Virksomheder, som er drevet i selskabsform, fx ApS eller A/S, har siden 1/7 2024 været omfattet af bogføringslovens bestemmelser om digital bogføring, herunder digital opbevaring af bilag og regnskabsmaterialer.
Erhvervsstyrelsen har nu meldt ud, at den sidste gruppe af virksomheder, nemlig de ikke-regnskabspligtige virksomheder (de personligt ejede virksomheder, foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde mv.) også bliver omfattet af kravet om digital bogføring.
Hvornår omfattes disse virksomheder af kravet?
Fra og med 1. januar 2026 vil fx de personligt ejede virksomheder blive omfattet af kravet om digital bogføring, hvis virksomhedens nettoomsætning overstiger 300.000 kr. i 2 på hinanden følgende år (indkomstår).
Målepunktet er virksomhedens nettoomsætning, og her er det vigtigt at være opmærksom på, at det er den faktiske realiserede nettoomsætning, som tæller, og ikke en budgetteret nettoomsætning eller en nettoomsætning omregnet til 12 måneder.
Ved en eksisterende virksomhed skal nettoomsætningen derfor opgøres for de 2 indkomstår, som ligger umiddelbart forud for den 1. januar 2026. For hovedparten omfatter det kalenderårene 2024 og 2025.
Virksomheder, som har en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i både 2024 og 2025, bliver dermed omfattet af kravet om digital bogføring fra 1. januar 2026.
Hvad hvis virksomheden ikke har afsluttet 2 hele indkomstår inden 1/1 2026?
Har virksomheden pr. 1. januar 2026 endnu ikke afsluttet 2 indkomstår, vil kravet – som udgangspunkt – tidligst træde i kraft fra og med starten af virksomhedens 3. indkomstår.
På trods af ovenstående er det dog yderst vigtigt at være opmærksom på, at hvis virksomheden realiserer en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i både sit første og andet indkomstår, vil den alligevel blive omfattet af kravet om digital bogføring pr. 1. januar 2026.
Med andre ord: Hvis virksomheden fx er startet 1. juli 2024, og virksomheden i perioden 1. juli – 31. december 2024 OG i perioden 1. januar – 31. december 2025 realiserer en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i hvert af årene, vil digital bogføring være påkrævet fra 1. januar 2026.
Hvad med nystiftede virksomheder?
Oprettes der en ny virksomhed efter 1. januar 2026, vil denne som udgangspunkt først blive omfattet af kravet om digital bogføring, når der i 2 indkomstår i træk er realiseret en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i hvert af disse.
Dermed vil nystiftede virksomheder ikke automatisk blive omfattet af kravet fra stiftelsestidspunktet. Heller ikke selvom der budgetteres med en nettoomsætning over 300.000 kr. Dette fordi der skeles til den faktisk realiserede nettoomsætning.
Vær dog opmærksom på, at der også her gælder reglerne om, at det ikke behøver at være 2 fulde indkomstår, jf. ovenfor beskrevet. Derfor kan en nystiftet virksomhed godt blive omfattet af kravene inden den fylder 2 år.
Er det kun personligt ejede virksomheder, der bliver omfattet?
Det korte svar er nej.
I udgangspunktet rammer sidste bølge alle ikke-regnskabspligtige virksomheder. Derfor vil personligt ejede virksomheder, foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde mv. være omfattet.
Afgørende er stadigvæk kravet om en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i 2 indkomstår i træk, og at det skal være fra en erhvervsmæssig aktivitet.
Dette vil naturligt rejse spørgsmålene om, hvorvidt fx andelsboligforeninger, ejerforeninger mv. bliver omfattet, for hvad er reelt erhvervsmæssig aktivitet, og hvad skal tælles med som nettoomsætning?
Ud fra Erhvervsstyrelsens udmeldinger betragtes andelsboligforeninger som erhvervsdrivende og dermed som værende omfattet af bogføringsloven.
Anderledes forholder det sig dog ved fx ejerforeninger. Her skal man overveje, om foreningen leverer ydelser til sine medlemmer eller tredjeparter, som ikke kan betragtes som en del af foreningens sædvanlige aktivitet. Dette kunne fx være udlejning af kælder-/loftsrum, vaskeri, udlejning af selskabslokaler eller aktiviteter, hvor der modtages særskilt vederlag.
I sådanne tilfælde vil disse aktiviteter blive betragtet som erhvervsmæssig aktivitet, og hvis summen af nettoomsætningen herfra overstiger 300.000 kr. 2 år i træk, vil foreningen blive omfattet af kravet om digital bogføring.
Indtægter fra foreningens sædvanlige aktivitet (ved en ejerforening fx snerydning, vicevært, renovation og vedligeholdelse) er aktiviteter, som dækkes via medlemmernes kontingentbetalinger, og sådanne vil ikke blive betragtet som erhvervsmæssig aktivitet og skal dermed ikke indgå i vurderingen af de 300.000 kr.
Hvornår ophører kravet om digital bogføring?
I modsætning til, hvad der i øvrigt gælder i den danske regnskabslovgivning, vil kravet om digital bogføring ophøre året efter, at virksomheden ikke længere har en nettoomsætning på mere end 300.000 kr.
Realiserer virksomheden fx en nettoomsætning på 400.000 kr. i både år 1 og år 2, vil den være omfattet af det digitale krav i år 3. Hvis nettoomsætningen fx i år 3 udgør 250.000 kr., vil kravet om digital bogføring ophøre med virkning fra år 4 og først indtræde igen, når der er realiseret 2 år med en nettoomsætning over 300.000 kr.
Er du forvirret på et højere plan?
Selvom de ovenfor nævnte virksomhedstyper nu ved lov omfattes af kravet om digital bogføring, er det forventningen, at en lang række af disse ganske givet allerede bruger et godkendt digitalt bogføringssystem.
Herudover er det forventningen, at nystiftede virksomheder også allerede har en bogføring, som ganske givet også er i et digitalt system. Dette for at kunne foretage korrekt indberetning af moms, afgifter mv.
Er din virksomhed en af dem, som allerede anvender et digitalt bogføringssystem, vil overvejelserne givet primært kredse om, hvorvidt systemet er godkendt, og hvordan håndtering og opbevaring af bilagsmaterialerne skal foregå.
Anvendes derimod på nuværende tidspunkt ikke et digitalt bogføringssystem, ligger der en opgave foran dig med at få sikret, at virksomheden pr. 1. januar 2026 overholder bestemmelserne, hvis virksomheden vel at mærke omfattes heraf.
Husk, at du altid kan række ud til din revisor med spørgsmål til, hvad der er mest hensigtsmæssigt for dig og din virksomhed.
Ultimo februar fremlagde EU-Kommissionen en række forslag, som vil medføre væsentlige ændringer til bæredygtighedsrapporteringen, herunder omfang, indhold og tidsfristerne. Disse forslag til en forenkling blev fremlagt i forbindelse med præsentationen af Omnibussen.
Forslaget om at udskyde bæredygtighedsrapporteringen for store virksomheder, som efter de gældende regler skal rapportere første gang fra regnskabsåret 2025 eller senere (virksomheder i bølge 2), i 2 år er medio april 2025 blevet endelig godkendt i EU.
Pt. henstår behandling, vedtagelse og implementering i dansk lovgivning, men det forlyder, at de danske politikere har en ambition om og lyst til at få dette implementeret hurtigst muligt.
Vi er derfor ikke helt i mål endnu, men det nærmer sig, og meldingerne er positive.
Selvom fristen for bæredygtighedsrapportering for de pågældende virksomheder udskydes til 2027, er det stadig anbefalingen, at du søger den nødvendige rådgivning og sparring i forhold til, hvad ændringerne og lempelserne reelt har af indvirkning på din virksomhed.
Vi følger naturligvis med i udviklingen og vil løbende opdatere med nyt.
Listen herunder giver dig et hurtigt og praktisk overblik over både håndværksydelser og serviceydelser, der giver ret til fradrag – og hvad der ikke længere er omfattet. Det kan være en god idé at tjekke listen, inden du bestiller arbejde, så du er sikker på, at det udførte arbejde opfylder kravene og giver dig den ønskede skattefordel.
Håndværkerfradrag for 2025-2027
- Installation, reparation eller udskiftning af gulvvarmeslanger og rørføring.
- Isolering af loft.
- Installation, reparation og udskiftning af cirkulationspumpe.
- Borehul i forbindelse med arbejde på varmepumpe.
- Ændring af skorstenshøjde – den tilhørende brændeovn eller pejs skal nu efterleve reglerne om alder (reglerne om skrotning af ældre brændeovne/pejse).
- Isolering af tag og loft.
- Reparation og forbedring af skorsten, fx indsættelse af isolerende foring og filter.
- Montering af røgsuger.
- Udskiftning af vinduer og yderdøre, fx ruder, vinduer og forsatsvinduer m.v., terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas, og yderdøre (dørlåse er kun omfattet af fradraget ved udskiftning af yderdøre og terrassedøre).
- Isolering af ydervægge, hulmure, gulve, terrændæk, krybekælder mm.
- Afmontering af eksisterende brændeovn og pejseindsats.
- Arbejde på varmestyringsanlæg, fx installation, reparation eller udskiftning af radiatortermostatventiler, vejrkompenseringsanlæg, urstyring og cirkulationspumper.
- Arbejde på anlæg til vandbåren varme, fx installation, reparation eller udskiftning af radiatorer, gulvvarmeslanger og rørføring.
- Eftersyn af varmeanlæg.
- Installation, reparation eller udskiftning af solceller og husstandsvindmøller, herunder i kombination med batteri, medmindre man anvender reglerne for erhvervsmæssig virksomhed.
- Installation, reparation eller udskiftning af hele solvarmesystemet inklusive varmtvandsbeholder.
- Arbejde på fjernvarmeunits, fx installation, reparation eller udskiftning af fjernvarmeunits inkl. varmtvandsbeholder.
- Arbejde på varmepumper, fx installation, reparation eller udskiftning af varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion, luft til vand-varmepumper, og jordvarme inklusive jordslange og borehul.
- Installation, reparation eller udskiftning af elvandvarmer.
- Installation, reparation eller forbedring af ventilation, fx balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding.
- Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, fx kloakarbejder på egen grund, udskiftning af kloakrør, fornyelse og etablering af dræn, udskiftning og etablering af opsamlingstank, nedsivningsanlæg, minirensningsanlæg, rodzoneanlæg, højvandslukkere og regnvandsfaskiner.
- Radonsikring, fx radonudsugning og radonspærre.
I forhold til det seneste håndværkerfradrag, som forsvandt i 2022, er følgende udgået, og disse arbejder er det således ikke muligt at få fradrag for i 2025-2027:
- Udvendigt malerarbejde af fx, vinduesrammer, døre og ydervægge.
- Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og etablering af stikledning.
- Tilslutning til bredbånd.
Servicefradrag for 2025-2027
- Almindelig rengøring
- Vask og aftørring af flader i boligen
- Rengøring af toilet og bad
- Støvsugning, gulvvask og boning
- Opvask, tøjvask og strygning
- Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.v.
- Vinduespudsning, både ind- og udvendig
- Børnepasning
- Børnepasning i hjemmet eller fritidsboligen
- Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter.
- Almindeligt havearbejde m.v.
- Græsslåning
- Klipning af hæk
- Lugning
- Beskæring af buske og træer
- Træfældning og bortskaffelse af væltede træer
- Snerydning og saltning
- Fliserensning af terrasser, indkørsler m.v.
- Rensning af tagrender
- Belægningsarbejde
- Anlæg af ny græsplæne.
- Installation af tyverialarm
- Reparation af hårde hvidevarer
Husk dokumentationen – og planlæg i god tid
Med reglerne for håndværker- og servicefradrag får både boligejere og fritidshusejere mulighed for at spare penge på grønne forbedringer og praktiske serviceydelser. Men det er vigtigt at være opmærksom på kravene til dokumentation, betaling og tidsfrister, hvis du vil være sikker på at få fradragene med på din årsopgørelse
Planlæg dine projekter i god tid, og sørg for at gemme fakturaer og kvitteringer. På den måde får du mest muligt ud af de nye fradragsmuligheder. Har du spørgsmål til, hvordan fradragene skal håndteres på din årsopgørelse, kan det være en god idé, at du rådfører dig med din revisor.
Et ”grønt” håndværkerfradrag betyder, at man hvert år kan trække lønnen til håndværkere fra i skat, når man får udført "grøn” istandsættelse af hjemmet eller fritidsboligen. Det kan fx være energibesparende forbedringer, energiforsyning og klimasikring.
Det er nu bl.a. også blevet muligt at få fradrag for reparation af hårde hvidevarer.
Loven blev vedtaget 30. januar 2025 og gælder med virkning fra 1. januar 2025. Det vil altså sige, at man kan få håndværkerfradrag for arbejde udført fra 1. januar og frem, hvorimod arbejde udført i 2024, der først betales i 2025, ikke kan dækkes af fradragene.
Hvad med servicefradraget?
Servicefradraget eksisterer fortsat og har efterhånden været muligt at anvende i en længere årrække, men er dog blevet udvidet. Servicefradraget giver stadig fradrag for arbejdsløn til serviceydelser, fx rengøring, børnepasning og havearbejde, menfremover også for arbejdslønnen til reparation af hårde hvidevarer.
Udvidelsen af fradraget betyder også, at der fremover vil være fradrag for træfældning, bortskaffelse af væltede træer, anlæg af ny græsplæne, rensning af tagrender (men ikke rensning af tage) samt installation af tyverialarm.
Hvad kan der opnås af fradrag?
Man kan i 2025 få op til 17.500 kr. (11.900 kr. i 2024) i servicefradrag og 8.600 kr. (0 kr. i 2024) i håndværkerfradrag pr. person. Fradragenes værdi er ca. 26 %, hvilket betyder, at man kan spare op til ca. 6.800 kr. i skat, hvis der opnås fuldt fradrag for både service- og håndværkerfradrag.
Betingelser for at få fradragene
For helårsboliger gælder fradragene,uanset om man bor i eget hus, ejerlejlighed, andelsbolig eller en almindelig lejebolig.Derimod er det kun ejere af fritidshuse, som kan få fradrag.
Fritidshuse beliggende i udlandet er også omfattet af reglerne, men der gælder – især for huse udenfor EU – en række særlige dokumentationskrav ud over de krav, som gælder for huse beliggende i Danmark. Danske fritidshuse ejet af udlændinge er også omfattet af reglerne. Ejerens ægtefælle kan dog ikke få fradrag, når den pågældende ikke selv er ejer.
Herudover gælder i øvrigt:
- Man skal være skattepligtig i Danmark og være fyldt 18 år inden udgangen af det år, hvori arbejdet bliver udført.
- Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan dele fradraget uanset, hvem der har betalt. Hver ægtefælle/samlever kan i 2025 få 17.500 kr. i fradrag for arbejdsløn til serviceydelser og 8.600 kr. i håndværkerfradrag. Beløbene overføres ikke automatisk, så man skal indtaste hver sin andel på årsopgørelsen.
- Hvis andre i en husstand – fx børn over 18 år – skal have fradrag for udgiften, skal de betale et beløb svarende til fradraget. Beløbet skal betales digitalt enten til leverandøren af arbejdet, eller til den i husstanden, som har betalt leverandøren.
- Man skal være bosiddende i sin helårsbolig, mens arbejdet bliver udført.
- Man kan få fradrag for sine udgifter i både sin helårsbolig og sin fritidsbolig, men man kan højst få et samlet fradrag på henholdsvis 17.500 kr. og 8.600 kr. pr. person i 2025. I en fritidsbolig gælder fradraget for rengøring, vinduespolering og havearbejde ikke, hvis fritidsboligen har været udlejet i en del af året, og det er et krav, at ejerne har betalt ejendomsværdiskat for ejendommen.
- Man kan ikke få fradrag for udgifter til arbejde, hvortil man har modtaget tilskud fra offentlige støtteordninger.
- Man kan ikke få fradrag for udgifter til arbejde, der bliver udført af personer, som har fast bopæl i den helårsbolig, hvori arbejdet bliver udført.
- Man skal kunne dokumentere arbejdet med en faktura (fra en virksomhed) eller en skriftlig erklæring (fra en privatperson), og arbejdet skal betales digitalt, uanset beløb.
- Udført arbejde skal betales inden 1. marts året efter.
Fælles krav til private leverandører
Det er udelukkende serviceopgaver i hjemmet, som man kan benytte private leverandører og privatpersoner til for at få fradrag. For at opnå servicefradrag ved private leverandører gælder:
- Personen er fyldt 18 år ved udgangen af indkomståret og har almindelig skattepligt i Danmark.
- Personen må ikke have fast bopæl i den husstand, hvor arbejdet udføres. Ved sommerhuse gælder den regel, at personen ikke til dagligt må dele bopæl med ejeren af det sommerhus, hvor arbejdet udføres.
- Få personen til at udfylde en serviceerklæring. Find eventuelt enserviceerklæring hos SKAT.
- Man skal have dokumentation for arbejdet, hvor lønudgiften fremgår særskilt.
- Betal regningen til personens bankkonto.
Fælles krav til virksomheder
- Virksomheden er momsregistreret.
- Er det en udenlandsk virksomhed, der udfører service og vedligeholdelse i Danmark, skal den desuden være registreret i registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT).
- Få dokumentation for arbejdet, hvor lønudgiften fremgår særskilt.
- Betal regningen elektronisk.
Med den nye ordning får både håndværker- og servicefradraget et markant løft – både i størrelse og i muligheder. Der er særligt fokus på grønne forbedringer og praktiske løsninger i hjemmet, og det giver danskerne nye incitamenter til at investere i energirenoveringer og vedligehold.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på de gældende betingelser, herunder krav til dokumentation og digital betaling, for at fradragene kan godkendes. Er du i tvivl, så rådfør dig med din revisor.
Siden 2021 har der været særlige regler gældende for udlejning af fast ejendom mellem nærtstående i relation til anvendelse af virksomhedsordningen. De særlige regler ændrer ikke på, at det fortsat er muligt at anvende virksomhedsordningen for udlejning mellem nærtstående, men at de væsentlige fordele er afskaffet.
Der er tale om et omfattende regelsæt, og derfor beskriver denne artikel kun overordnet de væsentligste fokusområder for beskatning af forældrelejligheder baseret på seneste afgørelser og gældende regler pr. dags dato.
Lejeindtægten skal fastsættes til markedslejen
Ved udlejning til nærtstående skal lejen fastsættes til markedslejen. Markedslejen udgør den leje, der kan opnås ved udlejning af en beboelsesejendom efter lejelovgivningens regler. Når markedslejen fastlægges, tages der dels højde for, om lejemålet er møbleret, og dels om lejemålet er uopsigeligt i en periode på mindst 10 år, eller om lejemålet er stillet til rådighed indtil videre.
Ifølge lejeloven kan udlejere af udlejningsboliger frit aftale huslejens størrelse, hvis lejeboligen er opført efter 1991. Ønskes der en lav husleje i forbindelse med udlejning til nærtstående, kan man derfor overveje, om man skal erhverve en udlejningsejendom, der er opført før 1991, idet der ofte vil kunne opgøres en lavere markedsleje på disse ejendomme.
Pas på med en for lav fastsat leje
Fastsættes lejen – ved udlejning til en nærtstående – til et lavere beløb end markedslejen, skal udlejer ved opgørelse af den skattepligtige indkomst alligevel medregne en lejeindtægt, som svarer til markedslejen.
Lejeren (den nærtstående) skal samtidig beskattes af den modtagne gave, opgjort som den for lidt opkrævede leje. Der skal dog kun betales gaveafgift i det omfang, at gavernes samlede værdi overstiger det afgiftsfrie beløb, der for indkomståret 2025 udgør 76.900 kr.
Fradrag
Udlejning af ejendom – også til nærtstående – anses for en erhvervsmæssig aktivitet og dermed en virksomhed, og der gælder som udgangspunkt de samme regler som ved anden erhvervsmæssig virksomhed.
Der er derfor fradrag for driftsomkostninger som fx vedligeholdelsesomkostninger. Dog skal omkostninger til forbedringer aktiveres, og de kan derfor ikke fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.
Sondringen mellem forbedring og vedligeholdelsesomkostninger ses i forhold til ejendommens tilstand op til erhvervelsestidspunktet. Dette vil betyde, at mange udgifter i de første ejerår – som udgangspunkt – vil være forbedringsudgifter. Der gælder dog en særlig procentregel, hvorefter det er muligt at fratrække vedligeholdelsesudgifter i de første 3 ejerår. Efter denne regel kan der godkendes vedligeholdelsesudgifter med indtil 35 % af den årlige lejeindtægt for en- og tofamilieshuse og med 25 % af den årlige lejeindtægt for ejerlejligheder. Beregningen foretages særskilt for hver ejendom, såfremt der ejes mere end én ejendom.
Eksempelvis er en installation som fx et køleskab ikke et driftsmiddel men en installation, der skal tillægges ejendommens anskaffelsessum. Reparation af køleskabet er derimod, som udgangspunkt, en fradragsberettiget vedligeholdelsesomkostning.
Selvom forbedringsomkostninger ikke kan fradrages, er det stadig nødvendigt at holde styr på foretagne forbedringer over årene, da disse i stedet medtages ved opgørelse af senere ejendomsavance.
Husk forskudsopgørelsen
Ved udlejning af en ejendom skal der ikke betales ejendomsværdiskat. Det anbefales derfor, at der foretages den fornødne tilpasning af forskudsopgørelsen, hvor ejendomsværdiskatten sættes til 0 kr., samtidig med at forventet resultat inkl. renter medtages på forskudsopgørelsen.
Virksomhedsordningen ved udlejning til nærtstående
Uanset at der er kommet skærpede regler for anvendelse af virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen fra og med indkomståret 2021, er det stadig en mulighed at bruge disse.
De nye regler har dog i praksis medført, at rentefordelen ved at bruge virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen er reduceret eller helt bortfaldet. I det efterfølgende tages der udelukkende udgangspunkt i anvendelse af virksomhedsordningen.
Vær opmærksom på, at drives der anden virksomhed i virksomhedsordningen, er det et krav, at udlejningsejendommen også medtages i virksomhedsordningen.
Særligt ved udlejning til nærtstående
Ved udlejning til nærtstående skal der beregnes en såkaldt rentekorrektion. Rentekorrektionsbeløbet skal modvirke rentefordelen, der er ved at anvende virksomhedsordningen ved udlejning til nærtstående. Beløbet, der beregnes som rentekorrektion, tillægges den personlige indkomst og fragår i kapitalindkomsten. Rentekorrektionen beskattes dermed på lige vilkår som lønindkomst i stedet for som renter.
Rentekorrektionen beregnes på baggrund af en forholdsmæssig andel af gælden, der efter en særlig beregning kan henføres til forældrekøbsboligen. Andelen opgøres som den forholdsmæssige andel af de samlede aktiver i virksomhedsordningen, som den ejendom, der udlejes, udgør.
Beregningsmetoden betyder, at der kan opstå rentekorrektion, uden at der er gæld, der vedrører udlejningsejendommen. Grunden til dette er, at der blot beregnes rentekorrektion på baggrund af de samlede renteudgifter i virksomheden, og herefter henfører den forholdsmæssige andel, som udlejningsejendommens anskaffelsessum udgør af de samlede aktiver i virksomheden.
Beregningen af rentekorrektion for 2023 kan illustreres ved følgende (eksempel fra Juridisk Vejledning):
|
Ejendommens anskaffelsessum (EA): |
3 mio. kr. |
|
Samlede aktiver i virksomhedsordningen (SA): |
20 mio. kr. |
|
Ejendommens andel af de samlede aktiver (EA/SA*100): |
15 % |
|
Samlet gæld i virksomhedsordningen (SG): |
10 mio. kr. |
|
Gældsandel til beregning af rentekorrektion (SG/100*15): |
1,5 mio. kr. |
|
Rentekorrektionssats for 2023, jf.virksomhedsskattelovens § 9 a(R): |
6 % |
|
Beregnet rentekorrektion (1,5 mio. kr./100*R): |
90.000 kr. |
Overdragelse af ejendom
Når ejendommen overdrages, vil den skattemæssige avance være skattepligtig, når ejerne ikke har beboet ejendommen. Der har inden for de seneste år været et væld af sager angående værdiansættelse af ejendomme ved overdragelse mellem nærtstående.
Der kan som udgangspunkt ske overdragelse af fast ejendom til seneste offentlige vurdering +/- 15 %, når der ikke foreligger særlige omstændigheder. Er der modtaget nye ejendomsvurderinger, skal denne dog anvendes indenfor +/- 20 %. Bemærk, at de foreløbige vurderinger ikke kan anvendes.
Da der ikke kan opstilles en udtømmende liste med forhold, der udtrykker særlige omstændigheder, anbefales det, at der i overdragelsesaftalen indsættes et skatteforbehold. Det er dog vigtigt, at skatteforbeholdet opfylder betingelserne, for at skatteforbeholdet er gyldigt. Skatteforbeholdet har derfor kun virkning, hvis forbeholdet er klart, skriftligt og oplyst over for Skatteforvaltningen senest samtidig med, at Skatteforvaltningen oplyses om dispositionens øvrige indhold. Er de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet ikke klare og overskuelige, kan skatteforbeholdet afvises.
Afslutning
Det er fortsat muligt at foretage forældrekøb, men der kan være særlige forhold, der skal tages hensyn til i forbindelse med købet. Fejlagtige dispositioner kan resultere i, at såvel den løbende opgørelse af skattepligtigt resultat, herunder valg af virksomhedsordning, kan betyde, at skatten ikke optimeres. Dette gælder ligeledes, når ejendommen skal sælges enten til nærtstående eller til uafhængig tredjemand.
Det er derfor altid anbefalingen at rådgive sig med specialister inden for skatteområdet for at sikre en korrekt skattemæssig behandling i forhold til din konkrete situation.
Årsopgørelsen for 2024 er på sin vis historisk. Det er nemlig den første, der er baseret på det nye boligskattesystem. Boligskatteberegningen er baseret på 2022-vurderingen, som mange boligejere endnu ikke har fået, og grundskylden er for første gang indregnet i indkomstskatten.
Efter krav fra Folketingets Ombudsmand har Vurderingsstyrelsenidentificeret mindst 11 fejl i systemet, som potentielt kan give fejl i årsopgørelsen, hvilket har forsinket frigivelsen af årsopgørelsen med mindst 2 uger.
De nye regler om beregning af ejendomsværdiskat og grundskyld fik virkning fra og med 1.1.2024, og reglerne omfatter både ejendomsskatter, ejendomsværdiskat på boligejendomme og feriehuse samt dækningsafgift på erhvervsejendomme.
Satserne for ejendomsværdiskat er blevet lavere. Den laveste sats er fra og med 2024 0,51 % (1,0 % i 2023), og den højeste sats er 1,4 % (3,0 % i 2023). Grænsen for, hvornår satsen stiger til den højeste, er i 2024 9,2 mio. kr. (pristalsreguleret) (3,040 mio. kr. i 2023). Beregningsgrundlaget udgør fra 2024 og frem ejendomsvurderingen med fradrag af 20 %. De 9,2 mio. kr. repræsenterer således en ejendomsvurdering på 11,5 mio. kr.
De hidtil kendte nedslag for ejendomme, som er anskaffet senest 1.7.1998, og for pensionister m.fl., gælder fortsat.
Skatterabat
For ejendomme, som ejeren/ejerne beboede 31.12.2023, beregnes der en rabat/et nedslag i den samlede værdi af ejendomsværdiskat og grundskyld. Det går kort fortalt ud på, at skatterne for 2024 og frem bliver fratrukket forskellen mellem skatterne beregnet for 2024, skatterne beregnet efter de nye regler og skatterne for 2024 beregnet, som de ville have været, hvis de blev beregnet efter reglerne for 2023.
Rabatten gælder således kun stigningen fra 2023 til 2024.
Hvis boligejendommen er udlejet i perioder fra 31.12.2023 og frem, bliver rabatten beregnet og udsat, indtil ejeren/ejerne flytter ind igen.
Rabatten ophører helt eller delvist ved salg af ejendommen, og hvis ejendommens identifikationsnummer bortfalder.
Er du forvirret? Skattestyrelsens systemer kæmper også
Rabatten bliver beregnet for ejendomsværdiskat og grundskyld hver for sig, og udfordringen i Skattestyrelsens systemer går ud på, at stiger det ene beløb, og det andet falder, skal rabatten justeres, så rabatten bliver beregnet på grundlag af den samlede stigning. Denne kombination har systemerne ikke kunnet håndtere korrekt, hvilket har betydet forkerte forskudsskatter og en forsinkelse af årsopgørelserne.
Der er også udfordringer med beregningen for blandede ejendomme, hvor der i den nye (foreløbige) vurdering er en særskilt ejeboligvurdering, som ikke var der i den gamle vurdering.
Hertil kommer en række andre fejl vedrørende indefrysningslån, tilbagebetaling af for meget opkrævet skat og efterlevende ægtefæller, som sidder i uskiftet bo.
Hvad skal du gøre?
Husejere bør gennemgå tallene for ejendomsværdiskat og grundskyld grundigt for at sikre, at de er korrekt beregnet. Og mange skatteydere kan se frem til at modtage mere end én årsopgørelse for 2024.
Hertil kommer, at mange kan se frem til nye årsopgørelser for årene 2021, 2022 og 2023 på grund af genberegning af skatter, opkrævet på grundlag af foreløbige 2020-vurderinger, som løbende bliver afløst af endelige vurderinger.
Udenlandske aktiver og ejendomme mm.
Mange glemmer at oplyse om deres udenlandske ejendomme og andre udenlandske aktiver i årsopgørelsen. Grunden til, at dette skal oplyses er, at vi anvender globalindkomstprincippet. Det betyder, at al indkomst beskattes, uanset hvor den stammer fra i Danmark. Man skal dermed også betale ejendomsværdiskat af udenlandske ejendomme, som ikke er lejet ud hele året, og som dermed står til ejerens rådighed.
Serviceudgifter
Mange glemmer også at oplyse om fradragsberettigede serviceudgifter. Servicefradraget er det fradrag, som inden for visse rammer giver private ret til skattefradrag for udgifter til rengøringshjælp, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde.
Fradraget udgør 11.900 i 2024. Ægtefæller og samlevende har hvert sit fradrag. Et par vil dermed kunne fradrage næsten 2.000 kr. om måneden på hjælp i hjemmet og i et eventuelt sommerhus.
Der kan foretages fradrag for følgende:
- Udgifter til rengøring, herunder vask og strygning af tøj, støvsugning og vask af gulve samt rensning af tæpper, persienner og gardiner, når dette sker i hjemmet.
- Udgifter til vinduespudsning både inde og ude.
- Udgifter til børnepasning, herunder hjælp til at hente børn fra eller transportere børn til daginstitutioner og fritidsaktiviteter, men kun hvis børnepasseren er fyldt 18 år ved årets udgang. Udgifter til lektiehjælp – som ikke sker i forbindelse med pasning – er ikke fradragsberettiget.
- Udgifter til almindeligt havearbejde, herunder lugning, græsslåning og beskæring af buske og træer. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til træfældning eller til rensning af tag og tagrender og heller ikke til anlæggelse af ny græsplæne eller terrasse.
Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til hjælp i sommerhuset, hvis dette i løbet af året har været udlejet. Det gælder, uanset at arbejdet er udført i perioder, hvor man selv har brugt det. For sommerhuse i udlandet, der ikke har været udlejet, kan der som udgangspunkt foretages fradrag efter samme regler som for sommerhuse i Danmark.
Låneomkostninger
Man skal også selv huske fradraget for udgifter til garantiprovision mm., betalt i forbindelse med belåning af fast ejendom, og som ikke bliver automatisk indberettet. Man kan trække stiftelsesprovisioner og engangsydelser i forbindelse med optagelse af lån fra, hvis lånets løbetid ifølge låneaftalen er under 2 år.
Aktier og investeringsbeviser
Fortjeneste og tab ved salg af aktier, aktiebaserede investeringsbeviser eller obligationsbaserede investeringsbeviser kan også være fejlbehæftede, selvom danske pengeinstitutter løbende indberetter handlerne. Fejlene opstår fx, hvis Skats register ikke er blevet opdateret med de oprindelige anskaffelser fra tiden, før indberetningsreglerne blev indført i 2010, eller hvis værdipapirerne ligger i et udenlandsk depot.
Befordring
Har man længere end 12 km til arbejde, kan man opnå kørselsfradrag, uanset om man tager offentlig transport, kører selv eller cykler. Husk, at man kun kan få fradrag for de dage, hvor man fysisk er på arbejde.
Småfornødenheder
Ikke mange kender dette fradrag, men rejser man som led i sit arbejde, kan man fradrage såkaldte småfornødenheder. Det kan være en kop kaffe, en avis eller en busbillet. Man kan uden dokumentation fradrage op til 143,50 kr. pr. døgn i 2024. Det gælder også, selvom man har fri kost på rejsen, eller arbejdsgiver betaler for mad og drikke efter regning, men ikke hvis man får skattefri rejsegodtgørelse efter statens takster. Man anses først for at have været ”på rejse”, når man har overnattet og været afsted i mindst 24 timer.
Velgørenhed
Har man givet penge til et velgørende formål, som er godkendt af Skattestyrelsen, kan man få fradrag for sine indbetalinger. Ofte indberetter den velgørende organisation selv dit bidrag, men man bør kontrollere, om beløbet er med på årsopgørelsen. Man kan opnå fradrag på op til 18.300 kr. for velgørenhed for 2024.
Ratepensionen
Der er fradrag for indbetaling på ratepensioner, men kun for den del, som kan indeholdes i maksimumindbetalingen. I 2024 var loftet på indbetaling til ratepension på 63.100 kr.
Har man indbetalt mere end det, opnår man ikke fradrag for beløb over 63.100 kr. Og ikke nok med det, for den dag man starter udbetaling, kommer man til at betale skat af beløbet.
Hvis man har indbetalt for meget på sin ratepension, kan man se det på første side af årsopgørelsen. Man skal kontakte banken eller pensionsselskabet for at få dem til at overføre beløbet til en livsvarig pension og på den måde opnå fradrag – eller få beløbet udbetalt, inden pensionen starter udbetaling.
Også indbetaling på aldersopsparing kan give en ekstraregning, hvis man indbetaler for meget. Her er det en afgift, man bliver pålagt. Man kan kun få nedbragt afgiften ved at overføre beløbet til en ratepension eller en livsvarig livrente i skatteåret efter indbetalingen, så det er vigtigt at gøre det nu.
Du kan i øvrigt læse mere omkring pensionsordningerne i artiklerne Sådan opnår du fradrag for alle dine pensionsindbetalinger og Går du glip af skjulte fradrag for pensionsindbetalinger?
Lempelse for udenlandske skatter
Har man indkomst fra eller ejendomme i udlandet, hvor der er betalt skat til den udenlandske myndighed, skal man selv huske at gøre brug af muligheden for at opnå lempelse for disse indkomstskatter og ejendomsværdiskatter i den danske årsopgørelse. Der kan være stor forskel på beregningen af lempelsen, og det er derfor vigtigt at vælge det korrekte land og den korrekte type indkomst- eller formueskat (ejendomsværdilignende skat) mm., når man indberetter beløbene i TastSelv.
Tilsvarende bør personer, som bor i udlandet, og som modtager pensioner og anden indkomst, hvor der er trukket kildeskat i Danmark, sikre sig, at selvangivelsen for begrænset skattepligtige er korrekt. I nogle situationer har Danmark nemlig ikke retten til at beskatte indkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det pågældende land, og i andre tilfælde kan kildeskatten være trukket med et for højt beløb.
Fra 1. januar 2024 har Danmark igen en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig, og her er lempelsesmetoden for udvalgte pensioner meget speciel. Danmark kan nemlig kildebeskatte pensionsindkomsten, men skal give et forholdsmæssigt nedslag i skatten, dog højst den franske skat af pensionen. Normalt er det bopælslandet, som giver nedslag. Bemærk, at personer, som var bosiddende i Frankrig 28. november 2007 og modtog pension fra Danmark 31. januar 2008, fortsat er omfattet af den tidligere dobbeltbeskatningsaftale, og derfor, så længe personen fortsat er bosiddende i Frankrig, alene kan beskattes i Frankrig.
Frister for rettelser til årsopgørelsen
For personer med enkle indkomstforhold, og som modtager en årsopgørelse, er fristen for at rette i informationerne for 2024 1. maj 2025.
Hvis man ikke når at oplyse beløb eller rette årsopgørelsen senest 1. maj, er det ikke for sent at gøre det. Er der fejl i et fradrag eller en indkomst mm., kan man i TastSelv rette i sine årsopgørelser for tidligere år i op til 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb. Den 1. maj 2025 er således sidste frist for at rette i tallene for 2021.
Hvis man driver selvstændig virksomhed, er oplysningsfristen 1. juli. Denne frist gælder også, hvis man:
- har udenlandsk indkomst eller ejendom
- har udlejet en bolig, som man ikke selv bor i
- er kunstner og omfattet af indkomstudligningsordningen
- har forskudt indkomstår
- ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne.
Disse personer får først årsopgørelsen, når de har opdateret og godkendt det såkaldte oplysningsskema (tidligere benævnt selvangivelse).
Når man har rettet i eller oplyst sin indkomst mm. og godkendt oplysningerne, kan man normalt se en ny årsopgørelse med det samme.
Restskat
Hvis man betaler sin restskat i perioden 1. januar til 1. juli 2025, betaler man en dag til dag rente på 5,3 % p.a. regnet fra 1. januar til og med betalingsdagen. Det er derfor normalt en god ide at betale restskatten så tidligt som muligt, hvis man kan skønne beløbet på forhånd, og man behøver ikke vente, til årsopgørelsen er kommet.
Betaler man ikke senest 1. juli 2025, er renten ikke længere 5,3 % p.a. Man bliver i stedet pålagt et fast procenttillæg på 7,3 %.
Restskat over 23.100 kr. inklusive rentetillæg mm. bliver opkrævet i op til 3 rater i løbet af august, september og oktober 2025. Man får besked i Digital Post umiddelbart før, man skal betale en rate. Restskat op til og med 23.100 kr. bliver indregnet i forskudsskatten for 2026.
I TastSelv på Skattestyrelsens hjemmeside er det nemt at betale, idet der er flere valgmuligheder for betalingsmetode, blandt andet Dankort.
Overskydende skat
Hvis der ikke er ændringer til den automatisk genererede årsopgørelse, udbetaler Skattestyrelsen den overskydende skat til NemKontoen. I nogle tilfælde tager det lang tid. Det er fx ved større overskydende skat, eller hvis man har gæld til det offentlige, som skal modregnes. For at sikre, at man ikke kommer til at vente længe på sin overskydende skat, kan det derfor være nyttigt at sikre sig, at husstanden ikke har gæld til det offentlige.
Procentgodtgørelsen af din overskydende skat udgør 0,6 %.
Repræsentation – skal vi spise ude eller hjemme?
Moms af repræsentationsomkostninger kan som udgangspunkt ikke fradrages.
Som en undtagelse hertil kan momsen af restaurationsomkostninger – altså bespisning foretaget ude på en restaurant/café eller lignende – dog fradrages med ¼, men kun såfremt omkostningen hertil er af streng erhvervsmæssig karakter.
Moms af omkostninger til bespisning af forretningsforbindelser kan derimod fradrages fuldt ud, når bespisningen sker i virksomhedens egne lokaler i forbindelse med møder.
Det har med andre ord stor betydning for den momsmæssige fradragsret, om bespisningen af forretningsforbindelserne foretages ”ude i byen” eller hjemme i virksomhedens egne lokaler.
Hvad er repræsentation?
Repræsentationsomkostninger er typisk omkostninger, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Omkostningerne til repræsentation har ofte karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser. Det er ofte omkostninger til måltider, restaurationsbesøg, drikkevarer, gaver, afholdelse af jubilæer, fødselsdage og forretningsindvielser, underholdning og fornøjelser samt deltagelse i fx rejser, udflugter og ferieophold.
Der er kun tale om repræsentationsomkostninger, hvis omkostningen afholdes over for personer, der ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere mv., fx kunder, leverandører, rådgivere mv.
Omkostninger afholdt over for medarbejdere anses for personaleomkostninger og er ofte ligeledes undtaget fra retten til momsfradrag, men også her gælder undtagelser til hovedreglen.
Der er også kun tale om repræsentationsomkostninger, hvis omkostningen afholdes over for bestemte kunder. Hvis ikke det er tilfældet, vil der typisk være tale om reklameomkostninger.
Husk i øvrigt
For at være berettiget til momsfradrag ved restaurationsbesøg skal regningen/fakturaen, udover de almindelige oplysninger, også påføres oplysning om deltagere samt anledningen til restaurationsbesøget.
Reklame
Reklameomkostninger berettiger som udgangspunkt til fuldt momsfradrag.
Hvad er reklameomkostninger?
Omkostninger til reklame afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder og tager sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.
Reklameomkostninger kan fx være reklameartikler, deltagelse i messer, sponsorater (læs mere under afsnittet ”Sponsorbridrag”), annoncer mv., som promoverer en virksomhed og dens produkter.
Særligt ved gaver/reklameartikler anses disse som reklameomkostninger, når virksomhedens navn/logo er påført, og værdien af den enkelte gave ikke overstiger 100 kr. ekskl. moms. Er disse betingelser opfyldt, er der således fuld fradragsret for momsen.
Åbent hus-arrangementer
Ved afholdelse af åbent hus-arrangement i en virksomheds egne lokaler afhænger muligheden for momsfradrag af anledningen, samt hvilken form for bespisning der er tale om.
Jubilæum eller andre forretningsmæssige mærkedage
Skyldes anledningen et forretningsjubilæum eller indvielse af nye lokaler, vil der være ret til momsfradrag, såfremt de øvrige betingelser ligeledes er opfyldt.
Private mærkedage
I det omfang der er tale om markering af private mærkedage, fx indehaverens eller hovedaktionærens fødselsdag eller sølvbryllup, er der tale om en privat omkostning, som ikke berettiger til momsfradrag.
Blandede arrangementer
I det tilfælde hvor arrangementet både har et privat og et erhvervsmæssigt islæt, skal der foretages en vurdering af om, hvad den altoverskyggende anledning til arrangementet er.
Særlige betingelser for momsfradrag
Hvis der er tale om et erhvervsmæssigt arrangement, er det yderligere en betingelse for momsfradrag, at der ikke er tale om en egentlig bespisning, men alene et lettere traktement. Man kan derfor ikke nyde en 3-rettes menu ved et bord, men alene spise pindemadder etc. stående.
Herudover skal der være tale om et egentligt åbent hus-arrangement, hvor der er inviteret bredt og ikke kun indbudt udvalgte forretningsforbindelser.
Når betingelserne er opfyldt, vil der være fuld fradragsret for momsen af omkostninger til mad, drikke, servering, telt mv. Der vil dog ikke være fradragsret for eventuelle omkostninger til underholdning, fx musik, stand-up etc.
Sponsorbidrag
Sponsorbidrag anses som udgangspunkt for en reklameudgift, og er som udgangspunkt momsmæssigt fradragsberettiget. Det er dog en betingelse for momsfradrag, at sponsoratet reelt er momspligtigt.
Hvad hvis sponsoratet indeholder andre ydelser?
I det omfang der er tale om et sponsorat, der udover promovering af sponsorens virksomhed/produkter også indeholder andre ydelser, fx adgang til sponsorlounge evt. med bespisning, fribilletter, rejser til udlandet etc., skal alle de forskellige elementer i sponsoratet specificeres på fakturaen til sponsoren med angivelse af pris for hvert enkelt element.
Det er meget vigtigt, at alle de forskellige elementer i sponsoratet specificeres på fakturaen til sponsoren, idet manglende specifikation helt udelukker retten til momsfradrag, også for evt. reklame i form af promovering af sponsorens virksomhed/produkter.
Det har betydning, hvem der gør brug af de tilhørende ydelser i sponsoratet
Hvis virksomhedens forretningsforbindelser inviteres og dermed får adgang til fx sponsorlounge evt. med bespisning, får fribilletter eller rejser til udlandet, vil der være tale om repræsentationsomkostninger uden ret til momsfradrag.
Er det derimod virksomhedens personale, som tildeles retten til de pågældende ydelser, vil der i stedet være tale om personaleomkostninger, hvor der ligeledes ikke er ret til momsfradrag.
Afsluttende bemærkninger
Den momsmæssige behandling af reklame- og repræsentationsomkostninger er som ovenfor beskrevet ikke altid sort/hvid, og derfor giver den ofte anledning til usikkerhed. Selvom virksomhedens økonomisystem er sat op til at håndtere momsen på de respektive konti i bogholderiet, er det stadig et område, hvor der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte omkostning, og hvorvidt denne berettiger til momsfradrag, og i givet fald om det er fuld eller begrænset.
Det er også vigtigt, at omkostningsbilagene overholder de formelle betingelser. Det skal bl.a. klart fremgå, hvad en virksomhed har købt af varer eller ydelser. Uden dette er det ikke muligt at foretage den konkrete vurdering af, hvilken omkostningstype der er tale.
Kontakt din revisor, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din håndtering af sådanne omkostninger er momsmæssigt korrekt håndteret.
EU-Kommissionen har den 26. februar 2025 foreslået væsentlige ændringer i bæredygtighedsdirektivet. Forslaget vil ikke alene begrænse rapporteringskravene i bæredygtighedsrapporten, men også antallet af virksomheder, der bliver omfattet af rapporteringsforpligtelsen samt udskyde ikrafttrædelsen.
Reglerne om bæredygtighedsrapporteringen foreslås ændret på blandt andet disse punkter:
- Virksomheder vil alene blive omfattet af bæredygtighedsrapporteringen, når virksomheden har:
- mere end 1.000 medarbejdere og
- en omsætning på mere end 391. mio.kr. (50 mio. EUR) eller
- en balancesum på mere end 195 mio.kr. (25 mio. EUR).
- For rapporteringspligtige virksomheder træder rapporteringen i kraft for regnskaber, hvis regnskabsår begynder 1. januar 2027. Dermed følger en udsættelse i 2 år for virksomheder, som endnu ikke har rapporteret.
- Omfanget af værdikæden reduceres, så rapporteringsvirksomhederne ikke skal indhente data fra mange underleverandører.
- Antal datapunkter, hvorpå der skal rapporteres, vil blive reduceret.
Der skrives pt. meget om omnibussen og dens indvirkning på bæredygtighedsrapporteringen. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der alene er tale om et forslag fra EU-Kommissionen, som herefter skal igennem EU’s sædvanlige beslutningsproces, førend det herefter vedtages og implementeres i de nationale lovgivninger.