Den 1. juli 2021 ændres momsreglerne for såkaldt fjernsalg til andre EU-lande, i praksis internetsalg af varer fra Danmark til privatpersoner i andre EU-lande. De nye regler betyder, at flere danske virksomheder skal betale moms i andre EU-lande. Endvidere sker der en forenkling af reglerne om afregning af moms i andre lande.
Fjernsalg (internethandel)
Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren, eller på dennes vegne, til en ikke-momsregistreret køber, typisk en privatperson i et andet EU-land.
Efter de nugældende regler skal en dansk sælger lade sig momsregistrere og betale moms i det EU-land, hvortil varen sendes eller transporteres, når:
- der ved fjernsalg sælges punktafgiftspligtige varer, eller
- visse beløbsgrænser bliver overskredet ved fjernsalget.
Det enkelte EU-land kan selv vælge, om beløbsgrænsen for registreringspligt ved fjernsalg til det pågældende land skal være 35.000 EUR eller 100.000 EUR.
De nye regler fra den 1. juli 2021
Fra og med den 1. juli 2021 indføres én fælles fast EU-fjernsalgsgrænse på 10.000 EUR om året for virksomhedens samlede salg til private i andre EU-lande. Overskrides denne grænse, skal virksomheden betale moms i de EU-lande, hvortil de sender varer til privatpersoner.
For at gøre det nemmere for virksomhederne at betale moms i andre EU-lande er der lavet en frivillig EU-ordning, kaldet One Stop Shop-ordningen, der gør det muligt at undgå momsregistrering i de andre lande og i stedet afregne moms via Skattestyrelsen i Danmark. Det er dog momssatsen i de andre lande, som er gældende.
Virksomheder, der i dag er momsregistrerede i andre EU-lande for fjernsalg, kan med virkning fra den 1. juli 2021 afmelde deres momsregistreringer.
Hvis virksomhedens samlede salg til privatpersoner i andre EU-lande er mindre end 10.000 euro i løbet af et kalenderår, kan virksomheden vælge kun at betale dansk moms via den normale momsangivelse.
I snart et helt år har alle på en eller anden måde været påvirket af den igangværende pandemi.
Set fra en revisorvinkel har de seneste 12 måneder budt på en lang række udfordringer med håndtering af og rådgivning om problemstillinger forbundet med dels hjælpepakker og dels regnskabsaflæggelse.
Revisorerklæringer i relation til udvalgte støtteordninger har helt afgørende betydning for de af vores kunder, der er ramt af de forskellige varianter af hel eller delvis nedlukning, ligesom økonomisk rådgivning til kriseramte virksomheder naturligt har fyldt mere end normalt.
Årsrapporterne
Sidste år ved denne tid stod mange regnskabsaflæggere med regnskabsmæssige udfordringer, som mest handlede om, hvordan den efterfølgende begivenhed, som hele coronakrisen teknisk blev betragtet som, skulle håndteres.
Heroverfor står et år senere en langt mere omfattende øvelse for ledelserne i virksomhederne. Der er ikke længere tale om en begivenhed, der blot skal omtales i ledelsesberetningen, men derimod en begivenhed, der potentielt kan få direkte indvirkning på værdiansættelse af aktiver og forpligtelser.
Herudover skal der fortsat foretages en vurdering af, hvordan pandemien allerede har påvirket og forventes at påvirke virksomheden fremover.
De mange overvejelser spænder fra spørgsmålet om virksomhedens mulighed for at overleve på både kort og lang sigt til mere konkret vurdering af behovet for nedskrivninger. Usikkerheder vedrørende eksempelvis størrelsen af hjælpepakker og indregningen af disse i regnskabet skal også indgå i overvejelserne.
Hvordan påvirker nedgang i salget afudvalgte varegrupper behovet for nedskrivning af varelageret? Skal likviditetsmæssige problemer hos visse kunder medføre, at der skal nedskrives på tilgodehavender fra salg? Vil en forventet lavere indtjening betyde et nedskrivningsbehov på aktiverne? Skal der inddrages nye forudsætninger, når der skal foretages dagsværdiregulering af investeringsejendomme? Skal der gives noteoplysninger om ”situationen” under pandemien?
Spørgsmålene er flere end i en normal regnskabssæson, og derfor er det vigtigt at tage de nødvendige og relevante drøftelser med os om de regnskabsmæssige forhold, som giver anledning til overvejelser.
Særligt om ledelsesberetningen
Virksomheder i regnskabsklasse C ogopefter er detailreguleret i stor stil– også for så vidt angår kravene til ind-
holdet af ledelsesberetningen. I regnskabsklasse B er kravene væsentligt mindre og færre.
Netop i en tid med meget usædvanlige og usikre økonomiske forhold er detværd at overveje indholdet af ledelsesberetningen – også i klasse B-regnskaber. Oplysning om forretningsmæssige risici og særlige risici ud over de almindeligt forekommende risici i branchen som følge af pandemien samt forventninger til fremtiden har lige nu en fremtrædende betydning for regnskabsbrugerne. Derfor skal det overvejes at give uddybende informationer herom i ledelsesberetningen.
Brexit er skidt for dansk, europæisk og britisk erhvervsliv. Det er godt, at der trods alt blev indgået en aftale, men den nuværende situation er langt fra så attraktiv, som da briterne var med i fællesskabet. En omvendt handelsaftale er nok den bedste måde at beskrive situationen på – man rejser barrierer og besværliggør udgangspunktet. Derfor er det relevant at vide, hvad hovedpunkterne i aftalen er, så man ikke bliverstillet dårligere end højest nødvendigti nuværende eller kommende handelsforhold med vores britiske venner.
Ved midnat den 31. december 2020 udløb overgangsperioden for samarbejdet mellem Storbritannien og EU. Kort forinden – nemlig den 24. december – blev der indgået en aftale mellem parterne for det fremtidige forhold. Det var i 11. time, og selv om mange virksomheder havde forberedt sig på, at der ikke kom en aftale, fanger bordet nu. Hvor store udfordringer, man står over for, afhænger naturligvis af, hvilken type virksomhed man har, og hvor meget man er involveret med britiske kunder, leverandører, medarbejdere eller andet.
Derfor er der grund til, at danske virksomheder forholder sig til indholdet i den nye handelsaftale. Aftalen er 1248 sider lang og regulerer en lang rækkeforhold, så der er nok at gå i gang med, og denne artikel vil ikke kunne dække det hele. Der er dog nedenfor noglehovedpunkter, det er godt at være opmærksom på, samt henvisninger til, hvor man kan få mere hjælp.
Den frie bevægelighed forvarer ophører
Der kommer ingen toldtariffer eller kvoter på handlen mellem Storbritannien og EU. Der skal således ikke betales told på varer, som bevæger sig mellem EU og Storbritannien (hvis varen har oprindelse et af de to steder), og der kommer heller ikke grænser for, hvor meget af en vare der må bevæge sig mellem disse to enheder. Det er en meget positiv og afgørende del af aftalen.
Den frie bevægelighed ophører imidlertid, og der skal derfor alligevel dokumenteres, registreres og toldbehandles, selv om der ikke skal betales told. Herunder skal der også redegøres for varens oprindelsesland. Der er altså tilført en masse papirarbejde, som ikke var nødvendigt tidligere.
Selv om reglerne i Storbritannien og EU ikke umiddelbart adskiller sig ret meget lige nu, skal man formelt overholde Storbritanniens krav for at kunne sælge varer i Storbritannien. CE-mærket vil ikke være gældende i Storbritannien, og CE-mærkning kan ikke testes i Storbritannien med henblik på salg på det indre marked. Der er dog undtagelser for en række varer, hvor CE-mærket anerkendes indtil 1. januar 2022, og der vil også være særregler for Nordirland. Dette er administrativt bøvlet, men problemet kan blive endnu større, hvis briterne ændrer deres regler, så de afviger meget fra dem, vi har i det indre marked.
Den frie bevægelighed fortjenesteydelser og personer ophører
Aftalen mellem EU og Storbritannien er til sammenligning med andre handelsaftaler ret ambitiøs på serviceområdet. Der er derfor en række aftaler om markedsadgang og ikke-diskrimination. Dette ændrer dog ikke ved, at den frie bevægelighed ophører, og at det derfor bliver mere besværligt og byrdefuldt at levere tjenesteydelser i Storbritannien. Som udgangspunkt vil man fremover skulle søge om at kunne udføre en tjenesteydelse i Storbritannien, men der er undtagelser for visse udstationeringer og kortvarige arbejdsophold.
Det samme gælder naturligvis den anden vej for tjenesteydelser, som Storbritanniens virksomheder leverer inden for EU’s indre marked. Det er fortsat meget uklart, hvilke krav der vil knytte sig til leveringen af tjenesteydelser, men det står helt klart, at situationen fremover vil være mindre gunstig end den frie bevægelighed, vi kender i dag.
En anden ting, som kan komplicere leveringen af tjenesteydelser i Storbritannien væsentligt, er, at gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (stort set) ikke er med i aftalen. Det betyder, at der som udgangspunkt skal gives tilladelse, før medarbejdere fra EU kan udføre deres arbejde i Storbritannien, hvis det specifikke erhverv er reguleret.
Den frie bevægelighed for data ophører
EU har ikke udstedt en såkaldt tilstrækkelighedserklæring. Det betyder, at overførsel af persondata mellem EU og Storbritannien kan være problematisk. Der er dog indgået en midlertidig aftale, der gælder indtil1. juli 2021. Denne aftale skal sikre, at der er tid til at indgå en aftale om tilstrækkelighedserklæringerne. Hvis aftalen ikke kommer på plads, vil en række virksomheder stå med konkrete udfordringer i forbindelse med deres dataoverførsler til Storbritannien.
Samlet set er det rettidig omhu at kende de udfordringer, der kommer i kølvandet på Brexit, hvis man har aktiviteter, der inkluderer Storbritannien. Fremover vil der være en del barrierer, der får en dårlig indflydelse på britisk og europæisk økonomi, men der er naturligvis en ambition om, at man med tiden kan løse de konkrete problemer og fjerne flest mulige af de hindringer, der nu er opstået.
Man kan finde flere oplysninger på Dansk Erhvervs hjemmeside, www.danskerhverv.dk.
I forbindelse med de afsluttende forhandlinger om Finansloven for 2021 besluttede Folketinget at give midlertidigskattefritagelse for arbejdsgiverbetalte gavekort på højst1.200 kr., som kan bruges til køb af hotelydelser, restaurationsydelser og forlystelsesydelser i Danmark eller et andet EU-/EØS-land. Det er en betingelse, at den samlede værdi af gavekort modtaget fra en eller flere arbejdsgivere ikke overstiger et beløb på 1.200 kroner.
Hvis den beløbsmæssige grænse overskrides, vil medarbejderen være skattepligtig af den fulde værdi af det/de modtagne gavekort. Hvis arbejdsgiveren giver medarbejdere gavekort til en værdi på mere end 1.200 kroner, gælder de almindelige regler for gavekort, hvilket betyder, at gavekortet skal behandles som A-indkomst. Skattefriheden gælder først fra lovens ikrafttrædelse.
Gavekortet skal ifølge lovforslaget kunne bruges til udbydere af spise- og drikkevarer til nydelse på eller ved forretningsstedet, modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering, servering af spise- og drikkevarer ved enkeltstående arrangementer, udlevering af stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet og/eller til udbydere af forlystelser, herunder oplevelser og kulturtilbud, som udbydes af spillesteder, koncert- og kulturhuse, museer, teaterforestillinger og biografforestillinger.
Hotelydelser omfatter ydelser hos hoteller, gæstgiverier, vandrehjem, moteller, campingpladser og lignende. Ophold i sommerhuse er ikke omfattet. Restaurationsydelser omfatter ydelser hos restauranter, herunder fastfoodrestauranter, caféer, pølsevogne og lignende. Hvis gavekortet kan bruges til takeaway, vil dette også være omfattet af skattefrihed.
Forlystelser vil omfatte forlystelsesparker, museer, kunsthaller, teatre og andre udbydere af scenekunstforestillinger, herunder også musicals og revyer, multiarenaer, cirkus, festivaler, spillesteder, koncert- og kulturhuse og zoologiske haver.
Lempelsesreglerne for omregistreringaf iværksætterselskaber (IVS) blev vedtaget kort før jul 2020. Samtidig blev fristen for rettidig omregistrering forlænget med 6 måneder.
Beslutningen om omregistrering skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen og følge de ”almindelige” procedurer (selskabets vedtægter skal ændres med hensyn til selskabsbetegnelse og størrelsen af selskabskapitalen).
Omregistreringen anses først for sket, når registreringen i Erhvervsstyrelsens it-system (virk.dk) er på plads.
I skrivende stund er det endnu ikke muligt at foretage omregistreringen på virk.dk efter de lempede regler, og vi afventer derfor, at Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for reglernes ikrafttrædelse.
Hvad indebærer de nye regler?
De centrale ændringer omfatter nedenstående forhold:
- Fristen for at gennemføre omregistreringen er udskudt fra 15. april 2021 til 15. oktober 2021. Konsekvensen af manglende eller for sen omregistrering vil efter al sandsynlighed være tvangsopløsning af selskabet.
- Omregistreringen fra IVS til ApS forudsætter, at selskabskapitalen forhøjes til lovens minimumskrav, som er 40.000 kr. Et IVS med en registreret kapital på 1 kr. skal således forhøje selskabskapitalen med minimum 39.999 kr. Der er ikke længere krav om, at egenkapitalen skal udgøre 40.000 kr. på omregistreringstidspunktet.
- Det hidtidige krav om, at en vurderingsmand skal erklære, at kapitalen er til stede, medmindre dette fremgår af selskabets seneste, reviderede årsregnskab, er ophævet.
Kapitalforhøjelsen
Selskabskapitalen kan forhøjes ved indskud af kontanter, ved apportindskud (andre værdier end kontanter) eller ved fondsudvidelse. Ved indskud af kontanter skal det dokumenteres, at pengene er overført til selskabet.
Ved apportindskud skal der udarbejdes en vurderingsberetning, der dokumenterer, at de indskudte aktiver har en værdi, der mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de kapitalandele, der udstedes.
Mens vi venter
Indtil de nye regler er trådt i kraft, skal IVS’erne agere ud fra de eksisterende selskabsretlige regler. Samtidig skal man være opmærksom på reglerne om kapitaltab og tvangsopløsning.
Hvis et IVS først er sendt til tvangsopløsning, kan selskabet ikke genoptages, hvis egenkapitalen er negativ. Her skal egenkapitalen mindst udgøre 40.000 kr., og samtidig må der ikke være ydet ulovlige kapitalejerlån.
Mennesket er klodens mest begavede skabning, og i kraft af vores intelligens har vi udrettet meget og skabt store fremskridt. Om vi er de klogeste skabninger, er nok mere tvivlsomt, og der er vel i sandhedens tjeneste også en del af vores fremskridt, der ikke har været til det bedre. I hvert fald ikke for klodenog alle dens beboere set i et større perspektiv.
Nogle af de emner, der optager det moderne menneske meget, er retfærdighed og ligestilling. Det er i sig selv positivt, men det er bestemt ikke lette emner at få styr på. Retfærdighed og ligestilling er ikke helt så objektive størrelser, som man umiddelbart skulle tro, og derfor er vi heller ikke altid enige om, hvornår noget er retfærdigt, eller om der er reel ligestilling på et område – og her tænkes ikke kun på ligestilling mellem kønnene.
Der kæmpes en endeløs kamp for at skabe det mest retfærdige skattesystem, man kan tænke sig, men der er bare et lille problem: Det er en meget lille del af befolkningen, der kan gennemskue systemet, og det er i hvert fald kun de allermest nørdede skatteeksperter (og det er på ingen måde ment som ond kritik af den gruppe af dygtige mennesker, der beskæftiger sig med skat), der er i stand til at vurdere, om deres årsopgørelse er korrekt. Er det retfærdigt? Er det at stille borgerne lige?
Tilsvarende er regelsættet for aflæggelse af årsrapporter ved at være så kompliceret, at det kræver en uddannelse inden for økonomi at gennemskue, hvad tallene dækker over.
For eksempel er den gæld, der fremgåraf regnskabet, ikke det beløb, en virksomhed skylder, fordi etableringsomkostningerne ved låneoptagelsen er modregnet i gælden med henblik på at blive omkostningsført i takt med lånets afvikling. For en teoretiker giver det måske mening, for de fleste andre vil det give bedre mening, at låneomkostningerne omkostningsføres ved optagelsen af lånet, for de penge ser man jo aldrig igen. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om refusion af disse, hvis man indfrier lånet før tid.
På samme måde er reglerne for indregning af omsætningen blevet en kompliceret affære, og der findes masser af andre eksempler på stærkt teoretiske spilleregler i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.
Vores øgede viden og jagten på retfærdighed og ligestilling har altså den triste bagside, at reguleringen af vores samfund er blevet kompliceret. Nogle vil mene urimeligt kompliceret.
Vi har på de følgende sider gjort vores bedste for at skabe klarhed over et lille udpluk af de komplicerede emner, og heldigvis og trods alt også et eksempel på forenkling af et regelsæt. God fornøjelse med læsningen.
Med virkning fra 1. januar 2021 er reglerne for godtgørelse af elafgift blevet forenklede, og mange virksomheder har fået ret til en større godtgørelse.
Med de nye regler vil der være den samme ret til godtgørelse af elafgift, uanset om virksomheder anvender el til såkaldteprocesformål (fx el til drift af maskiner og it-udstyr og til belysning) eller til opvarmning af rum og vand samt komfortkøling.
Med ændringen har flere virksomheder fået et økonomisk incitament til at anvende el til opvarmning.
Gamle regler – hovedregel for godtgørelse i 2020
Momsregistrerede virksomheder, der ikke var omfattet afreglerne om delvis momsfradragsret, og som ikke var omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven (dette bilag bliver nærmere beskrevet senere i artiklen), havde i 2020 ret til at få godtgjort heleelafgiften fratrukket 0,4 øre pr. kWh af den el, som blev anvendt til procesformål. Det gav en godtgørelse på 88,8 øre pr. kWh.
Hvis virksomhederne brugte el til opvarmning af rum og vand samt komfortkøling, havde de kun ret til at få godtgjort 68,2 øre pr. kWh.
Hvis el blev anvendt til såvel procesformål som opvarmning af rum og vand samt komfortkøling, skulle forbruget opdeles, såfremt virksomhederne skulle have ret til godtgørelse af elafgiften af el anvendt til procesformål.
Udgangspunktet var, at der da skulle ske en måling af den el, der blev forbrugt til procesformål.
Nye regler – hovedregel for godtgørelse i 2021
Med de nye regler har momsregistrerede virksomheder, der ikke er omfattet af reglerne om delvis momsfradragsret, og som ikke er omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven, ret til at få godtgjort hele elafgiften fratrukket 0,4 øre pr. kWh af deres samlede forbrug af el. Da elafgiften udgør 90 øre pr. kWh i 2021, kan de dermed få godtgjort 89,6 øre pr. kWh af elafgiften af den el, som anvendes til såvel procesformål som til opvarmning af rum og vand samt til komfortkøling.
Størrelsen af disse virksomheders godtgørelse af elafgift er således ikke længere afhængig af, hvad de anvender el til.Det er derfor heller ikke længere nødvendigt af hensyn til reglerne for godtgørelse af elafgift at måle forbruget af el til procesformål, hvis en virksomhed både anvender el til procesformål og til opvarmning af rum og vand samt komfortkøling.
Virksomheder omfattet af elafgiftslovens bilag 1
Bilag 1 til elafgiftsloven er oprindeligt fra 1979, og det omfatter i dag følgende virksomheder/brancher: ”Advokater, arkitekter, bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer), landinspektører, mæglere, reklame, revisorer og rådgivende ingeniører”.
For disse ”bilagsvirksomheder” gælder fortsat, at de ikke har ret til godtgørelse af nogen del af elafgiften af el forbrugt til procesformål, men de har ret til godtgørelse af en del af afgiften af den el, som er anvendt til opvarmning af rum og vand samt komfortkøling.
Fra 1. januar 2023 får ”bilagsvirksomhederne” også ret til godtgørelse af elafgift af el anvendt til procesformål og bliver dermed ligestillede med de momsregistrerede virksomheder, der ikke er ”bilagsvirksomheder”.