Grønt håndværkerfradrag

Det grønne håndværkerfradrag gælder for såvel familiens helårs- som fritidsbolig. Det årlige fradrag pr. person udgør 8.500 kr. (2025).

Fradraget for lønudgiften gives f.eks. til energibesparende forbedringer, energiforsyning og klimasikring.

Følgende ydelser er omfattet af fradraget:

  • Isolering af tag og loft
  • Reparation og forbedring af skorsten
  • Udskiftning af vinduer og yderdøre
  • Isolering af ydervægge og gulve
  • Afmontering af eksisterende brændeovn og pejseindsats
  • Arbejde på anlæg til vandbåren varme
  • Arbejde på solceller og husstandsvindmøller, når skattereglerne for erhvervsmæssig virksomhed ikke anvendes
  • Arbejde på solfangere, varmepumper og elvandvarmere
  • Installation, reparation eller forbedring af ventilation
  • Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn
  • Radonsikring

Servicefradrag

Servicefradraget giver ret til skattemæssigt fradrag for lønudgifter til f.eks. rengøring, børnepasning og havearbejde, der er udført i hjemmet eller fritidsboligen.

Fra og med den 1. januar 2025 er der sket en væsentlig forhøjelse af servicefradraget. Fradraget udgør i 2025 17.500 kr. pr. person.

Nye ydelser er blevet omfattet af fradraget, f.eks. træfældning, bortskaffelse af væltede træer, anlæg af ny græsplæne, rensning af tagrender og installation af tyverialarm.

I 2025 - 2027 kan der desuden fås fradrag for lønudgifter til reparation af hårde hvidevarer.

Frikort eller ej

Fra og med den 1. januar 2026 skal unge ikke længere betale AM-bidrag. Fritagelsen for betaling af AM-bidrag gælder til og med den 31. december i det år, hvor personen fylder 17 år.

Mange unge mennesker med frikort har ”undret” sig over at skulle betale en skat benævnt AM-bidrag. Sådan skal det ikke længere være – et frikort for et ungt menneske betyder nu, at der hverken skal betales AM-bidrag eller A-skat.

Fritagelsen for AM-bidrag for de unge mennesker gælder, uanset om de har et frikort eller et skattekort.

Det foreslås at nedsætte bo- og gaveafgiften fra 15 % til 10 %, pengetankreglen ikke skal omfatte aktiv udlejning af fast ejendom, og at der indføres et retskrav på skematisk værdiansættelse. Og så skal gaver til søskende være afgiftspligtige i stedet for skattepligtige.

Lavere bo- og gaveafgift

Bo- og afgiftssatsen skal efter lovforslaget reduceres fra 15 % til 10 % ved overdragelse af aktive erhvervsvirksomheder (virksomheder, der ikke er omfattet af pengetankreglen) til børn, børnebørn m.fl.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at blive omfattet af en gave- eller boafgift på 10 %:

  • Gavegiver/arvelader har ejet virksomheden i mindst ét år forud for gaveoverdragelsen eller dødsfaldet
  • Gavegiver/arvelader eller dennes nærtstående har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang (personlig virksomhed) eller deltaget i selskabets ledelse (selskab) i mindst ét år af ejertiden
  • Gavemodtager/arving opretholder ejerskabet til virksomheden i mindst tre år.

Afgiftssatsen på 10 % skal have virkning for gaver, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og for udlodninger fra boer til personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.

Pengetankreglen

En virksomhed, der er omfattet af pengetankreglen (passiv kapitalanbringelse), kan f.eks. ikke overdrages fra en far til sønnen med skattemæssig succession. Den manglende successionsadgang betyder, at faderen på normal vis skal beskattes af en fortjeneste ved overdragelsen.

Pengetankreglen har desuden betydning på andre områder, f.eks. muligheden for at tegne en ophørspension ved salg af virksomhed.

Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, hvis mindst 50 % af selskabets indtægter stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., eller hvis handelsværdien af de nævnte ”passive” aktiver udgør mindst 50 % af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Efter lovforslaget skal ”Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom” ikke betragtes som passiv kapitalanbringelse.

Udlejningsejendomme har hidtil ofte gjort det umuligt at overdrage en virksomhed med succession. Det skal ikke længere være tilfældet, forudsat at der en tale om ”aktiv” udlejningsvirksomhed, hvorved forstås:

  • Ejerandelen (direkte eller indirekte ejerskab) af den faste ejendom skal udgøre mere end 50 % (ejerandele tilhørende ægtefælle, børn mfl. medregnes)
  • Opgaven med indgåelse af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden må ikke i overvejende grad være overgivet til en uafhængig administrator
  • Ejendommen skal være været ejet i mindst ét år før overdragelsen, og i hele denne periode været aktivt udlejet, medmindre den indgår i en aktiv ejendomsportefølje.

Ændring af pengetankreglen skal have virkning for overdragelser mv., der sker den 1. januar 2025 eller senere.

Retskrav på skematisk værdiansættelse

Efter gældende regler skal en virksomheds værdi ved beregning af bo- og gaveafgift fastsættes til handelsværdien. Når der ikke findes en objektiv konstaterbar handelsværdi, anvender parterne typisk nogle hjælperegler, som SKAT offentliggjorde for 25 år siden. Der er imidlertid ikke et retskrav på at anvende den værdi, der fremkommer på baggrund af hjælpereglerne.

Ifølge det foreliggende lovforslag indsættes der en bestemmelse i boafgiftsloven om, at parterne ved gaveoverdragelse eller arv kan vælge at anvende en ny skematisk model til værdiansættelse af erhvervsvirksomheder, såvel de personligt ejede som selskaber. Parterne har et retskrav på at anvende denne skematiske værdiansættelse, dog ingen regel uden undtagelser.

Kravet på skematisk værdiansættelse af virksomheden har virkning for gaver, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og for udlodninger fra boer efter personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.

Gaver til søskende

Gaver mellem søskende er efter gældende regler skattepligtige.

Det foreslås, at søskende fra og med den 1. januar 2027 tilføjes kredsen af nærtstående familie, der er omfattet af reglerne om en gaveafgift på 15 %, herunder afgiftsfri årlige gaver på op til en bundgrænse på 76.900 kr. (2025).

Selskabslovens §§ 210-212, der fastsatte særlige eller formelle betingelser for ydelse af kapitalejerlån, er ophævet pr. 1. januar 2025.

Selvom ophævelsen af de selskabsretlige bestemmelser vedrørende betingelserne for kapitalejerlån er en realitet, betyder ophævelsen dog ikke, at kapitalselskaber nu uden videre – direkte eller indirekte – kan stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for hovedaktionærer.

Selskabets ledelse skal nemlig fortsat være opmærksom på, at den til enhver tid, jf. selskabsloven, er forpligtet til at sikre, at:

  • selskabets virksomhed er forsvarligt organiseret.
  • bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på tilfredsstillende vis.
  • der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller.
  • der rapporteres om selskabets finansielle forhold.
  • direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer.
  • delskabet har et forsvarligt kapitalberedskab.
  • dispositioner ikke åbenbart er egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning (*).

Hvis udbetaling til kapitalejer er foretaget i strid med disse, er der – på trods af ophævelsen af selskabslovens bestemmelser om kapitalejerlån – fortsat tale om ulovlig kapitalafgang, der efter selskabsloven skal tilbagebetales sammen med en årlig rente af beløbet svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på 8 % (§ 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.) samt et yderligere tillæg af 2 procentpoint.

Hertil kommer, at et direkte eller indirekte lån til en hovedaktionær forsat skal beskattes på udbetalingstidspunktet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, jf. ligningslovens § 16E. Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner beskattes fortsat ikke. Dette skyldes, at de skatteretlige regler vedrørende kapitalejerlån ikke er ændret.

Det skal dog for god ordens skyld bemærkes, at Skatteministeriet har fremsat forslag om ændring af ligningslovens § 16 E. Ud over forsøg på hindring af dobbeltbeskatning – når for eksempel et utilsigtet lån repareres ved tilbagebetaling – forekommer rækkevidden af forslaget uafklaret.

Pas på med (utilsigtede) hævninger

Du bør som hovedaktionær fortsat være opmærksom på hævninger fra dit kapitalselskab og ikke mindst utilsigtede hævninger. Eksempler herpå er udbetaling af udlæg, der ikke er bogført, eller udbetaling af udbytte, der ikke formelt er afsat i årsrapporten.

I tvivlstilfælde bør du altid drøfte udbetalinger med din revisor, ligesom du altid bør tale med din revisor, hvis skaden er sket.

*)127 Medlemmerne af kapitalselskabets ledelse må ikke disponere således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning. Medlemmerne af kapitalselskabets ledelse må ikke efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger truffet af andre selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod lovgivningen eller kapitalselskabets vedtægter.

Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en enekapitalejer og kapitalselskabet, er kun gyldige, hvis de affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.

Tilbage i sensommeren 2024 blev der fremsat et lovforslag om ændringer til selskabsloven. Lovforslaget indeholdt bl.a. forslag om at nedsætte kapitalkravet til anpartsselskaber fra 40.000 kr. til 20.000 kr.

Kort inden nytår 2024 blev lovforslaget vedtaget med en ikrafttrædelse pr. 1. januar 2025. Derfor er det nu muligt at stifte et anpartsselskab med kun 20.000 kr. i selskabskapital. Om end vi i skrivende stund stadig afventer Erhvervsstyrelsens IT-systemer og en tilretning heraf, hvorfor der pt. er nogle lavpraktiske udfordringer med selve registreringen.

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Uanset, at kapitalkravet i et anpartsselskab nu er nedsat fra 40.000 kr. til 20.000 kr., er selskabets ledelse stadig ansvarlig for en løbende vurdering af, om selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab til at opfylde både sine nuværende, men også fremtidige forpligtelser. Det vil sige, at et kapitalselskabs ledelse har pligt til at gøre sig bekendt med og forholde sig til selskabets økonomiske situation og i den forbindelse løbende vurdere, om situationen er økonomisk forsvarlig.

Kravet om et forsvarligt kapitalberedskab skal sikre, at anpartsselskabets kapitalgrundlag ikke undermineres, uden at ledelsen har været opmærksom på den mindskede soliditet eller væsentlige risici. Kravet om, at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt, påhviler alle ledelsesorganer i anpartsselskabet uanset den valgte ledelsesstruktur, dvs. bestyrelse og direktion, tilsynsråd og direktion eller direktionen alene, der almindeligvis ses i de mindre anpartsselskaber.

Risiko for at havne i kapitaltabsreglerne

Selskabsloven indeholder en række bestemmelser om, hvornår et selskab (fx A/S eller ApS) har tabt en andel af sin kapital, som bevirker, at ledelsen skal tage aktive skridt til at retablere denne. Disse bestemmelser omtales til daglig blot som 'kapitaltabsreglerne'. Kapitaltabsreglerne foreskriver, at har et selskab (fx A/S eller ApS) tabt mere end 50 % af den registrerede selskabskapital – sagt med andre ord; udgør selskabets samlede egenkapital mindre end 50 % af den registrerede selskabskapital – er selskabet omfattet af kapitaltabsbestemmelserne.

Konsekvensen af at havne i kapitaltabsreglerne er bl.a., at ledelsen på en generalforsamling, som afholdes senest 6 måneder efter kapitaltabet er konstateret, skal redegøre for selskabets økonomiske stilling og om nødvendigt stille forslag til tiltag, som bevirker, at kapitalen retableres.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at udover ovennævnte omkring ledelsens ansvar om løbende at sikre et forsvarligt kapitalberedskab, skal et anpartsselskab med en kapital på 20.000 kr. ikke realisere mange eller store underskud, førend kapitaltabsbestemmelserne bringes i spil.

Equity crowdfunding

Med vedtagelsen af ændringerne til selskabsloven kan crowdfunding nu også anvendes i anpartsselskaber. Dette kan ske både ved stiftelsen og som led i en kapitalforhøjelse.

Der findes en række betingelser for at kunne gøre brug af crowdfunding. Anparterne skal bl.a. udbydes til offentligheden via en crowdfundingplatform efter reglerne i crowdfundingforordningen. Ligeledes følger bl.a. betingelser om:

  • Udbud, der udelukkende er rettet mod kvalificerede investorer.
  • Udbud, der er rettet mod færre end 150 fysiske eller juridiske personer pr. land indenfor EU/EØS-landene, som ikke er kvalificerede investorer.
  • Udbud, hvis pålydende pr. enhed beløber sig til mindst 100.000 euro.
  • Udbud, der er rettet til investorer, som erhverver anparter for i alt mindst 100.000 euro pr. investor for hvert særskilt udbud.

Udover ovenstående findes yderligere betingelser ved crowdfunding, hvorfor dette altid skal vurderes i de konkrete tilfælde.

Alt for mange borgere får ikke fradrag for alle deres foretagne pensionsindbetalinger. I 2024 kan der for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter maksimalt opnås fradrag og/eller bortseelsesret for kr. 63.100 samlet set. Det gælder for både private og arbejdsgiveradministrerede indbetalinger.

Som borger går man glip af sine fradrag, hvis man indbetaler for meget til sin pensionsordning. Men hvorfor er det egentlig sådan?

Sådan påvirkes din private pensionsordning

Hvis maxgrænsen kr. 63.100 overskrides, er det altid den private ordning – hvis der er en sådan – som står for skud. Dvs. at i tilfælde, hvor der samlet indbetales mere end kr. 63.100, vil det altid være fradraget på årsopgørelsen (rubrik 21), som reduceres med det overskydende indbetalte beløb.

Indbetales der i 2024 f.eks. kr. 55.000 på en arbejdsgiveradministreret ordning, så er den løn, som borgeren bliver beskattet af hos arbejdsgiveren, grundet bortseelsesretten allerede nedsat med det indbetalte beløb. Indbetaler borgeren så også selv af beskattede midler til en privattegnet ordning f.eks. kr. 10.000, så vil fradraget på dennes årsopgørelse (normalt de 10.000) blive reduceret til kr. 8.100, idet der samlet set er indbetalt kr. 1.900 mere end maxgrænsen på 63.100 (2024).

Hvad kan du gøre?

For at løse overskridelsen af maxgrænsen kr. 63.100 fra privattegnet ratepension eller ophørende livrente, findes der 2 muligheder:

  1. Det overskydende beløb indbetalt af beskattede midler på privattegnet ordning, i dette tilfælde kr. 1.900, kan udbetales uden konsekvenser for årsopgørelsen, idet man jo netop ikke har fået fradrag for beløbet.
  2. Det overskydende beløb kan overføres til en anden fradragsberettiget ordning (livsvarig ordning).

Sidstnævnte løsning skal indberettes af pensions-/pengeinstituttet til Skattestyrelsen, inden fradraget for de sidste kr. 1.900 kan opnås. NB! Forvent i den forbindelse ikke, at årsopgørelsen automatisk ændres. Skattestyrelsen skriver selv følgende i deres vejledning:

Når pensionsselskabets indberetning fremgår af dine skatteoplysninger, kan vi lave en ny årsopgørelse. Hvis ikke du automatisk modtager en ny årsopgørelse inden for en måned efter, at ændringen fremgår af dine skatteoplysninger, skal du kontakte os.

Man er også ”velkommen” til ikke at foretage sig noget. I så fald ender det nok blot med dobbelt beskatning (indbetaling af beskattede midler og beskatning ved udbetaling). Denne dobbeltbeskatning kan dog undgås, hvis man ved udbetalingen af sin pensionsopsparing kan dokumentere, at der ikke blev opnået fradrag på tidspunktet for indbetalingen, selvom det måske ligger 30-40 år tilbage.

Vil denne dokumentation være mulig, og vil det være muligt for pensions- eller pengeinstituttet at administrere dette, kan beløbet – som der ikke tidligere er foretaget fradrag for – blive udbetalt skattefrit.

Overskridelse af arbejdsgiverindbetaling: Hvad betyder det, og hvad kan du gøre?

Beskatning ved overskridelse af maksimumgrænsen

Hvis din arbejdsgiver indbetaler mere end 63.100 kr. (2024) til en ratepension eller ophørende livrente, registrerer Skattestyrelsen automatisk det overskydende beløb som skattepligtig indkomst i rubrik 347. Dette sker, fordi beløbet allerede er trukket fra din løn, der er blevet beskattet.

Mulige løsninger ved overskridelse:

  1. Udbetaling af det overskydende beløb: Det overskydende beløb, f.eks. 1.900 kr., kan udbetales uden yderligere konsekvenser, da det allerede er beskattet.
  2. Overførsel til livsvarig ordning: Beløbet kan overføres til en livsvarig pensionsordning, hvor det bliver fradragsberettiget. Dette eliminerer beskatningen af beløbet i rubrik 347.


Risiko for dobbeltbeskatning: Husk at indberette til Skattestyrelsen

Hvis du vælger at overføre det overskydende beløb til en livsvarig pensionsordning, skal pensionsselskabet indberette ændringen til Skattestyrelsen. Bemærk, at årsopgørelsen ikke automatisk opdateres, og du skal selv kontakte Skattestyrelsen, hvis den ikke ændres inden for en måned.

For såvel overskridelse af maksimumgrænsen ved private indskud og/eller arbejdsgiveradministreret indskud gælder, at tager du ikke handling, enten ved udbetaling af det overskydende beløb eller overførsel til en fradragsberettiget ordning (fx en livsvarig pensionsordning) kan du risikere dobbeltbeskatning: først ved indbetaling af beskattede midler og senere ved udbetaling. Denne dobbeltbeskatning kan kun undgås, hvis du ved udbetaling kan dokumentere, at der ikke blev opnået fradrag ved indbetalingen – selv hvis det ligger 30-40 år tilbage.

Hvad gælder for en livsvarig pensionsordning?

Hvad angår fradrag for indskud på livsvarige pensionsordninger, så gælder en del andre regler og fradragsmuligheder, end hvad der er gældende for indskud på ratepension og ophørende livrente.

For livsvarige pensionsordninger gælder der som udgangspunkt en maksimal årlig fradragsgrænse. Denne grænse kaldes opfyldningsfradraget og er på 58.100 kr. (2024). Der findes dog særlige regler, som kan gøre sig gældende. For eksempel gælder der særlige vilkår for selvstændige, ligesom reglerne varierer afhængigt af, om ordningen er arbejdsgiveradministreret eller privattegnet.

Derudover findes der specifikke regler for engangsindbetalinger. Disse forhold betyder, at mange borgere ofte opnår eller har ret til fradrag, der overstiger den nævnte fradragsgrænse.

  • Arbejdsgiveradministreret livsvarig pensionsordning

Der er ingen øvre grænse for, hvor stort et beløb der er bortseelsesret for i en arbejdsgiveradministreret livsvarig ordning. Har du f.eks. en løn på kr. 50.000 om måneden, er det således muligt at indbetale kr. 50.000 med fuld bortseelsesret (fradrag i din løn) hver måned.

  • Privattegnet livsvarig pensionsordning

For de privattegnede livsvarige ordninger gælder umiddelbart et opfyldningsfradrag på kr. 58.100 (2024). Det er – som beskrevet i vores tidligere artikel – netop her, der ”gemmer sig” rigtig mange glemte fradrag.

  • En éngangsindbetaling på en privattegnet ordning fordeles umiddelbart over 10 år
  • Engangsindbetaling kr. 1.000.000 – årligt fradrag i 10 år på 100.000
  • Engangsindbetaling kr. 400.000 – årligt fradrag i 10 år på 40.000 (som udgangspunkt).

Men hvis opfyldningsfradrag kr. 58.100 (2024) ikke er overskredet, kan der foretages fradrag herfor. Dvs. fradrag i alt kr. 400.000 kan være opbrugt efter 7 år.

Aftale med pensions-/pengeinstitut om indbetaling i 10 år giver også ret til fuldt fradrag for det indbetalte hvert år.

Få en nærmere uddybning omkring opfyldningsfradraget og et konkret eksempel i denne artikel.

Nedenfor kan du se, hvordan éngangsindbetalinger på privattegnede livsvarige ordninger kan fradrages:

Eksempel, hvor 1/10 fradrag altid udgør et mindre beløb end opfyldningsfradraget:

Èngangs indbetalinger År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8

Rest
fradrag

År 1 kr. 300.000 30.000 30.000 30.000 30.000 30.000 29.500 0,-
Opfyldningsfradrag 58.100 (2024) 28.100 28.100 28.100 8.100
År 5 kr. 200.000 20.000 20.000 20.000 20.000 35.200
Opfyldningsfradrag 58.100 (2024) 8.600 38.100 38.100
Fradrag i alt 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100

Eksempel, hvor 1/10 fradrag i en periode er mindre og en periode er højere end opfyldningsfradraget:

Èngangs indbetalinger År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8 Restsaldi til fradrag
År 1 kr. 300.000 30.000 30.000 30.000 30.000 30.000 30.000 7.600

0,-

Opfyldningsfradrag 58.100 (2024) 28.100 28.100 28.100 28.100
År 5 kr. 500.000 50.000 50.000 50.000 50.000 291.400
Opfyldningsfradrag 58.100 (2024) 500 8.100
Fradrag i alt 58.100 58.100 58.100 58.100 80.000 80.000 58.100 58.100

NB! I ovenstående skemaer er anvendt 2024 satsen kr. 58.100 som opfyldningsfradrag for alle år.

For at sikre dig et overblik har vi lavet en oversigt over de mest relevante beløbsgrænser, som reguleres:

  • Iværksætterpakken er vedtaget 19. december 2024, hvilket betyder, at grænsen for aktieindkomst, som beskattes med 27 %, stiger fra 61.000 kr. i 2024 til 67.500 kr. i 2025 (51.500 kr. 2010-niveau); 75.700 kr. i 2026 (57.800 kr. 2010-niveau) og 83.100 kr. i 2027 (63.400 kr. 2010-niveau). Ægtefæller har tilsammen et dobbelt bundfradrag på 2 gange beløbet, før der skal betales 42 % i skat.

  • Topskattegrænsen stiger fra 588.900 kr. efter AM-bidrag i 2024 til 611.800 kr. efter AM-bidrag i 2025.

  • Personfradraget stiger fra 49.700 kr. i 2024 til 51.600 kr. i 2025. Det betyder, at personer kan tjene mere, før de skal betales skat af indkomsten.

  • Det maksimale beskæftigelsesfradrag stiger fra 45.100 kr. i 2024 til 55.600 kr. i 2025. Det betyder, at alle skatteydere med lønindkomst eller overskud fra selvstændig virksomhed kan få et højere fradrag i indkomsten.

  • Det forventes, at et ”grønt” håndværkerfradrag genindføres med 8.600 kr., og at servicefradraget stiger til 17.500 kr. og udvides. Dette var en del af Finansloven 2024, og lovforslaget forventes vedtaget i januar 2025. I tabellen er alene anført det på nuværende tidspunkt gældende servicefradrag på 12.400 kr. for 2025.

  • Progressionsgrænsen for ejendomsværdiskat er hævet, hvilket er en del af ændringerne omkring ejendomsværdiskat, som de nye vurderinger medførte. Ejendomsværdiskatten beregnes med 0,51 % op til progressionsgrænsen og med 1,4 % af den del, som ligger over progressionsgrænsen.

Beskrivelse 2024 2025
Topskattegrænse 588.900 611.800
Personfradrag 49.700 51.600
Bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst 50.500 52.400
Progressionsgrænse for aktieindkomst 61.000 67.500
Loft for indskud på aktiesparekonto 135.900 142.500
Bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger fra tredjepart 46.100 47.900
Bundfradrag ved udlejning af helårsboliger fra tredjepart 32.300 33.500
Maks. beskæftigelsesfradrag 45.100 55.600
Maks. fradrag for udgifter til arbejdsløn for serviceydelser 11.900 12.400
Progressionsgrænse for ejendomsværdiskat 3.040.000 9.200.000
Indregningsgrænse for restskat 23.100 24.000
Bundfradrag ved gaveafgift 71.500 74.100
Bundfradrag ved gaveafgift, svigerbørn 25.000 25.900
Skattepligtigt beløb ved fri telefon 3.100 3.200
Småanskaffelsesgrænse jf. afskrivningsloven § 11 15.600 16.200
Småsaldigrænse og småaktivgrænse jf. afskrivningslovens §§ 5 og 6 33.100 34.400