Korttidsudlejning af den ene lejlighed i et tofamiliehus
Landsskatteretten har afsagt en kendelse, hvor den skattepligtige indkomst ved korttidsudlejning af den ene lejlighed i et tofamiliehus kunne opgøres med et bundfradrag på 24.000 kr.
Tofamiliehuse er ejendomme med to selvstændige lejligheder. Vurderingsmyndigheden skal for sådanne ejendomme fordele ejendomsværdien på hver af de to selvstændige lejligheder.
Er begge lejligheder udlejet, behandles ejendommen som en udlejningsejendom.
Når ejeren bebor den ene lejlighed i tofamiliehuset, medregnes lejeindtægten for den udlejede lejlighed i kapitalindkomsten, og ejeren betaler ejendomsværdiskat af den lejlighed, som han selv bebor.
Udgifter til vedligeholdelse af selve ejendommen kan ikke fratrækkes. Dette gælder også andre løbende driftsudgifter, eksempelvis udgifter til forsikring af ejendommen, renovation, skorstensfejning mv. Efter praksis godkendes der dog fradrag for en forholdsmæssig andel af ejendomsskatterne.
Udgifter i forbindelse med selve udlejningen er fradragsberettigede, eksempelvis honorar til en ejendomsformidler.
Efter de såkaldte regler om værelsesudlejning mv. kan der opnås et standardfradrag i lejeindtægten på minimum 24.000 kr. om året. Dette gælder eksempelvis, når ejeren af et enfamiliehus lejer nogle værelser ud og selv bebor den øvrige del af ejendommen. Til gengæld skal der betales fuld ejendomsværdiskat af ejendommen. Dette standardfradrag kan efter praksis ikke anvendes ved udlejning af den ene lejlighed i et tofamiliehus, hvor ejeren selv bebor den anden lejlighed. Der er nemlig ikke tale om værelsesudlejning, men udlejning af en selvstændig bolig.
En ny kendelse fra Landsskatteretten har dog godkendt anvendelse af standardfradraget på 24.000 kr., hvor der var tale om korttidsudlejning af den ene lejlighed i et tofamiliehus.
Landsskatteretten godkender standardfradrag ved korttidsudlejning
Sagen for Landsskatteretten omhandler et tofamiliehus, hvor ejeren boede i den ene lejlighed. Den anden lejlighed havde i 2017 været korttidsudlejet i alt 47 gange til forskellige lejere.
Ved opgørelsen af det skattepligtige resultat for den udlejede lejlighed havde ejeren reduceret lejeindtægten med standardfradraget på 24.000 kr. Dette godkendte Skattestyrelsen ikke, og indkomsten blev derfor forhøjet med 24.000 kr.
Da lejligheden havde været korttidsudlejet, fandt Landsskatteretten, at betingelsen for at anvende bundfradragsreglen var opfyldt, og fradraget (en reduktion af den skattepligtige del af bruttolejeindtægten) på 24.000 blev dermed godkendt.
Skal beskatning af fri autocamper ske efter de almindelige regler for beskatning af fri bil? Højesteret har svaret på dette spørgsmål.
Hvis ikke fri bil, hvad så?
Hovedreglen for beskatning af personalegoder er markedsværdien, medmindre der er fastsat særlige regler.
Beskatning af fri bil sker fra og med den 1. juli 2021 som 24,5 % af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20,5 % af et resterende beregningsgrundlag. Til denne værdi tillægges et miljøtillæg, der udgør den grønne ejerafgift med tillæg af 150 %.
Til og med Vestre Landsret var den skattepligtige værdi af rådighed over en autocamper opgjort til markedslejen, og alle instanser havde været enige om, at den pågældende hovedanpartshaver havde rådighed over autocamperen med beskatning til følge.
Hvad sagde Højesteret?
Sagen for Højesteret omhandlede en eneanpartshaver, hvor anpartsselskabet havde leaset en autocamper. Autocamperen havde på et tidspunkt i den omhandlede 3-årige periode været parkeret på den private adresse. Der var ikke løbende ført kørselsregnskab.
Det var ubestridt, at der ikke var foretaget nogen form for specialindretning af autocamperen til erhvervsmæssigt formål.
Da der ikke var oplyst om forhold, der effektivt havde hindret eneanpartshaveren i at råde over autocamperen, fandt Højesteret, at der skulle ske beskatning af rådighed over autocamperen i de tre omhandlede indkomstår.
Højesteret tog herefter stilling til, om beskatningsgrundlaget var markedslejen, eller en værdi opgjort efter de almindelige regler for beskatning af fri bil.
Indledningsvis udtaler Højesteret, at det afgørende for, om en bil er omfattet af de almindelige regler for beskatning af fri bil, er, om den er egnet til privat benyttelse.
Højesteret fandt, at autocamperen var egnet til privat benyttelse henset til, at den var indregistreret som en personbil på hvide nummerplader, og at anvendelsen ifølge registreringsattesten var angivet som beboelse. Autocamperen havde otte siddepladser, og den var indrettet til campering.
Højesterets konklusion var derfor, at rådighedsbeskatningen af autocamperen skulle ske efter de almindelige regler for beskatning af fri bil.