Hvad dækker forpligtelser over?
Jf. Årsregnskabsloven er forpligtelser pligter for virksomheden, som er opstået på baggrund af tidligere begivenheder, og hvor indfrielsen heraf må forventes at medføre en fremtidig betaling.
Eksempler på forpligtelser:
- Bank- og leverandørgæld
- Moms, skat og øvrige afgifter
- Leasing- og lejeaftaler
- Garantier, retssager og andre hensættelser.
Når din virksomhed optager lån i et kredit- eller pengeinstitut, køber varer og ydelser på kredit hos en leverandør eller skal afregne moms til Skattestyrelsen, er der sjældent tvivl om, at hvis disse ikke er betalt på balancedagen, skal beløbene indregnes i årsregnskabet. Denne type forpligtelser præsenteres som gældsforpligtelser i balancen. Gældsforpligtelser opdeles i henholdsvis lang- og kortfristet gæld afhængig af, om den forfalder inden for eller senere end 1 år.
Der er desuden 2 andre kategorier af forpligtelser:
- Hensatte forpligtelser
- Eventualforpligtelser
Ved hensatte forpligtelser er du ikke i tvivl om, at der eksisterer en forpligtelse for virksomheden, men det præcise beløb eller tidspunktet for forpligtelsens forfald er usikkert. Dette kunne fx være en hensat garantiforpligtelse, som knytter sig udført arbejde eller udskudt skat.
Der er endnu større usikkerhed knyttet til eventualforpligtelser. En gruppe af eventualforpligtelser er kendetegnet ved at være krav eller potentielle krav, som ikke med sikkerhed skal indfries. Fx kan det være stillede kautioner eller en påbegyndt retssag, hvor dommen ikke er afsagt endnu. Eventualforpligtelser omfatter også leje- og leasingforpligtelser, forpligtelser over for andre koncernselskaber og andre kontraktlige forpligtelser.
Oplysning i årsregnskabet
Regnskabsbrugernes vurdering af virksomhedens soliditet og evne til at fortsætte driften kræver naturligt, at alle forpligtelser indregnes i balancen, når:
- forpligtelsen eksisterer på balancedagen.
- det er sandsynligt, at forpligtelsen skal betales.
- virksomheden kan opgøre et beløb (forpligtelsen) pålideligt.
Derfor indregnes gældsforpligtelser og hensatte forpligtelser i årsregnskabet.
Eventualforpligtelserne er, som nævnt, kendetegnet ved væsentlig usikkerhed om en eller alle kriterier. Det er relevant for regnskabsbrugerne at få oplysninger om eventualforpligtelser, der påhviler virksomheden, idet virksomheden muligvis skal foretage betaling i fremtiden. På grund af den væsentlige usikkerhed om den tids- og beløbsmæssige horisont, skal eventualforpligtelser kun oplyses i en note – så vidt muligt med beløbsangivelse.
Hvor præcise er dine tal?
Almindelig gæld er rimelig enkel, da det som hovedregel er det beløb, virksomheden skylder, fx en leverandørfaktura.
Hensatte forpligtelser er et skøn, som virksomhedens medarbejdere og i sidste ende ledelse laver på baggrund af viden og tilgængelige oplysninger. Det er vigtigt, at skønnet er realistisk, dokumenteret og tager højde for usikkerhederne. Husk, at virksomheden skal vurdere hensatte forpligtelser årligt, så de på balancedagen afspejler det bedste skøn over forpligtelsens størrelse.
Det kigger revisor på
Revisors opgave er at afgive en erklæring på årsrapporten, og hvis denne omfatter enten revision eller udvidet gennemgang, skal revisor erklære sig om, hvorvidt årsregnskabet givet et retvisende billede eller på godt dansk, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl og mangler.
Revisor forholder sig derfor til indregnede og ikke-indregnede forpligtelser. I praksis vil følgende ofte være i fokus:
- Manglende eller undervurderede hensættelser
- For optimistiske skøn
- Forkert klassificering af gæld
- Mangelfulde noteoplysninger.
Indregning og præsentation af forpligtelser er vigtige for regnskabsbrugernes vurdering, herunder både kreditvurdering og tillid til regnskabet. Du kan bidrage til et korrekt årsregnskab ved at vurdere, om du har identificeret alle forpligtelser – også de usikre. Om dine skøn er underbygget og realistiske. Om du har forsynet revisor med alle nødvendige oplysninger for vurdering af, om noterne i årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens risici.
Ræk ud til din revisor
Det er særligt hensatte forpligtelser og i særdeleshed eventualforpligtelser, som kan være komplekse at kategorisere og opgøre. I praksis kan det nemlig være vanskeligt at vurdere, hvornår forpligtelsen befinder sig i den ene eller anden kategori.
En korrekt kategorisering er afgørende for årsregnskabet. Din revisor står til rådighed for en nærmere drøftelse af virksomhedens forpligtelser og den regnskabsmæssige håndtering.
Udskydelse, omfang og konsekvens
Vedtagelsen af ændringsloven medfører, at store virksomheder i regnskabsklasse C (Det vil sige virksomheder, der overskrider to på hinanden følgende år 2 af følgende størrelser: en balancesum på 195 mio. kr., en nettoomsætning på 391 mio.kr. eller 250 ansatte) først skal rapportere om bæredygtighed efter bæredygtighedsdirektivet fra regnskabsår, der begynder 1. januar 2027 eller senere. Omfanget af rapporteringspligtige virksomheder er samtidig yderligere blevet reduceret, idet EU-Parlamentet den 16. december 2025 vedtog at kun virksomheder med mere end 1000 ansatte og samtidig har mindst 450 millioner EUR. i nettoomsætning fra 2027 omfattes af kravet om bæredygtighedsrapportering. Bemærk, at opgørelsen af disse størrelser foretages og skal vurderes pr. balancedag og IKKE på baggrund af to på hinanden følgende år, som ellers er almindeligt kendt i ÅRL. Denne lempelse vil også blive implementeret i ÅRL – antagelig i 2. halvår 2026. Udskydelsen i medfør af "stop the clock"-direktivet betyder, at store virksomheder i regnskabsklasse C fortsat skal udarbejde en redegørelse for samfundsansvar efter de regler der var gældende i ÅRL § 99 a fra 2018, indtil virksomhederne eventuelt på et senere tidspunkt vil blive omfattet af bæredygtighedsrapportering efter bæredygtighedsdirektivet. Hvis virksomheden ligger under 1000 ansatte eller 450 millioner EUR. i nettoomsætning skal disse fortsat alene udarbejde en redegørelse for samfundsansvar.Afregistrering af eventuelt valgt bæredygtighedsrevisor
I konsekvens af, at en række virksomheder allerede har valgt en revisor til at skulle afgive erklæring om virksomhedens bæredygtighedsrapportering, er der samtidig med ændringsloven vedtaget en midlertidig overgangsbestemmelse. Denne overgangsbestemmelse giver mulighed for at afsætte og afregistrere revisor uden særskilt beslutning af virksomhedens generalforsamlingen, og uden at der skal vedlægges en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør ved afregistrering af denne i erhvervsstyrelsens it-system. Overgangsordningen finder alene anvendelse fra lovens ikrafttræden 31. december 2025 og frem til afholdelsen af virksomhedens førstkommende ordinære generalforsamling. Efter virksomhedens førstkommende ordinære generalforsamling skal beslutning om at afsætte en valgt revisor træffes af generalforsamlingen. Desuden skal en anmeldelse om afregistrering af revisor før hvervets udløb vedlægges en forklaring på årsagen.VSME-standarden
I forbindelsen vedtagelsen af videreførelsen af ÅRL § 99 a fra 2018 blev, der samtidig åbnet op, at virksomheder kan anvende den frivillige bæredygtighedsstandard (VSME-standarden) til at opfylde kravet om redegørelse om samfundsansvar på linje med øvrige internationale retningslinjer og standarder som fx FN Global Compact. Rapportering efter VSME-standarden skal fortsat skulle leve op til ÅRL’s krav til redegørelse for samfundsansvar, herunder indholdsmæssigt opfylde oplysningskravene i ÅRL § 99 a fra 2018. Dette betyder, at der, som supplement til rapportering efter VSME-standarden, skal gives yderligere oplysninger om virksomhedens politikker herunder risici på omtalen af områderne for miljø, sociale forhold og medarbejderforhold, menneskerettigheder samt antikorruption og bestikkelse.Øvrige mindre ændringer
Ændringsloven udskyder desuden kravet i ÅRL § 99 om at virksomhederne i ledelsesberetningen skal medtage oplysninger om immaterielle nøgleressourcer og redegøre for, hvordan virksomhedens forretningsmodel grundlæggende afhænger af sådanne immaterielle nøgleressourcer, og hvorledes disse ressourcer er en kilde til værdiskabelse for virksomheden. Det betyder, at kravet om oplysninger om immaterielle nøgleressourcer først træder i kraft for store virksomheder i regnskabsklasse C for regnskabsår, der begynder i 2027 eller senere.Først blev omfattende krav implementeret, derefter blev det forventet, at antallet af omfattede virksomheder ville blive markant reduceret, samtidig med at tidspunktet for den første rapportering blev udskudt. Derudover ses der nu også på at reducere selve indholdet af rapporteringen for de virksomheder, der fortsat skal rapportere.
Udviklingen af rygter og forventninger til ændringer og faktiske ændringer er sket hurtigt.Mange virksomheder har derfor haft svært ved at navigere i, hvad der på den ene side gælder, og hvad der på den anden side forventes at blive en realitet, når forholdene er behandlet i både EU og Folketinget.
Vedtagne lovændringer
I skrivende stund, og med de seneste ændringer til årsregnskabsloven i december 2025 og februar 2026, skal store danske virksomheder (regnskabsklasse C, stor) rapportere efter CSRD fra 2027 (tidligere 2025). Børsnoterede virksomheder, der tidligere har været omfattet af rapporteringskrav, skal ligeledes først rapportere efter CSRD fra 2027, hvis de ikke har mere end 1.000 ansatte eller en nettoomsætning på 450 mio. EUR.
Forventet ændring til omfattede virksomheder
Pt. er førstegangsrapporteringen for store danske virksomheder udskudt fra 2025 til 2027. Det forventes derudover, at omfanget af virksomheder ændres markant, så antallet af rapporteringspligtige reduceres betragteligt. Der er p.t. igangværende trilogforhandlinger mellem de 3 EU-instanser om indholdet af de endelige størrelsesgrænser. Alle forslag peger dog på, at virksomheder fremover alene vil være omfattet, hvis de har mere end 1.000 medarbejdere i gennemsnit, samtidig med at grænser for omsætning og eventuelt balancesum overskrides.
Når man ikke rapporterer efter CSRD
For virksomheder, der tidligere forventede at blive omfattet af CSRD, men som nu falder uden for gruppen af omfattede virksomheder, gælder fortsat de eksisterende krav i årsregnskabslovens § 99 a om redegørelse for samfundsansvar. Redegørelsen indgår som en del af ledelsesberetningen og er omfattet af revisors almindelige udtalelse, men uden en særskilt erklæring med sikkerhed.
Virksomheder, der allerede var gået i gang med CSRD-forberedelser, eller som i øvrigt kan have kommerciel interesse i bæredygtighedsrapportering, kan fortsat have værdi af en tilpasset tilgang til området. Mange vælger eksempelvis at videreføre elementer af CSRD-tilgangen i deres rapportering efter § 99 a eller anvende frivillige standarder som VSME. Samtidig har EFRAG arbejdet på at reducere og forenkle ESRS-standarderne, hvilket gør rammeværket mere overskueligt end i den oprindelige version.
Selvom flere virksomheder altså midlertidigt fritages for de mest omfattende rapporteringskrav, er ESG fortsat et område i udvikling. For mange virksomheder vil arbejdet med bæredygtighedsdata, governance og transparens derfor fortsat være relevant – både i forhold til investorer, finansielle samarbejdspartnere og øvrige interessenter.
Kontakt din revisor, hvis du er i tvivl om, hvordan din virksomhed påvirkes, eller du er blevet mødt af krav om ESG-rapportering fra fx banker eller kunder.
Selvom Skattestyrelsen modtager mange af de relevante oplysninger direkte fra hhv. banker, realkreditinstitutter, arbejdsgivere mv., er det altid vigtigt at kontrollere, om årsopgørelsen har medtaget de korrekte beløb.
Udover et fokus på de oplysninger, som årsopgørelsen har med, er det derudover vigtigt at fokusere på de oplysninger, der ikke automatisk medtages på årsopgørelsen. Det er nemlig dig som borger, der har pligten til at indberette disse.
Vi har nedenfor opridset de oftest forekommende glemte fradrag. Oplistningen er ikke udtømmende, og der kan derfor være yderligere relevante forhold.
Kørselsfradrag
Siden 2021 har befordringsfradraget ikke automatisk været medtaget på årsopgørelsen. Der kan for indkomståret 2025 beregnes kørselsfradrag for den del af kørslen, der overstiger en daglig kørsel på 24 km med 2,23 kr. indtil 120 km. I yderkommuner udgør fradraget dog 2,47 kr. pr. km.
For kørsel over 120 km falder fradraget til 1,12 kr., dog undtaget personer med bopæl i yderkommuner, der fortsat kan beregne befordringsfradrag med en sats på 2,47 kr. pr. km.
Derudover kan der beregnes fradrag for eventuel broafgift med en sats, der afhænger af, hvilken bro der krydses i forbindelse med kørsel mellem hjem og arbejde.
Befordringsfradraget samt fradrag for krydsning af fx Storebæltsbroen gælder også, hvis transporten sker med offentlige transportmidler (tog eller bus).
Rejsefradrag
Rejser du i forbindelse med dit arbejde, og er du væk min. 24 timer fra din bopæl samt overnatter uden for hjemmet, kan du få fradrag for kost, logi og småfornødenheder, hvis din arbejdsgiver – vel at mærke – ikke dækker disse for dig eller udbetaler skattefri godtgørelse.
Særlig interessant er fradraget til småfornødenheder ved sådanne rejser (fx en kop kaffe, avis mv.). Her kan der opnås et fradrag på 149,25 kr. pr. døgn rejsen varer, dog højst 32.800 kr. for hele 2025.
Fradraget gives naturligvis kun, hvis arbejdsgiveren ikke dækker disse udgifter. Herudover skal rejseaktiviteten kunne dokumenteres. Men udgør fradraget fx 3.000 kr., medfører det ca. 780 kr. mindre i skattebetaling.
Håndværker- og servicefradrag
Håndværkerfradraget blev genindført pr. 1. januar 2025, og det maksimale fradrag pr. person udgør 8.600 kr. Det er som hidtil kun udgiften til arbejdsløn inklusive moms, der kan fratrækkes. Fradraget gælder kun for håndværksydelser med et grønt formål og dækker følgende 4 hovedgrupper:
- Isolering eller udskiftning af vinduer og yderdøre
- Reparation og forbedring af skorsten, afmontering af eksisterende brændeovn, afløb, dræn og radonsikring
- Arbejde på solceller, hustandsvindmøller og solfangere
- Forbedring af varme-, køling og ventilationsanlæg.
Servicefradrag for arbejdsløn udgør i 2025 maksimalt 17.500 kr. pr. person. Fradraget gælder bl.a. for følgende ydelser:
- Rengøring og vinduespudsning
- Børnepasning
- Havearbejde, herunder anlæg af ny græsplæne, belægningsarbejde, fliserensning og rensning af tagrender
- Installation af tyverialarm
- Reparation af hårde hvidevarer.
Der skal foreligge en specificeret faktura og foretages indberetning af arbejdsløn med angivelse af virksomhedens CVR nr. Er arbejdet udført af en privatperson, skal dette kunne dokumenteres ved en skriftlig erklæring. Det er et krav, at betalingen er gennemført elektronisk.
Skat af aktier
Opgørelsen af tab og fortjenester ved salg af værdipapirer kan være fejlbehæftet, hvorfor grundlaget for opgørelsen bør kontrolleres. Der skal særligt være opmærksomhed på anskaffelser før 2010, hvor de oprindelige anskaffelser ikke blev indberettet til Skattestyrelsen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at opdatere værdipapirmodulet i skattemappen, så grundlaget fremover er opdateret.
Tab på aktier, der er optaget til handel, og investeringsbeviser kan kun modregnes i andre gevinster mv., hvis Skattestyrelsen rettidigt har fået oplysninger om købene. Dette vil særligt være relevant, hvis der er tale om værdipapirer i et udenlandsk depot, hvor depotbestyreren ikke automatisk indberetter til Skattestyrelsen.
Låneomkostninger
Man skal selv sørge for at indberette fradrag for udgifter som garantiprovision og lignende, når de er betalt i forbindelse med belåning af fast ejendom, da disse ikke registreres automatisk. Derudover kan stiftelsesprovisioner og andre engangsudgifter ved optagelse af lån fratrækkes, hvis låneaftalen har en løbetid på under 2 år.
Kryptovaluta
Ved handel med kryptovaluta gælder særlige regler for, hvordan handlerne skal opgøres. Gevinst og tab beregnes som forskellen mellem købspris og salgspris. Du skal som udgangspunkt beregne gevinst og tab efter FIFO-princippet (First In First Out).
Gevinster fra handel med kryptovaluta beskattes som personlig indkomst, dog uden arbejdsmarkedsbidraget på 8 %. Den endelige skat afhænger af din samlede indkomstsammensætning, og en gevinst på kryptovaluta kan i visse tilfælde medføre en samlet skatteprocent på op til cirka 53 %.
Tab kan fradrages, men fradraget er begrænset — du får et fradrag svarende til 26 % af dit dokumenterede tab.
Indkomst ved deleøkonomi
Hvis der udlejes private ejendele mv., skal indtægten som udgangspunkt selvangives. Dette gælder fx værelsesudlejning eller udlejning af fritidsbolig. Er udlejning foretaget via en digital platform, modtager Skattestyrelsen oplysninger om udlejning, og det skattepligtige beløb vil derfor automatisk blive medregnet til den skattepligtige indkomst.
Er udlejning ikke foretaget gennem en digital platform, der automatisk indberetter, skal beløbet medregnes efter enten den skematiske eller den regnskabsmæssige metode og indberettes.
Udland
Er der indkomst fra udlandet, hvor der er betalt skat til udlandet, skal der beregnes lempelse. Dette beregnes ikke automatisk. Dette gælder både, når der er tale om ejendomme beliggende i udlandet eller anden indkomst, der både beskattes i Danmark og udlandet.
Der skal betales dansk ejendomsværdiskat af en ejendom i udlandet på samme måde, som hvis du ejer en dansk ejendom. Der beregnes ejendomsværdiskat for ejendomme, der er til rådighed for ejeren, når ejendommen ikke er en egentlig udlejningsejendom/erhvervsejendom.
Beløbets størrelse afhænger af ejendommens handelsværdi. Da der i udlandet ikke findes en offentlig ejendomsvurdering, der kan bruges i beregningen, skal beregning foretages på baggrund af en handelsværdi, der opgøres efter særlige regler. Derfor skal du selv beregne en handelsværdi ud fra købsprisen på din ejendom. Handelsværdien skal fra og med indkomståret 2025 genberegnes og oplyses hvert andet år.
Ratepensionen
Indbetalinger til en ratepension giver fradrag, men kun op til det årlige maksimum. I 2025 var loftet 65.500 kr. Indbetaler man mere end dette beløb, får man ikke fradrag for den overskydende del.
Hvis man har indbetalt for meget, fremgår det på forsiden af årsopgørelsen. I så fald skal man kontakte sin bank eller sit pensionsselskab for at få det overskydende beløb overført til en livsvarig pension, så man kan få fradrag eller få beløbet udbetalt.
Restskat 2025
Ved betaling af restskat beregnes der fra den 1. januar 2026 en dag‑til‑dag‑rente på 3,7 %. Da renten ikke er fradragsberettiget, er den reelle udgift højere.
Ved betaling af restskat efter den 1. juli 2026 pålægges der et yderligere fast tillæg på 2 %, som lægges oven i rentesatsen på 3,7 %. Da renten ikke er fradragsberettiget, svarer den reelle rente til ca. 8,5 %, og det anbefales derfor at indbetale restskatten hurtigst muligt.
Restskat på op til 24.000 kr. med en rente på 5,7 % indregnes i forskudsskatten for indkomståret 2027, hvis restskatten ikke indbetales. Eventuel restskat derudover vil blive opkrævet i 3 rater i august, september og oktober 2026.
Hvad så nu?
Beregning af skat og ændring af årsopgørelsen kan virke som en uoverskuelig opgave. Ikke desto mindre kan besværet være godt givet ud, hvis det kan gøre en eventuel restskat mindre eller den overskydende skat større.
Synes opgaven at være for uoverskuelig, er det anbefalingen at række ud til din lokale revisor for kompetent assistance.