Hvert år oplever mange borgere, at de ikke får de pensionsfradrag, de faktisk er berettiget til. Ser man alene på indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter, er intet mindre end 35.000 - 40.000 borgere berørt (jf. Skattestyrelsen).

Medregnes også de borgere, som indbetaler eller tidligere har indbetalt til livsvarige pensionsordninger uden at få fuldt fradrag, er det endnu flere, der årligt “snyder” sig selv.

Beløbsmæssigt taler vi om svimlende summer. For ratepensioner og ophørende livrenter alene løber de manglende fradrag op i cirka 359 millioner kroner årligt (2022-tal jf. Skattestyrelsen), svarende til omkring 9.000 kroner per berørt borger. Ikke alene går borgerne glip af fradraget på årsopgørelsen – de risikerer også dobbeltbeskatning. Dette sker, fordi indbetalingen er foretaget af beskattede midler, som beskattes igen, når pensionsopsparingen udbetales.

Derfor opstår de manglende fradrag

Årsagen er, at man – for indskud til ratepension og ophørende livrente – maksimalt kan opnå fradrag for 63.100 kroner i 2024. Mange af de 35.000 - 40.000 borgere indbetaler imidlertid mere end dette beløb. Dobbeltbeskatning kan dog undgås, hvis man på udbetalingstidspunktet kan dokumentere, at man ikke fik fradrag for det udbetalte beløb.

Dokumentationskravet kan dog være problematisk, især ved pensionsopsparinger, der er opsparet over 30 - 40 år, hvor fradragsloftet kan være overskredet flere gange. I sådanne tilfælde kan vi forvente, at hele beløbet bliver skattepligtigt.

Kun en dråbe i havet

De manglende fradrag på 359 millioner kroner årligt kan synes som en dråbe i havet, hvis man sammenligninger med det samlede omfang af manglende fradrag for pensionsindbetalinger. Ud over ratepensioner og ophørende livrenter indbetales der hvert år også betydelige beløb til livsvarige pensionsordninger, som der heller ikke altid opnås fuldt fradrag for.

For privatpersoner er opfyldningsfradraget for livsvarige pensionsordninger i 2024 på 58.100 kroner. Ved engangsindskud eller aftaler om løbende indbetalinger kan fradraget dog fordeles over flere år. For eksempel berettiger et engangsindskud på 1 million kroner til et fradrag på 100.000 kroner årligt i 10 år.

Hvis der derimod indbetales 300.000 kroner som engangsindskud, vil opfyldningsfradraget i 2024 betyde, at der kan fradrages 58.100 kroner. Dette betyder, at fradraget for de 300.000 kroner kan være opbrugt på 5 - 6 år, forudsat at der ikke foretages yderligere indbetalinger.

Selvstændigt erhvervsdrivende har dog andre muligheder gennem eksempelvis “30 %-ordningen” og “ophørsordningen,” hvor der kan indbetales og opnås fradrag for større beløb.

Problemet med manglende fradrag

De komplekse regler for indbetaling til livsvarige pensionsordninger betyder, at mange borgere hvert år går glip af betydelige fradrag. Selvom pensionsselskaber og pengeinstitutter indberetter indbetalingerne til Skattestyrelsen, og disse tilgår borgerens skattemappe, overføres oplysningerne ikke automatisk til selvangivelsen. Dette skyldes, at Skattestyrelsen ikke ved, hvordan borgeren ønsker at fordele fradraget. Og hvis man ikke selv er opmærksom, går fradraget tabt.

På servicebrevet markeres rubrik 24 med en stjerne (*), som ifølge vejledningen betyder:

“En stjerne (*) ud for en rubrik betyder, at vi har modtaget oplysninger til rubrikken, men oplysningen ikke umiddelbart kan overføres til oplysningsskemaet.”

Der gives ingen oplysninger om beløbets størrelse, hvem der har indberettet det, eller hvorfor det ikke overføres.

Større fradrag kræver bedre værktøjer

For at hjælpe borgerne kunne et digitalt hjælpeværktøj – eksempelvis i Excel – være en løsning. Dette værktøj kunne holde styr på fradragene og restfradragssaldi, især hvis der foretages flere indbetalinger over tid.

For eksempel vil en borger, der i år 5 (2028) foretager et yderligere engangsindskud på 500.000 kroner, stå med samme udfordringer som beskrevet ovenfor. I år 10 vil fradraget for den første indbetaling på 1 million kroner være opbrugt, og fra år 11 (2034) kan borgeren fratrække 50.000 kroner årligt for den nye indbetaling i 2028 – medmindre denne ønsker at anvende opfyldningsfradraget kr. 58.100 (2024).

Et hjælpeværktøj kunne lette denne proces for både borgere og Skattestyrelsen og sikre, at ingen går glip af deres retmæssige fradrag.

Sådan kunne et hjælpeværkstøj se ud

Indbetalinger 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 Rest fradrag
2024
kr. 1 mio.
100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 0 0
Opfyldningsfradrag
2028
kr. 0,5 mio.
50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 141.900
Opfyldningsfradrag 8.100
Fradrag i alt 100.000 100.000 100.000 100.000 150.000 150.000 150.000 150.000 150.000 150.000 58.100


I årene 2024 - 2033 opnås fradrag for 1/10 af begge éngangsindbetalinger.

Fra år 2034 eksisterer kun restsaldo fra éngangsindbetalingen i 2028. Denne indbetaling udgjorde kr. 500.000, hvorfor der som udgangspunkt indrømmes fradrag for kr. 50.000 årligt (1/10), men på grund af reglen om opfyldningsfradraget kan der i år 2034 fradrages yderligere kr. 8.100.

(NB! det er satsen for opfyldningsfradrag for 2024, som er anvendt, da vi ikke kender satsen for 2034)

Andre eksempler til illustration

Eksempel 1

Indbetalinger 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 Rest fradrag
2024
kr. 300.000
30.000 30.000 30.000 30.000 30.000 29.500 0,-
Opfyldningsfradrag 28.100 28.100 28.100 28.100 8.100
2028
kr. 200.000
20.000 20.000 20.000 20.000 35.200
Opfyldningsfradrag 8.600 38.100 38.100
Fradrag i alt 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100


I ovenstående eksempel (1) overskrides opfyldningsfradraget ikke på noget tidspunkt, når der tages 1/10 fradrag årligt, hverken i tidsrummet hvor éngangsindbetalingen fra 2024 fradrages alene, eller i tidsrummet hvor både éngangsbetalingen fra 2024 og 2028 fradrages sammen, hvorfor opfyldningsfradraget kommer i spil i hele perioden. Der opnås således fradrag for kr. 58.100 for alle år.

(NB! det er satsen for opfyldningsfradrag for 2024, som er anvendt, da vi ikke kender satsen for 2034)

Eksempel 2

Indbetalinger 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 Rest fradrag
2024
kr. 300.000
30.000 30.000 30.000 30.000 30.000 30.000 7.600 0,-
Opfyldningsfradrag 28.100 28.100 28.100 28.100
2028
Kr. 500.000
50.000 50.000 50.000 50.000 291.400
Opfyldningsfradrag 500 8.100
Fradrag i alt 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100 58.100


I ovenstående eksempel (2) overskrides opfyldningsfradraget først i 2028, hvor der foretages en yderligere éngangsbetaling på kr. 500.000. De første 4 år kan således som udgangspunkt fradrages 1/10 af éngangsbetalingen på 300.000, svarende til kr. 30.000 årligt. Men her er opfyldningsfradraget i spil i perioden 2024 til 2028, hvorfor der indrømmes fradrag for kr. 58.100.

Fra 2028, hvor anden éngangsbetaling på kr. 500.000 finder sted, overstiger 1/10 af betalingen på 300.000 og 1/10 af betalingen på kr. 500.000 opfyldningsfradraget, hvorfor fradraget stiger til i alt kr. 80.000 for 2028 og 2029. I 2030 opbruges restfradraget af indbetalingen i 2024 på kr. 300.000 ved at der fradrages kr. 7.600 (restbeløbet). Dette tillagt 1/10 af betalingen fra 2028 kr. 50.000 overstiger ikke opfyldningsfradrag, hvorfor der kan fradrages yderligere kr. 500 fra betalingen i 2028.

Fra 2031 og frem udgør 1/10 fradrag kun kr. 50.000, hvorfor opfyldningsfradraget også kommer i spil der, hvorfor den kan fradrages kr. 58.100.

(NB! det er satsen for opfyldningsfradrag for 2024 som er anvendt, da vi ikke kender satsen for 2034)

Restskat

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:

  • Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2025, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
  • Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2025, skal der betales en dag til dag-rente
  • Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2025, skal der betales et procenttillæg.

Betaling inden nytår

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.

Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2025 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2025 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.

Betaling i perioden 1. januar 2025 – 1. juli 2025

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2025 – 1. juli 2025 skal der betales en dag til dag-rente på 5,3 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Betales restskatten den 30. januar 2025, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:

100.000 kr. x 5,3 % x 30/365 = 436 kr.

Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2025.


Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2025

Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2025, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 7,3 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Hvis restskatten eksempelvis udgør 73.100 kr., indregnes 23.100 kr. med tillæg af 7,3 % eller i alt 24.786 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2026. Den resterende restskat på 50.000 kr. med tillæg af 7,3 % eller i alt 53.650 kr. opkræves fordelt på tre rater normalt i august, september og oktober 2025.


AM-bidrag

AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.


Overskydende skat

Ved udbetaling af overskydende skat for indkomståret 2024 fås et tillæg på 0,6 %. Der opnås ikke procenttillæg til frivillige indbetalinger af forskudsskat.

Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.

SKAT påbegynder udbetaling af overskydende skat medio/ultimo april 2025.

Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den ”udvidede selvangivelse”, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.

Bæredygtighedsrapportering er ikke længere kun for de største virksomheder. Den nye frivillige VSME-standard giver SMV’er en enkel og struktureret ramme til at tage de første skridt ind i ESG-rapporteringens verden. Vi guider dig her gennem de vigtigste overvejelser og trin, så din virksomhed kan komme godt fra start.

Anvend VSME som rapporteringsramme

VSME (voluntary reporting standard for SMEs) er designet specifikt til SMV’er med fokus på at skabe en struktureret og skalerbar ramme for bæredygtighedsrapportering. Standarden består af 2 moduler; basismodulet og det udvidede modul. Tanken er, at virksomheder først arbejder med basismodulet, hvorefter de tager hul på det udvidede modul. Basismodulet omfatter informationer om virksomhedens forretningsmodel, bæredygtighedsinitiativer, politikker og strategi, og indeholder 9 oplysningspunkter inden for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold:

  • Energi og CO2
  • Forurening af luft, vand og jord
  • Biodiversitet
  • Vand
  • Ressourceforbrug, cirkulær økonomi og affaldshåndtering
  • Arbejdsstyrke
  • Sundhed og sikkerhed
  • Løn, kollektive forhandlinger og uddannelse
  • Domme og bøder for korruption og bestikkelse.

Det udvidede modul indeholder yderligere 7 oplysningspunkter:

  • Indtægter fra visse sektorer og udelukkelse fra EU-reference dimensioner
  • Kønsmæssig diversitetsratio i ledelsesorganet
  • Mål for reduktion af drivhusgasser og klimaomstilling
  • Klimarisici
  • Arbejdsstyrke - yderligere karakteristika
  • Menneskerettighedspolitikker og -processer
  • Alvorlige negative hændelser relateret til menneskerettigheder.

Hen over året har der været ændringer i VSME-standarden, herunder ændringer fra 3 til 2 moduler og fjernelse af dobbelt væsentlighedsvurdering med stakeholder involvering. Den endelige version af VSME-standarden forventes godkendt af EU i januar 2025, men Erhvervsstyrelsen anbefaler, at virksomheder allerede nu retter blikket mod rapporteringsstandarden.

Overvej, hvilke ESG-nøgletal I vil rapportere på

Ud over at anvende VSME-standarden anbefaler vi, at virksomheder reflekterer over, hvilke andre nøgletal der er relevante at indsamle og rapportere på kontinuerligt.

Arbejder I aktivt med medarbejdertrivsel? Så overvej at inddrage sygefravær som indikator. Ønsker I at sikre en effektiv og mangfoldig bestyrelse? Så kan måltal for diversitet og fremmødeprocent på bestyrelsesmøder være relevante at inkludere. Ønsker I at sætte reduktionsmål for CO2-udledninger? Så bør I overveje at inkludere scope 3 i jeres CO2-regnskab, da dette scope udgør 80-95 % af de samlede udledninger i mange virksomheder.

Selvom stakeholderinvolvering er taget ud af den nye VSME, bør I alligevel overveje, om I skal inddrage vigtige interessenter. Er I i tvivl om, hvorvidt jeres kunder vil stille krav, så spørg direkte ind til deres forventninger. Når I har konkrete krav og forventninger fra kunderne, kan I tilpasse jeres dataindsamling og ESG-rapportering.

Ved at gøre jer disse overvejelser og inddrage vigtige interessenter, sikrer I en relevant og strategisk ESG-rapportering, der bidrager til at styrke virksomhedens markedsposition.

Få tilskud fra puljer

Kniber det med ressourcer til en ESG-rapportering, findes der EU-støttede puljer, der giver SMV’er mulighed for at komme i gang med bæredygtighedsrapportering. Kontakt jeres lokale erhvervshus for at få rådgivning om relevante tilskud og støtteordninger.

Ved at tage hul på ESG-rapportering allerede nu, positionerer I jeres virksomhed stærkt i en tid, hvor bæredygtighed bliver en central konkurrenceparameter.