Mange lønmodtagere, der er omfattet af dansk globalindkomstbeskatning, kender ligningslovens § 33 A. Løn for arbejde udført i udlandet medfører ikke dansk skattebetaling, eller måske skal der betales halv dansk skat. Ved halv dansk skat skal der ikke betales skat i udlandet.
Ligningslovens § 33 A – lønmodtagere
Løn for arbejde udført uden for Danmarks grænser, skal selvangives i Danmark, når man er omfattet af dansk globalindkomstbeskatning, hvilket typisk er personer, der er bosat i Danmark.
Lønmodtagere kan dog opnå, at lønnen reelt ikke beskattes i Danmark, hvis arbejdet i udlandet har en varighed af mindst 6 måneder, og personen under opholdet i udlandet kun afholder ferie- og fridage i Danmark, der aldrig må overstige 42 dage inden for enhver 6-måneders-periode. Hvis arbejdet udføres i et land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, skal der dog betales halv dansk skat af lønnen, hvis beskatningsretten til lønnen er tillagt Danmark efter overenskomsten, men til gengæld skal der ikke betales skat i arbejdslandet.
Piloten og ”sygeplejersken”
I december 2022 afsagde Østre Landsret en principiel dom om muligheden for at anvende ligningslovens § 33 A – såkaldt eksemptionlempelse ved den danske skatteberegning. Der var tale om en pilot, som havde valgt at bosætte sig i Frankrig, men han var fortsat omfattet af dansk globalindkomstbeskatning. Løn fra en dansk arbejdsgiver for arbejde udført uden for Danmark – dog ikke i Frankrig – selvangav han som lempelsesberettiget efter ligningslovens § 33 A. Såvel 6-måneders-reglen som 42-dages-reglen var opfyldt. Østre Landsret var imidlertid enig med Skatteministeriet i, at piloten ikke kunne få lempelse efter ligningslovens § 33 A, da han af egen drift og uafhængigt af arbejdsgiveren valgte at bosætte sig i Frankrig. Arbejdsgiveren havde med andre ord ingen interesse i, at piloten var bosat i Frankrig, da det ikke var her, han skulle arbejde for den danske arbejdsgiver.
Den første administrative afgørelse truffet af Skatterådet om samme problemstilling er offentliggjort.
”Sygeplejersken” havde hidtil boet i Danmark og været ansat i en region. Hun flyttede til Portugal sammen med sin mand. Regionen i Danmark ønskede, at hun fortsatte sin ansættelse, da hun havde nogle kompetencer, som man havde god brug for. Arbejdet ville fuldt ud blive udført i Portugal. Den fulde, danske skattepligt ophørte ikke i forbindelse med fraflytningen.
Regionen og ”sygeplejersken” havde aftalt, at lønnen var fastsat under hensyntagen til, at den reelt var skattefri efter ligningslovens § 33 A. ”Sygeplejersken” bad Skatterådet bekræfte, at hun kunne anvende ligningslovens § 33 A, da hun ville opholde sig uden for Danmark i mere end 6 måneder, overholdt 42-dages-reglen og aldrig udførte arbejde i Danmark.
Skatterådet var af den opfattelse, at da ”sygeplejersken” af private årsager valgte at bosætte sig i Portugal, og arbejdet ikke relaterede sig til Portugal, var hun ikke berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A.
Kommentarer
Der findes flere bindende svar fra Skatterådet, hvor man har accepteret, at ligningslovens § 33 A kan anvendes, når en lønmodtager vælger at bosætte sig i udlandet i en periode og udføre sit arbejde fra en hjemmearbejdsplads eller lignende, og arbejdet på ingen måde relaterer sig til det ”nye bopælsland”.
Hovedaktionærer beskattes af fri bil, lystbåd, sommerhus mv. ud fra en rådighedsbetragtning, normalt uanset om aktionæren gør brug af det aktiv, som selskabet ejer.
Rådighedsbeskatning af en lystbåd udgør 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum, hvilket vil sige 104 % om året. I en byretsdom, der omhandlede indkomståret 2012, slap hovedaktionæren dog med en beskatning af et beløb på knap 25 mio. kr. Det er dyrt at sejle!
Hovedaktionærbeskatning af rådighed over lystbåd
Skattepligtig værdi af lystbåd opgøres for hovedaktionærer efter de regler, der gælder for andre medarbejdere, hvilket vil sige 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum.
For hovedaktionærer gælder en formodningsregel, der betyder, at aktionæren skal beskattes af rådigheden, hvilket vil sige en årlig beskatning på 104 % af bådens anskaffelsessum. Dette gælder, uanset om båden er taget på land i vinterperioden. Der sker dog nedslag i beskatningen, hvis andre end hovedaktionæren anvender lystbåden, og disse personer ikke er nærtstående, hvilket vil sige ægtefælle, forældre, børn og børnebørn m.fl.
Er der tale om en personalelystbåd, bortfalder formodningsreglen, og hovedaktionæren skal derfor kun beskattes af den faktiske benyttelse. Ved en personalelystbåd forstås en båd, der anvendes af andre medarbejdere (dog ikke forældre, børn og børnebørn m.fl.) i minimum 13 uger om året, og heraf skal mindst 8 uger ligge i højsæsonen, hvilket vil sige ugerne 22-34.
Byretsdommen
Sagen omhandlede et charterskib, der blev udlejet på timecharterbasis i samarbejde med et internationalt agentur. Skibet var ejet via nogle selskaber, hvor de ultimative ejere var to personer hver med en ejerandel på 50 %.
Skattestyrelsen havde forhøjet den ene hovedaktionærs indkomst med 24.818.880 kr. Dette beløb fremkom som beskatning i 40 dage (639.222 kr. pr. dag) eller i alt 25.568.880 kr. nedsat med en egenbetaling på 750.000 kr.
Skibet havde i det pågældende år været udlejet i 77 dage. De perioder, hvor skibet havde været på værft, været under transportsejlads mellem to kunder, havde ligget i havn uden kunder eller været besøgt erhvervsmæssigt af de to ejere, var af Skattestyrelsen godkendt som en del af den erhvervsmæssige virksomhed, hvilket betød af hovedaktionæren måske kun blev beskattet af det faktiske antal dage, hvor han havde anvendt skibet.
Sagen for byretten omhandlede den ene af de to hovedaktionærer.
Byretten skulle tage stilling til, om:
- der var tale om en lystbåd omfattet af formodningsreglen/ rådighedsbeskatning.
- en rådighedsbeskatning er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) – kort fortalt om en beskatning på 104 % om året udgør en ekspropriativ beskatning.
Er charterskibet omfattet af reglerne om rådighedsbeskatning?
Byretten konkluderede, at der var tale om et skib, der var bestemt til fritids- og lystformål, hvorfor skibet er omfattet af de almindelige regler om rådighedsbeskatning af lystbåd.
Er rådighedsbeskatning i strid med EMRK?
Byretten anfører, at der er tale om en beskatningsregel, der er vedtaget af Folketinget med fuldt kendskab til konsekvenserne, og i øvrigt havde reglen været gældende i 12 år, inden det pågældende charterskib blev anskaffet. Der var derfor ikke grundlag for at statuere, at en rådighedsbeskatning på 2 % pr. uge af skibets anskaffelsessum er uproportional.
Byrettens konklusion mv.
Byretten fandt, at der var det fornødne, sikre grundlag for at lægge til grund, at hovedaktionæren havde haft adgang til at benytte skibet og i øvrigt rent faktisk i flere uger havde anvendt skibet privat. Skattestyrelsens afgørelse blev hermed stadfæstet.