Arbejdsudleje kontra entreprisekontrakt

En dansk virksomheds forpligtelser med hensyn til indberetning samt indeholdelse af A-skat mv. afhænger af, om aftalen med den udenlandske virksomhed er en entreprisekontrakt, eller om der blot er tale om leje af udenlandsk arbejdskraft.

Ved indgåelse af en entreprisekontrakt har den danske virksomhed ingen arbejdsgiverforpligtelser overfor de personer, der er ansat i den udenlandske virksomhed.

Ved arbejdsudleje er medarbejderne formelt i et ansættelsesforhold til deres udenlandske arbejdsgiver, hvorfra de modtager deres løn. Selv om disse medarbejdere ikke er ansat i den danske virksomhed, har virksomheden pligt til at indeholde AM-bidrag og A-skat.

En manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat kan blive en dyr fornøjelse for den danske virksomhed, idet virksomheden som oftest vil hæfte for denne skat, selv om hele kontraktsummen er afregnet til den udenlandske virksomhed.

Dommene fra Østre Landsret

Østre Landsret har afsagt fire domme om arbejdsudleje, hvor arbejdet i alle tilfælde foregik i et gartneri. Dommene omhandler følgende arbejdsopgaver:

  • Okulation af roser
  • Plantning af rosengrundstammer
  • Beskæring af roser
  • Podning af frugttræer.

Da samtlige de nævnte arbejdsopgaver udgør en integreret del af det arbejde, der foregår i et gartneri, skulle landsretten tage stilling til, om arbejdet var tilstrækkeligt udskilt til den udenlandske virksomhed, der skulle udføre arbejdet.

Okulation af roser

Østre Landsret fandt, at okulationsydelsen efter sin art og karakter kan individualiseres og afgrænses fra den øvrige rosenproduktion. Landsretten henviste i den forbindelse til en skønserklæring, der fastslog, at der var tale om en adskilt delproces af rosenproduktionen, der udføres af specialister, og en branchekyndig vil kunne konstatere, om okulationen er udført korrekt.

Herefter foretog landsretten en bedømmelse af, om ydelsen i den konkrete situation også var udskilt, sådan at der ikke var tale om arbejdsudleje.

Østre Landsret fandt, at okulationsydelsen efter en samlet vurdering var tilstrækkeligt udskilt til den udenlandske virksomhed. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at kontrakterne indeholdt bestemmelser om:

  • Fast pris for en nærmere defineret opgave
  • Erstatningsansvar
  • Mulighed for tilbageholdelse af en del af betalingen som sikkerhed for eventuelle mangelskrav.

Landsretten fandt, at den udenlandske kontraktpart reelt bar ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdsresultatet.

Dommens resultat blev derfor, at der ikke var tale om arbejdsudleje.

Plantning af rosengrundstammer, beskæring af roser og podning af frugttræer

Østre Landsret fandt derimod, at plantning af rosengrundstammer, beskæring af roser og podning af frugttræer udgjorde arbejdsudleje.

På baggrund af skønsmandens forklaring lagde landsretten til grund, at hverken plantning af rosengrundstammer eller nakning af roser, som er en forholdsvis simpel beskæringsmetode, kan betegnes som en adskilt delproces, idet plantning og beskæring ikke kan anses som specialistarbejde, men er en del af den almindelige planteproduktion. På denne baggrund, fandt landsretten det ikke godtgjort, at disse arbejdsopgaver var tilstrækkeligt udskilt til selvstændig virksomhed, hvorfor der ligeledes var tale om arbejdsudleje.

Med hensyn til podning af frugttræer fandt Østre Landsret det ikke godtgjort, at podning af frugttræer kan betegnes som en adskilt delproces, hvorfor der var tale om arbejdsudleje.

Lavere skat på arbejde og større fradrag for pension

Folketinget har lige før sommerferien vedtaget en lov, der medfører lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger. Loven omfatter følgende hovedelementer:

  • Nyt jobfradrag på 4,5 % af arbejdsindkomsten
  • Ekstra pensionsfradrag for indbetaling på op til 70.000 kr.
  • Udvidet grundlag for beskæftigelsesfradrag samt forøget maksimalt beskæftigelsesfradrag
  • Nedsættelse af bundskattesatsen.

Nyt jobfradrag

Det nye jobfradrag udgør 4,5 % af den årlige arbejdsindkomst over 187.500 kr. Beregningsgrundlaget skal ikke reduceres med skattemæssigt fradragsberettigede pensionsindbetalinger, uanset om der er tale om privattegnede ordninger eller ordninger oprettet i ansættelsesforhold.
Det maksimale fradrag på 2.500 kr. opnås ved en løn på ca. 243.000 kr. Fradraget udformes som et ligningsmæssigt fradrag og fratrækkes således i grundlaget for kommune- og kirkeskatten med en skatteværdi på ca. 26 %. Fradraget indfases på følgende måde:

2018

2019

2020

Sats i % 2,50 3,75 4,50
Maks. fradrag 1.400 kr. 2.000 kr. 2.500 kr.
Skattebesparelsen er således maksimalt ca. 650 kr. (2.500 kr. x 26 %), når fradraget er fuldt indfaset.

Ekstra pensionsfradrag

Der indføres endvidere et nyt ligningsmæssigt fradrag for indbetalinger til fradragsberettigede pensionsordninger op til øvre grænse på 70.000 kr. årligt. Det ekstra pensionsfradrag beregnes af alle fradragsberettigede pensionsindbetalinger, herunder indbetalinger til pensioner oprettet i ansættelsesforhold.

Personer, der har mere end 15 år til deres folkepensionsalder, får et fradrag på 12 %, mens personer, der er 15 år eller mindre fra folkepensionsalder, får et fradrag på 32 %.

Fradagsprocenten indfases på følgende vis:

Mere end 15 år
til folkepension
15 år eller mindre
til folkepension
2018 8 % 20 %
2019 8 % 22 %
2020 12 % 32 %

Når fradraget er fuldt indfaset, er den maksimale skattebesparelse for personer med mere end 15 år til folkepension på ca. 2.200 kr. (70.000 kr. x 12 % x 26 %), mens personer med 15 år eller mindre til folkepension maksimalt sparer ca. 5.800 kr. i skat (70.000 kr. x 32 % x 26 %).

Modtager man skattepligtige pensionsudbetalinger (pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder livsvarige livrenter), skal disse som hovedregel nedsætte beregningsgrundlaget for ekstrafradraget. Grundet tekniske tilpasninger vil dette dog i 2018 kun gælde pensionsudbetalinger i december 2018.
Følgende pensionsudbetalinger medfører imidlertid ikke reduktion ved beregning af ekstrafradraget:
  • Invalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen
  • Rateforsikring ved forsikredes invaliditet
  • Rateopsparing ved nedsat erhvervsevne, der berettiger til førtidspension
  • Ægtefælle- eller samleverpension
  • Tjenestemandspension
Pensionsudbetalinger modregnes kun ved beregningen af det ekstra pensionsfradrag for et givet indkomstår, hvis der i det foregående indkomstår er foretaget pensionsudbetalinger.
Baggrunden herfor er, at det også skal være muligt for en person at opnå ekstrafradrag for pensionsindbetalinger idet år, hvor personen går på pension.

Eksempel

Personen er 68 år, men fortsat på arbejdsmarkedet.I 2019 er der indbetalt 108.695 kr. på en arbejdsgiveradministreret livsvarig livrente. Personen har i 2019 modtaget udbetaling fra en ratepension på i alt 60.000 kr. Ekstrafradraget beregnes således:
Indbetaling på pension via arbejdsgiver 108.695 kr.
AM-bidrag, der fratrækkes af pensionsinstituttet, 8 % -8.695 kr.

100.000 kr.
Skattepligtig pensionsudbetaling -60.000 kr.
Beregningsgrundlag for ekstrafradrag
40.000 kr.
Ekstrafradrag beregnes med 22 %
8.800 kr.
Skatteværdi 26 % ca. 2.300 kr.

Beskæftigelsesfradrag - udvidet grundlagog forøget maksimum

På årsopgørelsen beregnes et beskæftigelsesfradrag til lønmodtagere, honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Fradraget beregnes i 2018 med 9,5 %af arbejdsindkomsten efter fradrag af pensionsindbetalinger. I 2018 udgør det maksimale beskæftigelsesfradrag 33.300 kr.
Fra og med 2018 skal beregningsgrundlaget ikke reduceres med fradragsberettigede pensionsindbetalinger, jf. ovenstående om det nye jobfradrag.
Som følge af at grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget dermed udvides, vil flere personer hurtigere ramme loftet for beregning af beskæftigelsesfradraget. Frem til 2022 forhøjes beskæftigelsesfradraget derfor gradvist til 10,65 % og det maksimale fradrag til 37.400 kr. (2018-niveau).

Nedsættelse af bundskatten

Bundskatten er nedsat med 0,02 % fra og med indkomståret 2018, hvilket i 2018 vil sige en nedsættelse fra 11,15 % til 11,13 %.

- men meget er fortsat ved det gamle

Årsregnskabsloven, som er begrebsrammen for den gode regnskabsskik i Danmark, og som skal følges af stort set alle regnskabspligtige virksomheder, er endnu en gang blevet ændret.
Denne gang skyldes ændringerne primært tilpasning til det bagvedliggende regnskabsdirektiv, der følger af nye fortolkningsbidrag og behov for at korrigere den nuværende implementering af direktivet. Samtidig er der givet mulighed for at anvende flere nye IFRS-standarder som fortolkningsbidrag til årsregnskabsloven, ligesom rapporteringsforpligtelser i forhold til samfundsansvar er blevet ændret.
I nærværende artikel gives der på ingen måde et fuldstændigt indblik i samtlige ændringer i loven. Derimod er fokus rettet imod en række væsentlige justeringer og nyskabelser.

Oversigt over generelle ændringer

Nedenfor er vist en oversigt over de mest markante justeringer og nyskabelser, som berører selskaber i regnskabsklasse B (mindre virksomheder) og opefter.
  • Forsigtighedsbegrebet genindføres og ”neutralitet” forsvinder ud af de grundlæggende forudsætninger. Dette har næppe den store effekt på regnskaberne.
  • Anvendt regnskabspraksis skal ikke længere omtales i ét samlet afsnit eller i én note. Beskrivelsen kan – men skal ikke – anføres i noterne til de enkelte regnskabsposter.
  • Det vil ikke længere være muligt at vise bevægelser på egenkapitalen i noterne. Vælger en virksomhed i regnskabsklasse A eller B at vise opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, vil dette betyde et krav om at præsentere en egenkapitalopgørelse som en selvstændig opgørelse.
  • Den såkaldte ”nettopræsentation” i forbindelse med delvist indbetalt virksomhedskapital er afskaffet. ”Bruttopræsentation” er eneste tilladte indregningsmetode.
  • Der er nye og justerede notekrav, bl.a. vedrørende dagsværdioplysninger og oplysninger om aktiverede renter. (For regnskabsklasse C og D er det præciseret, at anlægsnotekravet også omfatter langfristede aktiver, der måles til dagsværdi og kapitalandele, der måles til indre værdi.)
  • Nyt krav om særskilt egenkapitalreserve for sikringstransaktioner og omregning af fremmed valuta. Der er ikke tale om en bunden reserve.
Hertil kommer de ændringer, som alene vedrører virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse C og D (større virksomheder). Opmærksomheden skal særligt rettes imod koncernregnskabsreglerne, herunder reglerne om koncernregnskabspligt og muligheden for at udelade koncernvirksomheder fra konsolideringen.

IFRS 15 og 16

Der vil fremover være mulighed for at anvende de to internationale regnskabsstandarder, henholdsvis IFRS 15 og 16, som fortolkningsbidrag til årsregnskabslovens bestemmelser om indregning af omsætning og behandling af leasing.
For mange virksomheder vil denne mulighed ikke have nogen væsentlig betydning for årsregnskabet, men det er vigtigt at være opmærksom på de nye muligheder, når disse eksempelvis kan medvirke til mere retvisende regnskaber.
Kort fortalt betyder anvendelsen af IFRS 15, at i modsætning til tidligere, hvor indregning af omsætning har været baseret på overgang af fordele og risici, vil overgang af kontrol med varer og serviceydelser, der overdrages til kunden, fremover være afgørende for indregningen.
Det kan få den konsekvens, at flere virksomheder end hidtil får mulighed for at indregne omsætning løbende efter den såkaldte produktionsmetode, ligesom tidspunktet for indregning efter faktureringskriteriet kan ændres.
Hidtil har finansielle leasingkontrakter skullet indregnes i årsregnskabet (frivilligt i regnskabsklasse B), medens operationelle kontrakter ikke skulle indregnes og alene noteoplyses. Fremover vil anvendelse af IFRS 16 betyde, at stort set alle leasingkontrakter skal indregnes i balancen. Kontrakter med en lav værdi eller med en kort leasingperiode (under 12 måneder) vil være undtaget.
Anvendelse af de to standarder er væsentlig for regnskabslæsers forståelse af årsregnskabet. Derfor nødvendiggør valget af en praksis, hvor standarderne er anvendt, en fyldestgørende omtale under beskrivelsen af den anvendte regnskabspraksis.
For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at IFRS 9, som med virkning for regnskabsåret 2018 har erstattet IAS 39, fremover ligeledes kan anvendes til fortolkning af årsregnskabslovens bestemmelser om finansielle aktiver og afledte finansielle instrumenter.
Anvendelse af den nye standard vil bl.a. betyde ændringer i forhold til, hvornår der skal foretages nedskrivning på et udlån eller et tilgodehavende.

Ledelsesberetningen

Ændringsloven betyder en lang række nye/ændrede krav til ledelsesberetningen for virksomheder i regnskabsklasse C og D.
Særligt bemærkelsesværdigt er det nye oplysningskrav om finansielle risici og finansielle instrumenter og den omskrivning, der er foretaget vedrørende kravene til henholdsvis redegørelse for samfundsansvar og til rapportering om kønsmæssig sammensætning af ledelsen.
Enkelte lempelser er der også blevet plads til. Kravet om beskrivelse af særlige risici i virksomhedens branche er ophævet og erstattet af oplysningskravet om finansielle risici og finansielle instrumenter. Kravet om en beskrivelse af eksterne miljøforhold er lempet for visse virksomheder i klasse C og D.

Ikrafttrædelse

Ændringsloven trådte i kraft den 1. januar 2019,
men ændringerne skal først have effekt i årsrapporter med regnskabsår, der starter 1. januar 2020 eller senere.
For virksomheder med kalenderårsregnskaber vil implementering af ændringsloven således være obligatorisk for regnskabsåret 2020.
Ved systematisk og konsekvent anvendelse af de nye bestemmelser i loven vil det være muligt at førtidsimplementere denne.
Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at førtidsimplementering ikke forudsætter anvendelse af samtlige ændringer. Der kræves derimod implementering af alle de ændringer, der berører samme emne, område eller regnskabspost.

Risiko for trippelbeskatning: Hvem har tjent pengene?

Spørgsmålet om rette indkomstmodtager opstår, når bestyrelseshonorarer, konsulenthonorarer og andre lignende indtægter faktureres fra et selskab, der ejes af den person, som udfører arbejdet, og hvor Skattemyndighederne når frem til, at indkomsten rettelig skulle have været indtægtsført hos personen selv, det vil sige hovedaktionæren.
Konsekvenserne af at henføre indkomsten til et selskab, der efterfølgende ikke anses for rette indkomstmodtager, er alvorlige.
  • For det første beskattes hovedaktionæren personligt af indkomsten.
  • For det andet anses selskabet for at have modtaget et tilskud.
  • Endelig skal hovedaktionæren beskattes af indkomsten igen, når han tager pengene ud af selskabet i form af udbytte.
  • For det selskab, der anses for arbejdsgiver, kan der endvidere være konsekvenser i form af bøder for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Afhængigt af hvilken kommune skatteyder bor i, og om udbyttet beskattes med 27 % eller 42 %, er konsekvensen i værste fald, at den samme indkomst beskattes med op til ca. 110 %.
Der er således god grund til at tænke sig om, inden man vælger at sende fakturaer fra sit selskab i stedet for at lade indkomsten beskatte personligt.

Retsregler

Hjemlen til at beskatte en indkomst findes i statsskatteloven § 4, hvoraf det fremgår, at den skattepligtige i sin indkomst skal medregne årets samlede indtægter. Dette indebærer også, at indkomsten ikke vilkårligt kan placeres i et selskab, som er ejet af skatteyder.
Afgørende for, om en indkomst kan placeres i et selskab, afhænger i sidste ende af, om skatteyder anses for at drive selvstændig virksomhed, eller om der er tale om et lønmodtagerlignende forhold. Man anses for selvstændig erhvervsdrivende, hvis man for egen regning og risiko driver en virksomhed med henblik på at opnå et overskud. Dette skal afgrænses over for en lønmodtager, der er undergivet arbejdsgivers instruktionsbeføjelser, og som kun har begrænset eller ingen risiko i forbindelse med udførelse af arbejdet.
Afgrænsningen kan være vanskelig, og skattemyndighedernes praksis er restriktiv.
Når skaden er sket, opstår spørgsmålet, om det vil være muligt at anmode om omgørelse eller betalingskorrektion. Dette har også vist sig at være særdeles vanskeligt at få tilladelse til.

Praksis

Der er visse indtægter, som stort set altid er personlig indkomst. Et eksempel på dette er bestyrelseshonorar, der med kun få undtagelser altid er A-indkomst. Kun advokater og professionelle bestyrelsesmedlemmer kan indtægtsføre bestyrelseshonorarer i et selskab.
Konsulenthonorar og virksomhed inden for sundhedsområdet udgør den helt store gråzone, hvor risikoen til gengæld er stor for, at skattemyndighederne ikke er enige i, at indkomsten skal beskattes i selskabet. Dette gælder i særdeleshed udenlandske læger, hvor Danmark risikerer at miste skatteprovenu, hvis indkomsten beskattes i deres selskaber. Til gengæld har IT-konsulenter ifølge praksis lidt friere rammer. Praksis er dermed ikke konsekvent, hvilket gør det sværere at rådgive i disse forhold.
Praksis vedrørende rette indkomstmodtager er omfattende. Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i en enkelt sag nedenfor.
Højesteret har bedømt spørgsmålet om omgørelse og betalingskorrektion. Forud for denne dom havde Østre Landsret taget stilling til såvel spørgsmålet om rette indkomstmodtager som omgørelse og betalingskorrektion. Spørgsmålet om rette indkomstmodtager blev ikke indbragt for Højesteret.

Rette indkomstmodtager

I sagen var et vederlag på i alt 2,2 mio. kr. for en læges arbejde blevet placeret i et selskab og ikke hos lægen personligt.
Landsretten udtalte (vores uddrag):
Efter en samlet vurdering af kriterierne i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven finder landsretten, at de honorarer, der i de omhandlede indkomstår er udbetalt fra hvervgiver i henhold til samarbejdskontrakten, må anses for vederlag for lægens personlige arbejde i et tjenesteforhold til hvervgiver. Landsretten lagde vægt på,
  • at der var tale om en løbende arbejdsydelse, som havde karakter af fuldtidsbeskæftigelse, og med aftalt opsigelsesvarsel.
  • at vederlaget for arbejdet havde karakter af en fast månedsløn, og
  • at hvervgiver havde afholdt omkostningerne i forbindelse med arbejdets udførelse, således at arbejdet blev udført for hvervgivers regning og risiko og
  • at der i de tre år ikke har været andre hvervgivere.
Det arbejde, som lægen udførte i henhold til samarbejdskontrakten, måtte således skattemæssigt anses for udført af ham som lønmodtager, og han var derfor rette indkomstmodtager af vederlagene fra hvervgiver.

Omgørelse

Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at det vil være muligt at opnå tilladelse til omgørelse. Nedenfor gennemgår vi kun de kriterier, som Landsretten og Højesteret har lagt afgørende vægt på.
Efter skattestyrelseslovens § 29, stk. 1, nr. 1, er det en betingelse for tilladelse til omgørelse, at dispositionen ikke i overvejende grad må have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. Uanset at honorarerne må anses for løn for lægens personlige arbejde i et tjenesteforhold, er honorarerne blevet henført til og indtægtsført i hans selskab. På den baggrund findes det ikke godtgjort, at dispositionen ikke i overvejende grad har været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.
Det lægges dermed til grund, at alene det forhold, at indtægten er medtaget i et selskab, selv om der er tale om løn, indebærer, at dispositionen er båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter. Dermed vil det være stort set umuligt for skatteyder at godtgøre, at dispositionerne ikke har haft til formål at spare eller udskyde skatter.

Betalingskorrektion

Ligningslovens § 2, stk. 5 indeholder muligheden for at omgøre visse transaktioner mellem koncernforbundne selskaber og selskaber og hovedaktionær. Såvel Østre Landsret som Højesteret afviste i denne sag betalingskorrektion, fordi der ikke blev foretaget korrektion af pris eller vilkår i samarbejdsaftalen med hvervgiveren. Korrektionen var derimod henførelse af indkomsten til lægen som rette indkomstmodtager.
Dommen er en af flere domme, der indsnævrer området for, hvornår det er muligt at foretage en betalingskorrektion.

Afslutning

Højesteret må anses for at have blåstemplet den trippelbeskatning, som har været gældende praksis i mange år i sagerne om rette indkomstmodtager. Endvidere har Højesteret fastslået, at det som udgangspunkt ikke er muligt at reparere forholdet, hverken ved at anmode om omgørelse eller betalingskorrektion.
Der er ingen tvivl om, at dommen øger risikoen for, at tilsvarende sager rejses af skattemyndighederne.
Som et eksempel kan nævnes en sag, der vedrørte et kontraktforhold mellem uafhængige parter, hvor en konsulent ejede et selskab, som havde modtaget konsulenthonorarer på henholdsvis 5.625.000 kr. og 2.812.500 kr. (inkl. moms) i henhold til en samarbejdsaftale indgået med et uafhængigt aktieselskab. Omgørelse blev nægtet.
Retten lagde i denne sag også vægt på, at konsulenten tidligere havde udført lignende arbejde i personligt regi.
Det må anbefales, at der hejses et advarselsflag, hver gang en konsulent eller anden person, som ikke har en virksomhed i forvejen, foreslår at fakturere vederlaget fra sit selskab i stedet for at modtage vederlaget som løn. Risikoen for en tilsidesættelse med de konsekvenser, som er beskrevet ovenfor, er ganske enkelt alt for stor.

Er det en debat om ny vin på gamle flasker?

I dele af pressen har der på det seneste igen været en del omtale af revision, og hvad dette betyder for årsregnskaber og virksomheder.

Debatten har taget udgangspunkt i en undersøgelse, der af nogle parter er blevet tolket lidt forskelligt, og i Folketinget har der ligeledes være talt om et eventuelt behov for justeringer.

Situationen lige nu

Virksomheder, der aflægger regnskab efter klasse B, C og D i årsregnskabsloven, er som udgangspunkt underlagt lovpligtig revision. Det samme gælder for en lang række institutioner, fonde og foreninger.

Er ens virksomhed omfattet af klasse B, er der dog visse undtagelser. Meget små virksomheder kan helt undlade revision af årsregnskabet, og for resten af klasse B-virksomhederne kan der vælges revision efter Erhvervsstyrelsens særlige standard om udvidet gennemgang.

Årsagen til revision

Revision er beregnet til at tilføre et regnskab troværdighed. En revisor, der har en offentlig godkendelse til at udføre revisionen, står som fagperson på mål for, at regnskabet er retvisende – og markerer i sin erklæring, hvis der er særlige forhold, regnskabsbrugerne skal være opmærksomme på.

Er regnskabet ikke revideret, er der mindre sikkerhed for, at det er retvisende. Den udvidede gennemgang sikrer ikke i samme omfang som en egentlig revision regnskabsbrugerne – men er naturligvis langt bedre end ingenting.

Det sidstnævnte kan forekomme i de små virksomheder, der ikke er omfattet af revisionspligten, og som derfor blot offentliggør et regnskab uden nogen til som uvildige at stå inde for det. Hertil kommer, at mange kreditgivere forlanger et revideret regnskab, når kreditten skal gives eller udvides.

Den afledte effekt af revision

Når en godkendt person udfører revisionen, påses det samtidig, at skattelovgivningen og afgiftslovgivningen, herunder momslovgivningen, er overholdt. Revision kan ikke afdække alle misforhold, idet revisionen foretages ved stikprøver – men der tages nok stikprøver til, at der er høj grad af sikkerhed for, at lovgivningen er overholdt.

Denne sikkerhed er der ikke, når der ikke foreligger en erklæring fra en godkendt revisor. Praksis viser, at brådne kar kan finde på at udnytte denne mulighed, og som fagmand undres man over noget af det, der indberettes til Erhvervsstyrelsen som værende regnskaber. Dette problem forventes at blive reduceret, når/hvis iværksætterselskaberne afskaffes.

Den direkte effekt af revision

Først og fremmest er det regnskabets rigtighed, der er i fokus. Ejerne af selskabet får sikkerhed for, at de aflægger et retvisende regnskab, og kreditgiverne – pengeinstitutter og leverandører – kan have tillid til det.

Dernæst giver det øget sikkerhed for myndighederne, at der er revision. Det giver større sikkerhed for, at reglerne efterleves, og at der svares de skatter og afgifter, der skal svares. Samtidig vil skattemyndighederne kunne rette indsatsen mod de virksomheder, der ikke har orden i tingene.

Konklusion

Som fagfolk vil vi fortsat anbefale revision eller udvidet gennemgang i de tilfælde, hvor kunden, pengeinstituttet eller andre interessenter ønsker en erklæring med sikkerhed.

Revision er oftest dyrere end udvidet gennemgang, og udvidet gennemgang er dyrere end ingenting – men den udgift er hurtigt tjent hjem på virksomhedernes konto for troværdighed.

Det er værd at bemærke, at en af Erhvervsstyrelsens sanktionsmuligheder over for virksomheder med dårlige regnskaber er tvungen revision.

Vi revisorer kan også fejle – men så står vi også inde for den erklæring, vi afgiver. Sådan har det altid været, og med henvisning til hosstående billede kunne man mene, at det er moden vin i gamle tønder.

Indefrysning af grundskyld

Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale om fremtidens boligbeskatning.
Det nuværende boligskatteforlig udløber ved udgangen af 2020. Skattestoppet fra 2001 betyder, at ejendomsværdiskatten ikke kan stige, men det kan grundskylden. Mange boligejere har de senere år oplevet at skulle betale et stigende beløb i grundskyld.
Det er slut nu. Allerede fra 2018 er alle eventuelle grundskyldsstigninger indefrosset automatisk.
Det betyder, at det beløb, en boligejer løbende har betalt, ikke vil være større end det, boligejeren betalte i 2017. Og det vil heller ikke være større i 2019 og 2020. Det indefrosne beløb skal først afregnes, når man sælger boligen.
Der er indført et forsigtighedsprincip, hvorefter beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift af erhvervsejendomme fastsættes som henholdsvis ejendomsværdien, grundværdien og forskelsværdien fratrukket 20 %.

Forsigtighedsprincip– ejendomsværdiskat

Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten, når de nye vurderinger anvendes som beregningsgrundlag, udgør den laveste af følgende værdier:
  • Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i indkomståret med fradrag af 20 %.
  • Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 %.
  • Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.
Forsigtighedsprincippet gælder som udgangspunkt også for ejendomme beliggende i udlandet, der betales ejendomsværdiskat af.
Det er værd at bemærke, at forsigtighedsprincippet ikke vil gælde, hvis handelsværdien fastsættes ved at indeksere anskaffelsessummen efter godkendt udenlandsk eller dansk indeks.
Forsigtighedsprincippet indføres med virkning fra det indkomstår, hvor vurderingerne efter ejendomsvurderingsloven danner grundlag for beskatning.

Forsigtighedsprincip– grundskyld og dækningsafgift

Grundlaget for beregning af grundskyld beregnes på baggrund af en vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven og fastsættes til 80 % af den grundværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i året forud for skatteåret.
Reglen vil indebære, at grundværdien først reduceres med fradrag for forbedringer.
Disse fradrag baserer sig på de beløb, der er fastsat efter ejendomsvurderingsloven og fritagelser for grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat.
Den herved fremkomne afgiftspligtige grundværdi reduceres med 20 %. Stigningsbegrænsningsreglen for grundskyld vil gælde til og med 2020.
Grundlaget for beregning af grundskylden, når de nye vurderinger anvendes som beregningsgrundlag, udgør den laveste værdi af henholdsvis
  • Den afgiftspligtige grundværdi fratrukket 20 %.
  • Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med reguleringsprocenten.Grundlaget for beregning af dækningsafgift, der pålignes efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, fastsættes som forskelsværdien fratrukket 20 %.
Det vil konkret betyde, at dækningsafgift af erhvervsejendomme vil skulle svares af 80 % af forskelsværdien, og at dækningsafgift af blandet benyttede ejendomme vil skulle svares med samme promille af 80 % af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte formål anvendte del af ejendommen.
Forsigtighedsprincippet vil have virkning i takt med, at de nye vurderinger, der foretages i medfør af ejendomsvurderingsloven, afløser de eksisterende vurderinger som beskatningsgrundlag.
Ejerboliger vurderes i lige år. Det var planen, at de nye vurderinger efter den nye ejendomsvurderingslov skulle komme første gang 1. september 2018. Disse vurderinger er dog udskudt af Skatteministeren til primo 2020.
Ejerboliger med et grundareal på mere end to hektar, og ejerboliger, hvorpå der er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse samt andre ejendomme end ejerboliger, vurderes i ulige år og første gang efter den nye ejendomsvurderingslov pr. 1. september 2019. Dette er foreløbig udskudt til primo 2021.

Udmøntning af øvrige forligsdele

Et kommende lovforslag tjener til udmøntning af dele af forliget ”Tryghed om boligbeskatningen”.
Den kommende lov, der skal have virkning fra 2021, fremsættes først som forslag i kommende folketingssamlinger.
I lovforslaget vil der formentlig være følgende:
  • nye satser for ejendomsværdiskat og grundskyld,
  • indførelse af en rabatordning for ejerboliger,
  • en permanent indefrysningsordning, hvorefter der ydes lån til betaling af stigninger i grundskyld og ejendomsværdiskat af ejerboliger,
  • en moderniseret stigningsbegrænsningsordning for øvrige ejendomme.
Idet lovforslaget endnu ikke er fremsat og derfor i sagens natur ikke vedtaget, er det usikkert, hvordan den endelige udformning kommer til at se ud.

Fra den 11. marts kan ca. 4,6 millioner danskere via TastSelv se deres årsopgørelse for 2018 på skat.dk. Ifølge oplysninger på Skattestyrelsens hjemmeside skal ca. 700.000 skatteydere foretage ændringer til årsopgørelsen.

SKAT indhenter automatisk oplysninger fra arbejdsgiver, bank, realkreditinstitut, fagforening og A-kasse. Oplysningerne er fortrykt på årsopgørelsen, men det er ens eget ansvar at sikre, at alle oplysninger er med, og at de indhentede oplysninger er korrekte.

Det er muligt at ændre i de indberettede oplysninger frem til den 1. maj 2019, hvorefter man vil modtage en ny årsopgørelse.

Du skal være opmærksom på indtægter og fradrag fra bl.a. nedenstående ”kilder” i forhold til behov for rettelser:

  • Håndværkerfradrag (servicefradrag)
  • Kørselsfradrag (befordringsfradrag)
  • Aktier og andre værdipapirer
  • Indtægter fra deleøkonomi (udlejning af bolig, bil etc.)
  • Børnebidrag
  • Ægtefællebidrag
  • Kost og logi
  • Dobbelt husførelse
  • Arbejdstøj, faglitteratur, kurser m.m.

Hvis man ikke har ændringer til årsopgørelsen og har overskydende skat til gode, vil beløbet – hvis dette udgør under 100.000 kr. - blive udbetalt til ens NemKonto fra den 5. april 2019.

Hvis man derimod har restskat, kan denne betales frem til den 1. juli 2019 inklusive et tillæg på 2,2 % regnet fra 1. januar 2019 og frem til betalingsdatoen.

Hvis restskatten ikke betales senest den 1. juli 2019, vil en restskat på op til 20.944 kr. inklusive et fast tillæg på 4,2 % blive indregnet i skatten for 2020. Den del af restskatten, der overstiger 20.944 kr., opkræves inklusive procenttillæg i 3 rater i august, september og oktober 2019.

Er man selvstændig erhvervsdrivende, eller udlejer man eksempelvis en forældrebolig, skal man indsende en udvidet selvangivelse. Denne omfatter både de private og virksomhedens skattepligtige indkomster og fradrag.

Man skal selv sørge for at selvangive senest den 1. juli 2019, hvorefter man vil modtage en årsopgørelse.