For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2018 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2018 også ske i perioden 1. januar 2019 – 1. juli 2019. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.
Restskat
Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:
- Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2019, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
- Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2019, skal der betales en dag til dag-rente
- Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2019, skal der betales et procenttillæg.
Betaling inden nytår
Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.
Bemærk, at der kan være forskellige frister for rettidig indbetaling inden årets udgang afhængig af, om der bruges netbank eller dankort. Dette vil normalt fremgå af Skattestyrelsens hjemmeside.
Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2019 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2019 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.
Betaling i perioden 1. januar 2019 – 1. juli 2019
Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2019 – 1. juli 2019 skal der betales en dag til dag-rente på 2,2 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Betales restskatten den 30. januar 2019, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:
100.000 kr. x 2,2 % x 30/365 = 180 kr.
Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2019.
Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2019
Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2019, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 4,2 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Hvis restskatten eksempelvis udgør 100.000 kr., indregnes 20.100 kr. med tillæg af 4,2 % eller i alt 20.944 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2020. Den resterende restskat på 79.900 kr. med tillæg af 4,2 % eller i alt 83.255 kr. opkræves fordelt på tre rater i august, september og oktober 2019.
AM-bidrag
AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.
Overskydende skat
Ved udbetaling af overskydende skat er der ikke et procenttillæg, da godtgørelsesprocenten er beregnet til 0.. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.
SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat primo/medio april 2019.
Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den udvidede selvangivelse, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.
Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til ændring af årsregnskabsloven i høring med høringssvar 12. oktober 2018. Nu afventer vi derfor, at lovforslaget fremsættes i Folketinget. Bedømt ud fra høringsudkastet vil ændringerne komme til at berøre mindre såvel som store selskaber.
For så vidt angår de store selskaber, er særligt redegørelsen for samfundsansvar i fokus, mens mindre såvel som store selskaber kan imødese nye regler på områder som indregning af indtægter, leasing og finansielle instrumenter. Her vil der især være tale om tilpasning til de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Hertil kommer nye notekrav og en række andre detailændringer.
Det forventes, at de nye regler skal anvendes for regnskabsår, der begynder 1. januar 2020 eller senere, men med mulighed for førtidsanvendelse allerede for regnskabsår, der slutter 31. december 2018.
Fra tid til anden oplever man, at forskudsopgørelsen ”pludselig” ændres som følge af politiske skatteaftaler. Det skete senest tilbage i juni måned 2018, hvor en række fradrag blev ændret med tilbagevirkende kraft.
Den årlige tilbagevendende begivenhed, hvor næste års forventninger til skattemæssige indkomst- og formueforhold estimeres, finder sted i november måned. Forskudsopgørelsen kan ses på www.tastselv.skat.dk.
Det anbefales, at den modtagne forskudsopgørelse gennemgås nøje, så ubehagelige overraskelser i form af restskatter eller overskydende skat så vidt muligt kan forudses eller undgås.
Større ændringer i økonomiske forhold, fx som følge af jobskifte, pensionering, anden afstand til arbejdsplads eller køb/salg af fast ejendom, vil normalt skulle påvirke forskudsopgørelsen. Derfor skal der reageres på sådanne ændringer i tide.
Kontakt din revisor, hvis du har brug for assistance til gennemgang af den nye forskudsopgørelse!
Revisorer spørger om mange ting
Den typiske opfattelse af en revisor er, at denne gennem sin revisionspåtegning fortæller regnskabsbrugerne, at de kan fæste lid til det foreliggende årsregnskab. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det blive signaleret i revisionspåtegningen.
Lovgivningsmæssigt er vi som revisorer blevet udnævnt som ”offentlighedens tillidsrepræsentant”, og det er den rolle, vi skal leve op til.
Rollen indebærer en del forhold, som vi skal se på og derefter rapportere om forskellige steder. Det er forhold, som ikke umiddelbart har med årsregnskabet at gøre – og hvor vi som revisorer kan synes at brede os over meget, hvor relevansen kan være svær at få øje på.
Hvor kommer det fra?
Vi vil gerne indrømme: Det er ikke noget, vi selv har fundet på. Opgaverne pålægges os i lovgivningen i Danmark, i EU og i form af internationale revisionsstandarder, vi som følge af lovgivningen også er tvunget til at følge.
Det betyder, at vi får ubehageligheder, hvis vi ikke gør vores arbejde – eller ikke gør det godt nok. Vi ønsker lige så lidt som vores kunder at få ubehageligheder, og som kunde kan man nikke genkendende til, at andre – eksempelvis pengeinstitutter og advokater – også har en pligt til at gøre noget, det kan være svært at forstå meningen med.
Nogle eksempler
- Det dagsaktuelle må nok siges at være hvidvask. Der er et særligt direktiv i EU om hvidvask, og det er udmøntet i omfattende regler i Danmark. Vi er som revisorer underlagt hvidvaskreglerne, og det kræver, at vi skal foretage os handlinger i relation til alle vores kunder – og dokumentere disse handlinger.
For størstedelen af vores kunder giver det ikke mening at forholde sig til i relation til hvidvask – men en sådan skillelinje tillader reglerne ikke. Kunder, som vi har kendt gennem generationer, skal legitimere sig. I eksempelvis
foreninger, andelsboliger eller vandværker skal hele bestyrelsen legitimere sig; vi skal muligvis se kørekort og have kopier.
Vi har endog visse indberetningspligter i relation til SØIK – statsadvokaten for økonomisk international kriminalitet.
- Persondataforordningen har trukket utrolig mange overskrifter i 2018. Her er vi som revisorer også pligtige til at se på forhold hos vores kunder.
- Registrering af selskabernes reelle ejere i Erhvervsstyrelsens registre skal vi også beskæftige os med. Her er vores reaktion, at vi i revisionspåtegningen er forpligtet af lovgivningen til at fortælle, om ledelsen har foretaget registreringen – ellers kan ledelsen nemlig ifalde ansvar.
- Bestyrelsens protokoller og lignende selskabsretlige for hold, der ved overtrædelse af reglerne kan medføre be styrelsesansvar, skal vi også se på. Dette gælder eksempelvis et protokollat om det passerede på generalforsamlingen eller referat af møder i en eventuel bestyrelse.
- Overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen skal vi kontrollere. Dette giver i det mindste lidt mere mening, og vores rapportering skal her ses i to dele: Hvis den manglende overholdelse påvirker årsregnskabet, skal vi fortælle om det i revisionspåtegningen – og vi skal under alle omstændigheder fortælle, hvis ledelsen kan ifalde ansvar.
- Overholdelse af bogføringsloven skal vi påse – og rapportere om, hvis der er problemer. Det kunne være noget så banalt som manglende opbevaring af bilag i virksomheden.
- Hvis selskabet som følge af manglende indtjening taber mere end halvdelen af sin egenkapital, skal ledelsen handle inden for en given frist – og gør den ikke det, skal vi rapportere om et eventuelt ansvar herfor.
- Overtrædelse af selskabslovgivningen i relation til eksempelvis ulovlige ledelseslån eller ulovligt udbetalt udbytte, jævnfør andet steds i FACIT, skal også omtales i revisionspåtegningen.
Alt i alt
Dette er kun nogle eksempler. Noget skal omtales i revisionspåtegningen, noget skal omtales i revisionsprotokollatet eller i anden information til selskabets ledelse – og noget skal anmeldes til SØIK.
I tvivlstilfælde kan vi være nødt til at indhente en juridisk vurdering – men som anført er det lovgiver, der udstyrer os med en reaktionspligt.
Nøglen er, at vi som offentlighedens tillidsrepræsentant har fået en pligt til at informere, hvis selskabets ledelse risikerer at ifalde ansvar – og vi pålægges således i virkeligheden en del af de kontrolopgaver, der kunne synes mere naturligt udført af det offentlige selv.
Når der udloddes udbytte uden for den ordinære generalforsamling
Dette udtryk smager lidt af noget uventet – vi modtager noget (penge eller andet), som er ud over det forventede. Sådan stiller sagen sig imidlertid ikke helt – ekstraordinært udbytte er tværtimod noget meget kontrolleret i langt de fleste tilfælde.
Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan udlodde penge til sine ejere ved at udbetale udbytte. Dette udbytte udbetales på grundlag af et årsregnskab, hvor selskabets ledelse indstiller til generalforsamlingen, at aktionærerne eller anpartshaverne skal have udbytte – der kan sammenlignes med en løbende forrentning af de penge, de har indskudt i selskabet.
Et nærliggende billede fra hverdagen er banker, der for de flestes vedkommende udbetaler udbytte til sine aktionærer. Der udbetales eksempelvis 10 kr. pr. aktie, og beløbet er påen eller anden måde afstemt med den formåen, bankens ledelse mener at have til at forrente aktionærernes indskud ud over kursudviklingen på aktierne.
Beløb, der udbetales i udbytte, kan ikke fratrækkes i den skattepligtige indkomst i det selskab, der udbetaler udbyttet – og den modtagende aktionær skal betale skat af udbyttet. Herved sikres en form for symmetri med al anden indkomstbeskatning, og udbyttet kildebeskattes af det udbetalende selskab.
Der er for god ordens skyld heller ikke tale om den sag om udbytteskat, der har plaget såvel Danmark som andre lande – her har det blandt andet drejet sig om at få refunderet udbytteskat, man ikke har betalt.
Hvad er ekstraordinært udbytte så?
Ekstraordinært udbytte (af nogle kaldt acontoudbytte) forekommer, når et selskab udbetaler udbytte inde i et regnskabsår – den ordinære generalforsamling og årsregnskabet danner således ikke baggrund for udlodningen.
Eksempelvis kan et selskab med kalenderårsregnskab vælge at udbetale (ordinært) udbytte i forbindelse med generalforsamlingen i februar 2018. I august måned beslutter selskabet at udlodde yderligere udbytte – og denne form for udlodning kaldes ekstraordinært udbytte.
Der kan være flere grunde hertil – men det er værd at bemærke, at udlodningen typisk sker i selskaber, der er kontrolleret af en enkelt person eller en meget lille personkreds, hvor beslutningen er let at træffe.
Udlodningen kan skyldes omstruktureringer i selskabet, forestående handel med aktierne eller anparterne – eller den kan skyldes ejerkredsens ønske om eller behov for at få udloddet udbytte uden for den normale termin herfor.
Spilleregler
Selskabsloven udstikker regler for, hvorledes udlodning af ekstraordinært udbytte kan foretages. Disse spilleregler skal blandt andet sikre, at et selskab ikke drænes for midler i et omfang, der hindrer overlevelse på relativt kort sigt.
- Der skal være en beslutning herom. Generalforsamlingen skal som udgangspunkt beslutte det, men ledelsen kan have fået en bemyndigelse hertil af generalforsamlingen. Dette er muliggjort for at undgå unødigt administrativt arbejde.
- Der kan kun udloddes frie midler i henhold til seneste årsregnskab (det, der på dette tidspunkt kunne være udloddet) med tillæg af optjente, frie midler i tiden fra statusdagen til beslutningen inde i næste regnskabsår.
- Der skal være udarbejdet et årsregnskab for selskabet – nystiftede selskaber kan således ikke udlodde ekstraordinært udbytte inden første regnskabsaflæggelse.
- Ledelsen skal i aktieselskaber vedlægge en balance, der viser, at midlerne i hvert tilfælde i seneste årsregnskab er til stede. Herudover kan ledelsen vælge at vedlægge en såkaldt mellembalance, der viser, at midlerne er til stede ved udlodningen.
- I alle selskaber skal der, hvis udlodningen sker mere end 6 måneder efter balancedagen i seneste årsregnskab, udarbejdes en mellembalance til brug for udlodningen.
- Mellembalancen skal gennemgås af en revisor, hvis selskabet er underlagt revisionspligt.
- Hvis der udloddes andet end kontanter, skal der endvidere foreligge en vurderingsberetning.
- Udlodningen skal indføres i selskabets forhandlingsprotokol.
Yderligere forhold
Det er meget vigtigt at pointere, at der ikke må udloddes midler, der overstiger det ansvarlige. Selskabet skal kunne svare enhver sit, og det skal kunne leve videre. Dette gælder også ved udlodning af ordinært udbytte, men kan have særlig relevans, når udlodningen ikke sker på baggrund af et revideret årsregnskab. I den yderste konsekvens kan selskabets ledelse blive erstatningspligtige, hvis det ekstraordinære udbytte medfører økonomiske udfordringer for selskabet på et senere tidspunkt.
Herudover skal det huskes, at der også skal indeholdes udbytteskat af det ekstraordinære udbytte. Denne skat skal indeholdes og afregnes på samme måde som ved det ordinære udbytte.
Det er ikke muligt at omdøbe hævninger i selskabet til ekstraordinært udbytte med tilbagevirkende kraft. Her kan man tværtimod komme i konflikt med reglerne om lån til selskabsdeltagere med de voldsomme konsekvenser, dette eksempelvis kan have skattemæssigt.
Gælder allerede fra 1. januar 2018
Regeringen har forbedret fradragsreglerne for sommerhusudlejning, korttidsudlejning af boliger og ”værelsesudlejning”. De fleste af reglerne gælder allerede fra 1. januar 2018, mens de udvidede områder for indberetning af indtægterne er udsat, til SKAT bliver klar til at håndtere dem.
Hensigten med reglerne er at sikre en kontrolleret og ensartet beskatning af indtægterne fra udlejningsaktiviteterne.
For årene 2018-2020 gælder det forhøjede bundfradrag i nogle tilfælde, selv om indtægterne ikke bliver indberettet.
Det gælder fx det samlede årlige bundfradrag på 10.000 kr. ved udlejning af personbiler, varebiler, der anvendes privat, campingvogne og campingtrailere samt lystbåde. Reglerne gælder i forbindelse med privat udlejning og ikke i forbindelse med erhvervsmæssig udlejning af aktiverne.
Korttidsudlejning og fremleje
Der er indført et nyt bundfradrag i forbindelse med korttidsudlejning og fremleje af den private bolig. Bundfradraget er for 2018 fastsat til 28.000 kr. årligt med tillæg af 40 % af indtægter, der overstiger bundfradraget. Her gælder bundfradraget også i årene 2018-2020, selv om der ikke foretages indberetning af indtægterne.
Muligheden for at opnå fradraget gælder ikke bare ved fremleje af en del af værelserne i boligen men også, nårhele boligen bliver fremlejet. Reglerne om fremleje af hele boligen gælder kun ved fremleje en del af året. Kortvarig fremleje af hele boligen vil ofte være i forbindelse med ferie eller andre perioder, hvor man ikke skal bruge sin bolig – for eksempel udlejning til en studerende, der i en periode flytter ind i en lejlighed, der er ledig i en kort periode.
Udlejning af andre boliger end egen bolig og udlejning af andre aktiver er som udgangspunkt erhvervsmæssig indkomst og dermed personlig indkomst.
Der kan blive tale om momsregistrering, når omsætningen kommer over registreringsgrænsen på 50.000 kr. Dette gælder fx udlejning gennem Airbnb, der er den mest almindeligt kendte deleplatform vedrørende boliger. Airbnb har indgået aftale med SKAT om indberetning.
Indkomsten ved korttidsudlejning og fremleje efter de nye regler beskattes som kapitalindkomst. Skatteprocenten ligger i 2017 mellem 27,8 og 42,9.
Som overgangsordning kan man i årene 2018-2020 vælge at anvende de hidtil gældende regler.
Boligejere skal betale ejendomsværdiskat i hele ejerperioden, også mens boligen er korttidsudlejet eller fremlejet.
De nuværende regler
De hidtidige regler har i mange år givet mulighed for, at lejere og ejere af helårsboliger - som alternativ til at fratrække de faktiske udgifter - kan opnå et udokumenteret fradrag i forbindelse med fremleje af boligen. Fradraget beregnes som et helårligt fradrag – det vil sige, at man får et forholdsmæssigt fradrag, hvis man kun har ejet eller lejet boligen en del af året.
Også her gælder reglerne både i de tilfælde, hvor man lejer en del af værelserne i sin bolig ud, og i de tilfælde, hvor man i en del af året fremlejer hele sin bolig. Man skal med andre ord være tilmeldt som boende på adressen for at kunne anvende reglerne. Både boligejere - herunder andelsboligejere - og lejere kan anvende reglerne.
Beregningen af fradraget er forskellig alt efter, om man er ejer eller lejer. Som det fremgår af nedenstående oversigt, kan der opnås et relativt stort fradrag. Fradragets størrelse er ikke afhængigt af udlejningsperioden, idet der er tale om et årligt fradrag. Fradraget bliver beregnet af ejerboligens værdi eller af den betalte leje i en lejebolig.
Oversigt over de nugældende regler
| Fremlejer er | Årligt bundfradrag |
| Boligens ejer | 1 1/3 % af grundlaget for ejendomsværdiskat, dog mindst 24.000 kr. |
| Ejer af en andelsbolig | 2/3 af den årlige boligafgift |
| Lejer | 2/3 af den årlige leje |
Man kan kun vælge de hidtil gældende regler i forbindelse med langtidsudlejning (mere end 4 måneders udlejning til samme lejer).
Hvis man vælger de nugældende regler, er indtægten ved fremleje af lejligheder og andelsboliger som hidtil personlig indkomst, og indtægten ved fremleje af ejerboliger er kapitalindkomst.
Fritidsboliger
Reglerne for udlejning af fritidsboliger bliver også justeret. Her har man hidtil fået et forhøjet bundfradrag (pt. 21.900 kr.) for bruttolejeindtægter, der bliver indtjent gennem et bureau, der indberetter indkomsten. Indberettes indtægterne ikke via et bureau, er bundfradraget pt. 10.900 kr.
Fra og med året 2018 bliver udlejere af fritidshuse berettiget til et årligt bundfradrag på 40.000 kr., i det omfang indtægterne bliver indberettet til SKAT af et bureau.
Det nugældende standardfradrag for alle udlejere på 40 % af bruttolejeindtægter ud over bundgrænsen fortsætter uændret.
Udenlandske, privat anvendte fritidsboliger bliver også omfattet af det forhøjede bundfradrag i det omfang, udlejnin
gen sker gennem en formidler, der indberetter indtægterne til SKAT.
Udlejere af fritidsboliger er således de eneste, der har fordele af indberetning for årene 2018-2020.
Bundgrænserne på 10.000, 21.900, 28.000 og 40.000 kr. bliver pristalsreguleret fra 2019 og fremover.
Tingene bør skilles ad i administrationen
Mange af vores kunder har i tidens løb oplevet, at vi i revisionsprotokollater, breve eller andetsteds fortæller om funktionsadskillelse.
Det, vi fortæller om, er helt nøjagtigt de risici, der kan være ved en manglende eller en eksisterende, men dårlig funktionsadskillelse.
Som oftest kredser vi om begrebet i relation til virksomhedernes administration, særligt bogholderiet. Imidlertid kan begrebet også være anvendt ved eksempelvis lagerstyring.
Begrebet funktionsadskillelse
Det er på sin plads at uddybe, hvad vi som revisorer mener med begrebet funktionsadskillelse, herunder naturligvis manglende eller dårlig funktionsadskillelse.
Helt grundlæggende er det et begreb, der let lader sig definere: Funktionsadskillelse er, at en person ikke har adgang til eller mulighed for at udføre flere forskellige funktioner, hvor der i funktionen er en form for kontrol.
Et eksempel kan tydeliggøre dette: I en virksomheds bogholderi godkender én person regningerne fra leverandører, og en anden person betaler regningerne.
Konsekvenser, hvis funktionsadskillelsen halter eller svigter
Denne artikel er født i lyset af en sag, der i oktober måned har været meget omtalt i offentligheden: En ansat i socialministeriet har tilsyneladende bedraget ministeriet for et trecifret millionbeløb. Sagen er speciel derhen, at den omtaler personen med navns nævnelse og samtidig opruller de handlinger, der har medført det postulerede bedrageri.
Ud fra presseomtalen må vi som revisorer undre os såre: Det er absolut første års pensum til revisoruddannelsen, at hvis bogholderen har flere funktioner, eksempelvis at anvise et beløb til udbetaling og derefter som bogholder også betale beløbet, er der en mulighed for misbrug af stillingen.
I den omtalte sag ser det ud fra pressens omtale ud til, at den pågældende person ud over at være superbruger af ministeriets it også har kunnet anvise og betale de mange penge, hvor personen ved betalingen har anvendt sit eget kontonummer som modtager – og efterfølgende rettet kontonummeret tilbage til rette modtager i bogholderiet.
Det understreges, at sagen kun kendes fra medierne – men metodikken stemmer ganske overens med de metoder, vi som revisorer desværre også en sjælden gang imellem kommer ud for.
Nogle eksempler
Ovenfor er nævnt situationen, hvor en person – typisk bogholderen – overfører penge til sig selv i stedet for til virksomhedens kreditorer. Dette kan kun muliggøres af, at personen har for mange beføjelser – og at der ikke holdes opsyn.
Pengene behøver ikke at være taget fra selskabets kreditorer. Et andet eksempel er, at den, der har adgang til at betale, betaler fiktive fakturaer – hvilket kan ske ved, at der ikke er en person, der godkender betalingen inden denne sker, eller som efterfølgende kontrollerer den. Modposten kan være varekøb, omkostninger, eller – som det ofte er set – kontoen for indgående moms, hvor det så er det offentlige, der i den sidste ende betaler.
Ud over penge kan det være eksempelvis kreditnotaer, der medfører en udbetaling. Her vil det også være muligt at unddrage virksomheden penge, hvis den samme person kan udstede, godkende og udbetale.
Den samme problematik kan findes ved portkontrollen på varelageret, hvor der også kan ske misbrug, hvis én person kan det hele.
Den lille virksomheds dilemma
Det er klart, at små og mindre virksomheder ikke kan have tilstrækkeligt med ansatte i administrationen til at kunneetablere en fornuftig funktionsadskillelse. Her må virksomheden etablere systemer, der med det begrænsede personale bedst muligt indeholder kontrolmuligheder og opsyn.
Bedragerier sker i små virksomheder, de sker i store virksomheder – og tilsyneladende også i ministerier. Man kan aldrig gardere sig 100 %, og selv om man har gode systemer, kan disse omgås.
Den person, der har adgang til at betale, holder ferie – og en anden får adgangen til at gøre det. Hvis denne anden som følge af den lille personalemængde også godkender fakturaer, er kontrollen tilsidesat. En anden klassiker er, at kodeordet til banken opbevares i øverste skrivebordsskuffe eller på en gul selvklæbende seddel under skriveunderlaget.
Vores rolle
Som revisorer har vi pligt til at gøre opmærksom på, at en virksomheds administration ikke har de fornødne funktionsadskillelser, herunder at den ikke har personale til det, og at ledelsen derfor selv må udføre en ekstra kontrol af det daglige bogholderi. Vores revision kan i sagens natur ikke omfatte samtlige bilag, og vi kan derfor ikke garantere, at vi afdækker uregelmæssigheder.
I en større virksomhed vil vi ind imellem teste, at kontrollerne virker – og påtale, hvis de ikke gør det. Det kan være i form af en afprøvning af forretningsgange – og det kan, hvis det giver mening, være i form af et uanmeldt besøg i virksomheden.
Derfor rapporterer vi i revisionsprotokollatet eller på anden måde om manglende funktionsadskillelse og mulige konsekvenser heraf.
Landsskatteretten har godkendt, at enejendom, der var købt for nylig, kunne overdrages til børn og børnebørn til den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af 15 %. Overdragelsen udløste et tab på knap 30 mio. kr.
Overdragelse af ejendom til 85 % af den offentlige vurdering
Sagen for Landsskatteretten omhandlede en udlejningsejendom, der var købt den 11. september 2015 for 61.750.000 kr. Overtagelsesdagen var fastsat til den 15. december 2015.
Ejendommen blev solgt den 17. december 2015 til børn og børnebørn for 32,3 mio. kr. Salgssummen var fastsat til 85 % den offentlige ejendomsvurdering i 2014, der udgjorde 38,0 mio. kr.
Skattestyrelsen ville ikke godkende den fastsatte handelsværdi på 32,3 mio. kr. Begrundelsen var, at ejendommen netop var købt til 61.750.000 kr., og det var derfor denne værdi, der skulle anvendes ved overdragelsen til børn og børnebørn.
Skattestyrelsens afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten med påstand om, at parterne har krav på en værdiansættelse svarende til den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af 15 %, da der ikke siden 2012 var sket forbedringer af ejendommen.
Landsskatteretten var af den opfattelse, at Skattestyrelsen skal acceptere en værdiansættelse, der ligger indenfor de i gaveafgiftscirkulæret angivne retningslinjer, hvilket vil sige den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af 15 %, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Landsskatteretten fandt ikke, at det kunne anses som en særlig omstændighed, at de offentlige ejendomsvurderinger midlertidigt er suspenderet.
Den af parterne aftalte handelsværdi svarende til 85 % den offentlige ejendomsvurdering blev derfor godkendt.
Indbringes sagen for domstolene?
Det vides endnu ikke, om Skatteministeriet vælger at indbringe Landsskatterettens kendelse for domstolene.