En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig blev underskrevet den 4. februar 2022. Overenskomsten får tidligst virkning fra og med den 1. januar 2024. Da indholdet af den nye overenskomst er færdigforhandlet mellem de to lande, så kender vi indholdet.
Hvordan skal private pensioner fra Danmark til personer bosat i Frankrig beskattes efter den nye overenskomst?
Er der fortsat fritagelse for betaling af dansk ejendomsværdiskat for ejendomme anskaffet for mere end 14 år siden?
Den dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten skal godkendes i begge lande, inden den kan træde i kraft. I Danmark sker dette ved, at Folketinget bemyndiger regeringen til at godkende den indgåede overenskomst. Lovforslag herom er netop fremsat i Folketinget.
Når overenskomsten er godkendt i såvel Frankrig som Danmark, får den virkning fra den førstkommende 1. januar. Det betyder, at overenskomsten tidligst får virkning fra og med den 1. januar 2024, og dette forudsætter, at Frankrig også inden den 31. december 2023 har godkendt overenskomsten og meddelt Danmark dette.
Godkendelsen er en formssag, da ingen af parterne kan ændre i den indgåede aftale/overenskomst.
Overenskomsten ligner de overenskomster, som Danmark har indgået i de senere år. Her skal dog omtales to forhold:
- Beskatning af udbetalinger fra danske pensioner
- Dansk ejendomsværdiskat af franske sommerboliger.
Dansk beskatning af pensionsudbetalinger til pensionister bosat i Frankrig
I den nye overenskomst er hovedreglen, at det er bopælsstaten, der har beskatningsretten til pensionsudbetalinger fra private ordninger - ordninger oprettet såvel i som udenfor ansættelsesforhold. Der gælder dog den vigtige undtagelse, at pensionsudbetalinger må beskattes i udbetalingslandet, hvis indbetalingen har været fradragsberettiget, eller der har været bortseelsesret (arbejdsgiverordninger).
En person, der flytter fra Danmark til Frankrig og får pensionsudbetalinger fra Danmark, eksempelvis en ratepension eller en livsvarig livrente, vil blive beskattet i Danmark, når der på indbetalingstidspunktet har været fradragsret eller bortseelsesret.
Ved den danske skatteberegning skal der gives nedslag (maksimeret credit) for betalt fransk skat af sådanne pensioner.
Endvidere må Danmark beskatte sociale ydelser, som eksempelvis folkepension og ATP mv., men skal også her give et nedslag for betalt fransk skat.
Overgangsreglen fra 2008 om beskatning af private pensioner
De personer, der den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig, og som den 31. januar 2008 modtog efterløn eller pension fra Danmark, der efter den gamle overenskomst kun kunne beskattes i Frankrig, er omfattet af en overgangsregel. Sådanne pensioner har ikke været beskattet i Danmark i de 14 år, hvor der ikke har været en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Denne overgangsregel fortsætter uændret, og der vil således fortsat være dansk skattefrihed af pensionsudbetalinger, så længe personen forbliver hjemmehørende i Frankrig.
Ejendomsværdiskat for franske ejendomme
Personer bosat i Danmark, som de seneste 14 år har købt en sommerbolig mv. i Frankrig, har skullet og skal fortsat betale dansk ejendomsværdiskat af en sådan ejendom.
Personer, der den 28. november 2007 var omfattet af fuld dansk skattepligt, og som på dette tidspunkt ejede fast ejendom i Frankrig, har i de forgangne år været fritaget for dansk ejendomsværdiskat af den franske ejendom, så længe han/hun forblev omfattet af fuld dansk skattepligt og ejede den pågældende ejendom.
Efter den nye overenskomst skal personer bosat i Danmark tilsyneladende betale dansk ejendomsværdiskat, uanset hvornår ejendommen er anskaffet. Overgangsreglen er i hvert fald ikke nævnt i den nye overenskomst.
Mange danske virksomheder har i de senere år fået en ekstra regning fra Skattestyrelsen, når de har beskæftiget udenlandsk arbejdskraft. Normalt bliver der tale om en ekstraudgift for den danske virksomhed, da det samlede aftalte vederlag er afregnet til kontraktpartneren.
Det kan konstateres, at flere danske selskaber er oprettet med det formål at udleje arbejdskraft til andre danske selskaber. Årsagen er formentlig, at reglerne om arbejdsudlejeskat ikke gælder ved udlejning af arbejdskraft mellem to danske virksomheder. Men dette gælder dog ikke ubetinget, hvorfor der alligevel kan komme en ekstra regning fra Skattestyrelsen til den virksomhed, der har gjort brug af udenlandsk arbejdskraft.
En dom fra Vestre Landsret
En dom fra Vestre Landsret fastslår, at hvis en dansk virksomhed formidler udenlandsk arbejdskraft til en anden dansk virksomhed, er det slutbrugeren, der hæfter for arbejdsudlejeskatten.
Dommen omhandler et dansk entreprenørselskab (slutbrugeren), der havde indgået en aftale med et andet dansk selskab (udlejerselskabet) om blandt andet en nedrivningsopgave, der blev udført af udenlandske arbejdstagere.
Udlejerselskabet fremsendte fakturaer til slutbrugeren, hvor der var anført ”Udleje af personale til nedbrydning”.
Landsretten konkluderer, at der er tale om arbejdsudleje, men udlejeren er kun formidler af udenlandsk arbejdskraft, hvorfor det er slutbrugeren (entreprenørselskabet), der var pligtig til afregning af arbejdsudlejeskat.
Entreprenørselskabet hæftede derfor for den manglende afregning af arbejdsudlejeskat, selv om der var sket fuld afregning af fakturabeløbene til den danske udlejer/formidler.
Det gode råd
Som anført indledningsvis er udgangspunktet, at slutbrugeren ikke skal afregne arbejdsudlejeskat, når mandskabet lejes af et andet dansk selskab. Men det er en forudsætning, at de personer, der udlejes, har en reel ansættelse hos udlejer, der bærer den økonomiske risiko i form af ansættelsesforholdet.
Lejer en dansk virksomhed arbejdskraft af en anden dansk virksomhed, og er der tale om udenlandsk arbejdskraft, er det gode råd til slutbrugeren, at han afregner arbejdsudlejeskat, medmindre han kan få sikkerhed for, at udlejer løbende afregner AM-bidrag og A-skat for de pågældende personer.
Folketinget vedtog den 22. december 2022 at nedsætte afskrivningssatsen fra 4 % til 3 % årligt for bygninger og installationer, der anskaffes den 1. januar 2023 eller senere.
Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger og installationer
Afskrivningssatsen er nedsat fra 4 % til 3 % for bygninger og installationer, der anskaffes den 1. januar 2023 eller senere.
Er bygningen erhvervet senest den 31. december 2022, kan der i 2023 og senere fortsat afskrives med 4 % årligt.
Ombygninger, tilbygninger mv., der sker den 1. januar 2023 eller senere, kan kun afskrives med 3 %, selv om den oprindelige bygning er anskaffet inden udgangen af kalenderåret 2022 og dermed kan afskrives med 4 %.
Hidtil har bygninger og installationer med en fysisk levetid på mindre end 25 år kunnet afskrives med en procentsats opgjort som afskrivning over levetiden forhøjet med 3. Med en forventet fysisk levetid på 20 år, kunne der således afskrives med 8 % (5+3).
For bygninger mv., der anskaffes den 1. januar 2023 eller senere, kan der afskrives over levetiden, hvis bygningens fysiske levetid er mindre end 33 år. Tillægget på 3 % er afskaffet. En bygning mv. med en forventet fysisk levetid på 20 år, der anskaffes den 1. januar 2023 eller senere, kan således afskrives med 5 % årligt.