Skattefri kørselsgodtgørelse
Der kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil, forudsat at arbejdsgiveren fører den fornødne kontrol.
Egen bil
Ved egen bil forstås som udgangspunkt en bil indregistreret i den pågældendes eget navn. En bil tilhørende ægtefælle eller samlever godkendes også som egen bil, når parterne har fælles økonomi. En leaset bil, hvor medarbejderen selv afholder alle udgifter til bilen, betragtes skattemæssigt også som egen bil.
En firmabil (fri bil) er derimod ikke egen bil. Dette gælder også, selv om det er ægtefællens firmabil. Kørselsgodtgørelse, der udbetales til en medarbejder, som kører i en firmabil, er skattepligtig.
Kilometersatser for skattefri godtgørelse
Skatterådet fastsætter årligt satser for den maksimale skattefrie kørselsgodtgørelse.
For de første 20.000 kilometer udgør satsen i 2024 3,79 kr. pr. kilometer. Udgør årets kørsel hos den enkelte arbejdsgiver mere end 20.000 kilometer, er satsen 2,23 kr. pr. kilometer for den overskydende del.
Godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel på cykel, knallert, 45-knallert, scooter og el-løbehjul udgør 0,62 kr. pr. km.
Erhvervsmæssig kørsel
Ved erhvervsmæssig kørsel forstås:
- Kørsel mellem hjem og arbejdsplads i op til 60 arbejdsdage inden for de seneste 12 måneder
- Kørsel mellem to eller flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver
- Kørsel inden for samme arbejdsplads.
Skattemæssigt er det hovedreglen, at kørsel mellem hjem og arbejde er privat kørsel, og der kan derfor ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse for denne kørsel. Undtagelsen hertil er den såkaldte 60-dages-regel.
60-dages-reglen
De første 60 arbejdsdage, hvor en medarbejder kører mellem hjem og en arbejdsplads, er der tale om erhvervsmæssig kørsel. Fra arbejdsdag nr. 61 er kørslen privat, fordi arbejdspladsen herefter anses for at være en fast arbejdsplads. Hvis medarbejderen en dag kun kører den ene strækning, vil denne kørsel alligevel tælle som en arbejdsdag. Det er kun kørsel, hvor ”bopælen er i den ene ende”, der tæller med i de 60 dage. Weekender, feriedage og sygedage bliver ikke medregnet i de 60 arbejdsdage, men de afbryder heller ikke 60-dages-perioden. Ved optællingen af de 60 arbejdsdage på den enkelte arbejdsplads medregnes alle dage, hvor medarbejderen har befordret sig mellem bopælen og arbejdspladsen. Det betyder, at hvis en medarbejder eksempelvis de første 60 arbejdsdage har anvendt offentlige befordringsmidler til transporten mellem bopælen og arbejdspladsen, kan der ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse fra og med arbejdsdag nr. 61.
Kørsel fra en arbejdsplads til en anden arbejdsplads og tilbage igen eller videre til en tredje arbejdsplads tæller ikke med i 60-dages-reglen, fordi kørsel mellem arbejdspladser altid er erhvervsmæssig kørsel. Det er dermed muligt at komme på samme arbejdsplads i mere end 60 dage, uden at arbejdspladsen bliver fast, hvis blot kørslen ikke sker direkte fra hjemmet til arbejdspladsen eller omvendt.
60-dages-reglen gælder også for nyansatte medarbejdere på en fast arbejdsplads. De første 60 arbejdsdages kørsel mellem hjemmet og en ny arbejdsplads er altid erhvervsmæssig, og arbejdsgiveren kan derfor udbetale skattefri kørselsgodtgørelse.
Kørsel mellem flere arbejdspladser
Kørsel mellem to eller flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver er altid erhvervsmæssig kørsel.
Uanset hjemmearbejdsplads eller lignende kan kørsel mellem hjemmet og en arbejdsplads aldrig betragtes som kørsel mellem to arbejdspladser, og der er derfor tale om kørsel mellem bopæl og arbejdsplads uden mulighed for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse.
Kørsel inden for samme arbejdsplads
Kørsel inden for samme arbejdsplads, eksempelvis et skovområde, betragtes altid som erhvervsmæssig kørsel.
Krav til afregningsbilag og arbejdsgiverens kontrol
Ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse skal der udarbejdes et afregningsbilag, som indeholder følgende informationer:
- Medarbejderens navn, adresse og cpr-nummer
- Kørslens erhvervsmæssige formål
- Dato for kørslen
- Kørslens geografiske mål med eventuelle delmål
- Antal erhvervsmæssigt kørte kilometer
- De anvendte satser for kørselsgodtgørelse
- Beregning af kørselsgodtgørelsen.
Arbejdsgiveren skal kontrollere, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt, herunder eksempelvis kontrol med antallet af kørte kilometer, og at kørslen rent faktisk er sket i egen bil.
Ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse skal afregningsbilaget indeholde alle de krævede oplysninger. Hvis afregningsbilagene ikke opfylder de stillede krav, er konsekvensen som altovervejende hovedregel, at samtlige udbetalte godtgørelser er skattepligtige.
Statsministerens åbningstale sluttede på vanlig vis:
DANMARK LEVE! Hurra! Hurra! Hurra!
Det fremlagte lovkatalog på skatteområdet for det nye folketingsår var ikke omfattende, og nogle vil måske sige ret kedeligt. Nogle af lovforslagene har skatteministeren fremsat i Folketinget, og de omtales i det følgende.
Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekonto
Siden den 1. januar 2019 har det været muligt for personer at foretage indskud på en aktiesparekonto, i det omfang den samlede værdi af aktiesparekontoen (værdigrænsen) inklusive årets nettoindskud ikke overstiger 106.600 kr. (2023-grænsen).
Det foreslås, at grænsen for det maksimale indskud forhøjes successivt i perioden 2024-2026.
Værdigrænsen reguleres årligt, og med den foreslåede forhøjelse skønnes grænsen i 2024 at udgøre 135.200 kr., 136.500 kr. i 2025 og fra og med 2026 140.100 kr.
Personers fradrag for tab på aktier i anden indkomst indskrænkes
Den gældende kildeartsbegrænsning af personers tab på ”børsnoterede” aktier, hvorefter tab kun kan modregnes i tilsvarende aktiegevinster og udbytte af sådanne aktier, omfatter efter gældende regler aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.
Det foreslås, at aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, f.eks. First North, fra og med den 1. januar 2024 skal overgå fra at være beskattet som ”unoterede” til at blive beskattet som ”børsnoterede” aktier.
Indberetning af likvidationsudlodninger
Et selskabs udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, skal som hovedregel behandles efter reglerne om afståelse af aktier.
Det foreslås, at der fra og med kalenderåret 2025 indføres en pligt til, at selskaber i forbindelse med likvidation – såvel tvungen som frivillig – skal foretage indberetning til Skattestyrelsen om udlodning af likvidationsprovenu til selskabets kapitalejere.
Forhøjelse af personfradraget for unge under 18 år
For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradraget et mindre beløb end for de personer, der er ældre.
Efter gældende regler udgør personfradraget 38.400 kr. (2023) for unge, der ikke ved udgangen af 2023 er fyldt 18 år. For den ældre del af befolkningen er personfradraget i 2023 48.000 kr.
Det foreslås, at personfradraget fra og med indkomståret 2023 udgør samme beløb uanset alder, hvilket vil sige 48.000 kr. (2023).
Bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder ved overførsel mv. af pensionsordninger
Pensionsudbetalingsalderen er det tidligste rettidige udbetalingstidspunkt for skattebegunstigede pensionsordninger, dvs. bl.a. livsvarige livrenter, ratepensioner, aldersopsparinger og kapitalpensioner. Pensionsudbetalingsalderen er som udgangspunkt 3 år før folkepensionsalderen.
Pensionsudbetalingsalderen er over de seneste to årtier blevet forhøjet flere gange.
Pensionsordninger vil som udgangspunkt blive oprettet med en aldersgrænse for udbetaling, som er lig med pensionsopsparerens pensionsudbetalingsalder på oprettelsestidspunktet.
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, hvorefter aldersgrænsen for udbetaling bevares ved hel eller delvis overførsel af en pensionsordning eksempelvis i forbindelse med jobskifte. Endvidere skal det være muligt at oprette en ny pensionsordning med samme ”lavere” udbetalingsalder, som en eksisterende ordning, når oprettelsen sker i samme pensionsinstitut.
Regeringen harfremlagt et ”Erhvervs- og iværksætterudspil”, somindeholder en række forslag, der vil medføre ændret skattelovgivning, hvis forslagene bliver en realitet!
Aktiesparekonto
Regeringen ønsker, at det fra og med 2019 bliver muligt for fysiske personer at oprette en aktiesparekonto i et pengeinstitut.
Der kan maksimalt indskydes 500.000 kr. på kontoen. Indeståendet på kontoen kan anvendes til køb af noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Fortjeneste og tab ved salg af aktier, der er købt for midler på aktiesparekontoen, skal holdes uden for den skattepligtige indkomst. I stedet skal der årligt betales en skat på 1,25 % af depotværdien på kontoen.
Lavere skat på aktieindkomst
Aktieindkomst – fortjeneste ved salg af aktier og aktieudbytte – beskattes i 2017 med 27 % af den del af årets aktieindkomst, der ikke overstiger 51.700 kr. For ægtefæller er grænsen i 2017 103.400 kr.
Det foreslås at forhøje grænsen på 51.700 kr. / 103.400 kr. til 100.000 kr. / 200.000 kr. Forhøjelsen skal ske successivt i perioden 2018 – 2021.
Skattebegunstigede medarbejderaktieordninger
Efter gældende regler kan selskaber skattefrit tildele ansatte op til 10 % af lønnen i form af aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier. Den ansatte beskattes først, når aktierne afstås, og en fortjeneste beskattes som aktieindkomst. Selskabet har ikke fradrag for udgiften til aktier mv.
Der foreslås to forbedringer af de gældende regler.
For det første foreslås det at hæve grænsen fra 10 % til 20 %. Denne ændring skal gælde for alle selskaber.
For det andet foreslås en forhøjelse af grænsen til 100 % for ansatte i virksomheder, der beskæftiger under 50 personer og har en årlig omsætning eller årlig balance under 10 mio. euro.
Investorfradrag – fradrag for indskud i små og mellemstore virksomheder
Det foreslås, at personer, der investerer i små og mellemstore unoterede selskaber kan få et skattefradrag på 50 % af de foretagne investeringer. For 2019-2022 skal der være fradrag for investeringer på maksimalt 200.000 kr. Fra 2023 foreslås fastsat et investeringsmaksimum på 400.000 kr.
Fradraget på maksimalt 100.000 kr./200.000 kr. skal have en skatteværdi på 30 %.
Investering i unoterede aktier for pensionsmidler
De gældende regler for at anvende pensionsmidler til køb af unoterede aktier foreslås forbedret.
Efter gældende regler skal investeringen i det enkelte selskab udgøre mindst 100.000 kr. Investeringskravet foreslås nedsat til 50.000 kr.
Efter gældende regler kan værdien af unoterede aktier mv. i et pensionsdepot højst udgøre 20 % af en pensionsformue, der er mindre end 2,0 mio. kr. Procentsatsen foreslås forhøjet til 25 %. Er pensionsformuen over 2,0 mio. kr., foreslås det, at der frit kan investeres i unoterede aktier mv. for den del af formuen, der overstiger 2,0 mio. kr.
Ekstra fradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger
Der foreslås et ”ekstrafradrag” for forsknings- og udviklingsomkostninger. Sådanne omkostninger skal kunne fratrækkes med 103 % i 2020, 105 % i 2021-2022,108 % i 2023-2025 og 110 % fra og med 2026.
Forskerskatteordningen
Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, hvorefter disse personer beskattes med AM-bidrag på 8 % og en bruttoskat på 26 % i op til 5 år, foreslås ændret.
De 26 % skal ifølge udspillet forhøjes til 27 %, men til gengæld forlænges den maksimale periode, hvor ordningen kan anvendes, til 7 år.
Splitleasing er for nogle lønmodtagere et skattemæssigt fordelagtigt alternativ til beskatning af fri bil. I praksis stilles der en række formalitetskrav, der skal være opfyldt, for at en splitleasingordning skattemæssigt kan godkendes. Er disse formalitetskrav ikke opfyldt, kan slutresultatet blive, at medarbejderen mod forventning alligevel beskattes af fri bil, dog reduceret med en egenbetaling. Dette har en hovedanpartshaver måttet sande!
Særlig ordning
Hvis en arbejdsgiver leaser en firmabil, som stilles til privat rådighed for en medarbejder, skal medarbejderen beskattes af fri bil.
Splitleasing er en ordning, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen hver især indgår en separat aftale med et leasingselskab om at lease den samme bil. Ordningen indebærer, at arbejdsgiveren og medarbejderen hver især betaler præcis den del af de samlede omkostninger til bilen, som vedrører deres respektive andel af bilens kørsel, og at de hver især hæfter økonomisk over for leasingselskabet. Ordningen medfører samtidig, at medarbejderen ikke skal beskattes af fri bil, fordi medarbejderen selv betaler sin private andel af de samlede leasingomkostninger og dermed selv bærer den økonomiske risiko ved splitleasingordningen.
Krav til leasingaftalerne og krav om kørselsregnskab
For at medarbejderen kan undgå beskatning af fri bil, skal følgende krav opfyldes:
- Der skal indgås skriftlige, separate leasingaftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver samt leasingselskab og medarbejder.
- De samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning, som alle er indeholdt i leasingydelsen, skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af den faktiske erhvervsmæssige kørsel og den faktiske private kørsel opgjort efter kilometer.
- Hver part skal betale leasingydelsen direkte til leasingselskabet.
- Der skal løbende føres et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige som den private kørsel.
Rent praktisk beregner leasingselskabet i første omgang de løbende acontobetalinger på grundlag af parternes forventede kørselsbehov, og herefter afregner leasingselskabet regelmæssigt eventuelle differencer med hver af parterne på grundlag af det førte kilometerregnskab.
Det er vigtigt, at leasingaftalerne opfylder alle de nævnte betingelser. I modsat fald er der en risiko for, at aftalerne tilsidesættes skattemæssigt med den konsekvens, at medarbejderen bliver beskattet af fri bil.
Krav til kørselsregnskab
Der skal løbende føres et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige kørsel som den private kørsel. Kørselsregnskabet skal indeholde:
- Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens slutning
- Datoen for kørslen
- Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. For den erhvervsmæssige kørsel skal der være angivet bestemmelsessted og lignende notater, der kan sandsynliggøre/dokumentere den erhvervsmæssige kørsel.
Hovedanpartshaveren, der blev beskattet af fri bil
Landsskatteretten har underkendt en splitleasingaftale med den konsekvens, at en hovedanpartshaver blev beskattet af fri bil.
Landsskatterettens begrundelse for at tilsidesætte splitleasingaftalen var følgende:
- Der var ikke indgået separate leasingaftaler
- Der var kun sket afregning mellem leasinggiveren og leasingtagerne én gang årligt
- Kørselsregnskabet opfyldte ikke de gængse krav.
Ad leasingaftalen
Der var kun indgået én samlet leasingkontrakt mellem leasinggiver på den ene side og hovedanpartshaveren og hans selskab på den anden side. Efter praksis skal der være vandtætte skotter mellem leasingaftalerne, hvilket kun kan opfyldes, hvis der indgås to separate leasingaftaler.
Ad afregningsinterval
Leasingaftalen indeholdt en ”foreløbig” fastsættelse af den private kørsel til 30 % og 70 % til erhvervsmæssig kørsel for selskabet. Leasingaftalen løb over 12 måneder, og den endelige fordeling blev kun opgjort én gang, nemlig ved leasingaftalens udløb.
Slutafregning én gang årligt var efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilstrækkeligt til, at kravet om, at der løbende er ført kontrol af fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, var opfyldt.
Månedsvis afregning er formentlig det mest almindelige. I praksis er der dog godkendt kvartalsvis afregning, da det var kutyme.
Ad kørselsregnskab
Fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel var sket ud fra GPS-udskrifter. Disse udskrifter angav ikke bestemmelsessted mv. for den erhvervsmæssige kørsel, der kunne dokumentere den erhvervsmæssige kørsel.
I øvrigt var der i mindre målestok sket kørsel for andre selskaber/virksomheder. En sådan kørsel er privat kørsel blandt andet set i relation til en splitleasingaftale.
Slutresultatet af Landsskatterettens afgørelse
Den indgåede splitleasingaftale kunne ikke godkendes på grund af formalitetsmangler mv. Hovedanpartshaveren skulle derfor beskattes af fri bil. Værdi af fri bil blev opgjort til 307.950 kr. pr. år. Denne værdi blev dog nedsat med egenbetaling i henhold til leasingaftalen på 99.381 kr., hvilket medførte en forhøjelse af hoveanpartshaverens indkomst med 208.569 kr. på årsbasis.
Regeringen haroffentliggjort sit skatteudspil den 29. august 2017. Skatteudspillet er en del af finanslovsforhandlingerne, så vi må spændt afvente resultatet!
Skatteudspillets indhold
Hovedoverskriften er ”Sådan forlænger vi opsvinget”. Det betyder blandt andet, at skatten skal nedsættes, således at det bedre kan betale sig at arbejde og et ekstrafradrag, som skal tilskynde til yderligere pensionsopsparing.
Jobfradrag
Det foreslås, at der indføres et nyt jobfradrag, der indfases gradvist frem til og med 2023.
Jobfradraget skal beregnes som 30 % af den del af arbejdsindkomsten inklusive pensionsindbetalinger, som overstiger 174.000 kr., dog maksimalt 17.500 kr. Fradraget nedsættes med 10 % af den del af arbejdsindkomsten inklusive pensionsindbetalinger, der overstiger 394.400 kr. Fradraget bortfalder ved en indkomst på 569.400 kr.
Socialt frikort
Der foreslås indført et socialt frikort, der giver udsatte borgere mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit. Indtægt omfattet af det sociale frikort vil ikke blive fratrukket i en eventuel forsørgelsesydelse.
Beskæftigelsesfradrag
Det foreslås at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Loftet fjernes gennem en gradvis forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2018 til 2023. Forslaget betyder, at alle med arbejdsindkomst over 351.200 kr. får en lempelse i skattebetalingen.
Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesfradraget for personer i beskæftigelse også beregnes af fradragsberettigede pensionsindbetalinger.
Hurtigere indfasning af den forhøjede topskattegrænse
I skattereformen fra 2012 blev det vedtaget at hæve topskattegrænsen gradvist frem mod 2022. Det foreslås at fremrykke den resterende del af indfasningen af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen til 2018. Det svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med 12.000 kr. i 2018.
Ingen beskatning af fri telefon
Det foreslås at afskaffe beskatning af fri telefon fra og med 2020.
Ekstra skattefradrag ved indbetaling til pension
Det foreslås, at der indføres et ligningsmæssigt fradrag (supplerende fradrag), som omfatter årlige fradragsberettigede pensionsindbetalinger i intervallet 16.000 kr. – 87.000 kr.
For indbetalinger de sidste 15 år inden folkepensionsalderen fastsættes fradraget til 30 % af indbetalingerne i det nævnte interval, medens fradraget for personer, som har mere end 15 år til folkepensionsalderen, kun udgør 15 %.
Afskaffelse af udligningsskatten på pensioner
Udligningsskatten på ”større” pensionsudbetalinger foreslås afskaffet, således at der ikke skal betales udligningsskat fra og med 2018.
Nedsættelse af registreringsafgiften på biler
Den nuværende registreringsafgift udgør for personbiler 105 % af bilens afgiftspligtige værdi op til 109.000 kr. (2018-niveau) og 150 % derover.
Det foreslås at afskaffe den høje registreringsafgiftssats og nedsætte den lave sats til 100 %, således at der fremover kun er én registreringsafgiftssats på 100 %.
Der kan spares op til ca. 10.000 kr. i skat
Boligjobordningen – også populært kaldet håndværkerfradraget – har med en enkelt afbrydelse eksisteret siden 2011. Reglerne for håndværkerfradrag for 2017 er uændrede i forhold til 2016.
Man har dermed også i 2017 ret til fradrag på op til 6.000 kr. for udgifter til hjælp i hjemmet og på op til 12.000 kr. forudgifter til håndværkerarbejde, svarende til et samlet fradrag på op til 18.000 kr. pr. person.
Idet ens ægtefælle/samlever også har mulighed for et tilsvarende skattefradrag, kan man således fratrække samlet op til 36.000 kr., svarende til en samlet skattebesparelsepå op til ca. 10.000 kr., uagtet hvem af parterne der har betalt regningen. Man skal være opmærksom på, at det fortsat kun er udgifter til arbejdsløn inklusive moms, som kan fratrækkes.
Som en grov tommelfingerregel kan man sammenfattende sige, at man får ca. 100 kr. tilbage af SKAT for hver 300 kr., man betaler en håndværker i arbejdsløn.
Hvilke ydelser kan man fradrage påselvangivelsen for 2017?
De fradragsberettigede ydelser ligger inden for følgende hovedområder:
Udgifter til hjælp i hjemmet (max. 6.000 kr./12.000 kr.)
- Almindelig rengøring
- Vinduespudsning
- Børnepasning
- Almindeligt havearbejde m.m.
Håndværkerarbejde (max. 12.000 kr./24.000 kr.)med en typisk grøn profil
- Energibesparelser
- Energiforsyning
- Energirådgivning
- Klimasikring
- Digital infrastruktur (tilslutning til bredbånd)
På skat.dk findes detaljerede beskrivelser af de enkelte ydelser.
Hvilke krav skal opfyldes?
SKAT stiller en række krav, som skal være opfyldt for at opnå håndværkerfradrag.
- Når der er tale om en helårsbolig, skal man have boet der, mens arbejdet blev udført.
- Man skal være almindelig skattepligtig til Danmark og være fyldt 18 år inden udgangen af det år, hvor arbejdet blev udført.
- Man kan ikke få fradrag for arbejder, som man har modtaget tilskud til efter andre offentlige støtteordninger.
- Man kan få fradrag for udgifter til reparation og vedligeholdelse af en eksisterende helårsbolig eller fritidsbolig, men ikke fradrag for udgifter til nybyggeri.
- Man kan ikke få fradrag for udgifter til arbejde, som er udført af personer, der har fast bopæl i den bolig, hvor arbejdet udføres.
Man skal kunne dokumentere arbejdet med en faktura fra en momsregistreret virksomhed. Serviceydelser som rengøring eller børnepasning kan udføres af privatpersoner, men det er i så fald et krav, at personen er fyldt 18 år, fuldt skattepligtig til Danmark og udfylder en såkaldt serviceerklæring (kan også findes på skat.dk).
Dokumentationen skal ikke indsendes til SKAT, men deter vigtigt, at man gemmer den i typisk ca. 4 år, idet SKAT kan bede om dokumentation for arbejdet og for, at manhar betalt regningen.
Det er endvidere et krav, at man betaler for arbejdet med en elektronisk betalingsform – dvs. bankoverførsel, betalingskort, indbetalingskort eller MobilePay. Kontant betaling accepteres ikke.
Endelig er der krav om, at arbejdet er udført senest den31. december 2017, og at arbejdet er betalt senest den28. februar 2018.
Særligt om fritidsboliger
Man kan også få håndværkerfradrag for udgifter på fritidsboliger, herunder også fritidsboliger, som er beliggende i udlandet. Det er et krav, at man betaler ejendomsværdiskat af boligen. Hvis man har udlejet fritidsboligen en del af året, skal man være opmærksom på, at man så ikke får fradrag for serviceydelser i form af rengøring, vinduespudsning, havearbejde mv.
Hvis man ejer fritidshuset sammen med eksempelvis søskende eller venner, har alle ret til det maksimale fradrag – uanset ejerandelens størrelse – naturligvis under forudsætning af, at betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Herudover er det værd at bemærke, at det maksimale håndværkerfradrag på 18.000 kr. gælder for helårsboligog fritidsbolig under ét.
Særligt om lejere
Håndværkerfradraget er ikke kun forbeholdt ejere af en bolig. Hvis man har lejet sin bolig, kan man få håndværkerfradrag, hvis man opfylder følgende 3 betingelser:
- Man skal selv betale for arbejdet.
- Man skal have ret til at vedligeholde boligen (ved vedligeholdelsesarbejde).
- Man skal bo i boligen, mens arbejdet bliver udført.
Indberetning af håndværkerfradragtil SKAT
Håndværkerfradraget for 2017 skal indberettes på TastSelv på skat.dk under ”Fradrag”, hvorefter man vælger ”Håndværkerfradrag”.
Vær opmærksom på, at man stadig kan nå at få fradrag for glemte håndværkerfradrag for årene 2014, 2015 og 2016.
Det ”nye” håndværkerfradrag for 2018
Som led i finanslovsaftalen for 2018 blev håndværkerfradraget gjort permanent. Der var ellers tvivl om, hvorvidt håndværkerfradraget ville blive videreført. Reglerne er stort set uændrede – dog er nogle få ydelser ikke længere fradragsberettigede, herunder eksempelvisudgifter til energirådgivning, mens udgifter til installation af tyverialarm nu er blevet en del af ordningen.
Hvis man forventer at afholde udgifter til fradragsberettigede ydelser i 2018, bør man overveje at ændre sin forskudsregistrering for 2018 og dermed tidsmæssigt fremrykke den forventede skattebesparelse.
En detaljeret beskrivelse af reglerne for 2018 vil kunne findes på skat.dk.
Som almindelig lønmodtager kan man fra den 12. marts 2018 via TastSelv se sin årsopgørelse for 2017 på skat.dk. Årsopgørelsen giver et samlet overblik over ens indkomst, fradrag og skattebetaling.
SKAT indhenter automatisk oplysninger fra arbejdsgiver, bank, realkreditinstitut, fagforening og A-kasse. Oplysningerne er fortrykt på årsopgørelsen, men det er ens eget ansvar at sikre, at alle oplysninger er med, og at de indhentede oplysninger er korrekte.
Det er muligt at ændre i de indberettede oplysninger frem til den 1. maj 2018, hvorefter man vil modtage en ny årsopgørelse.
Hvis man ikke har ændringer til årsopgørelsen og har overskydende skat til gode, vil beløbet blive udbetalt til ens NemKonto den 10. april 2018.
Hvis man derimod har restskat, kan denne betales senest den 2. juli 2018, inklusive et tillæg på 1,7 % regnet fra 1. januar 2018 og frem til betalingsdatoen.
Hvis restskatten ikke betales inden 2. juli 2018, vil en restskat på op til 20.325 kr. inklusive et fast tillæg på 3,7% blive indregnet i skatten for 2019. Den del af restskatten, der overstiger 20.325 kr. opkræves inklusive procenttillæg i 3 rater i august, september og oktober 2018.
Er man selvstændig erhvervsdrivende, eller har man eksempelvis udleje af en forældrebolig, skal man indsende en udvidet selvangivelse. Denne omfatter både de private og virksomhedens skattepligtige indkomster og fradrag. Man skal selv sørge for at selvangive senest den 1. juli 2018, hvorefter man vil modtage en årsopgørelse.
Kundekendskab og kontanter ...
Bag overskriften gemmer sig to helt centrale forhold, som denne artikel forhåbentlig vil kunne medvirke til at forklare.
Loven – som i sin fulde længde bærer titlen ”Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme” – blev senest ændret tilbage i sommeren 2017.
Som det så ofte ses ved lovændringer, blev regelsættet strammet noget op, hvilket primært kan mærkes blandt de særlige virksomhedstyper, som specifikt er underlagt skærpede krav. Særlige virksomhedstyper omfatter eksempelvis revisorer, advokater og pengeinstitutter, som således blev pålagt væsentligt øgede krav til interne retningslinjer i relation til hvidvaskreglerne.
Hvidvask
En hvidvasktransaktion har til formål at skjule, at penge stammer fra kriminelle handlinger. En sådan transaktion vil eksempelvis forekomme, hvis en person eller virksomhed modtager penge, der stammer fra en strafbar lovovertrædelse, herunder skatteunddragelse. Det kan også være medvirken til at skjule, opbevare, transportere eller på anden måde sikre økonomisk udbytte fra en strafbar lovovertrædelse.
Kundekendskabsprocedurer
Revisorer er pålagt procedurer for mangt og meget, og derfor ligger det os ikke fjernt at være underlagt en række krav i forhold til at forstå, hvorfor kunden ønsker en given opgave udført, og at dokumentere, hvem kunden egentlig er.
Ud over en lang række formelle krav til revisors interne politikker, kontroller og procedurer stiller hvidvaskloven 3 helt overordnede krav til revisor:
- Kunden skal identificeres – det omfatter såvel personer som virksomheder.
- Kunden skal legitimeres – det omfatter typisk de såkaldte reelle ejere.
- Opmærksomhed på kundens mulige involvering i hvidvask (og finansiering af terrorisme) skal dokumenteres.
Som revisorer håndterer vi i forvejen mange problemstillinger ud fra en såkaldt risikobaseret tilgang. Dette gør sig også gældende i forhold til hvidvaskdokumentation.
Når vi skal afgøre, hvilken legitimation vi vil kræve af en ny kunde, placerer vi derfor kunderne på en risikoskala.
I den ene ende af skalaen er de kunder, som vi er sikre på, hvem er, og som vurderes ikke at være involveret i hvidvask. Her vil vi ikke kræve megen legitimation, men reglerne foreskriver, at vi altid skal legitimere vores kunder.
I den modsatte ende af skalaen finder vi de såkaldte PEP’er. Der er tale om et nyt begreb i hvidvaskloven, som dækker over Politisk Eksponerede Personer, dvs. fysiske personer, der har eller har haft et nærmere specificeret offentligt hverv. Kundekendskabsprocedurerne skærpes væsentligt, hvis vi identificerer en PEP hos kunden, eksempelvis blandt de reelle ejere af en virksomhed.
Imellem disse to yderpunkter befinder sig ”normalkunden”, hvor vi ofte vil bede om en eller anden form for billedlegitimation i form af kopi af pas eller kørekort. Dette vil næppe komme som den store overraskelse, idet vi efterhånden alle er vant til at blive mødt med sådanne legitimationskrav, når vi eksempelvis er i kontakt med banker, advokater og ejendomsmæglere.
Alle vores kunder – såvel de nye som de gamle – vil være omfattet af vores kundekendskabsprocedurer. Kun i de tilfælde, hvor vi kategoriserer en kunde som en ”lejlighedskunde”, vil vi ud fra en risikovurdering kunne undlade at gennemføre proceduren.
Håndtering af kontanter
Loven indeholder et kontantforbud, der betyder, at erhvervsdrivende ikke lovligt kan modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover. Revisorer, advokater, pengeinstitutter og andre særlige erhvervsgrupper er undtaget fra kontantforbuddet.
I modsætning til revisorer, som er omfattet af hvidvasklovens regler om kundekendskabsprocedurer, underretningspligt mv., er alle andre erhvervsdrivende, der sælger genstande eller leverer tjenesteydelser eller sælger fast ejendom alene, underlagt 50.000 kr.’s-reglen.
Det skal bemærkes, at forbuddet også omfatter indbyrdes forbundne betalinger. Eksempelvis vil et køb på 100.000 kr., som betales over fire gange med 25.000 kr. pr. gang, være en overtrædelse af kontantforbuddet, idet de fire betalinger vil skulle ses under ét.
Periodisk betaling af husleje i kontanter vil modsat ikke skulle ses under ét og er således kun problematisk, hvis betalingen for den enkelte periode overstiger 50.000 kr.
Har den erhvervsdrivende først modtaget et kontantbeløb på 50.000 kr. eller derover, fanger bordet. Der kan ikke repareres på skaden i form af en eller anden form for anmeldelse.
Derimod risikerer man at ifalde bødestraf, hvor størrelsen af bøden som udgangspunkt fastsættes til 25 % af det beløb, som overstiger beløbsgrænsen på 50.000 kr., dog mindst 10.000 kr.
Kære regnskabslæser!
Alle ledere i eksempelvis aktieselskaber, anpartsselskaber og fonde ved, at der i årsregnskabet skal være en såkaldt ledelsesberetning.
Det samme ved mange regnskabslæsere af den simple grund, at de støder på den under læsningen af det givne regnskab.
Sådan har det været i mange år – og man kan så overveje flere forhold. Hvorfor er der en ledelsesberetning i regnskaberne, og hvad kan man bruge den beretning til?
Baggrunden for beretningen
Det er yderst enkelt – det står i lovgivningen, at der skal være sådan en fyr i regnskaberne! Der kan tages udgangspunkt i årsregnskabsloven, og der kan det så konstateres, at kravet dog ikke gælder personligt drevne virksomheder.
Det er ikke forbudt at medtage en ledelsesberetning i de tilfælde, hvor der ikke er et lovkrav derom. Er man derimod omfattet af kravet, er der ligefrem risiko for at få en bøde for at undlade at tage ledelsesberetningen med i regnskabet.
Historisk har der været lidt slingren på området, når vi begrænser os til at se på det ”almindelige” selskab omfattet af årsregnskabslovens regler for klasse B – den regnskabsklasse, langt de fleste aflægger regnskab efter. Kravet til ledelsesberetningen var der, så var det ude – og nu er det der igen.
I større selskaber og koncerner er der langt større krav til ledelsesberetningens indhold end i det almindelige selskab omfattet af regnskabsklasse B.
Kravene til regnskaber aflagt efter regnskabsklasse B
Her er det yderst enkelt – ledelsesberetningen skal redegøre for to ting:
- Virksomhedens væsentligste aktiviteter
- Eventuelle væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske stilling
Dette krav kan man ud af langt de fleste regnskaber se opfyldt på eksempelvis følgende måde:
- Virksomheden beskæftiger sig med salg af biler
- Der har ikke været væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter eller økonomiske forhold
Så blev man meget klogere – at Olsen Auto ApS sælger biler er næppe epokegørende nyt, og læser man om resultat og egenkapital, kan man selv se, at det gik, som det plejer.
Bødestraf, hvis disse selvfølgeligheder ikke oplyses, virker noget strengt – men det er grundlæggende underordnet, når det er et lovkrav.
Derimod er det ganske problematisk, hvis Olsen Auto ApS i virkeligheden udelukkende beskæftiger sig med skotøjshandel eller pokerspil – og at en uventet begivenhed efter statusdagen har sendt virksomheden ud i de økonomiske tove.
Det er derfor et krav, at vi som revisorer skal læse ledelsesberetningen og i forbindelse med vores revisionspåtegning udtale os om, at den dels ikke indeholder forkerte oplysninger (eller mangler vigtige oplysninger), dels er i overensstemmelse med de forhold, der er beskrevet i selve regnskabet.
Krav til andre regnskabsklasser end B
Denne artikel ville blive alt for lang, hvis alle kravene til eksempelvis børsnoterede selskaber eller fonde skulle beskrives. Lad os illustrere med kravene til beskrivelsen i ledelsesberetningen i virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse C, stor:
- Væsentligste aktiviteter (som B)
- Usikkerhed ved indregning eller måling, herunder gerne beløb
- Usædvanlige forhold, der påvirker indregning eller måling
- Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold (som B)
- Forventet udvikling – med forudsætninger
- Betydelige videnressourcer
- Særlige risici
- Påvirkning af eksternt miljø og afhjælpning herafForsknings- og udviklingsaktiviteter
- Eventuelle udenlandske filialer
- Virksomhedens forretningsmodel
- Politik for samfundsansvar, herunder klimapåvirkning, sociale forhold, medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, antikorruption og bestikkelse
- Hvordan politikkerne omsættes til handling
- Anvendelse af rettidig omhu
- Risici i relation til forretningsaktiviteter, herunder forretningsforbindelser, produkter og tjenesteydelser
- Anvendelse af nøgletal, der ikke er finansielle
- Hvad virksomheden har opnået med arbejdet med samfundsansvar – og hvad den forventer at opnå
- Politik for andel af underrepræsenteret køn i ledelsen
- Status herfor – og forklaring af manglende målopfyldelse.
Nogle af informationerne kan dog i visse tilfælde gives på virksomhedens hjemmeside eller i en supplerende beretning, hvis ledelsesberetningen henviser hertil.
Hvad skal man overveje?
Som virksomhedsleder bør man overveje, hvad man vil fortælle med sin ledelsesberetning. Man skal naturligvis overholde lovgivningen, men der er ingen grænser for, hvad man har mulighed for at fortælle – når bare det er korrekt og i overensstemmelse med regnskabet.
Derfor ser man virksomheder, der virkelig fortæller meget i deres ledelsesberetning og eventuelle supplerende beretninger. Her kan man få rigtig meget at vide, og jo større en virksomhed er, jo større må man også forvente, at læserskaren er. Det skal ikke være et reklameindslag, men brugbar viden, der viderebringes.
Man ser også virksomheder, der intet fortæller ud over det lovpligtige. ”Vi handler med barnevogne, og der er ikke sket noget uventet”. Punktum. Den, der lever stiller, lever godt.
Denne holdning bør man af og til overveje. Kunne min virksomhed drage nytte af at fortælle lidt mere om sig selv? Hvorfor ikke møde omverdenen lidt mere positivt?
Skat – og vi – er klar med en ny ydelse
Vi må straks berolige. SKAT er fra politikernes side tildelt flere ressourcer, og hele etaten er under en voldsom omorganisering – men udråbet er ikke et billede af en delegation fra SKAT, der står i virksomhedens fordør og brøler budskabet ud over kontorlandskabet.
På nethinden har vi de herlige billeder fra kontrolaktioner i eksempelvis visse restauranttyper, hvor såkaldt ansatte vælter ud ad bagdøre og vinduer for at undslippe kontrollen fra myndighedernes side.
Næh, vi taler om noget helt anderledes civiliseret – nemlig en aftale mellem SKAT som myndighed og os som revisorer. En aftale, der kaldes moms- og skattetjek, og som går ud på, at vi efter aftale med virksomhederne udfører nærmere bestemte arbejdsopgaver, og at SKAT kvitterer herfor ved at give de samme virksomheder en positiv særbehandling i stedet.
Noget for noget, kunne man kalde det.
En kritisk røst ville måske bemærke, at SKAT nu blot beder os som revisorer om at hjælpe SKAT med det ligningsarbejde, de ikke selv har kapacitet til at udføre – med et anseeligt indtægtstab for staten, kommunerne og regionerne (og dermed dig og mig) til følge.
Den synsvinkel vil vi undlade at forfølge. I stedet vil vi beskrive ordningen – der er et forsøg for indkomstårene 2017 og 2018 – som den er, og herudover allerede indledningsvist anføre, at hvis man som kunde hos os vil anvende ordningen, skal vi have en aftale om det.
Vi skal have en aftale, der klart fortæller, hvad vi skal gøre, for at kunderne kan bruge det såkaldte skattetjek – og hvad vi forventer, vores kunder kan få ud af det til gengæld.
Vi forventer ikke, at vores kunder – der allerede anvender vores assistance i forbindelse med moms og skat i et eller andet omfang – umiddelbart skal have penge tilbage fra SKAT eller betale mere til SKAT.
Hvad er så virksomhedens fordele?
Det anføres i aftalen med SKAT, at der er seks områder, der tilskynder vores kunder til at gøre brug af et moms- og skattetjek. Disse områder er:
Fremskyndet ligning
SKAT vil – hvis det er muligt – foretage en eventuel ligning (kontrol af det indberettede) inden for et år. Det betyder, at man får en hurtig afgørelse, og at man ikke i flere år skal afvente SKATs afgørelse.
Ændret kontrolindsats
SKAT antager på forhånd, at de virksomheder, der er tilmeldt ordningen for moms- og skattetjek, har færre fejl i deres momsangivelser og selvangivelser end de virksomheder, der ikke er tilmeldt.
Derfor vil SKAT koncentrere indsatsen mere om de virksomheder, der ikke deltager – men dette udelukker ikke, at de tilmeldte virksomheder helt undgår kontrol. Hvis man alligevel udtages til kontrol, vil kontrollen tage højde for, at man er tilmeldt.
Særlig hotline hos SKAT
De deltagende virksomheder vil få en særlig adgang til at kontakte SKAT telefonisk med tekniske spørgsmål om eksempelvis indberetning. Herudover kan der ad denne kanal hele tiden opnås klarhed over, hvor langt en eventuel sagsbehandling er i processen.
Man kan ”skilte” med ordningen
Hvis man deltager, er der mulighed for at blive optaget på en offentligt tilgængelig liste. Her vil eksempelvis samhandelspartnere kunne se, om en given virksomhed er medspiller i moms- og skattetjekket.
Blidere rykkerprocedure
Deltagere i ordningen vil blive kontaktet telefonisk, hvis man har glemt at indberette til tiden eller at betale til tiden. Dette skyldes, at SKAT for deltagernes vedkommende vil antage, at forglemmelsen skyldes en simpel fejl eller misforståelse. I stedet for en standardrykker vil man blive betjent af et levende skattevæsen.
SKAT ringer og fortæller, hvad de vil gøre i en sag
Har man en verserende sag, vil SKAT under visse omstændigheder ringe skatteyderen op og forklare, hvilken afgørelse SKAT vil træffe – og hvorfor de vil gøre det. For så vidt angår vores kunder, vil vi antage, at dette ikke er så væsentligt, idet vi typisk er med som rådgiver i disse tilfælde.
Den anden side af medaljen
For at kunne deltage i forsøgsordningen, skal virksomheden have en aftale om, at en udenforstående med de nødvendige regnskabs- og skattekompetencer udfører nogle kontrolhandlinger og afgiver en erklæring herom.
Som statsautoriserede revisorer er vi godkendt til at udføre moms- og skattetjekket, og vi er i den forbindelse forpligtet til at følge retningslinjerne for arbejdet og erklæringen. Arbejdshandlingerne er beskrevet på SKATs hjemmesidewww.skat.dk/momsskattetjekog udgøres af en liste på 4½ side.
Ud over de anførte handlinger og afgivelse af erklæringen skal vi assistere med udarbejdelse af bilag til selvangivelsen, og vi skal sørge for, at fundne fejl rettes. Vores arbejde vil antageligvis også blive kontrolleret ved stikprøver fra SKATs side, ikke mindst under indtryk af, at det er en forsøgsordning.
Hvordan kommer vi videre?
Vi vil i alle de tilfælde, hvor vi finder det relevant, selv kontakte vores kunder om muligheden for at deltage i moms- og skattetjekket. Dette vil oftest ske, i takt med at vi skal assistere med årsregnskabet for 2017, men det kan også ske tidligere.
Det vigtige er at få slået fast, hvad vi gennem vores normale assistance allerede udfører af kontrolhandlinger, der ligger bag moms- og skattetjekket – og hvad en deltagelse måtte medføre af eventuelt ekstraarbejde og dermed udgifter for vores kunder.
I den sidste ende skal fordele og ulemper afvejes, og det hjælper vi selvfølgelig med.