Fristen for betaling af 2. rate ordinær acontoskat for selskaber er 20. november. Samtidig er det sidste mulighed for at foretage frivillig acontoskat i løbet af indkomståret. For mange selskaber giver det derfor anledning til at overveje, om den ordinære acontoskat er tilstrækkelig til at dække den forventede selskabsskat for året, eller om der bør foretages en yderligere frivillig indbetaling.
Denne artikel gennemgår de væsentligste forhold vedrørende betaling af 2. rate acontoskat og frivillig acontoskat samt de overvejelser, som selskaber bør gøre sig inden betalingsfristen.
Den ordinære acontoskat
Den ordinære acontoskat beregnes af Skattestyrelsen på baggrund af selskabets faktiske skattebetalinger for de 3 foregående indkomstår. For kalenderåret 2026 udgør den ordinære acontoskat et beløb svarende til halvdelen af gennemsnittet af selskabets faktiske skat for indkomstårene 2022, 2023 og 2024. Beløbet betales i 2 lige store rater henholdsvis den 20. marts og den 20. november.
For selskaber, der forventer et væsentligt lavere resultat end tidligere år, kan det være relevant at anmode Skattestyrelsen om en nedsættelse af den ordinære acontoskat. En sådan anmodning skal indsendes digitalt via TastSelv Erhverv inden betalingsfristen for den pågældende rate.
Frivillig acontoskat
Hvis den ordinære acontoskat ikke forventes at være tilstrækkelig til at dække årets samlede selskabsskat, kan selskabet foretage en frivillig indbetaling af acontoskat. Formålet er typisk at undgå betaling af restskat med det tilhørende restskattetillæg.
Den 20. november er særlig interessant, fordi det er den sidste mulighed for at foretage en frivillig indbetaling inden udløbet af indkomståret. Herefter kan der alene foretages den såkaldte tredje frivillige indbetaling senest den 1. februar året efter.
Tillæg ved frivillig indbetaling
Ved vurderingen af, om der skal foretages en frivillig indbetaling af acontoskat, bør selskabet være opmærksom på de tillæg, der beregnes efter selskabsskattelovens § 29 B.
Ved frivillig indbetaling af acontoskat senest den 20. november pålægges indbetalingen et dekort/tillæg. For indkomståret 2025 udgjorde satsen 0,7 %. Satserne for 2026 er endnu ikke offentliggjorte, men forventes at ligge på samme niveau.
Foretages der i stedet en tredje frivillig acontoskatterate senest den 1. februar efter indkomstårets udløb, beregnes der et tillæg til staten af den del af indbetalingen, der dækker en restskat. For indkomståret 2025 udgør tillægget 1,3 %, og rentesatsen forventes for 2026 på samme niveau.
Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at der ikke ydes nogen godtgørelse af overskydende skat, der opstår som følge af en tredje frivillig acontoskatterate. En for høj indbetaling den 1. februar medfører derfor ikke rentegodtgørelse eller anden kompensation.
Selvom der skal betales et tillæg ved frivillig acontoskat, vil dette ofte være væsentligt lavere end det ikke-fradragsberettigede restskattetillæg, som pålægges selskaber, der først afregner skatten i forbindelse med årsopgørelsen. Det kan derfor i mange tilfælde være økonomisk fordelagtigt at foretage en frivillig indbetaling, hvis selskabet forventer en væsentlig restskat.
Kan det betale sig?
Om det kan betale sig at foretage frivillig acontoskat, afhænger i høj grad af selskabets alternative finansieringsomkostninger.
Selskaber, der forventer en restskat af betydelig størrelse, bør overveje en frivillig indbetaling af acontoskat. En betaling senest den 20. november eller alternativt den 1. februar efter indkomstårets udløb vil ofte kunne reducere de samlede skatteomkostninger sammenlignet med afregning af restskat.
Der bør derfor foretages en konkret beregning af selskabets forventede skattepligtige indkomst og finansieringsforhold, inden der træffes beslutning om frivillig indbetaling.
Selskaber med forskudt indkomstår
Selskaber med forskudt regnskabsår betaler ligeledes ordinær og frivillig acontoskat den 20. marts og den 20. november. Indbetalingerne godskrives blot i det indkomstår, som træder i stedet for kalenderåret.
For selskaber med bagudforskudt indkomstår vil novemberraten ofte kunne fastsættes på et tidspunkt, hvor regnskabsåret allerede er afsluttet. Dette giver mulighed for en mere præcis vurdering af den forventede slutskat og dermed behovet for en frivillig indbetaling.
Afslutning
Den 20. november er ikke alene fristen for betaling af 2. rate ordinær acontoskat. Fristen udgør også den sidste mulighed for at regulere årets forventede selskabsskat gennem frivillig acontoskat inden årets udløb.
Selskaber, der forventer et højere resultat end tidligere år, bør derfor allerede nu overveje, om den ordinære acontoskat er tilstrækkelig. En korrekt tilpasset acontoskat kan reducere eller helt eliminere en senere restskat og det tilhørende restskattetillæg. Omvendt bør selskaber med faldende indtjening undersøge, om der er grundlag for at søge de ordinære acontoskatter nedsat.
En gennemgang af årets forventede resultat inden betalingsfristen vil derfor i mange tilfælde være en fornuftig investering.
Gode nyheder på skatteområdet
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der indeholder flere væsentlige ændringer på skatteområdet.
Fradrag for lønudgifter til udvikling af software
Virksomheders mulighed for straksafskrivning af udgifter til software blev i 2024 afskaffet for anskaffelser, der skete den 1. januar 2025 eller senere.
Reglerne foreslås lempet fra og med den 1. januar 2025. Efter forslaget indføres fradrag for lønudgifter til egne medarbejdere, der udvikler software.
Det vil dog kun være egne lønudgifter til udvikling af software op til ca. 4,8 mio. kr. i 2025 og 5 mio. kr. i 2026, der vil kunne fradrages. Overskydende udgifter skal aktiveres og kan skattemæssigt afskrives, når softwareprojektet er færdigudviklet.
Vederlag til eksterne softwareudviklere er ikke omfattet af fradragsretten, medmindre udgifterne kan kategoriseres som vedligeholdelse.
Motions- og musikundervisningsfradrag
Det foreslås, at der fra og med 1. januar 2026 indføres fradrag for udgifter til motion og musikundervisning for personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 30 år.
Fradraget kan i 2026 højst udgøre 1.750 kr., og der er tale om et ligningsmæssigt fradrag.
Arv til søskendes børn
Tillægsboafgiften på 25 % ved arv til afdødes søskendes børn, dvs. niecer og nevøer, foreslås afskaffet fra og med 2027.
Beskæftigelsesfradrag til seniorer
Fra og med 2026 kan seniorer få et ekstra beskæftigelsesfradrag i to år forud for det år, hvor personen når folkepensionsalderen.
Perioden for det ekstra beskæftigelsesfradrag foreslås udvidet fra to til fem år og desuden en forhøjelse af fradraget.
Skattefri godtgørelse til ulønnede medhjælpere mv.
Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet.
Reglen gælder alene foreninger, der udøver skattefri virksomhed, f.eks. idrætsforeninger, spejderorganisationer, grundejerforeninger og foreninger med et almenvelgørende eller almennyttigt formål, herunder humanitære organisationer og religiøse samfund.
Der foreslås en forenkling af reglerne, idet de gældende satser for telefon/it, administration og beklædning slås sammen til én samlet sats på 10.000 kr. årligt. (årlig pristalsregulering).
Udspillet lægger op til, at:
bundfradraget forhøjes fra 392.300 kr. til 550.000 kr. i 2026-niveau
der indføres et nyt progressionstrin med yderligere 15 procentpoint i boafgift for dødsboer med en formue over 10 mio. kr.
Den almindelige boafgift vil dermed kunne stige fra 15 % til 30 %. Udspillet er endnu ikke fremsat som lovforslag eller vedtaget, og både beregningsmetoden, ikrafttrædelsen og eventuelle overgangsregler er fortsat uafklarede.
Eksempel – samlet formue på 50 mio. kr.
Nedenstående eksempel tager udgangspunkt i, at formuen tilfalder børn eller andre arvinger i den nære familie. Det forudsættes illustrativt, at den forhøjede afgift kun skal betales af den del af formuen, der overstiger 10 mio. kr.
Beregning
Gældende regler
Regeringens udspil
Samlet nettoformue
50.000.000 kr.
50.000.000 kr.
Bundfradrag
392.300 kr.
550.000 kr.
Boafgift med 15 %
7.441.155 kr.
1.417.500 kr.
Boafgift med 30 % af beløbet over 10 mio. kr.
12.000.000 kr.
Samlet boafgift
7.441.155 kr.
13.417.500 kr.
Arv efter boafgift
42.558.845 kr.
36.582.500 kr.
I eksemplet vil udspillet medføre en yderligere boafgift på ca. 5.976.000 kr.
Det er endnu ikke endeligt afklaret, om satsen på 30 % kun skal gælde for den del af boet, der overstiger 10 mio. kr., eller om hele det afgiftspligtige bo kan blive omfattet, når grænsen overskrides. Hvis 30 %-satsen kommer til at gælde for hele formuen efter bundfradraget, vil boafgiften i eksemplet udgøre ca. 14.835.000 kr. – en stigning på ca. 7.394.000 kr. i forhold til de gældende regler.
Mulighed for planlægning
Efter de foreliggende oplysninger omfatter regeringens udspil kun arv. Gaveafgiften ved overdragelser i levende live til børn og andre nære familiemedlemmer forventes fortsat at være 15 %. Samtidig forventes de særlige regler om overdragelse af aktive erhvervsvirksomheder med en bo- eller gaveafgift på 10 % videreført.
Hvis reglerne gennemføres, kan det derfor blive væsentligt dyrere at vente med overdragelsen af en større formue til dødsfaldet end at gennemføre en planlagt overdragelse i levende live.
En løsning kan blandt andet omfatte:
Løbende gaver eller større gaveoverdragelser til næste generation
Overdragelse mod gældsbrev kombineret med en plan for senere nedskrivning eller eftergivelse
Gennemgang af allerede etablerede gældsbreve fra tidligere generationsskifter
Planlægning af generationsskifte af en aktiv virksomhed
Vurdering af, om formuen består af passive investeringer eller aktiver, der kan omfattes af reglerne om erhvervsmæssigt generationsskifte
Opdatering af testamente, ægtepagt og begunstigelser på pensioner og livsforsikringer
Sikring af tilstrækkelig likviditet til betaling af fremtidig boafgift
Koordinering af arveplanlægningen mellem ægtefæller, børn og eventuelle særbørn.
Det vil ikke være hensigtsmæssigt at overdrage formuen straks i alle tilfælde. En plan skal også sikre, at giveren bevarer den nødvendige økonomiske tryghed og rådighed over formuen. Der skal desuden tages højde for blandt andet avancebeskatning, værdiansættelse, succession, finansiering og familiens samlede forhold.
Det anbefales, at personer og familier med en forventet nettoformue over 10 mio. kr. allerede nu får belyst, hvordan udspillet kan påvirke familiens økonomi.
Følgende er en mulighed for en klarlægning af den fremtidige strategi:
Kortlægge formuen og dens sammensætning
Beregne bo- og gaveafgiften efter både de nuværende og de foreslåede regler.
Opstille forskellige scenarier for gaver, arveforskud og generationsskifte
Vurdere de skattemæssige og juridiske konsekvenser
Udarbejde en konkret plan, som kan gennemføres, når reglernes endelige indhold og ikrafttrædelse kendes
Koordinere planen med advokat og øvrige rådgivere.
Virksomhedsordningen og den skattepligtiges deltagelse
Virksomhedsskatteloven (virksomhedsordningen) blev vedtaget i folketinget for godt 40 år siden med virkning fra 1.1.1987, og har siden da været en central del af skatteplanlægningen for personlige virksomheder.
Et af formålene med virksomhedsskatteloven var at give erhvervsdrivende mulighed for at afbøde virkningen af den lavere fradragsværdi for renteudgifter, som opstod med indførelsen af personskatteloven. Herudover rummer virksomhedsskatteloven en mulighed for at betale en acontoskat svarende til selskabsskatteprocenten på opsparet overskud – dvs. overskud, som skatteyder lader blive stående i virksomheden. Det var især rettet mod landbrug og andre virksomheder med meget svingende indkomst, som på den måde kunne spare op i gode år og ”spare ned” i dårlige år.
Loven blev indført som led i 1987-skattereformen, hvor også indførelsen af personskatteloven blev vedtaget.
Personskatteloven indeholder, udover hvad som skal beskattes som personlig indkomst (fx lønninger, pensioner mv.), en opremsning af indkomst, som er kapitalindkomst, og som derfor ikke kan indgå i virksomhedsordningen.
Dette betyder at nærmere definerede investeringer i passiv virksomhed og udlejning af driftsmidler mm. ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Det gælder ogsåindkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samtindkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.
Det kan læses af forarbejderne til loven, at deltagelse i væsentligt omfang ud fra en vejledende norm fastsættes til 50 timer pr. måned.
Brug af virksomhedsordningen på udlejningsaktiver
Virksomhedsskatteloven giver mulighed for med et kryds på selvangivelsen at tilvælge virksomhedsordningen. Der er en række krav og konsekvenser forbundet med tilvalget, som ikke bliver behandlet yderligere i denne artikel. Tilvalget er frivilligt og aktivt hvert år og for hver skatteyder for sig. Ægtefæller har hver sin virksomhedsordning.
Et af de vigtige krav i virksomhedsloven er, at tilvalget omfatter alle erhvervsmæssige aktiver, og samtidig at ikke-erhvervsmæssige aktiver ikke kan indgå i ordningen.Det betyder, at fx private anvendte aktiver – bortset fra fri bil – ikke kan indgå i ordningen. Omvendt vil fx udlejning af en beboelsesejendom, som ejeren ikke selv bebor eller bruger, således godt kunne indgå i virksomhedsordningen – og faktisk skal indgå, hvis ejeren i forvejen anvender ordningen.
Loven er gennem årene kun blevet ændret få gange. En af ændringerne omfatter skærpede regler på fast ejendom udlejet til nærtstående til ejeren, men uagtet de skærpede regler fra og med indkomståret 2021, kan/skal ejendommen stadig indgå i ordningen. De skærpede regler har dog i praksis medført, at rentefordelen ved at bruge virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen er reduceret eller helt bortfaldet.
Kredsen af nærtstående og konsekvenserne
Kredsen af nærtstående omfatter børn og børnebørn (samt disses ægtefæller), forældre og bedsteforældre (samt disses ægtefæller) - ved børn forstås også børn, der er adopteret.
Stilles der en fast ejendom til rådighed som bolig til flere personer, hvoraf kun én af personerne er nærtstående – fx et barn og barnets samlever, vil det alene være denne persons andel af boligen, som bliver ramt af skærpelsen. Det skal bemærkes, at der skal være tale om et reelt lejeforhold mellem forældrene og lejerne.
Ved udlejning til nærtstående skal der beregnes en såkaldt rentekorrektion.
Rentekorrektionsbeløbet bliver lagt til den personlige indkomst og fratrukket i kapitalindkomsten, og skal beregnes på baggrund af den forholdsmæssige andel af gælden, der efter en særlig beregning kan henføres til ”forældrekøbsboligen”. Andelen opgøres som den forholdsmæssige andel af de samlede aktiver i virksomhedsordningen, som den ejendom, der udlejes, udgør. Der beregnes først rentekorrektion på baggrund af de samlede nettorenteudgifter i virksomheden, og herefter opgøres den forholdsmæssige andel, som udlejningsejendommens anskaffelsessum udgør af de samlede aktiver i virksomheden.
Der skal dog ikke altid beregnes rentekorrektion, selvom de objektive regler er opfyldt. Er kapitalafkastgrundlaget fx positivt både 1.1. og 31.12 eller 0 kr., bliver rentekorrektionen 0 kr. Den beregnede rentekorrektion kan heller ikke overstige virksomhedens samlede nettofinansieringsudgifter.
Beregningen af en rentekorrektion for 2025 kan illustreres således:
Ejendommensanskaffelsessum
3 mio. kr.
Samlede aktiver i virksomhedsordningen
20 mio. kr.
Ejendommens andel af de samlede aktiver
15 %
Samlet gæld i virksomhedsordningen
10 mio. kr.
Gældsandel til beregning af rentekorrektion
1,5 mio. kr.
Rentekorrektionssats for 2025
5 %
Beregnet rentekorrektion – 5 % af
75.000kr.
Den beregnede rentekorrektion på 75.000 kr. skal herefter reduceres til den andel af virksomhedens faktiske nettorenteudgifter, som anses for at vedrøre ejendommen.
Hvis en nærtstående flytter ind i ejendommen midt på året, og virksomhedsordningen i øvrigt omfatter anden erhvervsmæssig aktivitet, skal rentekorrektionen kun beregnes på gældsandelen ultimo indkomståret. Der skal beregnes rentekorrektion for hele året, uanset længden af lejeperioden. Der skal såledesikkeforetages en forholdsmæssig opgørelse, når perioden er mindre end ét år. Flytter den pågældende ind i ejendommen midt på året og ud igen inden indkomstårets udløb, skal der ikke beregnes rentekorrektionen i året.
Som det fremgår, er reglerne ikke helt ukomplicerede, og anvendelse af virksomhedsordningen kræver rådføring hos relevante eksperter. Anvender du virksomhedsordningen, udlejer fast ejendom i personligt regi, eller i øvrigt har behov for assistance skal du som vanligt tage fat i din revisor.
Hvad dækker forpligtelser over?
Jf. Årsregnskabsloven er forpligtelser pligter for virksomheden, som er opstået på baggrund af tidligere begivenheder, og hvor indfrielsen heraf må forventes at medføre en fremtidig betaling.
Eksempler på forpligtelser:
Bank- og leverandørgæld
Moms, skat og øvrige afgifter
Leasing- og lejeaftaler
Garantier, retssager og andre hensættelser.
Når din virksomhed optager lån i et kredit- eller pengeinstitut, køber varer og ydelser på kredit hos en leverandør eller skal afregne moms til Skattestyrelsen, er der sjældent tvivl om, at hvis disse ikke er betalt på balancedagen, skal beløbene indregnes i årsregnskabet. Denne type forpligtelser præsenteres som gældsforpligtelser i balancen. Gældsforpligtelser opdeles i henholdsvis lang- og kortfristet gæld afhængig af, om den forfalder inden for eller senere end 1 år.
Der er desuden 2 andre kategorier af forpligtelser:
Hensatte forpligtelser
Eventualforpligtelser
Ved hensatte forpligtelser er du ikke i tvivl om, at der eksisterer en forpligtelse for virksomheden, men det præcise beløb eller tidspunktet for forpligtelsens forfald er usikkert. Dette kunne fx være en hensat garantiforpligtelse, som knytter sig udført arbejde eller udskudt skat.
Der er endnu større usikkerhed knyttet til eventualforpligtelser. En gruppe af eventualforpligtelser er kendetegnet ved at være krav eller potentielle krav, som ikke med sikkerhed skal indfries. Fx kan det være stillede kautioner eller en påbegyndt retssag, hvor dommen ikke er afsagt endnu. Eventualforpligtelser omfatter også leje- og leasingforpligtelser, forpligtelser over for andre koncernselskaber og andre kontraktlige forpligtelser.
Oplysning i årsregnskabet
Regnskabsbrugernes vurdering af virksomhedens soliditet og evne til at fortsætte driften kræver naturligt, at alle forpligtelser indregnes i balancen, når:
forpligtelsen eksisterer på balancedagen.
det er sandsynligt, at forpligtelsen skal betales.
virksomheden kan opgøre et beløb (forpligtelsen) pålideligt.
Derfor indregnes gældsforpligtelser og hensatte forpligtelser i årsregnskabet.
Eventualforpligtelserne er, som nævnt, kendetegnet ved væsentlig usikkerhed om en eller alle kriterier. Det er relevant for regnskabsbrugerne at få oplysninger om eventualforpligtelser, der påhviler virksomheden, idet virksomheden muligvis skal foretage betaling i fremtiden. På grund af den væsentlige usikkerhed om den tids- og beløbsmæssige horisont, skal eventualforpligtelser kun oplyses i en note – så vidt muligt med beløbsangivelse.
Hvor præcise er dine tal?
Almindelig gæld er rimelig enkel, da det som hovedregel er det beløb, virksomheden skylder, fx en leverandørfaktura.
Hensatte forpligtelser er et skøn, som virksomhedens medarbejdere og i sidste ende ledelse laver på baggrund af viden og tilgængelige oplysninger. Det er vigtigt, at skønnet er realistisk, dokumenteret og tager højde for usikkerhederne. Husk, at virksomheden skal vurdere hensatte forpligtelser årligt, så de på balancedagen afspejler det bedste skøn over forpligtelsens størrelse.
Det kigger revisor på
Revisors opgave er at afgive en erklæring på årsrapporten, og hvis denne omfatter enten revision eller udvidet gennemgang, skal revisor erklære sig om, hvorvidt årsregnskabet givet et retvisende billede eller på godt dansk, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl og mangler.
Revisor forholder sig derfor til indregnede og ikke-indregnede forpligtelser. I praksis vil følgende ofte være i fokus:
Manglende eller undervurderede hensættelser
For optimistiske skøn
Forkert klassificering af gæld
Mangelfulde noteoplysninger.
Indregning og præsentation af forpligtelser er vigtige for regnskabsbrugernes vurdering, herunder både kreditvurdering og tillid til regnskabet. Du kan bidrage til et korrekt årsregnskab ved at vurdere, om du har identificeret alle forpligtelser – også de usikre. Om dine skøn er underbygget og realistiske. Om du har forsynet revisor med alle nødvendige oplysninger for vurdering af, om noterne i årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens risici.
Ræk ud til din revisor
Det er særligt hensatte forpligtelser og i særdeleshed eventualforpligtelser, som kan være komplekse at kategorisere og opgøre. I praksis kan det nemlig være vanskeligt at vurdere, hvornår forpligtelsen befinder sig i den ene eller anden kategori.
En korrekt kategorisering er afgørende for årsregnskabet. Din revisor står til rådighed for en nærmere drøftelse af virksomhedens forpligtelser og den regnskabsmæssige håndtering.
Udskydelsen sker med henblik på at give tid til at revidere bæredygtighedsdirektivet og forenkle de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering med det formål at reducere de administrative byrder forbundet med bæredygtighedsrapportering og derigennem styrke EU's konkurrenceevne.
Udskydelse, omfang og konsekvens
Vedtagelsen af ændringsloven medfører, at store virksomheder i regnskabsklasse C (Det vil sige virksomheder, der overskrider to på hinanden følgende år 2 af følgende størrelser: en balancesum på 195 mio. kr., en nettoomsætning på 391 mio.kr. eller 250 ansatte) først skal rapportere om bæredygtighed efter bæredygtighedsdirektivet fra regnskabsår, der begynder 1. januar 2027 eller senere.
Omfanget af rapporteringspligtige virksomheder er samtidig yderligere blevet reduceret, idet EU-Parlamentet den 16. december 2025 vedtog at kun virksomheder med mere end 1000 ansatte og samtidig har mindst 450 millioner EUR. i nettoomsætning fra 2027 omfattes af kravet om bæredygtighedsrapportering. Bemærk, at opgørelsen af disse størrelser foretages og skal vurderes pr. balancedag og IKKE på baggrund af to på hinanden følgende år, som ellers er almindeligt kendt i ÅRL. Denne lempelse vil også blive implementeret i ÅRL – antagelig i 2. halvår 2026.
Udskydelsen i medfør af "stop the clock"-direktivet betyder, at store virksomheder i regnskabsklasse C fortsat skal udarbejde en redegørelse for samfundsansvar efter de regler der var gældende i ÅRL § 99 a fra 2018, indtil virksomhederne eventuelt på et senere tidspunkt vil blive omfattet af bæredygtighedsrapportering efter bæredygtighedsdirektivet.
Hvis virksomheden ligger under 1000 ansatte eller 450 millioner EUR. i nettoomsætning skal disse fortsat alene udarbejde en redegørelse for samfundsansvar.
Afregistrering af eventuelt valgt bæredygtighedsrevisor
I konsekvens af, at en række virksomheder allerede har valgt en revisor til at skulle afgive erklæring om virksomhedens bæredygtighedsrapportering, er der samtidig med ændringsloven vedtaget en midlertidig overgangsbestemmelse. Denne overgangsbestemmelse giver mulighed for at afsætte og afregistrere revisor uden særskilt beslutning af virksomhedens generalforsamlingen, og uden at der skal vedlægges en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør ved afregistrering af denne i erhvervsstyrelsens it-system.
Overgangsordningen finder alene anvendelse fra lovens ikrafttræden 31. december 2025 og frem til afholdelsen af virksomhedens førstkommende ordinære generalforsamling.
Efter virksomhedens førstkommende ordinære generalforsamling skal beslutning om at afsætte en valgt revisor træffes af generalforsamlingen. Desuden skal en anmeldelse om afregistrering af revisor før hvervets udløb vedlægges en forklaring på årsagen.
VSME-standarden
I forbindelsen vedtagelsen af videreførelsen af ÅRL § 99 a fra 2018 blev, der samtidig åbnet op, at virksomheder kan anvende den frivillige bæredygtighedsstandard (VSME-standarden) til at opfylde kravet om redegørelse om samfundsansvar på linje med øvrige internationale retningslinjer og standarder som fx FN Global Compact.
Rapportering efter VSME-standarden skal fortsat skulle leve op til ÅRL’s krav til redegørelse for samfundsansvar, herunder indholdsmæssigt opfylde oplysningskravene i ÅRL § 99 a fra 2018. Dette betyder, at der, som supplement til rapportering efter VSME-standarden, skal gives yderligere oplysninger om virksomhedens politikker herunder risici på omtalen af områderne for miljø, sociale forhold og medarbejderforhold, menneskerettigheder samt antikorruption og bestikkelse.
Øvrige mindre ændringer
Ændringsloven udskyder desuden kravet i ÅRL § 99 om at virksomhederne i ledelsesberetningen skal medtage oplysninger om immaterielle nøgleressourcer og redegøre for, hvordan virksomhedens forretningsmodel grundlæggende afhænger af sådanne immaterielle nøgleressourcer, og hvorledes disse ressourcer er en kilde til værdiskabelse for virksomheden.
Det betyder, at kravet om oplysninger om immaterielle nøgleressourcer først træder i kraft for store virksomheder i regnskabsklasse C for regnskabsår, der begynder i 2027 eller senere.