Opsat folkepension
- have ret til folkepension
- arbejde mindst 750 timer inden for et kalenderår(svarende til ca. 14 timer om ugen i gennemsnit)
- kunne dokumentere, at man arbejder.
Nye valgmuligheder
- Livsvarigt ventetillæg til folkepensionen
- 10-årigt forhøjet ventetillæg til folkepensionen
- Engangstillæg for det opsatte grundbeløb samt højere månedligt ventetillæg i 10 år til pensionstillægget.
Rådgivning
Ændring i kapitalkravene – og af andre regler
Der har igennem tiderne været mange forskellige krav til den minimumskapital, der skal mobiliseres for at stifte et selskab. Den seneste ændring er, at der ved stiftelse af et aktieselskab ikke længere skal være 500.000 kr. til stede, men fremover kun 400.000 kr.
Begrundelsen for nedsættelsen af kravet er ifølge lovfor-slaget konkrete tiltag, der vil forbedre rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark. Samtidig har man foretaget en sammenligning med en del nabolande, der på nær Norge har et lavere kapitalkrav til aktieselskaber.
Det kan indvendes, at der er langt mindre krav til kapitalens størrelse ved stiftelse af et anpartsselskab. En større minimumskapital giver større sikkerhed for selskabets kreditorer, og ministeren argumenterer med, at der generelt knytter sig en større tillid til aktieselskaber blandt investorer og forretningsforbindelser.
Det er nok ikke en lovændring, der medfører voldsom aktivitet her og nu – men den giver os lejlighed til at opfriske reglerne om kapitalkrav ved forskellige virksomhedsformer.
Aktieselskabet
Som anført er kapitalkravet nu 400.000 kr., som kan tilvejebringes ved indskud af kontanter eller ved indskud af visse typer af aktiver, eventuelt en bestående virksomhed i sin helhed. Indskud af andet end kontanter kræver vurdering af de indskudte aktiver.
Herudover er det muligt at stifte et aktieselskab kontant med en kapital på 400.000 kr. ved at indskyde 25 % lig 100.000 kr. (hidtil var kravet 25 % af 500.000 kr. eller 125.000 kr.). Denne regel kan ikke bruges ved helt ellerdelvist indskud af andre værdier end kontanter.
Ved stiftelsen af selskabet skal stifterne tegne den fulde kapital, men således ikke nødvendigvis indbetale hele det kontante beløb med det samme. Den resterende del af kapitalen kan kræves indbetalt af selskabet med minimum 2og maksimum 4 ugers frist.
Lovgivningen indeholder skærpede krav til eksempelvis ledelse i aktieselskaber i forhold til anpartsselskaber og iværksætterselskaber.
Anpartsselskabet
Denne selskabsform er en mere enkel udgave end aktieselskabsformen, og i hverdagen bruges den i stort omfang først og fremmest af mindre erhvervsdrivende virksom-heder. Kapitalkravet er ikke ændret i denne omgang, og som ved aktieselskaber kan stiftelsen ske ved anvendelse af andre aktiver end kontanter.
Kravet til selskabskapital er langt lavere end kravet i aktieselskaber. Som minimum skal der være en kapital ved stiftelsen på 50.000 kr. – men som ved aktieselskaber er der ikke noget loft over kapitalens størrelse.
Også ved anpartsselskaber er der mulighed for at nøjes med at indbetale 25 % af kapitalen – men her begrænses man af en yderligere regel, der kræver en minimumsindbetaling på 50.000 kr. Derfor kan modellen med delvis indbetaling af kapitalen ved anpartsselskaber kun anvendes, når kapitalen skal være større end 50.000 kr.
Anpartsselskabet kan omdannes til et aktieselskab, når der i anpartsselskabet er en egenkapital på 400.000 kr. til stede.
Iværksætterselskabet
Her er vi helt nede at skrabe bunden i tegnebogen – for stiftelse af et iværksætterselskab kræver kun tilstedeværelsen af én rund krone, der kan indskydes som minimumskapital.
Det giver ikke mening at anvende reglen om 25 % indskud – så 25-ørerne kan man beholde til andre formål. Man skal fortsat over en kapital på 50.000 kr., inden reglen om 25 % kan anvendes.
Reglen om, at et iværksætterselskab årligt skal henlægge 25 % af overskuddet til en konsolideringsreserve, gælder fortsat, og når der er en egenkapital på 50.000 kr. i iværksætterselskabet, kan dette omdannes til et anpartsselskab. Samtidig ophører konsolideringsforpligtelsen.
Til gengæld er det nu præciseret, at der ved en omdannelse af iværksætterselskabet til et anpartsselskab ud over konsolideringsreserven endvidere kan indskydes aktiver. Det vil sige, at der ved en samlet kapital på eksempelvis 30.000 kr. i iværksætterselskabet kan indskydes yderligere aktiver for 20.000 kr., hvorefter man har et anpartsselskab med en kapital på 50.000 kr.
Partnerselskabet
Denne selskabsform ligestilles med aktieselskaber, og kapitalkravet er tilsvarende nedsat til 400.000 kr.
Ændring af andre regler
Erhvervsstyrelsen kan tvangsopløse et selskab, hvis der ikke er sket registrering af de reelle ejere af selskabet. Oplysningskravet om reelle ejere – personerne bag den ultimative ejer - gælder allerede ved selskabets registrering i Erhvervsstyrelsen.
Reelle ejere skal registreres i aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber, partnerselskaber, kommanditselskaber, fonde, finansielle virksomheder, virksomheder med begrænset ansvar og det europæiske selskab.
Sagt på en anden måde; personligt ejede virksomheder er som den eneste virksomhedsform ikke omfattet af regelsættet, hvilket er ret logisk, idet ejeren netop driver virksomheden personligt.
Herudover er der etableret mulighed for at omdanne virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber. Dette har tidligere været muligt for andelsselskaber, men gælder nu også for eksempelvis indkøbsforeninger og foreninger med begrænset ansvar.
På læsiden af GDPR eller nyt stormvejr på vej?
Næppe er vi blevet færdige med implementering af GDPR (persondataforordningen), før ny dataregulering er på vej fra EU. Denne gang handler det om ePrivacy-forordningen, der er en opdatering af det nuværende ePrivacy-direktiv (cookie-bekendtgørelsen), som regulerer indsamling og brug af elektroniske data.
Hvor GDPR blev hilst velkommen som en tiltrængt, konkurrenceforbedrende strømlining af datareguleringen i EU, er der imidlertid risiko for, at en overregulerende ePrivacy-forordning kommer til at modarbejde intentionen i EU's privacy- og dataprojekt.
GDPR - godt for konkurrencevilkårog dataetik
Da vi passerede 25. maj, mødte vi en ny virkelighed, hvor indsamling, opbevaring og brug af data er blevet strømlinet og strammet op på tværs af alle EU-lande.
Det er godt, at konkurrencevilkårene nu er ens, selv omden langsommelige tilblivelse af den danske databeskyttelseslov samt manglende forudgående vejledninger og orientering gjorde det svært for de danske virksomheder at tilpasse sig de nye regler. Spørgsmålet var, hvordan for-ordningen egentlig skulle tolkes i praksis.
Forløbet medførte imidlertid en god og sund debat, for når virksomheder, organisationer og myndigheder indsamler vores data, er det kun rimeligt, at de også passer godt på dem og bruger dem med omhu.
Samtidig er vi også nødt til at bevare en pragmatisme i datareguleringen, for ellers bliver vi låst og tør til sidst ikke foretage os noget af frygt for de hårde sanktioner, Datatilsynet nu kan pålægge os.
Det vil være en katastrofe i en digital tidsalder, hvor data spiller en stadig vigtigere rolle i virksomheders, organisationers og myndigheders muligheder for at træffe bedre beslutninger og opnå større sikkerhed.
Fornuften sat over styr med ny forordning?
Det er netop de digitale data, der også er i centrum i den nye ePrivacy-forordning, som forventes vedtaget i år. Den er en tiltrængt opdatering af det nuværende ePrivacy-direktiv, idet retningslinjerne for ePrivacy skal justeres, så de passer til principperne i GDPR, og samtidig er der også erfaringer fra implementeringen af det eksisterende direktiv.
Det betyder bl.a., at der vil blive lempet en smule på reglerne for brug af eksempelvis tekniske cookies, idet det tyder på, at man fremover ikke behøver at indhente samtykke til anvendelse heraf.
Til gengæld skal brugeren have bedre mulighed for at fravælge markedsføringscookies. Browser-udbyderne pålægges at skabe en default-indstilling, hvor brugeren kan takke nej. Indstillingen gælder derefter overalt, hvor brugeren surfer. Det er en kærkommen opdatering, der virker både rimelig og fornuftig, og som vil rette op på mange års misforståelser af, hvad en cookie bør og kan.
ePrivacy omhandler imidlertid også brugen af offentlige, åbne data i registre som fx telefonbøger (også kendt som 118-nummeroplysningsdata). I det forslag til ePrivacy-forordningen, der blev fremsat i begyndelsen af året, var der lagt op til, at enhver person, der optages i en offentlig fortegnelse, skulle give sit samtykke i overensstemmelse med samtykkereglerne i GDPR, og at dette skulle ske som et aktivt tilvalg med en fornyet godkendelse hver 6. måned.
Teledata er med til at skabe vækst
Mange vil måske umiddelbart tænke, at telefonbøger og nummeroplysningstjenesten, som vi traditionelt har kendt den, allerede er fortid. Imidlertid udgør netop disse registre nogle af de vigtigste grundregistre for ikke blot at kunne overholde GDPR’s regler om ajourføring af persondata, men også for at give virksomheder muligheden for at kunne målrette kommunikation og markedsføring mod forbrugerne og dermed kunne afsætte deres varer og skabe vækst og værdi for samfundet.
Uden de nationale teledata har virksomhederne ikke den nødvendige adgang til kontaktoplysninger på nye potentielle kunder. Derfor er det vigtigt allerede nu at sætte sig ind i udkastet til den nye forordning og deltage aktivt i debatten, så det kan sikres, at EU ikke lovgiver imod egne interesser.
Risiko for de facto-monopol til giganterne
Virkeligheden er, at hvis SMV’er, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, pålægges denne regulering, opstår deret de facto-monopol på kommunikations- og oplysningstjenester, som kun de største globale spillere vil have styrken til at kunne håndtere. Det handler om evnen til at kunne ekspandere på forbrugermarkedet og indhente nødvendige samtykker til videre anvendelse af data til bl.a. markedsføring.
Der er en risiko for, at dette bliver unødigt besværligt eller nærmest umuligt for små og mellemstore europæiske virksomheder, og dette er stik imod EU’s intention med GDPR.
Teledata er allerede godt reguleret
Ud over at det teknisk ville være nærmest umuligt at indhente de foreslåede samtykker, vil det også være en unødvendig forstyrrelse af privatpersoner at indhente samtykke til en databehandling, som gennem årtier har fungeret uden problemer.
Anvendelsen af teledata til markedsføring og opdatering af kunde- og medlemsdata er i dag reguleret i Teleloven,Markedsføringsloven, Dørsalgsloven, Databeskyttelsesloven og CPR-loven. Herunder findes den såkaldte Robinson-liste, hvor privatpersoner har mulighed for at foretageet fravalg, dvs. skrive sig på listen og dermed opnå beskyttelse mod uopfordrede henvendelser.
Derudover kan enhver person direkte hos sit teleselskab til enhver tid frabede sig videregivelse af sit navn, adresse og telefonnummer. Dermed er forbrugerne allerede i dag ganske godt beskyttet mod uønsket, uopfordret markedsføring.
Danmark kæmper for at bevarepragmatismen
Ved granskning af det første forslag til den nye ePrivacy-forordning blev det hurtigt klart, at den var mere omfattende og indgribende i virksomheders mulighed for at bygge eller anvende både digitale og analoge kommunikationstjenester.
I samarbejde med Dansk Erhverv, Dansk Markedsføring og en lang række andre interessenter blev der udarbejdet en rapport, der dokumenterede de store konsekvenser, den nye forordning ville få for dansk erhvervsliv. Det har ført til, at den danske regering aktivt arbejder for at få pragmatismen og fornuften tilbage i ePrivacy.
Indtil videre ser det ud til at lykkes, for i den seneste version af teksten er der tilføjet en mulighed for, at man nationalt kan lovgive om fravalgsbaserede nummerregistre.
Det betyder, at man i Danmark kan vedtage at fravige udgangspunktet i ePrivacy-forordningen og vælge en løsning, hvor borgerne har mulighed for at gøre indsigelse mod registreringen af deres oplysninger. Dette er præcis, som det fungerer i dag.
Forordningen vil have en stor effekt for virksomheders og organisationers fortsatte handlekraft og værdiskabende brug af data. Eftersom forordningen imidlertid endnu ikke er vedtaget, fortsætter arbejdet med at oplyse om de reelle konsekvenser, hvis man i en misforstået ePrivacy-rusglemmer fornuften