.

I en analyse fra FSR - danske revisorer fra 2018 fremgår det, at revisor ca. 3.200 gange i 2016-årsregnskaberne havde gjort opmærksom på eksistensen af et ulovligt kapitalejerlån. Analysen estimerer, at et sted mellem 2.800 og 6.900 af de selskaber, der havde fravalgt revision og af samme årsag ikke havde revisoranmærkning om eksistensen af ulovlige kapitalejerlån, ville have fået anmærkningen, hvis de havde haft revision.

Det er således uomtvisteligt, at SØIK må forvente om ikke en lind strøm af underretninger så under alle omstændigheder en voldsom vækst i underretninger alene med baggrund i den nye praksis på området.

Man kan ikke undgå at få den tanke, at en stor del af de underretninger, der fremover bliver foretaget med baggrund i revisorens konstatering af eksistensen af et ulovligt kapitalejerlån, aldrig vil føre til yderligere efterforskning.

Retfærdiggørelsen af den noget rigide tilgang til underretningspligten må derfor primært være under den forudsætning, at visse underretninger af selv mindre væsentlige kapitalejerlån potentielt set vil kunne medvirke til at afsløre en mere omfattende kriminalitet.

Det er ikke sjældent, at IT-projekter ender i grøften. Oftest hører man dette om offentlige IT-projekter, og man tænker måske nok, at det ”kun sker for naboen”. Men det tænker naboen også – og det sker også for naboen.

Det ses ofte, at beslutninger om IT-anskaffelser træffes hurtigere og uden en reel analyse, end hvis der var tale om indkøb af en kaffemaskine til kontorets medarbejdere. Her udformes der analyser af behov, kaffekvalitet, antagelser om dagligt forbrug, om maskinen skal leases, om den skal serviceres osv.

Ofte sker udskiftning af et økonomisystem baseret på mavefornemmelser og nogle hurtige telefonopkald til tre forskellige firmaer. Disse firmaer får til opgave at komme med en listepris på et standardsystem, som ”selvfølgelig skal kunne det samme som det, vi har i dag”.

Så bliver det svært. Leverandøren skal hurtigt forstå situationen og behovet og i øvrigt levere til det halve af, hvad det nuværende system koster i dag. Det er lige her, vejen til et dyrt og ufuldstændigt IT-projekt starter.

Er det leverandøren, der ikke har forstået, hvad ’vi’ har brug for? Er det fordi, leverandøren vil sælge? Med det antal forfejlede IT-projekter, der er set gennem tiderne (og her tænkes der ikke kun på de store dyre offentlige projekter), var det måske muligt, at det ikke kun er leverandøren, der er problemet.

Et klassisk eksempel

En virksomhed skal have nyt økonomisystem. Det nuværende kan ikke opdateres længere. Det virker, men det er jo også smart at kunne læse bilag ind automatisk og at kunne sende elektroniske fakturaer. Der skal en udskiftning til.

Kravspecifikationen, som det hedder, når man som brugervirksomhed (kunde) ønsker at specificere, hvad IT skal kunne, er klar: ”Vi skal kunne det samme – og så alt det smarte nye”.

En 2-3 leverandører inviteres på kaffe. Virksomhedens direktør eller økonomichef fortæller, at ”de jo sådan set kører helt standard”. Det er imidlertid ikke helt tilfældet, konstaterer leverandøren 3-4 måneder inde i implementeringsforløbet. Så hober regningerne sig op, og man skændes om, hvem der skal betale for overskridelserne. Direktøren for virksomheden siger, at ”det burde leverandøren da have fundet ud af, inden der blev afgivet tilbud. Det er jo leverandøren, der er den profes-
sionelle”.

I et godt samarbejde må begge parter agere professionelt. Virksomheden behøver ikke nødvendigvis at have hverken advokater, IT-specialister eller IT-projektledere ved sin side
– blot sund fornuft.

Et alternativ til ovenstående kunne være, at leverandøren engageres til at foretage en foranalyse for derpå at afgive tilbud på den påtænkte opgradering af økonomisystemet. Dermed lægges der tilpas med kræfter i afdækning af behov, specielle rapporter, integrationer til øvrige systemer mv. Den juridiske del kan efterfølgende udformes, så leverandøren påtager sig risikoen, hvis denne ikke selv har afdækket behovet korrekt.

Noget andet er dokumentation af IT-systemer. Ofte er det sådan, at virksomheder er langt mere interesserede i deres leverancer og produktion end i, hvordan de leverer. Underforstået: Er der en plan, hvis IT-systemet ikke fungerer? Er der en oversigt over servere, backup, test af backup, telefonnumre til teknikere, overblik over infrastruktur mv.? Det er samme situation som ved en forsikring; det er nemmere og billigere at retablere tingene, hvis man har taget sine forholdsregler.

Som leder af en virksomhed, hvor IT er vigtig, er man også leder af IT. Det behøver man ikke være IT-ekspert for at kunne håndtere. Med forberedelse, sund fornuft og måske erkendelsen af behovet for at bruge ekstern ekspertise til at styre, dokumentere og lede projektet kommer man langt, og det kan som regel betale sig.

I seneste nummer af Facit behandlede vi de overordnede forhold, når medarbejdere udsendes til et andet land eller kommer fra et andet land til Danmark. Vi beskriver her mere detaljeret problemstillingerne.

Skattesituationen i Danmark skal udredes. I nogle tilfælde fraflytter medarbejderen Danmark med dertil hørende fraflytningsselvangivelse. Andre gange bevarer medarbejderen fuld dansk skattepligt, og der skal tages stilling til lempelse for skat betalt i udlandet, og til den dobbeltbeskatningsoverenskomst, der kan være mellem Danmark og arbejdslandet.

De samme udfordringer gælder, når man som virksomhed ansætter udenlandske medarbejdere til at udføre arbejde her i landet. Her skal man blandt andet sikre sig, at medarbejderen har den nævnte attest.

Udenlandske medarbejdere skal også efterleve reglerne om arbejds- og opholdstilladelse. De skal derfor registreres i Registret for Udenlandske Tjenesteydere, som er den danske stats officielle register (udstationerede medarbejdere og selvstændige erhvervsdrivende, der udfører arbejde i Danmark).

Når registreringen er på plads, skal det afklares, om medarbejderen skal beskattes efter reglerne om arbejdsudleje, eller om medarbejderen bliver begrænset eller fuldt skattepligtig og dermed skal have et skattekort, så arbejdsgiveren kan indeholde den korrekte kildeskat. Der kan også blive tale om anvendelse af den såkaldte højtlønsordning/forskerordning, hvor medarbejderen efter nøje afgrænsede kriterier kan opnå en skatteprocent på under 33.

Ud over de nævnte opgaver skal det afklares, om den udsendte medarbejder udløser skattepligt for arbejdsgiveren i arbejdslandet efter reglerne om fast driftssted.

Danske virksomheder, der ansætter udenlandske medarbejdere, som arbejder hjemmefra i medarbejderens hjemland, skal være opmærksomme på, at en hjemmearbejdsplads i udlandet ofte bliver ligestillet med et kontor og udgør en del af afgørelsen af, om der foreligger fast driftssted.

Det andet ben i afgørelsen af dette er, om arbejdet bliver udført fra det faste sted (hjemmekontoret). Det afgørende kriterium er, om det faste forretningssted i sig selv udgør en væsentlig og betydningsfuld del af foretagendets virksomhed i sin helhed og ikke blot er etableret med henblik på at yde opgaver af forberedende eller hjælpende karakter.

Der er tale om komplicerede regler, og det er tilrådeligt at søge assistance med korrekt registrering og indberetning af hvert enkelt forhold, så det bliver gjort korrekt.

Så lykkedes det endelig!

UK er ude af EU. Man var ellers ved at tro, at briterne satsede på, at de kunne forhale det, til det gik over af sig selv, eller at de i det mindste i mellemtiden kunne forhandle sig til flere fordele blot uden forpligtelserne. Sådan gik det ikke. Og nu er de ude. Næsten …

Det værste er nemlig ikke overstået, faktisk er det slet ikke begyndt, for i de kommende måneder (eller nok snarere år) skal der forhandles en aftale på plads mellem skilsmisseparterne.

Det bliver ikke en let opgave. Og i mellemtiden må alle vi andre så forsøge at gætte os til, hvordan vi bedst forbereder os på et nyt forhold til det engelske marked, der trods alt fylder en del i den danske samhandel med udlandet.

”Den frie bevægelighed for varer er sikret gennem afskaffelsen af toldafgifter og kvantitative restriktioner samt gennem forbuddet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning” kan man læse på Europa-Parlamentets hjemmeside.

Når man læser ovenstående, kunneman fristes til at tro, at det altså er administrativt enkelt at flytte varer fra A til B inden for EU’s grænser, men sandheden er, at ordlyden alene garanterer, at der ikke er told på varerne.

Jeg har for nylig været på et momskursus, hvor det for alvor gik op for mig, at momsreglerne i forbindelse med grænseoverskridende levering af varer og tjenesteydelser er uigennemskuelige og umådeligt vanskelige at håndtere i praksis.

Netop som jeg troede, at GDPR og hvidvask er det nye svære, og moms i store træk er 25 % og har været det siden 1992, blev jeg blæst omkuld af momskomplikationerne i forbindelse med et hverdagsrealistisk eksempel på en virksomheds levering af et byggeri i et andet land. Det er simpelthen en regeljungle!

Hvorfor i alverden har vi gjort det så besværligt for os selv og hinanden?

Som det måske skinnede igennem i indledningen, er jeg ikke tilhænger af en opsplitning af EU, men jeg støder dog stadig oftere på regler og bestemmelser, der får mig til at forstå den britiske protest. Mit fromme, givetvis naive og urealistiske ønske er, at Brexit får resten af EU’s ledere til at overveje den fremtidige måde at drive foreningen på. Arbejdstitlen for de igangværende budgetforhandlinger burde være: ”Et forenklet EU, der forstås af borgere og virksomheder”.

Afslutningsvis vil jeg ønske briterne held og lykke med livet uden for EU.Forhåbentlig får de det skruet sammen, så det bliver et enklere og nemmere liv– administrativt forstås.

God fornøjelse med læsningen.

Danmark har i årevis været rangeret som verdens mindst korrupte land.For at bevare det lave korruptionsniveau og dermed forblive et gennemsigtigt og tillidsfuldt samfund indeholder straffeloven adskillige bestemmelser, der kriminaliserer bestikkelse og returkommission.

Mens bestikkelse angår ansatte i det offentlige, angår returkommission ansatte i den private sektor. I begge tilfælde er der tale om korruption og uetisk adfærd, som er uønsket i såvel den offentlige som den private sektor.

De to centrale bestemmelser vedrørende bestikkelse findes i straffelovens §§ 122 og 144. Herefter foreligger der bestikkelse, når en person uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at få den pågældende til enten at gøre noget bestemt eller undlade at gøre noget i tjenesten.

Der foreligger også bestikkelse, hvis en person i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller modtager en gave eller anden fordel.

Det er således både giverens afgivelse, tilbud mv. om fordelen (aktiv bestikkelse) samt modtagerens accept heraf (passiv bestikkelse), der udgør en overtrædelse af straffeloven. Tilbyder en bilist fx penge til en betjent for at slippe for en bøde, og betjenten tager imod dette tilbud, gør begge parter sig skyldige i bestikkelse i strid med straffelovens §§ 122 og 144.

For så vidt angår returkommission er straffelovens § 299, stk. 2, den relevante bestemmelse. Det fremgår heraf, at den, som ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller accepterer en gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel, kan straffes.

Anvendelsesområdet er således tilfælde, hvor en ansat i en virksomhed modtager en gave eller anden fordel fra en tredjemand, med henblik på at den ansatte i strid med sine pligter over for arbejdsgiveren skal handle eller undlade at handle på en måde, der er specificeret af tredjemand.

Både tredjemand, som tilbyder gaven (aktiv returkommission), og den ansatte, som modtager den (passiv returkommission), vil kunne straffes.

Udgangspunktet er således, at gaver, belønninger og andre former for fordele er omfattet af de nævnte bestemmelser.

Dog må vurderingen af, om der foreligger bestikkelse eller returkommission ske med inddragelse af anledningen til fordelen, dvs. branchekutymer, om den er af ubetydelig karakter, om den reelt rummer risiko for indflydelse på modtagerens adfærd, om den er ydet for allerede udført arbejde mv.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er ydet bestikkelse eller returkommission må derfor ske med inddragelse af flere forhold end blot tilstedeværelsen af en gave eller anden fordel.

Navigation til indlæg