Kategori: Faglig viden

Hvorfor betale frivilligt?

Når selskaber betaler selskabsskat, sker det normalt i 2 rater – i marts og november. Særligt fristen i november plejer at være genstand for flere forskellige overvejelser omkring selskabets forventede resultat for 2025, samt hvorvidt der skal foretages en frivillig indbetaling af acontoskat her. Siden november er der selvsagt gået nogle måneder, og selskaber med kalenderåret som regnskabsår har forventeligt nu et bedre overblik over resultatet for 2025.

Viser det sig, at der er tjent mere end forventet – både generelt men også i forhold til forventningen tilbage i november 2025– vil dette resultere i en restskat, som yderligere bliver tillagt et rentetillæg.

Rentetillægget til restskatten udgør 6,6 % – og det er ikke fradragsberettiget…

…men en frivillig indbetaling af acontoskat pr. 1. februar 2026 sker dog heller ikke uden et rentetillæg. Rentetillægget udgør dog kun 1,3 %, og det kan derfor give god mening at overveje, hvorvidt der skal foretages en frivillig indbetaling pr. 1. februar 2026 for at opnå en rentebesparelse.

Er det besværet værd?

Det er altid den vanskelige overvejelse, som skal gøres, men en frivillig indbetaling kan være en fordel, hvis:

• der forventes en højere skat (ofte væsentligt højere) end de ordinære rater dækker.
• selskabet har overskudslikviditet eller lav lånerente (det måles i forhold til rentetillægget på skatten).
• der er et ønske om at undgå unødvendige ekstraomkostninger (i dette tilfælde ej fradragsberettigede).
  
  

Sådan gør du:

1. Opgør årets foreløbige resultat – har selskabet tjent mere end ventet?
2. Beregn, hvor meget der mangler at blive betalt i skat.
3. Indberet den frivillige betaling i TastSelv Erhverv.
4. Overfør beløbet senest 1. februar 2026.
   
   

OBS: Indberetning senest 1. februar 2026 er ekstremt vigtig, hvis man ønsker at gøre brug af muligheden for frivillig indbetaling. Sker indberetningen for sent, er løbet kørt. Indberet derfor først og inden for fristen, og betal bagefter.

Skal/Skal ikke?

Frivillig acontoskat er en enkel måde at undgå at betale unødige renter, men der er sjældent et entydigt svar på, om det er hensigtsmæssigt eller ej. Derfor afhænger det altid af de konkrete forhold i det enkelte selskab. Det er derfor en anbefaling, at du rækker ud til din revisor for en nærmere drøftelse af, hvorvidt en frivillig indbetaling pr. 1. februar 2026 er hensigtsmæssig for dig.

Husk blot, at fristen nærmer sig med hastige skridt.

En række beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen reguleres hvert år.

For at sikre dig et overblik har vi lavet en oversigt over de mest relevante beløbsgrænser, der reguleres:

• Den kendte topskat for 2025 og tidligere år erstattes fra og med 2026 af en ny mellemskat, topskat og top-topskat.
  • Mellemskatten udgør 7,5 %. Beregningsgrundlaget er den personlige indkomst efter AM-bidrag med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 55.000 kr. Der skal betales mellemskat af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger 641.200 kr. Ægtefællers nettokapitalindkomst opgøres under ét, og bundfradraget udgør 2 x 55.000 kr.
    • Skatteloftet udgør 44,57 % ekskl. AM-bidrag og kirkeskat.
  • Topskatten udgør 7,5 % og skal betales af den del af den personlige indkomst efter AM-bidrag, der overstiger 777.900 kr.
    • Skatteloftet udgør 52,07 % ekskl. AM-bidrag og kirkeskat.
  • Top-topskatten udgør 5,0 % og skal betales af den del af den personlige indkomst efter AM-bidrag, der overstiger 2.592.700 kr.
    • Skatteloftet udgør 57,07 % ekskl. AM-bidrag og kirkeskat.

• Skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst udgør 42 % i såvel 2025 som i 2026 og betales af den del af nettokapitalindkomsten, der overstiger et bundfradrag, som i 2025 udgør 52.400 kr. og 55.000 kr. i 2026. For ægtefæller beregnes nettokapitalindkomsten under ét, og der gives et dobbelt bundfradrag.

• Fra og med 2026 er der indført et ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, som gives i 2 år forud for det år, hvor personen når folkepensionsalderen. Personer, der når folkepensionsalderen i 2026, får derfor ikke fradraget. Fradraget beregnes ligesom de øvrige beskæftigelsesfradrag som en procentdel af arbejdsindkomsten efter fradrag af pensionsindbetalinger. I 2026 beregnes fradraget med 1,4 % og kan maksimalt udgøre 6.100 kr.
  • Ifølge finanslovsaftalen forhøjes fradraget i 2026 til 8,5 %, dog maksimalt 37.000 kr., og perioden for det ekstra fradrag udvides fra 2 til 5 år.

• Det såkaldte grønne håndværkerfradrag omfatter fx lønudgifter til energibesparende foranstaltninger, energiforsyning og klimasikring.

• Servicefradrag omfatter foruden rengøring, havearbejde mv. også anlæg af græsplæne, rensning af tagrender, snerydning og installation af tyverialarm. I 2025-2027 kan der desuden fås fradrag for lønudgifter til reparation af hårde hvidevarer.

Beskrivelse	2025	2026
Topskattegrænse	611.800 kr.	Se ovenfor
Personfradrag	51.600 kr.	51.600 kr.
Max. alm. beskæftigelsesfradrag	55.600 kr.	63.300 kr.
Max. ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere	48.300 kr.	50.600 kr.
Maksimalt rejsefradrag	32.800 kr.	34.400 kr.
Progressionsgrænse for aktieindkomst	67.500 kr.	79.400 kr.
Loft for indskud på aktiesparekonto	166.200 kr.	174.200 kr.
Bundfradrag ved udlejning af fritidsbolig via indberetningspligtig platform	47.900 kr.	50.200 kr.
Bundfradrag ved værelsesudlejning mv. via indberetningspligtig platform	33.500 kr.	35.100 kr.
Max. fradrag for udgifter til arbejdsløn - serviceydelser	17.500 kr.	18.300 kr.
Max. fradrag for udgifter til arbejdsløn - grønt håndværkerfradrag	8.600 kr.	9.000 kr.
Progressionsgrænse for ejendomsværdiskat	9.200.000 kr.	9.007.000 kr.
Indregningsgrænse for restskat	24.000 kr.	25.200 kr.
Bundfradrag ved gaveafgift	76.900 kr.	80.600 kr.
Bundfradrag ved gaveafgift, svigerbørn	26.900 kr.	28.200 kr.
Skattepligtigt beløb fri telefon	3.300 kr.	3.500 kr.
Beløbsgrænse for straksafskrivning af småaktiver mv. og fradrag for restsaldo	34.400 kr.	36.000 kr.
Skattefri kørselsgodtgørelse: Egen bil eller motorcykel indtil 20.000 km/år/arbejdsgiver Egen bil eller motorcykel over 20.000 km/år/arbejdsgiver	3,81 kr./km 2,23 kr./km	3,94 kr./km 2,28 kr./km

Restskat

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:

• Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2026, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
• Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2026, skal der betales en dag til dag-rente
• Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2026, skal der betales et procenttillæg.

Betaling inden nytår

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.

Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2026 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2026 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.

Betaling i perioden 1. januar 2026 – 1. juli 2026

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2026 – 1. juli 2026 skal der betales en dag til dag-rente på 3,7 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Betales restskatten den 30. januar 2026, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat f.eks. 100.000 kr., beregnes renten således:

100.000 kr. x 3,7 % x 30/365 = 304 kr.

Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2026.

Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2026

Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2026, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 5,7 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Hvis restskatten f.eks. udgør 74.000 kr., indregnes 24.000 kr. med tillæg af 5,7 % eller i alt 25.368 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2027. Den resterende restskat på 50.000 kr. med tillæg af 5,7 % eller i alt 52.850 kr. opkræves fordelt på 3 rater normalt i august, september og oktober 2026.

AM-bidrag

AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.

Overskydende skat

Ved udbetaling af overskydende skat for indkomståret 2025 fås ikke et tillæg, da dette er beregnet til 0 %.

Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.

Skattestyrelsen påbegynder normalt udbetaling af overskydende skat medio/ultimo april 2026.

Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den ”udvidede selvangivelse”, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.

I denne artikel vil vi forklare udsagnet: ”Budgettet er ikke et regneark, det er et ledelsesværktøj”.

Artiklen følges op af 2 artikler om budgetter i iværksættervirksomheder, som sætter fokus på formålet med og de særlige udfordringer ved budgetter i iværksættervirksomheder.

Et budget er et ledelsesværktøj. Det hjælper med at konkretisere ledelsens strategi og giver et fast grundlag for opfølgning og styring.

Samtidig er budgettet et godt værktøj til formidling til virksomhedens interessenter som for eksempel ejere, medarbejdere, bank og potentielle investorer. Budgettet viser både interessenterne, hvad ledelsens plan for virksomheden er, og hvordan planen forventes gennemført økonomisk.

Budgettets indhold

Et budget består typisk af 3 dele, der alle hænger sammen:

• Resultatbudget
• Likviditetsbudget
• Balancebudget

Resultatbudgettet viser den forventede indtjening for perioden baseret på udviklingen i virksomhedens omsætning og omkostninger. Likviditetsbudgettet viser udviklingen i virksomhedens likviditet i perioden baseret på ledelsens forventning til kredittider til/fra kunder og leverandører, ydelsesforløb på lån, hyppigheden af lønudbetalinger samt betalinger til offentlige myndigheder. Balancebudgettet viser balancens poster, herunder pengebinding i f.eks. varelager og tilgodehavender, og forventet likviditetsberedskab i form af indestående og gæld ved periodeafslutning.

Pålideligheden af et budget afhænger dels af ledelsens evne til at opstille forventninger til udvikling i omsætning, omkostninger, opnåede kredittider m.v. og dels af udefrakommende forhold, som ledelsen muligvis ikke kan forudsige og dermed ikke indarbejde i budgetterne. For eksempel vil ledelsen ofte ikke have mulighed for at forudsige øgede omkostninger til drift og indkøb af varer grundet stigning i pris på el, varme og brændstof.

For at øge pålideligheden af budgettet bør dette suppleres med en beskrivelse af de væsentlige budgetforudsætninger. Budgetforudsætningerne beskriver de forventninger til afsætning, salgspriser, omkostninger, kredittider m.v., som ledelsen har lagt til grund for det udarbejdede budget. Budgetforudsætningerne hjælper dermed modtageren med at forstå budgettet samt formidle ledelsens konkrete planer for efterlevelse af strategien for den konkrete periode.

Resultatbudgettet kan se fint ud, men likviditeten kan stadig være udfordret, f.eks. grundet aktivitetsnedgang, vigende indtjening, øgede pengebindinger og/eller anlægsinvesteringer. Derfor bør de 3 budgetter altid udarbejdes i en sammenhæng og også indgå i det samlede budget.

Budgettet som styringsværktøj

Et budget giver indsigt i virksomhedens forventede økonomiske udvikling. De enkelte budgetelementer giver mere specifikt indsigt i ledelsens strategi og planer for budgetperioden. Nogle af de vigtigste informationer fra budgetterne er vist i figuren herunder.

Budgetterne skal ikke blot udarbejdes for så at blive lagt i skuffen. Budgetterne skal udarbejdes for at blive brugt som styringsredskab i virksomheden.

Resultatbudgettet giver mulighed for – på et overordnet eller detaljeret niveau – at følge op på aktivitetsniveau og indtjening. Hyppig opfølgning, f.eks. kvartals- eller månedsvis, giver dermed ledelsen mulighed for hurtigere at tilpasse virksomheden til de forhold, som påvirker den realiserede indtjening positivt eller negativt.

Likviditetsbudgettet giver ofte mening at følge op på med korte intervaller, særligt såfremt virksomheden er udfordret på likviditeten.

Opfølgning i forhold til balancebudgettet kan ske med længere interval og vil vise, hvordan virksomhedens pengebinding har udviklet sig. En øget pengebinding i f.eks. varelager eller tilgodehavender kan betyde et behov for større fokus på koordinering af indkøb og salg henholdsvis debitoropfølgning.

En tommelfingerregel er, at hvis ledelsen har begrænsede ressourcer, så bør likviditetsopfølgning prioriteres. Likviditetsoverblikket vil ofte vise de første sygdomstegn. Også opfølgning på resultat- og balancebudget vil herefter hjælpe ledelsen til at stille ”diagnosen”.

Afslutning

Et gennemarbejdet budget gør strategien konkret, styrker dialogen med bl.a. banken og giver et bedre grundlag for ledelsen at styre virksomheden efter. Hvis du ønsker sparring omkring budgetudarbejdelse og -opfølgning, så tag fat i din revisor.

Denne artikel efterfølges af 2 artikler, som uddyber styrken ved budgetter også i iværksættervirksomheder.

Der er fra og med 1.1.2025 indført friere rammer for investering af pensionsmidler i unoterede aktier. Således kan man nu investere op til 25 % (mod tidligere 20 %) af depotværdien i unoterede aktier op til en samlet depotværdi på 2 mio. kroner. For depotværdier over 2 mio. kroner er der ikke nogen grænse for, hvor stor en andel man kan investere i unoterede aktier. Grænserne gælder på hvert investeringstidspunkt.

De tidligere regler om, at grænsen udgør 50 % for den del af værdien af depotet, som ligger mellem 2 og 4 mio. kroner, og 75 % for den del, som overstiger 4 mio. kroner, gælder ikke længere.

Minimumsinvesteringen er reduceret fra 100.000 kr. til 50.000 kr., og man kan højst investere 20 % af værdien i ét selskab, ligesom det gælder for noterede aktier. For at bruge reglerne kræver det en opsparing på mindst 200.000 kr. i samme pengeinstitut.

Muligheden for at investere pensionsmidler i unoterede selskaber er ikke mindst relevant for iværksættere, direktører og andre ansatte, som ejer en mindre ejerandel i virksomheden samt for deres familie, hvis de bliver tilbudt muligheden for at medinvestere.

Man må ikke være eller blive hovedaktionær i selskabet. Derfor skal ejerandelen holdes under 25 %. Kapitalandele, som man har købt privat eller gennem et selskab, man kontrollerer, tæller også med. Det samme gælder aktier ejet af nærtstående, herunder af ægtefælle, forældre og børn.

En af årsagerne til, at denne mulighed er blevet mere og mere relevant, er, at en voksende andel af danskerne efterhånden har en pensionsopsparing, og en større og større del af familiernes likviditet er bundet i disse. Udviklingen i de private danske pensionsformuer har medført en helt ny struktur i den måde, som danskernes formue er fordelt på, og hermed hvor stor en del der er til rådighed for investeringer foretaget for frie midler.

Historisk set skyldes dette især indførelse af arbejdsmarkedspensioner, dvs. pensionsordninger etableret på baggrund af et ansættelsesforhold.

Arbejdsmarkedspensioner

Fra 1849 og frem til første halvdel af 1900-tallet, hvor nogle enkelte andre privilegerede erhvervsgrupper kom til. var arbejdsmarkedspensioner forbeholdt den danske stats embedsmænd. Udbredelsen af disse ordninger var i stærk vækst fra omkring 1960, da en række pensionskasser for specielt højtlønnede funktionærgrupper blev etableret. Ved fornyelsen af overenskomsterne på LO/DA-området i foråret 1991 aftalte parterne at oprette arbejdsmarkedspensionsordninger for lønmodtagere på den del af arbejdsmarkedet, hvor der arbejdes manuelt. Dette var baseret på en trepartsaftale indgået i 1987.

I modsætning til sociale pensioner som fx folkepensionen, der tilfalder alle statsborgere og personer med lovligt ophold i Danmark efter en række kriterier og betales over skatterne, omfatter arbejdsmarkedspensionsordningerne kun personer, der i løbet af deres år som ansatte har fået indbetalt bidrag til deres pension. Udover pension, når arbejdsmarkedet forlades, kan der også være indbygget risikodækning i form af førtidspension, tab af arbejdsevne, sum ved kritisk sygdom og død samt pension til børn/ægtefælle i den enkelte ordning. Man skal være opmærksom på, at nogle af ordningerne er solidarisk med kollegerne i samme pensionskasse, og at de løbende udbetalinger ikke går videre til familien i tilfælde af dødsfald. ATP er også en arbejdsmarkedspension.

Ulemper

Ved udbetalinger til pensionsopspareren ”i utide” skal man betale en afgift på 60 %. De penge, der udbetales til pensionsopspareren på denne måde, indgår ikke i den skattepligtige indkomst eller ved beregning af sociale ydelser. Det gælder også, hvis pensionsopspareren pantsætter sin police, eller hvis man overtræder reglerne om placering af pensionsmidler i unoterede aktier.

Pensionsudbetalinger danner – i modsætning til arbejdsindkomst – fortsat grundlag for modregning i folkepensionen m.m. Det hænger sammen med en lovændring fra sidste år, hvor man ønskede at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Som led heri blev reglerne ændret, så lønindkomst ikke længere indgår i modregningsgrundlaget. Tidligere blev al indkomst modregnet efter en progressionsberegning, hvilket betød, at man kunne miste sine pensionstillæg, hvis man havde en høj løn. Denne ændring gælder dog kun for lønindkomst – al anden indkomst, herunder pensionsudbetalinger, modregnes fortsat.

Det betyder i praksis, at hvis du vælger at indbetale fx 50.000 kr. af din løn på en pensionsordning i stedet for at få dem udbetalt som løn nu, så vil de penge – når de senere bliver udbetalt som pension – indgå i modregningsgrundlaget. Det kan virke ulogisk, at de samme midler ikke udløser modregning som løn, men gør det, når de udbetales som pension.

Afslutningsvis kan det konstateres, at de lempeligere regler giver nye muligheder for at investere pensionsmidler i unoterede aktier. Det kan være en attraktiv løsning for nogle, men det kræver omtanke og en grundig forståelse af både fordele og begrænsninger for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ordningen.