Fristen for virksomheder i regnskabsklasse B og C for indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen er 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Det betyder, at fristen for indsendelse af kalenderårsregnskaber 2024 er 30.06.2025.
Hvis fristen overskrides, sender Erhvervsstyrelsen et såkaldt påkravsbrev til virksomhedens digitale postkasse indeholdende 2 frister:
- En frist på 8 hverdage
- En frist på 4 uger
Overskridelse af fristen på 8 hverdage
Hvis årsrapporten indsendes inden 8 hverdage, vil Erhvervsstyrelsen ikke foretage sig yderligere. Der vil dog stadig være skattetillæg fra Skattestyrelsen vedrørende selvangivelsen, jf. særskilt afsnit nedenfor.
Hvis årsrapporten indsendes efter 8 hverdage, pålægges hvert enkelt medlem af bestyrelsen følgende afgifter (direktørerne, hvis der ikke er en bestyrelse):
- 500 kr. for 1. påbegyndte måned
- 2000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned
- 3000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned
Afgiften er maksimeret til 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem og sendes til ledelsesmedlemmets personlige digitale postkasse, når den forsinkede årsrapport er modtaget og offentliggjort af Erhvervsstyrelsen.
Overskridelse af fristen på 4 uger
Udover afgifterne nævnt ovenfor, kan Erhvervsstyrelsen sende virksomheden til tvangsopløsning hos Skifteretten, hvis årsrapporten indsendes efter fristen på 4 uger.
En tvangsopløsning kan have store konsekvenser for virksomheden og dens ejere, både i form af hæftelse for krav mod virksomheden og så de skattemæssige aspekter.
Under visse betingelser kan en virksomhed genoptages, selvom den er sendt til tvangsopløsning hos Skifteretten, men der vil her være omkostninger til udpeget likvidator, revisorerklæring og evt. retablering af selskabskapital. Der er desværre også tilfælde, hvor virksomheden ikke kan genoptages, og tvangsopløsning dermed ikke kan forhindres.
Overskridelse af selvangivelsesfrist
Ved overskridelse af selvangivelsesfristen (eller som det rettelig hedder ”fristen for oplysningsskemaet”) skal selskaber betale et skattetillæg på 400 kr. for hver dag, som fristen overskrides. For selskaber med kalenderårsregnskab 2024 er fristen 30.06.2025. Skattetillægget beregnes fra første dag, og der udsendes ikke et påkravsbrev.
Det maksimale skattetillæg er fra 15.01.2025 fordoblet, så det nu udgør 10.000 kr. Samtidigt er det værd at være opmærksom på, at Skattestyrelsen beregner skattetillæg i en sambeskatning for hvert enkelt selskab, der ikke har indberettet inden fristen.
Der gælder også en frist pr. 30.06.2025 for personligt drevne virksomheder, hvor der også skal betales et skattetillæg på 400 kr. for hver dag, som fristen overskrides. Dette beløb reduceres dog til 200 kr. for hver dag, maksimalt 5.000 kr. i alt, hvis den fysiske persons skattepligtige indkomst ikke overstiger topskattegrænsen.
Vær opmærksom på
Som virksomhed skal du være opmærksom på, at for sen indsendelse af regnskab sender et dårligt signal til bank, kreditorer og andre interessenter.
Så kontakt din revisor – gerne i god tid inden fristen – så du er sikker på, at virksomhedens regnskab og selvangivelse kan udarbejdes og indleveres rettidigt. Hvis uheldet er ude, og fristen er blevet overskredet, så få aftalt det videre forløb med din revisor for at minimere ”dummebøderne”.
Det er værd at bemærke, at L 193 ikke opstår i et vakuum. EU’s finansielle aktører har i flere år arbejdet med ESG-integration, blandt andet gennem Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR), som blev introduceret som en del af EU Green Deal. SFDR stiller krav til finansielle institutioner om at oplyse, hvordan bæredygtighed indgår i deres investeringsbeslutninger – netop for at sikre mere gennemsigtighed og for at støtte op om EU’s mål om klimaneutralitet i 2050.
Med L 193 udvides denne logik til også at omfatte kreditvurderinger i banker og realkreditinstitutter. ESG bliver dermed ikke kun et investeringskriterie, men også en del af det bredere risikovurderingsværktøj i långivning.
Lovforslaget stiller krav til banker og realkreditinstitutter om at:
- udarbejde ESG-omstillingsplaner
- integrere bæredygtighedsrelaterede risici i deres kreditvurderinger og forretningsstrategier
- overvåge og rapportere ESG-data som en del af deres risikostyring.
Selvom loven formelt retter sig mod den finansielle sektor, vil konsekvenserne ramme bredt – også blandt SMV’er, som i stigende grad skal kunne levere ESG-data til deres finansielle samarbejdspartnere.
Hvad betyder det for dig som SMV?
L 193 betyder, at ESG-arbejdet ikke længere er frivilligt eller begrænset til de største virksomheder. Når bankerne bliver forpligtede til at vurdere bæredygtighedsrisici, bliver de også nødt til at spørge deres kunder – herunder små og mellemstore virksomheder – om eksempelvis:
- Klimaregnskaber og energiforbrug
- Arbejdsmiljø, sociale forhold og diversitet
- Ansvarlighed i værdikæden – fx leverandører og underentreprenører.
ESG som konkurrenceparameter
Bankernes opgave er at vurdere den samlede risiko ved udlån, og fremover bliver ESG en integreret del af denne vurdering. Det betyder, at:
- virksomheder med høj ESG-risiko kan opleve højere renter eller lavere kreditgrænser
- ESG-parathed kan styrke virksomhedens position i dialogen om finansiering
- det bliver en konkurrencefordel at kunne dokumentere sin bæredygtighed.
ESG bliver altså ikke kun en compliance-øvelse, men et forretningsvilkår, som kan påvirke alt fra kreditvurdering til markedsadgang og partnerskaber.
Hvad med “pausen” fra regeringen?
Erhvervsministeren har i samme periode tilkendegivet, at regeringen ønsker at “trykke på pauseknappen” ift. implementering af visse ESG-krav – herunder justeringer af CSRD. Det skaber naturligt nok forvirring, men det ændrer ikke på, at de finansielle aktører allerede nu forbereder sig på L 193, og at der er stærke markedskræfter, som fortsat vil efterspørge ESG-data.
Det vil derfor være en strategisk fordel at fortsætte ESG-arbejdet – ikke kun for at leve op til krav, men også for at positionere sig stærkt overfor kunder, investorer og samarbejdspartnere.
Hvad kan SMV’er gøre nu?
Få overblik over ESG-forhold i virksomheden: hvor er de største risici og muligheder?
- Begynd at indsamle data: start simpelt, men struktureret.
- Overvej, hvordan ESG hænger sammen med forretningsstrategien – ikke som noget ved siden af, men som en integreret del af kerneforretningen.
- Vil du som SMV være godt forberedt på fremtidens krav og dialogen med din bank? Så er det nu, du skal tage stilling til din ESG-parathed.
ESG-arbejde kan ses som en investering i fremtidig adgang til kapital i og med, at L 193 ændrer forudsætningerne for virksomheders adgang til finansiering. Det er uomtvisteligt, at ESG bliver en del af kreditvurderingen, og de virksomheder, der allerede nu tager opgaven seriøst, vil stå stærkere i en stadig mere bæredygtighedsorienteret økonomi.
I artikel 1 og 2 i serien har vi set på de forhold, der påvirker ledelsens vurdering af going concern samt den regnskabsmæssige behandling heraf. I denne sidste artikel ser vi ind i revisors rolle, og hvorfor tidspunktet for vurderingen af fortsat drift i forbindelse med årsregnskabet er vigtigt.
Tidspunkt for vurderingen af fortsat drift
Ledelsen foretager løbende budgettering og vurderer dermed også løbende virksomhedens evne til at fortsætte driften. Der kan dog gå lang tid mellem budgetlægning og de overvejelser, der er foretaget, og det tidspunkt, hvor årsregnskabet underskrives.
Det er vigtigt, at ledelsen opdaterer deres vurderinger og forudsætninger tæt på den dag, årsregnskabet underskrives, især med den omskiftelighed, som vi lige nu oplever i verden fra fx Trump-administrationens pludselige tiltag og krigen i Ukraine.
Dette indebærer et behov for, at nye regnskabstal for perioden mellem balancedagen og underskriftsdagen udarbejdes og gennemgås, og at begivenheder, som er forekommet efter budgettet er aflagt, nu bliver afspejlet i budgettet. Begivenheder, der skal afspejles, kan for eksempel være pludselige toldændringer, væsentlige ændringer i renteniveau, annullering af aftaler/kontrakter eller svigtende salg, som er opstået efter balancedagen.
Vurderingen af fortsat drift kan derfor stille store krav til det arbejde, som ledelsen skal udføre i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at vurderingen og dermed opdateringen af fremtidsforventninger løber helt frem til det tidspunkt, årsregnskabet underskrives.
Revisors rolle i forbindelse med fortsat drift
Det er ledelsen, der aflægger og har ansvaret for årsregnskabet. Revisors ansvar består i at efterprøve ledelsens forudsætninger og gennemgå årsregnskabet for at sikre, at det overholder lovgivningen. I de tilfælde, hvor regnskabstal eller andre omstændigheder indikerer, at der kan være udfordringer i forhold til virksomhedens fortsatte drift, vil revisor stille en række spørgsmål og bede om underliggende dokumentation fra ledelsen. Dette er for at sikre et indgående kendskab til ledelsens forudsætninger og vurderinger. Spørgsmålene stilles og dokumentationen efterspørges, idet revisor skal sikre, at virksomheden er en fortsat drift, og at ledelsen oplyser tilstrækkeligt om betydelige usikkerheder og forudsætninger i årsregnskabet. Er ledelse og revisor uenige om, hvorvidt der er en betydelig usikkerhed, eller om virksomheden overhovedet med rimelighed kan antages at være en going concern, vil det – afhængigt af revisors erklæringstype – resultere i et forbehold i revisors erklæring.
Det kan virke, som om revisor nærer mistro til ledelsens oplysninger, men revisor har pligt til at dokumentere de overvejelser, han/hun gør sig. I forbindelse med vurderingen af fortsat drift kræver revisor derfor dokumentation fra ledelsen for deres foretagne vurderinger. Dokumentationen kan fx være:
- Opdaterede budgetter, herunder særligt forudsætningerne for disse
- Dokumentation for virksomhedens finansiering fx bankaftaler eller bekræftelser fra bankforbindelse
- Nyligt opdaterede regnskabstal efter regnskabsårets afslutning
- Opdaterede forecasts.
Hvad så nu?
Som illustreret i de 3 artikler er going concern en afgørende forudsætning i virksomhedens regnskabsaflæggelse. Derfor er det en god ide at tage sin revisor med tidligt i processen, da ledelse og revisor helst skal være enige om vurderingerne, og fordi det kan være nødvendigt at udarbejde yderligere dokumentation for vurderingerne.
Ofte er virksomhedens bankforbindelse en væsentlig del af sikring af virksomhedens finansielle grundlag og dermed i opfyldelse af going concern-forudsætningen. Inddragelse af banken i forbindelse med færdiggørelse af årsregnskabet kan således også være nødvendig.