Måned: december 2022

Mange lønmodtagere kender ligningslovens § 33 A. Løn for arbejde udført i udlandet medfører ikke dansk skattebetaling, eller måske skal der betales halv dansk skat. Ved halv dansk skat skal der ikke betales skat i udlandet.

Østre Landsret har afsagt en principiel dom, der betyder, at visse lønmodtagere, selv om de umiddelbart opfylder betingelserne i ligningslovens § 33 A, alligevel ikke kan få lempelse efter denne bestemmelse.

Ligningslovens § 33 A

Personer, der er fuld skattepligtige til Danmark, skal selvangive deres globale indkomst, herunder løn for arbejde udført i udlandet.

For at opnå lempelse efter ligningslovens § 33 A, skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Ophold uden for riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i mindst 6 måneder
  • Under udlandsopholdet må man højst være i Danmark 42 dage inden for enhver 6-måneders periode. Der må under opholdene i Danmark ikke udføres nogen form for arbejde, dog er det tilladt at udføre arbejde, der er absolut nødvendigt og har en direkte sammenhæng med arbejdet i udlandet (praksis er restriktiv).

Østre Landsret har tilføjet en ”tredje betingelse”, der skal være opfyldt, for at lønindkomsten berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Dom afsagt af Østre Landsret

Østre landsret har den 6. december 2022 afsagt en principiel dom om muligheden for at anvende ligningslovens § 33 A.

Landsretsdommen omhandler en pilot, der havde valgt at bosætte sig i Frankrig. Han var fortsat omfattet af fuld dansk skattepligt og selvangav derfor pilotlønnen i Danmark med anvendelse af ligningslovens § 33 A.

Inden flytningen til Frankrig var han ansat med stationeringssted i København, og dette ansættelsesforhold forblev uændret efter flytningen til Frankrig.

Piloten opfyldte umiddelbart betingelserne (i hvert fald for en del af perioden) for at få lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Sagen endte i Østre Landsret. Skatteministeriets påstand var, at piloten ikke var berettiget til at anvende ligningslovens § 33 A, da han selv havde valgt at bosætte sig i Frankrig, og arbejdet for den danske arbejdsgiver reelt ikke relaterede sig til Frankrig. Arbejdsgiveren havde med andre ord ingen interesse i, at piloten opholdt sig / boede i Frankrig.

Østre Landsret gav Skatteministeriet medhold i, at der skal være en sammenhæng mellem udlandsopholdet og den skattepligtiges arbejde. Østre Landsret fandt derfor ikke, at piloten var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Kommentarer

Der findes flere bindende svar fra Skatterådet, hvor man har accepteret, at ligningslovens § 33 A kan anvendes, når lønmodtageren selv vælger at bosætte sig i udlandet i en periode og udføre sit arbejde fra en hjemmearbejdsplads der.

Dette er med landsrettens dom ikke længere muligt.

Det vides ikke, om dommen bliver indbragt for Højesteret.

For at undgå at betale renter af restskat for indkomståret 2022 skal betaling ske inden nytår. Men mod betaling af en dag til dag-rente kan betaling af restskat for 2022 også ske i perioden 1. januar 2023 – 1. juli 2023. Efter denne dato betales et fast procenttillæg.

Restskat

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:

  • Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2023, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
  • Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2023, skal der betales en dag til dag-rente
  • Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2023, skal der betales et procenttillæg.

Betaling inden nytår

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.

Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2023 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2023 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.

Betaling i perioden 1. januar 2023 – 1. juli 2023

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2023 – 1. juli 2023 skal der betales en dag til dag-rente på 1,7 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Betales restskatten den 30. januar 2023, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:

100.000 kr. x 1,7 % x 30/365 = 140 kr.

Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2023.

Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2023

Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2023, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 3,7 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Hvis restskatten eksempelvis udgør 71.700 kr., indregnes 21.700 kr. med tillæg af 3,7 % eller i alt 22.503 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2024. Den resterende restskat på 50.000 kr. med tillæg af 3,7 % eller i alt 51.850 kr. opkræves fordelt på tre rater i august, september og oktober 2023.

AM-bidrag

AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.

Overskydende skat

Ved udbetaling af overskydende skat er der ikke et procenttillæg, da godtgørelsesprocenten er beregnet til 0. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.

SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat medio april 2023.

Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den ”udvidede selvangivelse”, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt

Man skal høre til den lille del af befolkningen, der overhovedet ikke interesserer sig for politik og undgår alle former for landsdækkende journalistik for at være blevet overrasket over, at vi den første dag i november måtte en tur forbi de valgtilforordnede, der med kyndig hånd førte os ind bag forhænget.

De radikale havde med en usædvanlig stålsat vilje allerede inden sommerferien meddelt den danske befolkning, at et valg ville blive en realitet inden næste sæson i Folketinget, og sådan blev det. Nu, hvor dette læses, er vi måske så heldige, at der er dannet en ny regering – og måske endda en bred en af slagsen. Det er vi mange, der kan se mening i.

Uanset sammensætningen af ministerholdet synes der at være bred politisk enighed om behovet for reformer på en lang række områder. Det gælder både sundhedssektoren, pensioner og andre overførselsindkomster, uddannelsessektoren, skattesystemet og flere andre aktiviteter, der varetages af det offentlige.

Der er også rigeligt at tage fat på, hvis man tager udgangspunkt i de storpolitis-
ke problemstillinger, for hvad sker der i Ukraine? Hvordan er sammenholdet i den vestlige verden? Kan Europa fortsat regne med USA’s opbakning, når det brænder på?

I november passerede menneskeheden otte milliarder levende individer, og med et gennemgående ønske om større forbrug og bedre velfærd – godt nok med vidt forskelligt udgangspunkt – står det vist klart for de fleste, at klodens ressourcer er under pres.

Klimaforandringerne er muligvis i positiv udvikling set med en dansk vinbondes øjne, men for alle andre ser det problematisk ud. Det tror jeg nu også godt, at vinbønderne kan få øje på.

Endelig har vi inflation efter en lang årrække uden, og rentesatserne er godt nok stadig lave set i et historisk perspektiv, men de er nu i modsætning til de seneste ti år til at få øje på.

I tiden op til et valg, i perioden med valgkamp og også under forhand­lingerne om en ny regeringsdannelse går det meste af lovgivningsarbejdet i stå. Derfor er der talt en masse om ovenstående, men der er ikke kommet mange løsninger på udfordringerne.

Det betyder, at det også er småt med egentlige nyheder indenfor for vores område på tidspunktet for redaktionens afslutning, og dette nummer af Facit kredser derfor mest om nye vinkler på kendte emner.

God læselyst!

I en verden, hvor der bruges mere og mere tid på sociale medier, er der skabt grobund for, at flere og flere arbejder som influencere. En influencer eller influent er en person, der bruger sit netværk af følgere på sociale medier til at sprede information om budskaber, produkter eller brands, herunder ved at anmelde, promovere og anbefale. Konkret foregår det ofte ved, at influenceren laver opslag, videoer og lignende mod betaling fra virksomhederne bag produkterne og de forskellige brands. Influencere er således bloggere, instagrammere, youtubere mv. Jo flere følgere en influencer har, jo større økonomisk potentiale har den pågældende. Det kræver dog normalt, at virksomhederne gerne vil associeres med den pågældende influencer.

Enhver person, der er i stand til at få følgere på en eller flere af de forskellige sociale medieplatforme, kan således blive influencer. Teknisk kræver det blot adgang til internettet, en computer og/eller en smartphone. Samtidig kræver det kendskab til, hvordan den eller de pågældende sociale medieplatforme fungerer. For nogle er arbejdet som influencer mest for sjov, og for andre er det en levevej.

Idet der er tale om en forholdsvis ny måde at tjene penge på, rummer skattelovgivningen ingen særlige regler for influencere. Det ændrer dog ikke på, at hvis man oppebærer indkomst som influencer, f.eks. gennem omtale af et produkt eller en virksomhed i opslag eller videoer på sociale medier, så skal indkomsten beskattes.

Beskatning

Beskatningsgrundlaget

Beskatningsgrundlaget for influencere afhænger af, om aktiviteten kan kvalificeres som erhvervsmæssig virksomhed. Er dette tilfældet, skal der opgøres en skattepligtig indkomst for virksomheden, hvor der er fradrag for driftsomkostninger. Det vil være muligt at anvende virksomhedsskatteordningen eller at drive virksomheden gennem et selskab. Er der den mindste tvivl om, hvorvidt aktiviteten udgør erhvervsmæssig virksomhed, bør aktiviteten ikke ligge i et selskab, idet der i så fald er risiko for, at indtægten ender med at blive beskattet med mere end 100 %.

Afgørelsen af, om en aktivitet udgør en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en samlet konkret vurdering, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Erhvervsmæssig virksomhed er kendetegnet ved at være tilrettelagt og drevet med systematisk indkomsterhvervelse for øje, herunder at virksomheden er anlagt med rentabel drift for øje, og at virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet. En influencer, der lever godt af at promovere, teste, anmelde produkter mv. mod betaling, vil sædvanligvis være erhvervsdrivende, hvis vedkommende har mange forskellige kunder. Omvendt vil en influencer, der kun har en beskeden omsætning og aktivitet eller kun har en enkelt kunde, som udgangspunkt ikke drive erhvervsmæssig virksomhed.

Kan virksomhed som influencer ikke kvalificeres som erhvervsmæssig virksomhed, skal vederlag beskattes som honorarindkomst. Der er i så fald tale om B-indkomst, der beskattes på samme måde som lønindkomst. I forhold til lønindkomst er forskellen, at der ikke indeholdes skat og arbejdsmarkedsbidrag ved udbetalingen. B-indkomsten skal registreres på forskudsopgørelsen, hvorved skat og arbejdsmarkedsbidrag løbende opkræves som B-skatterater.

Det er som udgangspunkt muligt at opnå fradrag i den personlige indkomst for udgifter afholdt i forbindelse med honorararbejdet. Udgifterne skal kunne dokumenteres og må ikke overstige selve honoraret. Hvis indkomsten kvalificeres som honorar, er det ikke muligt at bruge virksomhedsskatteordningen, ligesom aktiviteten ikke kan drives i et selskab.

Beskatning af vederlag, gaver og vareprøver

Influencere modtager typisk vederlag i form af penge samt vareprøver og gaver, herunder tøj, mad, drikkevarer, teater- og koncertbilletter, sportsudstyr osv.

Når virksomheder efter aftale eller uopfordret sender gaver med en klar forventning om, at der sker promovering af virksomhederne eller produkterne på et eller flere af de sociale medier, er der som udgangspunkt tale om et skattepligtigt vederlag. Der skal derfor ske beskatning af gavens markedspris inkl. moms på tidspunktet for modtagelsen.

I praksis er det dog knap så enkelt, da en del influencere som led i deres aktivitet modtager vareprøver og lignende med henblik på afprøvning, anmeldelse, tests mv. Baggrunden er, at det ikke er muligt at udføre troværdige tests, anmeldelser og promovering, hvis fysisk adgang til produkterne ikke har været mulig.

Anvendes produkterne privat efter endt afprøvning, sker der beskatning af værdien. Bortskaffes eller destrueres produkterne efter endt afprøvning, er der adgang til at fratrække et beløb svarende til handelsværdien af de vareprøver, der bortskaffes eller destrueres. Hvis vareprøverne modtages og bortskaffes eller destrueres i samme indkomstår, sker der derfor ikke beskatning, medmindre der har været en privat anvendelse i en periode inden bortskaffelsen. Hvis vareprøverne modtages i år et og først bortskaffes i år to, vil der opstå en skattepligtig indtægt i år et og et skattemæssigt fradrag i år to. Bortskaffelsen eller destruktionen skal i øvrigt kunne dokumenteres.

Sager ved Skatterådet

I 2021 blev der forelagt en sag for Skatterådet, hvor en influencer sammen med sin ægtefælle drev erhvervsmæssig virksomhed gennem et anpartsselskab, hvor der i alt var tre ansatte. De var begge ansat på fuld tid i selskabet, og de modtog løn fra selskabet. Aktiviteten i selskabet bestod i at teste, anbefale og beskrive produkterne for sine følgere på de sociale medier, herunder på YouTube og Instagram. Selskabet var tillige begyndt at sælge produkter af eget mærke via websalg. Selskabet havde indgået kontrakter med forskellige samarbejdspartnere, hvor der var aftalt et fast honorar mod levering af et bestemt antal YouTube-videoer, Instagram-stories mv. Aftalerne var indgået for en forud fastsat periode og ophørte efter levering af de aftalte ydelser.

Udover honoraret modtog selskabet vareprøver med henblik på at kunne give en troværdig beskrivelse og fremvisning af produkterne. Størstedelen af vareprøverne blev efter endt afprøvning, tests og promovering bortskaffet, blandt andet som præmier til selskabets følgere efter følgende kriterier:

  • Alle kunne deltage uden undtagelse, så længe man havde adgang til Instagram, hvor konkurrencen foregik. Dvs. at konkurrencen i tilstrækkeligt omfang var offentlig
  • Alle, der ”likede” eller kommenterede på opslaget på Instagram, var med i lodtrækningen
  • Det var gratis at deltage
  • Vinderen blev tilfældigt udvalgt.

Skatterådet fandt, at i det omfang vareprøverne udelukkende blev anvendt som led i virksomhedens drift, herunder i forbindelse med tests, anmeldelser eller fremvisninger på sociale medier, ville vareprøverne ikke være skattepligtige for influenceren. Hvis vareprøverne derimod efterfølgende blev anvendt af influenceren, ville disse blive anset for at erstatte et privat forbrug, og der skulle derfor ske beskatning. Der skulle foretages en konkret vurdering af skattepligten i hvert enkelt tilfælde. Udloddes produkter via konkurrencer, er det i øvrigt nødvendigt at forholde sig til, om der skal opkræves spilafgift. I den omtalte sag var dette ikke tilfældet.

I en anden sag fra 2022, der blev forelagt Skatterådet, spurgte et selskab, der gjorde reklame for forskellige produkter og brands, om selskabet ville være skattefri af værdien af vareprøver, som selskabet modtog fra sine kunder med det formål og mod betaling at teste, fremvise og/eller anmelde på de sociale medier, og som efter aftale ikke måtte videresælges. Skatterådet fandt, at værdien af vareprøverne var skattepligtig, men udtalte dog samtidig, at selskabet ved indkomstopgørelsen ville kunne fradrage et beløb svarende til handelsværdien af de vareprøver, der blev bortskaffet eller destrueret. Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på, at der var tale om udgifter, som var nødvendige at afholde for at kunne modtage de kontante vederlag for de udførte arbejdsopgaver. Konsekvensen af ovennævnte er, at såfremt vareprøverne ikke anvendes af selskabets ansatte inden bortskaffelse eller destruktion, vil vareprøverne være skattefrie for selskabet.

I samme sag påtænkte selskabet tillige at påbegynde et samarbejde med rejsearrangører i ind- og udland med henblik på at markedsføre bestemte rejsemål for selskabets følgere på de sociale medier. Skatterådet kunne bekræfte, at værdien af rejser eller oplevelser, som selskabet ville blive honoreret kontant for mod at lade sine ansatte deltage på rejsen og herefter anmelde rejsen på de sociale medier, ikke skulle medregnes til selskabets skattepligtige indkomst, hvis vederlaget havde en sådan størrelse, at det stod i forhold til værdien af anmeldelsen. Konklusionen er således, at det beror på en konkret vurdering, om værdien af en rejse er skattefri eller skal beskattes helt eller delvist.

Tilpasning af reglerne

Arbejde som influencer er kommet for at blive, og praksis vil derfor løbende blive udvidet. I øvrigt kan det langt fra udelukkes, at skattelovgivningen på et tidspunkt vil blive tilpasset de særlige skattemæssige problemstillinger, der knytter sig til denne branche.

Et kapitalejerlån kan opstå på flere forskellige måder. Det kan selvsagt ske ved en ganske almindelig lånoptagelse, hvor selskabet udlåner et bestemt beløb til kapitalejeren, som denne skal tilbagebetale i henhold til en låneaftale. Det kan dog også være som følge af træk på en mellemregningskonto, anvendelse af et firmakreditkort til private udgifter, osv. Artiklen vil beskrive udvalgte skatteretlige problemstillinger ved kapitalejerlån.

Den overordnede regulering

Et anparts- og aktieselskab har under visse betingelser mulighed for at yde lån til dets kapitalejere. Dette forudsætter dog, at:

  • lånet ydes på markedsvilkår
  • det lånte beløb kan rummes inden for selskabets frie reserver
  • der træffes beslutning om lånet forud for långivningen, enten af generalforsamlingen eller af ledelsen, efter bemyndigelse fra generalforsamlingen
  • selskabets første årsrapport har været aflagt, før beslutningen træffes.

Hvis disse betingelser er opfyldte, er der tale om et lovligt kapitalejerlån. Er bare én af betingelserne ikke opfyldt, er lånet ulovligt. Selvom et kapitalejerlån er lovligt efter selskabsloven, er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt grundet skattereglerne.

Reglerne om beskatning af kapital­ejerlån følger af ligningslovens § 16 E, som alene gælder, hvis kapitalejeren er en fysisk person. Den fysiske person skal udøve bestemmende indflydelse over selskabet som hovedaktionær, dvs. direkte eller indirekte eje mere end 50 % af selskabskapitalen eller råde over mere end 50 % af stemmerne.

Hvordan sker beskatningen?

Ligningslovens § 16 E trådte i kraft 1. januar 2013. Den medfører, at et kapitalejerlån, der er omfattet af bestemmelsen, anses for at være løn eller udbytte og derfor beskattes som sådan. Dette gælder, uanset om lånet er lovligt eller ulovligt efter selskabsloven. Såfremt kapitalejerlånet er en sædvanlig forretningsmæssig disposition, beskattes kapitalejerlånet dog ikke. Det er f.eks. tilfældet ved lån opstået i forbindelse med almindelig samhandel mellem selskabet og kapitalejeren på sædvanlige kreditvilkår. Formålet med bestemmelsen er at fjerne det skattemæssige incitament til at optage kapitalejerlån som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.

Et selskab er forpligtet til at indeholde og indbetale skat, når der udloddes udbytte, og når der udbetales løn. Der er dog normalt ikke indeholdt udbytteskat eller A-skat, når der er udstedt et kapitalejerlån, idet hele lånets hovedstol udbetales. Skattebyrden hviler endegyldigt på kapitalejeren ved et kapitalejerlån, idet kapitalejerlånet anses for at være udbytte eller A-indkomst. Når selskabet efterfølgende skal indbetale skat for kapitalejerlånet som udbytte eller A-indkomst, skal skattebyrden overvæltes fra selskabet til kapitalejeren. Det gøres ved, at selskabet får et krav mod kapitalejeren på tilbagebetaling af den skat, selskabet har indbetalt.

Det er vigtigt, at kapitalejeren tilbagebetaler den skat, selskabet har indbetalt, til selskabet inden selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, hvor aktionærlånet blev udbetalt. Konsekvensen af manglende rettidig betaling er, at det beløb, som selskabet har indbetalt i skat for selve lånet, betragtes som et nyt skattepligtigt kapitalejerlån.

Kapitalejerens mellemregningskonto med selskabet

Højesteret har i afgørelse af 30. august 2022 taget stilling til den skattemæssige betydning af lån optaget via en sædvanlig mellemregningskonto. Højesteret udtalte, at kun hvis lånet er optaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, beskattes lånet ikke som løn eller udbytte. Det betyder, at det ikke er afgørende, om lånet er optaget via en sædvanlig mellemregningskonto, men derimod om lånet er udtryk for en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Ved afgørelsen har Højesteret endvidere fastslået, at der skal ske beskatning af hævninger på mellemregningskontoen, i det omfang selskabet ved den enkelte hævning har fået et tilgodehavende eller har fået et forøget tilgodehavende hos kapitalejeren. Det er altså den enkelte hævning, der er afgørende, og ikke mellemregningskontoens saldo ved regnskabsårets udløb.

Anvendelse af firmakreditkort

Betaling af private udgifter med et firmakreditkort behandles på samme måde som træk på en mellemregningskonto. Hvis selskabet betaler kapitalejerens private udgifter, f.eks. private restaurantbesøg, boligindretningsartikler, mv., skal de betalte beløb beskattes som løn eller udbytte.

I praksis sker der ikke beskatning, såfremt betalingen er sket i forbindelse med, at kreditkortet er benyttet i erhvervsmæssig sammenhæng, og under forudsætning af, at der umiddelbart efter foretages en opgørelse og afregning.

Hvordan begrænser man skattebyrden ved kapitalejerlån?

Højesteret bekræfter i den ovenfor nævnte afgørelse, at beskatningen ikke ophæves ved tilbagebetaling. Idet et ulovligt kapitalejerlån skal betales tilbage, vil der altså ske beskatning af et beløb, som kapitalejeren ikke længere råder over. Et lovligt kapitalejerlån skal ligeledes betales tilbage. Der er dog i visse tilfælde mulighed for at reparere skaden ved et lovligt aktionærlån, idet fordringen under visse forudsætninger kan udbetales som løn eller udloddes som udbytte.

Lidt paradoksalt skal man således ikke skynde sig at tilbagebetale et lån, før mulighederne for ”reparation” er afdækket.

Bogføringsloven er under forandring. Loven, som er vedtaget 19. maj 2022, fremstår nu mere nutidig og tager hensyn til den digitale verden, vi lever i. Samtidig indeholder loven krav, som skal hindre økonomisk svindel gennem fiktive virksomheder.

Loven implementeres i forskellige tempi. Pr. 1. juli 2022 trådte første del i kraft.

Under hensyntagen til de store omvæltninger den nye bogføringslov medfører, med krav om brug af godkendte digitale bogføringssystemer, krav om digital opbevaring og opbevaring af sikkerhedskopi af registreringer og bilag hos tredjemand (som træder i kraft tidligst i 2024), skal man som ansvarlig for virksomhedens regnskabs- og økonomistyring være særligt opmærksom på de forhold, der trådte i kraft pr. 1. juli 2022:

  • Udvidelse af definitionen af regnskabsmateriale
  • Krav om løbende afstemninger
  • Beskrivelse af bogføringsprocedurer
  • Øget bogføringskontrol og revisortilsyn samt skærpet straf.

Definitionen af regnskabsmaterialet

Som noget nyt skal du skal fra 1. juli 2022 opbevare al dokumentation, der ligger til grund for oplysningerne i noterne og ledelsesberetningen, og al dokumentation, der ligger til grund for skøn og vurderinger, foretaget i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens årsrapport.

Opbevaringen skal ske på samme måde som opbevaringen af alle andre bilag, der ligger til grund for bogføringens registreringer – nemlig på betryggende vis. Tidligst fra 2024 kommer der krav om digital opbevaring.

I langt de fleste tilfælde vil fastlæggelsen af det regnskabsmateriale, der kræves opbevaret, være forholdsvis ukompliceret, men hvis du er i tvivl, kan du altid spørge din revisor.

Præcisering af, hvornår der skal foretages afstemninger

Fra 1. juli 2022 skal man også foretage nødvendige afstemninger hver gang, der foretages en indberetning eller angivelse af moms, skatter, afgifter samt årsrapporter. Afstemningerne skal senest foretages og foreligge på datoen for udløbet af fristerne for disse lovpligtige indberetninger.

I mange tilfælde kan kravet til afstemninger relativt let efterkommes. Det vil fx være tilfældet, når revisor forestår virksomhedens bogføring og dermed allerede foretager de nødvendige afstemninger.

Beskrivelse af bogføringsprocedurer

For bogføringspligtige virksomheder, foreninger m.v., der enten er pligtige til at aflægge en årsrapport efter årsregnskabsloven, eller som har en nettoomsætning over kr. 300.000 to år i træk, stilles der nu krav om, at der udarbejdes en beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedurer.

Beskrivelsen skal omhandle virksomhedens bogføringsprocedurer, herunder procedurer for løbende registrering af transaktioner og betryggende opbevaring af regnskabsmateriale. Det skal også anføres hvilke medarbejdere, der er ansvarlige for de enkelte procedurer.

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en skabelon, som kan være en hjælp til korrekt beskrivelse af bogføringsprocedurerne. Skabelonen indeholder de elementer, som du skal have taget stilling til i beskrivelsen af bogføringsprocedurerne. Ved at anvende skabelonen er man sikker på, at beskrivelsen opfylder kravene i loven.

Man skal – eventuelt i samarbejde med sin revisor – have udarbejdet en procedurebeskrivelse fra førstkommende nye regnskabsår efter offentliggørelsen af skabelonen. Det vil sige, at for virksomheder med kalenderårsregnskaber skal beskrivelsen af bogføringsprocedurerne foreligge 1. januar 2023.

Øget bogføringskontrol og revisortilsyn samt skærpet straf

Fra 1. juli 2022 indføres en risikobaseret kontrol med overholdelse af bogføringsloven for visse virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Det gælder virksomheder, der ikke har indsendt den første årsrapport, samt virksomheder, der har fravalgt revision.

De risikobaserede kontroller har til hensigt at finde og afvikle virksomheder oprettet med svindel for øje, og hvor hele eller dele af bogføringsmaterialet slet ikke er til stede.

Samtidig med vedtagelsen af bogføringsloven, er der i årsregnskabsloven krævet øget revisortilsyn for to typer virksomheder:

  • Virksomheder i regnskabsklasse B, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider en balancesum på kr. 50 mio.
  • Virksomheder i nogle nærmere definerede risikobrancher med en omsætning på kr. fem-otte mio.

Virksomheder i regnskabsklasse B med en balancesum på mere end kr. 50 mio. bliver fremover revisionspligtige. Alternativt kan udvidet gennemgang vælges.

Kravet træder i kraft 1. januar 2023, dog således at en virksomhed med kalenderårsregnskab bliver underlagt revisionspligt eller udvidet gennemgang i regnskabsåret 2023, hvis virksomheden har en balancesum på mere end kr. 50 mio. 31. december 2022 og 31. december 2023.

Da Skatteforvaltningen har fundet, at en lang række virksomheder inden for nogle konkrete brancher er overrepræsenteret i statistikken over virksomheder med rod i bogholderiet og dermed de skattemæssige forhold, er det blevet vedtaget, at virksomheder i 11 konkrete risikobrancher skal have en revisorerklæring på årsregnskabet, når virksomheden har en omsætning på kr. fem-otte mio. årligt.

Risikobrancherne er:

  1. Vejgodstransport
  2. Flytteforretninger
  3. Restauranter
  4. Pizzarier, grillbarer, isbarer m.v.
  5. Event catering
  6. Anden restaurationsvirksomhed
  7. Caféer, værtshuse, diskoteker m.v.
  8. Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser
  9. Webportaler
  10. Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser
  11. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser.

Der er ikke noget krav til typen af revisorerklæring. Det betyder, at det arbejde revisor udfører kan være fx assistance med opstilling af regnskabet, udvidet gennemgang eller revision.

Kravet gælder fra 1. januar 2023.

Samtidig med den skærpede kontrol, indføres der mulighed for væsentligt højere bøder (op til kr. 1,5 mio.), afhængigt af virksomhedens omsætning.

Endvidere indføres muligheden for at tvangsopløse virksomheden.

Kommende ændringer

Det var de nemme og overkommelige regler!

Senere og tidligst 1. januar 2024 indføres der krav om at anvende digitale bogføringssystemer og digital opbevaring. Men det bliver også overkommeligt… eventuelt med lidt hjælp fra en
revisor.

Beskatningsreglerne vedrørende fri bil, bolig mm. blev strammet gevaldigt i 1992 i forlængelse af en TV-udsendelse, som havde fokus på beboere langs Strandvejen nord for København.

Reglerne om beskatning af fri bil findes i ligningsloven sammen med de øvrige regler om beskatning af personalegoder som fx telefon, internet og multimedier, fri bolig, sommerbolig, båd mm. samt generelle personalegoder. Formålet med reglerne har gennem årene været at beskatte de fordele, en ansat opnår ved, at arbejdsgiveren stiller et aktiv til rådighed for den ansatte til privat anvendelse. Det gælder i princippet, uanset om aktivet bliver anvendt eller ej. Der er dermed tale om en rådighedsbeskatning.

Beskatningen af fri bil er baseret på en skematisk beregning af den skattemæssige værdi af rådigheden, som gennem årene alene har været baseret på bilens nyvognspris eller faktiske anskaffelsespris afhængig af bilens alder på tidspunktet for tilrådighedsstillelsen.

I tilfælde af, at arbejdsgiveren stiller bilen til rådighed for medarbejderen, er medarbejderen afskåret fra at modtage skattefri befordringsgodtgørelse efter statens takster. Det er derfor en overvejelse værd at regne på, om det er en fordel eller en ulempe at have fri bil. Paradoksalt nok er det desværre ofte således, at fordelen bliver mindre jo mere erhvervsmæssig kørsel, medarbejderen har. Stort omfang af erhvervsmæssig anvendelse skulle jo ellers netop være motivet for at lade arbejdsgiveren stille bilen til rådighed.

Eksempler på arbejdsgiverudgifter ved fri bil:

  • Service og vedligeholdelse (herunder udgifter til olie, sprinklervæske, vask mm.)
  • Benzin, diesel eller el til el- og hybridbiler
  • Nødvendige reparationer
  • Forsikring, ejerafgift/vægtafgift.

Eksempler på udgifter, som ikke er arbejdsgiverudgifter:

  • Fart- og parkeringsbøder
  • Broafgifter og færgebilletter (medmindre det er mellem hjem og arbejde)
  • Garage og p-plads (medmindre det er i forbindelse med erhvervsrelaterede rejseaktiviteter).

Beregning af værdi af fri bil

Nyere bil under tre år

Hvis en bil er mindre end tre år gammel, beregner man beskatningsværdien ud fra den anskaffelsesværdi, importøren har anmeldt ved første indregistrering (nyvognsprisen).

Medarbejderen bliver beskattet heraf i op til de første fire måneder, hvorefter beskatningsværdien skal genberegnes efter bilens markedsværdi (genberegningsværdien).

Genberegningsværdien er den værdi, som en køber må forvente at skulle betale hos en forhandler, når man køber bilen som ny plus 6 %, som SKAT lægger oveni.

Genberegning skal foretages senest tre måneder efter bilens indregistrering, og for leasingbiler er det leasingselskabet, som er ansvarlig for at oplyse leasingtager om den genberegnede værdi.

Herefter er det arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderen bliver beskattet korrekt.

Når bilen bliver tre år

Fra den 37. måned efter første registreringsdato nedsættes beskatningsværdien til 75 % af beregningsgrundlaget.

Brugte biler, som er over tre år på anskaffelsestidspunktet

For brugte biler, som på arbejdsgiverens anskaffelsestidspunkt er ældre end tre år regnet fra første registreringsdato, bruger man bilens anskaffelsespris (fakturaprisen) som beregningsgrundlag.

Bliver der monteret træk eller andet ekstraudstyr, som ikke i forvejen findes på bilen, tæller dette ikke med i beregningen.

Den skattepligtige værdi af fri firmabil har i mange år været 25 % af den del af bilens værdi, som ikke overstiger kr. 300.000 og 20 % af resten. Beregningsgrundlaget er altid mindst kr. 160.000.

Fra og med 2022 er satserne justeret. Beløbsgrænserne på kr. 300.000 og kr. 160.000 er uændrede, men procentsatserne er ændret, således at de i 2022 er 24 %/21 %, i 2023 23,5 %/21,5 %, i 2024 23 %/22 % for i 2025 at smelte sammen til én sats på 22,5 %.

I tillæg hertil skal medarbejderen beskattes af et såkaldt miljøtillæg. Miljøtillægget består af bilens grønne ejerafgift, vægtafgift eller CO2-ejerafgift ganget med en sats.

I 2022 er satsen 350 %, i 2023 er satsen 450 %, i 2024 er satsen 600 % og i 2025 er satsen 700 %.

Det betyder, at arbejdsgiveren skal omberegne værdien af fri bil for alle firmabiler hvert år i januar til og med januar 2025.

Elbiler og hybridbiler

Værdien af fri elbil, hybridbil og andre grønne biler bliver beregnet på samme måde som værdien af fri benzin- og dieselbil.

1. juli 2021 kom der nye regler for beskatning af arbejdsgiverbetalte ladestandere, hvorefter medarbejdere ikke længere skal betale skat af at få opsat en ladestander derhjemme til en fri elbil eller en fri hybridbil. Det forudsætter dog, at medarbejderen har fri elbil eller hybridbil i mindst seks sammenhængende måneder efter 1. juli 2021.

Hvis medarbejderen har haft fri elbil eller hybridbil i mindre end seks sammenhængende måneder efter 1. juli 2021, skal værdien af en ladestander og omkostninger til installationen beskattes og indberettes som personalegode.

Samme regler for erhverv og lønmodtagere

Driver man en enkeltmandsvirksomhed, kan man anvende reglerne om fri bil, hvis man er tilmeldt virksomhedsordningen.

Indeholdelsespligt

Arbejdsgivere skal for hver påbegyndt måned indberette værdien af fri bil sammen med medarbejderens løn i de måneder, hvor medarbejderen har adgang til bilen og kan køre privat i den (rådighedsbeskatning). Hvis medarbejderen fx holder orlov i to måneder og ikke har adgang til at bruge bilen privat, skal der ikke indberettes noget.

Fri bil er reelt den mest rene bruttolønsordning, man kan forestille sig, da det beløb en medarbejder indbetaler til arbejdsgiveren for at køre privat i bilen, krone til krone skal trækkes fra i det beløb, som bliver indberettet som værdi af fri bil.

Hvis medarbejderen derimod selv betaler fx benzin direkte til tankstationen, giver det ikke fradrag eller nedslag i den skattepligtige værdi.

Junglen bliver tættere

Den nu forhenværende socialdemokratiske regering har varslet nye ændringer af reglerne om fri hybridbil fra 2023.

Inden udskrivning af valget til Folketinget sendte regeringen et lovforslag i høring om endnu en ændring af reglerne om fri bil – denne gang vedrørende hybridbiler.

Meningen med lovforslaget er, at der fra og med 2023 ikke længere skal være samme regler for beregningen af værdien af fri bil for ”rene” elbiler som for hybridbiler.

Som følge af folketingsvalget 1. november 2022 er alt lovarbejde sat på ”hold”, hvorfor det for nuværende er uafklaret, om dette lovforslag bliver gennemført.

Videnskabsmænd, filosoffer, historikere, teologer og mange andre har igennem tiden haft forskellige opfattelser af, hvad man egentlig forstår ved begrebet sandhed.

Kan noget være absolut sandt? Ja, det kan det godt, fx inden for noget så forskelligt som matematikkens og lingvistikkens verden. Eksemplerne er mange. Der er næppe nogen, der vil påstå, at Pythagoras’ læresætning om retvinklede trekanter er usand. En teenager er en person i alderen 13 til 19 år – ikke sandt? Men udelukkende af sproglige grunde, for det siger intet om teenagere.

Om lidt går vi ind i den store regnskabssæson, og når talen går på regnskaber, er det ikke sjældent, at man møder den opfattelse, at et regnskab må formodes at være meget tæt på den absolutte sandhed.

Såvel ledelsen i den virksomhed, regnskabet aflægges for, som revisor ”kvitterer” i henholdsvis ledelsespåtegning og revisionspåtegning for, at regnskabet giver et retvisende billede.

Et retvisende billede udtrykker på ingen måde, at der kun findes ét retvisende billede. Begrebet stammer fra det engelske udtryk ”true and fair view”, der betyder ”et sandt og reelt billede”. Med tanke på, at det retvisende billede er et subjektivt begreb, afhænger vurderingen af, hvorvidt et regnskab er retvisende, af den enkelte regnskabsaflægger og -bruger.

Når man læser et regnskab, er det vigtigt at huske, at den begrebsramme (typisk årsregnskabsloven), som regnskabet er aflagt efter, indeholder visse valgmuligheder. Der findes forskellige alternativer for indregning og måling (værdiansættelse), og noteoplysninger kan være kortfattede eller detaljerede. Regnskabslæser får information om valg af regnskabspraksis mv. i årsrapporten, men i sidste ende baseres værdien af regnskabet på tilliden til, at ledelsen efterlever kravet om, at det skal være retvisende.

Det er ledelsens ansvar, at regnskabet er retvisende. Revisor er på baggrund af revisionshandlinger garant for, at regnskabet med stor sandsynlighed er retvisende. Hvis det ikke er tilfældet, skal det tydeligt fremgå af revisionspåtegningen.

Et velment råd til ledelserne, som står over for opgaven med at aflægge regnskab for 2022: Regnskabet skal være en reel gengivelse af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat. Ikke udelukkende formelt en rigtig gengivelse. Derfor skal fokus være på regnskabsbrugernes behov for retvisende information. Alle detailkrav til regnskabet skal naturligvis efterleves, men kravet om et retvisende billede rangerer højere end de forskellige detailbestemmelser.

Og husk – det absolut sande regnskab findes ikke!