I 1949 blev George Orwells roman ”1984” udgivet. Den ældre eller litterært interesserede Facit-læser har sikkert allerede gættet, hvor jeg er på vej hen, men romanen er så gammel, at de, der undrer sig, er undskyldt.
Orwell beskriver en dyster og negativ forventning til fremtiden, der bliver fremstillet som et overvågningssamfund med indskrænkninger i borgernes rettigheder og frihed.
Forudsigelserne i ”1984” bruges ofte som benchmark for den faktiske udvikling i forskellige lande, og mange er i dag af den opfattelse, at virkeligheden har overhalet Orwells fantasi – i hvert fald på nogle områder.
I december måned 2021 vedtog Folketinget en lov, der giver myndighederne beføjelser til at kigge virksomhederne i kortene i et hidtil uset omfang. Uden at spørge om lov først eller fortælle om det bagefter. Det synes at være en ganske vidtgående lov, som bl.a. Dataetisk Råd har sat spørgsmålstegn ved.
Vi har i de senere år set flere lignende tiltag, og overvågningssamfundet må siges at være en realitet. Der er uden tvivl stor forskel på, om man kan lide denne udvikling eller ej, og vi ser lidt nærmere på indholdet af ovennævnte lov i artiklen på side 4-5.
Regelmylderet kommer ikke af ingenting, og hverken EU, det internationale samfund eller vores eget Folketing strammer reglerne alene med det formål at genere virksomhederne og borgerne.
Vi har tidligere haft flere artikler om hvidvask, hvor det vel for de fleste synes indlysende, at der er behov for yderligere tiltag, hvis myndighederne skal holde trit med det kriminelle miljø. Om lovgiverne så rammer tilstrækkelig præcist, eller om der skydes med spredehagl, ser vi nok ikke helt ens på, og kun fremtiden kan vise, om effekten bliver, som ønsket.
Kryptovaluta er en relativt ny opfindelse, og det er et område i voldsom vækst. Reguleringen er begrænset, og ud over udfordringer med den retlige, regnskabsmæssige og skattemæssige behandling – hvor sidstnævnte behandles i denne udgave af Facit – er der almindelig bekymring for, at disse ”syntetiske” valutaer er lette at anvende i det kriminelle miljø. Konkrete eksempler findes allerede.
Det kan derfor nok forventes, at der inden længe kommer yderligere regulering og overvågning på dette område, og igen vil der nok være uenighed om, hvorvidt det er nødvendigt, eller om det er overdreven overvågning og regulering. Det er slet ikke så nemt.
God fornøjelse med læsningen!
Den 6. april 2022 fremsatte erhvervsministeren forslag til ændring af en række love, der bl.a. betyder en øget revisorinvolvering i form af ”revisorpligt” ved regnskabsaflæggelsen for visse mindre selskaber. Formålet er at styrke regelefterlevelsen og reducere antallet af fejl i de indberettede årsrapporter, i bogføringsrutiner og i skatte- og momsangivelser. Behovet for ændrede regler sker i erkendelse af, at øget involvering af en godkendt revisor skaber værdi for såvel virksomhederne som for samfundet som helhed.
Øget revisorinvolvering
Den del af lovforslaget, der indebærer øget revisorinvolvering, betyder:
- krav om valg af enten revision eller udvidet gennemgang af årsrapporter for virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. i to på hinanden følgende regnskabsår, uanset størrelsen af virksomhedens nettoomsætning og antal ansatte. Skærpelsen er primært rettet mod investeringsvirksomheder, som forvalter betydelige midler og har betydelig gæld, men har få ansatte og en lav omsætning.
- krav om en revisorerklæring fra en uafhængig revisor for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B i særlige risikobrancher* med en årlig nettoomsætning mellem 5-8 mio. kr. De omfattede virksomheder kan selv vælge, om det skal være en erklæring om assistance, review, udvidet gennemgang eller revision af årsregnskabet.
- mulighed for påbud af revision eller udvidet gennemgang af årsrapporten, hvis Erhvervsstyrelsen ved en kontrol har konstateret væsentlige fejl eller mangler i virksomhedens bogføring.
- bortfald af mulighed for at fravælge revision ved bødeforlæg eller dom for overtrædelse af hvidvasklovgivningen.
De forskellige former for revisorerklæringer
En revisorerklæring skaber tillid og troværdighed til indholdet af en virksomheds årsrapport. Det er kun en godkendt revisor, der må afgive erklæringer på årsrapporter, der indberettes til Erhvervsstyrelsen. En godkendt revisor er i Danmark enten statsautoriseret eller registreret revisor.
En bogholder hjælper virksomheder med at bogføre og eventuelt også med at opstille en årsrapport, som den eksterne (godkendte) revisor efterfølgende afgiver erklæring om. En bogholder kan ikke afgive erklæring på årsrapporter, der indberettes til Erhvervsstyrelsen.
I Danmark kan en godkendt revisor afgive fire typer af erklæringer på en årsrapport. De fire typer er revisorerklæring om:
- revision (revisionspåtegning)
- udvidet gennemgang
- review/gennemgang
- assistance med regnskabsopstilling.
Revision er det arbejde, der udføres i forbindelse med revisors undersøgelse af årsrapporten for en virksomhed. Hensigten med revision er at give virksomheden og dennes interessenter (fx investorer, långivere, leverandører, kunder mv.) en uafhængig (dvs. neutral og objektiv) gennemgang af årsrapporten og virksomhedens finansielle stilling. I den forbindelse tager revisor stilling til, om en virksomheds årsrapport opfylder den gældende lovgivning på bl.a. regnskabsområdet.
Arbejdet bag erklæringen om revision er det mest omfattende, og derfor resulterer det også i en erklæring, der giver den højeste grad af sikkerhed.
Revisorinvolvering skaber også værdi for virksomheden
Når en revisor skal afgive en erklæring på en årsrapport, kræver det indgående forståelse af virksomhedens art, dens drift, de typer af investeringer, der foretages eller planlægges, samt virksomhedens struktur og finansiering. Denne forståelse skal altid opnås med henblik på vurdering af virksomhedens valg af regnskabspraksis. Det betyder også, at revisor skal opnå en grundig forståelse af dele af virksomhedens forretningsgange og intern kontrol.
Opnåelse af denne indsigt i virksomheden gør – sammen med revisors detaljerede branchekendskab – at revisor samtidig med det udførte arbejde kan skabe værdi i virksomheden ved at assistere med processer og optimering af driften, omkostningsbesparelser, fremtidig strategi, skabe overblik over hvor og hvordan indtjeningen sker mv.
Løbende at have en revisor involveret skaber også værdi i forhold til de enkelte interessenter, herunder myndigheder, og signalerer, at virksomheden er klar til at blive kigget efter i kortene.
Ikrafttrædelse
Lovforslaget om ”revisorpligt” blev vedtaget den 19. maj 2022, og ændringerne om øget revisorinddragelse ved regnskabsaflæggelsen har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.
I forsøget på at styrke skattekontrollen har Folketinget givet Skattestyrelsen mulighed for at udvikle nye værktøjer, som kan anvendes i skattekontrollen.
Folketinget har nemlig vedtaget et lovforslag fra skatteministeren, som har underoverskriften ”Registersamkøring med henblik på systemudvikling og myndighedsudøvelse samt udvidet adgang til eSkatData-ordningen mv.” De nye regler har som udgangspunkt ikrafttrædelse med virkning fra 1. januar 2022.
Baggrunden for loven
Regeringen har ønsket en markant styrkelse af skattekontrollen, herunder at der udvikles nye og tidssvarende metoder, der vil kunne sikre en mere effektiv og målrettet myndighedsudøvelse på Skatteministeriets område.
Skatteministeriet har vurderet, at en mulighed for samkøring af data vil kunne målrette, understøtte og effektivisere kontrollen af, om skatter og afgifter afregnes korrekt. Efter Skatteministeriets opfattelse vil alternativet hertil være en manuel gennemgang af de enkelte borgere og virksomheders skatte- og afgiftsmæssige forhold. I det it-samfund vi lever i i dag og med de systemer og muligheder for samkøring af systemer, der allerede findes i dag, virker det som en tilsnigelse at anse en manuel gennemgang af selvangivelser mv. som alternativ til dette nye værktøj.
Allerede i dag sker der en samkøring af registre, og det bliver der ikke ændret på. Men ud over samkøring vil man bruge alle de oplysninger, som indberettes om borgernes forhold, til at skabe nye systemer, som reelt tilsigter at overvåge borgerne, så man kan udsøge de borgere, der falder uden for normen.
Det er opfattelsen, at man ved at gøre kontrollen mere datadreven og intelligent kan opnå, at den efterfølgende manuelle kontrol i højere grad kan ske uden unødige gener for det flertal af borgere og virksomheder, som afregner skatter og afgifter korrekt.
Skatteministeriet mener, at man således ved hjælp af it-systemer og samkøring af data hurtigt og effektivt vil kunne identificere de borgere og virksomheder, som ud fra de eksisterende mønstre i data med størst sandsynlighed har til hensigt at omgå reglerne, ligesom det vil være muligt at identificere de borgere og virksomheder, der har størst risiko for at begå fejl.
Mere overvågning
De fleste skatteydere er helt sikkert af den opfattelse, at vi alle skal betale den skat, vi er forpligtet til. Og der skal naturligvis være skattekontrol, da et mindretal af forskellige årsager ikke får afregnet den skat, de er forpligtet til. Det er ikke anderledes, end at politiet foretager fartkontrol, idet ikke alle ”husker” fartgrænserne.
Men hvor vide rammer skal myndighederne have – er man her gået et skridt for langt?
Det er regeringens opfattelse, at forudsætningen for en sådan datadreven og intelligent kontrol er, at Skatteforvaltningen kan indsamle og behandle oplysninger til systemudvikling. Med ministerens egne ord vil det sige til andre formål end dem, oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til.
Hvordan harmonerer det med databeskyttelsesforordningen? Ja, her har man fundet, at det harmonerer fint. Skatteforvaltningen skal, når det er nødvendigt, kunne behandle personoplysninger til andre formål end de formål, oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, uafhængigt af om der er forenelighed mellem disse formål og det formål, som de anvendes til ved forvaltningens udvikling af nye digitale værktøjer.
Hertil kan man berettiget spørge, hvem der skal vurdere, om det er nødvendigt? Det er så selv samme myndighed. Hvad skal man så med en databeskyttelseslov? Svaret på det spørgsmål er ikke fuldstændig entydigt!
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at kontrollen ikke forventes at blive væsentligt anderledes med den nye hjemmel, idet Skatteforvaltningen allerede i dag i et vist omfang benytter sig af muligheden for at samkøre data til brug for Skatteforvaltningens myndighedsudøvelse.
De nye systemer skal medvirke til, at man får en højere træfprocent og mere effektiv ressourceanvendelse ved udvælgelsen af borgere og virksomheder til en efterfølgende kontrol.
Hvis det ikke bliver væsentligt anderledes, er ”indgrebet” så ikke lidt voldsomt?
Det må være op til den enkelte at vurdere. Man må blot konstatere, at myndighederne med de nye regler i endnu højere grad får mulighed for at ”overvåge” borgerne/skatteyderne her i landet.
I juni 2019 vedtog EU et nyt direktiv (orlovsdirektivet), som omhandler balancen mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og andre omsorgspersoner. Orlovsdirektivet skal implementeres i alle EU’s medlemsstater, herunder Danmark, senest den 2. august 2022. Et bredt politisk flertal i Folketinget blev tilbage i oktober 2021 enige om en ny barselsaftale. Orlovsdirektivet er blevet implementeret ved lov om ændring af barselsloven og indeholder en række ændringer til den nugældende barselslov, som kortfattet vil blive beskrevet i det følgende.
Indledningsvist skal det bemærkes, at de nye regler finder anvendelse på alle børn, der er født den 2. august 2022 eller senere med undtagelse af de nye regler for soloforældre og LGBT+familier.
Hvad betyder den nye 24:24 model for lønmodtagere?
I den nugældende barselslov har mor og far/medmor ret til i alt 48 ugers barselsorlov med barselsdagpenge. Heraf har moren ret til 14 ugers øremærket barselsorlov (heraf 2 ugers pligtorlov) med barselsdagpenge, mens faren/medmoren har ret til 2 ugers øremærket fædre-/medmororlov i forbindelse med fødslen. Forældrene har i dag mulighed for at fordele de resterende 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge frit imellem sig.
Efter de nye regler i barselsloven har mor og far/medmor fortsat ret til i alt 48 ugers barselsorlov med barselsdagpenge. De nye regler betyder, at hver forælder har ret til 24 ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel, som for moren fordeler sig på 2 ugers pligtorlov (øremærket), 8 ugers ”barselsorlov” (kan overføres til den anden forælder) og 14 ugers ”forældreorlov” (5 uger kan overføres til den anden forælder). For faren/medmoren er fordelingen 2 ugers orlov (øremærket) og 22 ugers ”forældreorlov” (13 uger kan overføres til den anden forælder). Ud af de 24 ugers orlov, som hver forælder har ret til, er 11 uger øremærket og kan således ikke overføres til den anden forælder. Den øremærkede orlov fordeler sig på 2 ugers (pligt)orlov efter fødslen og 9 ugers orlov. De øremærkede orlovsuger skal afholdes, inden barnet fylder ét år. Såfremt den ene forælder ikke ønsker eller har mulighed for at afholde de øremærkede orlovsuger, bortfalder de. Den enkelte forælder er derfor ikke forpligtet til at holde orlov, hvis vedkommende ikke ønsker det.
Hvad betyder den nye 24:24 model for selvstændige?
De ovenstående regler, hvor 9 af ugerne er øremærket til hver forælder, finder alene anvendelse på lønmodtagere. Det betyder, at hvis den ene forælder er selvstændig, og den anden forælder er lønmodtager, vil den forælder, der er selvstændig, have ret til 2 ugers øremærket orlov i forbindelse med fødslen, men kan herefter vælge at overdrage op til 22 ugers orlov med barselsdagpenge til den anden forælder. Den forælder, der er lønmodtager, vil fortsat have 9 ugers øremærket orlov, og kan derfor alene overdrage de resterende 13 uger til den forælder, der er selvstændig.
Hvis begge forældre er selvstændige, vil de hver især have 2 ugers øremærket orlov i forlængelse af fødslen. Efterfølgende vil de hver især frit kunne overdrage de resterende 22 uger til hinanden.
Hvad betyder den nye 24:24 model for enlige forældre?
I henhold til barselsloven kan enlige forældre (soloforældre) afholde op til 46 ugers orlov med barselsdagpenge efter fødslen. Dette gælder, uanset om den pågældende forælder er lønmodtager eller selvstændig.
I de situationer, hvor barnet kun har én forælder, får soloforælderen med de nye regler mulighed for at overdrage en del af orloven til et nærtstående familiemedlem. Formålet hermed er, at forælderen kan blive aflastet i den første tid med barnet. Det er alene den del af orloven, som ikke er øremærket, der kan overdrages til et nærtstående familiemedlem. Et nærtstående familiemedlem kan i lovens forstand være en bedsteforælder eller en bror/søster. Det nærtstående familiemedlem vil skulle opfylde de samme krav i barselsloven for så vidt angår varslingsfristerne samt beskæftigelseskravet i forhold til fravær og barselsdagpenge.
De nye regler for soloforældre træder først i kraft den 1. december 2023 og gælder for forældre til børn, som er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.
Hvad betyder den nye 24:24 model for LGBT+familier?
De nye regler indebærer en hensyntagen til LGBT+familier, der nu får nye orlovsmuligheder. Det betyder, at barnets retlige forældre (altså de forældre, der har de juridiske rettigheder og pligter over barnet) vil få mulighed for at overdrage de uger, som ikke er øremærket, til barnets ”sociale forældre”. Antallet af uger, der kan overdrages, afhænger af, om barnets retlige forældre er lønmodtagere. Det er en forudsætning, at en social forælder opfylder de samme betingelser i barselsloven om beskæftigelse for at kunne afholde den overdragede orlov med barselsdagpenge samt overholder de fastsatte varslingsfrister for afholdelse af orlov over for arbejdsgiveren.
De nye regler for LGBT+familier træder først i kraft den 1. december 2023 og gælder for forældre til børn, som er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.
Hvor meget orlov kan gemmes til senere?
Efter de nye regler vil det fortsat være muligt at udskyde en del af orloven til samlet afholdelse på et senere tidspunkt, inden barnet fylder ni år. Efter de nugældende regler er det kun den ene forælder, der har ret til at udskyde mellem 8 og 13 ugers orlov (retsbaseret udskudt orlov). De nye regler indebærer, at hver forælder får ret til at udskyde op til 5 ugers orlov til samlet afholdelse på et senere tidspunkt, inden barnet fylder ni år.
Et regnskab udarbejdes som udgangspunkt på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, dvs. under forudsætningen om, at virksomheden vil fortsætte sine aktiviteter i en overskuelig fremtid. Særligt for virksomheder med aktiviteter i Ukraine og Rusland gælder det, at der kan være usikkerhed om fortsat drift. Virksomhederne kan være tvunget til at lukke ned for aktiviteterne med Ukraine og Rusland eller være nødsaget til at indstille samhandlen med Rusland.
Ledelsens ansvar og vurdering
Det er ledelsen, der har ansvaret for, at årsregnskabet giver et retvisende billede, dvs. aflægges inden for rammerne af den relevante regnskabsmæssige begrebsramme. Ledelsen skal sikre og dokumentere, at forudsætningen om fortsat drift er opfyldt samt sikre, at alle relevante og nødvendige oplysninger er medtaget i årsrapporten til vurdering af virksomhedens økonomiske stilling.
Væsentlig usikkerhed
Ledelsen skal være opmærksom på væsentlig usikkerhed, som rejser betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og som derfor enten påvirker forudsætningen om fortsat drift eller skal oplyses i årsrapporten.
Væsentlig usikkerhed er ikke defineret i årsregnskabsloven, men foreligger, hvis omfanget af den potentielle effekt af forholdet er sådan, at regnskabet er misvisende, hvis forholdet ikke omtales i regnskabet. Eksempler på begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, er:
- negativ egenkapital eller negativ arbejdskapital
- realiserede eller forventede negative pengestrømme fra driften
- lån, der nærmer sig forfald uden realistisk mulighed for forlængelse
- manglende evne til at overholde betingelser i låneaftaler eller betale kreditorer ved forfald
- tab af et større marked, en franchise-aftale, licens eller hovedleverandør.
Eksisterer der væsentlig usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften, kræver årsregnskabsloven oplysning herom i både ledelsesberetning og note.
Ledelsesberetningen og noterne
I ledelsesberetningen for en klasse B virksomhed skal ledelsen redegøre for eventuelle væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold. De pågældende oplysninger bør som minimum omfatte:
- de vigtigste begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften
- ledelsens planer for at håndtere disse begivenheder eller forhold
- at der er en væsentlig usikkerhed knyttet til begivenheder eller forhold, som kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og at virksomheden derfor muligvis vil være ude af stand til at realisere sine aktiver og indfri sine forpligtelser som led i den normale drift.
Omtalen i ledelsesberetningen om væsentlig usikkerhed vedrørende den fortsatte drift skal således altid beskrives i ledelsesberetningen. Afsnittet i ledelsesberetningen om dette forhold kan med fordel formuleres enslydende med noten.
Der skal i noterne gives oplysning om væsentlig usikkerhed forbundet med virksomhedens evne til at fortsætte driften, hvis dette er relevant.
Din revisor kan hjælpe dig med vurdering af de oplysninger, som bør medtages i årsrapporten.
Kryptomarkederne er igennem de seneste år blevet et område, hvor der kan vindes og tabes store penge. Disse markeder er dog meget mere end det. Bag de mere eller mindre eksotiske navne på kryptomarkederne gemmer sig en teknologi (blockchains), der formentlig inden for en kortere årrække vil revolutionere måden, vi tænker økonomi på.
Udfordringerne med kryptovaluta – set med skatteretlige øjne – er:
- Ofte en manglende teknisk forståelse for produkterne
- At de skatteregler, der anvendes, i princippet har stået uændret siden 1922.
Kombinationen af en manglende forståelse og en lovgivning fra længe før internettets tid resulterer naturligvis ikke altid i en fair og nuanceret skattemæssig behandling. Denne artikel har derfor til formål, omend helt overordnet, at give en bedre teknisk forståelse for produkterne med henblik på at opnå en bedre forståelse for de skattemæssige udfordringer forbundet med disse.
Blockchain-teknologi – hvad er det?
I dag eksisterer der mere end 8.000 forskellige kryptovalutaer. Selvom disse alle betegnes som kryptovalutaer, er ligheden ikke altid slående. Ud over at have forskellige navne afviger disse ”valutaer” også fra hinanden på formål og funktionalitet. Fælles for dem alle er dog, at de er baseret på blockchain-teknologien.
Den nemmeste (og meget simplificerede) måde at beskrive blockchain-teknologien på er at forestille sig en fælles regnskabsbog. Denne regnskabsbog indeholder alle transaktioner på lige fod med en kontoudskrift fra banken. Forskellen mellem den fælles regnskabsbog og kontoudskriften er dog, at kontoudskriften alene eksisterer i én udgave (bankens), hvorimod regnskabsbogen distribueres ud til alle involverede parter. Kun ved hjælp af en “personal key” (wallet), vil denne fælles regnskabsbog kunne opdateres. Dette betyder samtidig, at oplysninger aldrig ”forlader” blockchainen og dermed ikke kan ”opbevares” fysisk.
Fordelen ved dette system er, at netværket ikke er sårbart over for manipulation, da dette forudsætter manipulation af alle kopier af regnskabsbogen, og at mellemmænd (banker mv.) overflødiggøres, da overførsler kan ske direkte mellem parter uden tidsforskydning og væsentlige administrationsgebyrer mv.
Selvom ovenstående kan virke abstrakt, særligt i et land som Danmark, hvor tiltroen til myndigheder og banker generelt er høj, så er det værd at minde sig selv om, at dette langt fra er situationen rundt omkring på kloden.
I en stadigt stigende globaliseret verden, hvor man enten har familiær eller forretningsmæssig tilknytning til lande, hvor den samfundsmæssige situation besværliggør forhold som samhandel og regelefterlevelse, og hvor der samtidig er en ekstremt høj inflation, tilbyder blockchain-teknologien et yderst attraktivt samfundsøkonomisk alternativ.
Et eksempel er Iran, der i nyere tid har været underlagt væsentlige økonomiske sanktioner fra Vesten. Disse har næsten umuliggjort økonomiske transaktioner mellem Vesten og Iran. Hvis man kombinerer dette med en inflation i 2020 på over 35 %, skal der pludselig ikke megen overtalelse til at anvende kryptovaluta som et betalingsmiddel, idet man ikke vil være begrænset i, hvor og hvem midler overføres til/fra, og idet kryptovaluta, særligt bitcoin og ethereum, i modsætning til den iranske mønt, generelt stiger i værdi. Selv hvis man ikke skulle ønske at udsætte sig for kryptovalutaers volatile prisudvikling, vil en anvendelse af kryptovaluta være mulig ved hjælp af “stablecoins”, som følger prisudviklingen i et underliggende aktiv, som fx US dollar.
Inden du investerer
Før du begynder at investere i kryptovaluta, er der mange ting, som er vigtige at undersøge, herunder:
- Er det muligt at investere fra den platform, du ønsker, hvis du fx er et selskab?
- Hvor opbevarer jeg min kode på en sikker måde?
- Kan handelsplatformen blive hacket, og hvad sker der, hvis den bliver hacket?
- Hvordan behandles gevinst og tab skatteretligt?
Selvom der i Danmark er en udbredt forståelse af, at kryptovaluta først skal beskattes ved salg (realisation), må dette vurderes konkret, da kryptovalutaen kan været knyttet op på en anden enhed som fx sølv. Dette er tilfældet for bookcoin. Gevinst og tab på bookcoins behandles efter reglerne om strukturerede fordringer i kursgevinstloven og skal derfor opgøres efter lagerprincippet, uanset at gevinsten/tabet ikke er realiseret endnu.
Beskatning af kryptovaluta for personer
Det er vigtigt som privatperson at afdække sin beskatningssituation i forbindelse med påbegyndelse af investering i kryptovalutaer mv. Hertil kan det bemærkes, at det er yderst vanskeligt at undgå beskatningen, da investering i kryptovaluta som udgangspunkt anses for spekulation. Der findes få sager, hvor beskatningen af kryptovalutaen har kunnet undgås, men da beskatning af kryptovaluta sker ud fra en spekulationsbetragtning, skal denne spekulationsbetragtning kunne fraviges, ved at man kan dokumentere, at investeringen ikke er sket i spekulationsøjemed. Dette har bl.a. kun været muligt i en situation, hvor en kæreste havde fået 2 bitcoins i julegave uden at have ønsket sig disse samt i en situation, hvor en person beviseligt brugte sine bitcoins som betalingsmiddel.
Endvidere er det vanskeligt at få kvalificeret sine investeringer til at være sket i næringsøjemed. For at investering i kryptovaluta kan anses for at være sket i næringsøjemed, må det forventes på baggrund af praksis, at der stilles krav til, at man enten tidligere eller på nuværende tidspunktet skal være tilknyttet kryptomarkedet i professionelt øjemed. Herudover må det forventes, at der vil blive stillet krav til, at investeringen er tilrettelagt med henblik på en systematisk omsætning og rentabel drift. Dette kan i praksis være utroligt svært at efterleve, hvorfor det kan være vanskeligt at få kvalificeret indkomsten som næringsindkomst. Herved vil det som hovedregel ikke være muligt at lade kryptovalutaer indgå i virksomhedsordningen som et erhvervsmæssigt aktiv.
Salg af kryptovalutaer, der ikke kan anses at være knyttet op på et underliggende aktiv, beskattes som personlig indkomst i gevinstsituationer og i tabssituationer som et ligningsmæssigt fradrag. Dette skaber en asymmetri i beskatningen, da beskatningen (op til 52 %) og fradraget (25,6 %) sker til forskellige procentsatser.
Gevinst og tab opgøres særskilt for hver kryptovaluta. Dernæst skal opgørelsen som udgangspunkt foretages efter FIFO-princippet (først ind - først ud). Det vil i praksis sige, at de først anskaffede kryptovalutaer også anses for de først solgte i situationer, hvor man kun afstår en delmængde af sin beholdning.
Nedenfor er en opstilling af en på nuværende tidspunkt gældende praksis for beskatning af udvalgte kryptovalutaer for personer:
Beskatning af kryptovaluta for selskaber
Selskaber driver som hovedregel erhvervsmæssig virksomhed, uanset hvilken type virksomhed de driver. For selskaber er det ligesom for personer afgørende at få klarlagt, hvornår beskatningen skal ske. Selskaber beskattes nemlig ligesom personer som hovedregel efter et realisationsprincip (ved salg). Det betyder, at man i selskabets regnskab skal afsætte en evt. udskudt skat af den urealiserede gevinst.
Det er ikke muligt for selskaber at tilvælge lagerbeskatning.
| Navn | Beskatningstidspunkt | Indkomsttype | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| Bitcoin | Ved salg (realisation) | Gevinst: Personlig indkomst uden AM-bidrag (op til 52 %) Tab: Ligningsmæssigt fradrag (25,6 %) |
- |
| Bookcoins | Løbende (lagerbeskatning) | Gevinst/tab: Kapitalindkomst (op til 42 % + kirkeskat) | Beskattes som en struktureret fordring, da valutaen er bundet op på udviklingen i et underliggende aktiv (sølv). |
| Dogecoins | Ved salg (realisation) | Gevinst: Personlig indkomst uden AM-bidrag (op til 52 %) Tab: Ligningsmæssigt fradrag (25,6 %) |
- |
| Ethereum | Ved salg (realisation) | Gevinst: Personlig indkomst uden AM-bidrag (op til 52 %) Tab: Ligningsmæssigt fradrag (25,6 %) |
- |
Nogle gange bliver man overrasket over de justeringer, der finder sted, fra et lovforslag ligger i udkast, og indtil det endelige lovforslag fremsættes i Folketinget.
Folketinget vedtog den 19. maj 2022 en ændring til årsregnskabsloven, der betyder, at fristen for indberetning af årsrapporten permanent forlænges fra de hidtidige 5 måneder til 6 måneder. I det oprindelige udkast til lovforslaget var det hensigten, at fristforlængelsen først skulle have virkning for 2022-kalenderårsrapporterne.
Årsrapporterne for virksomheder i regnskabsklasse B og C for kalenderåret 2021 bliver således de første, der bliver omfattet af fristforlængelsen i den ændrede bestemmelse i årsregnskabsloven. Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber (regnskabsklasse D) er ikke omfattet af den gennemførte lempelse af indberetningsfristerne og skal således fortsat indberettes 4 måneder efter balancedagen.
Lovændringen har også den betydning, at fristen for anmeldelse af omlægning af regnskabsår for virksomheder i regnskabsklasse B og C er forlænget fra 5 til 6 måneder. Det betyder, at anmeldelse til Erhvervsstyrelsen om omlægning af regnskabsår fremover skal være modtaget senest 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som ønskes ændret, dog senest 6 måneder efter omlægningsperiodens udløb.
Når man har ønsket at forlænge indberetningsfristen for årsrapporterne, skyldes det, at virksomhedernes frist for indberetning af oplysningsskemaet (selvangivelsen) til Skattestyrelsen skal ske senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Herefter vil alene de virksomheder, som har regnskabsafslutning i perioden 1. februar til 31. marts opleve, at indsendelsesfristerne er forskellige. Det drejer sig ifølge lovbemærkningerne til ændringsloven om ca. 1 % af virksomhederne i regnskabsklasse B og C.
På grund af de stigende priser på brændstof har Skatterådet forhøjet fradraget for befordring mellem hjem og arbejdsplads samt satserne for skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Det forhøjede befordringsfradrag gælder for hele 2022, mens de højere satser for skattefri kørselsgodtgørelse gælder for kørsel fra og med den 1. maj 2022.
Fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads
Kilometersatsen for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads er i 2022 følgende:
• 0 - 24 kilometer inklusive, intet fradrag
• 25 - 120 kilometer inklusive, 2,16 kr. pr. kilometer
• Over 120 kilometer, 1,08 kr. pr. kilometer.
For pendlere i en yderkommune beregnes fradraget for befordring over 120 kilometer med 2,16 kr. pr. kilometer.
Skattefri kørselsgodtgørelse
Fra og med den 1. maj 2022 er satserne for skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil følgende:
• Kørsel til og med 20.000 kilometer årligt 3,70 kr. pr. kilometer
• Kørsel ud over 20.000 kilometer årligt 2,17 kr. pr. kilometer
• For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil
• For benyttelse af egen cykel, knallert, 45-knallert, scooter eller el-løbehjul er satsen 0,57 kr. pr. kilometer.