Restskat
Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:
- Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2026, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
- Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2026, skal der betales en dag til dag-rente
- Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2026, skal der betales et procenttillæg.
Betaling inden nytår
Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.
Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2026 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2026 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.
Betaling i perioden 1. januar 2026 – 1. juli 2026
Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2026 – 1. juli 2026 skal der betales en dag til dag-rente på 3,7 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Betales restskatten den 30. januar 2026, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat f.eks. 100.000 kr., beregnes renten således:
100.000 kr. x 3,7 % x 30/365 = 304 kr.
Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2026.
Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2026
Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2026, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 5,7 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Hvis restskatten f.eks. udgør 74.000 kr., indregnes 24.000 kr. med tillæg af 5,7 % eller i alt 25.368 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2027. Den resterende restskat på 50.000 kr. med tillæg af 5,7 % eller i alt 52.850 kr. opkræves fordelt på 3 rater normalt i august, september og oktober 2026.
AM-bidrag
AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.
Overskydende skat
Ved udbetaling af overskydende skat for indkomståret 2025 fås ikke et tillæg, da dette er beregnet til 0 %.
Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.
Skattestyrelsen påbegynder normalt udbetaling af overskydende skat medio/ultimo april 2026.
Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den ”udvidede selvangivelse”, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.
I denne artikel vil vi forklare udsagnet: ”Budgettet er ikke et regneark, det er et ledelsesværktøj”.
Artiklen følges op af 2 artikler om budgetter i iværksættervirksomheder, som sætter fokus på formålet med og de særlige udfordringer ved budgetter i iværksættervirksomheder.
Et budget er et ledelsesværktøj. Det hjælper med at konkretisere ledelsens strategi og giver et fast grundlag for opfølgning og styring.
Samtidig er budgettet et godt værktøj til formidling til virksomhedens interessenter som for eksempel ejere, medarbejdere, bank og potentielle investorer. Budgettet viser både interessenterne, hvad ledelsens plan for virksomheden er, og hvordan planen forventes gennemført økonomisk.
Budgettets indhold
Et budget består typisk af 3 dele, der alle hænger sammen:
- Resultatbudget
- Likviditetsbudget
- Balancebudget
Resultatbudgettet viser den forventede indtjening for perioden baseret på udviklingen i virksomhedens omsætning og omkostninger. Likviditetsbudgettet viser udviklingen i virksomhedens likviditet i perioden baseret på ledelsens forventning til kredittider til/fra kunder og leverandører, ydelsesforløb på lån, hyppigheden af lønudbetalinger samt betalinger til offentlige myndigheder. Balancebudgettet viser balancens poster, herunder pengebinding i f.eks. varelager og tilgodehavender, og forventet likviditetsberedskab i form af indestående og gæld ved periodeafslutning.
Pålideligheden af et budget afhænger dels af ledelsens evne til at opstille forventninger til udvikling i omsætning, omkostninger, opnåede kredittider m.v. og dels af udefrakommende forhold, som ledelsen muligvis ikke kan forudsige og dermed ikke indarbejde i budgetterne. For eksempel vil ledelsen ofte ikke have mulighed for at forudsige øgede omkostninger til drift og indkøb af varer grundet stigning i pris på el, varme og brændstof.
For at øge pålideligheden af budgettet bør dette suppleres med en beskrivelse af de væsentlige budgetforudsætninger. Budgetforudsætningerne beskriver de forventninger til afsætning, salgspriser, omkostninger, kredittider m.v., som ledelsen har lagt til grund for det udarbejdede budget. Budgetforudsætningerne hjælper dermed modtageren med at forstå budgettet samt formidle ledelsens konkrete planer for efterlevelse af strategien for den konkrete periode.
Resultatbudgettet kan se fint ud, men likviditeten kan stadig være udfordret, f.eks. grundet aktivitetsnedgang, vigende indtjening, øgede pengebindinger og/eller anlægsinvesteringer. Derfor bør de 3 budgetter altid udarbejdes i en sammenhæng og også indgå i det samlede budget.
Budgettet som styringsværktøj
Et budget giver indsigt i virksomhedens forventede økonomiske udvikling. De enkelte budgetelementer giver mere specifikt indsigt i ledelsens strategi og planer for budgetperioden. Nogle af de vigtigste informationer fra budgetterne er vist i figuren herunder.
Budgetterne skal ikke blot udarbejdes for så at blive lagt i skuffen. Budgetterne skal udarbejdes for at blive brugt som styringsredskab i virksomheden.
Resultatbudgettet giver mulighed for – på et overordnet eller detaljeret niveau – at følge op på aktivitetsniveau og indtjening. Hyppig opfølgning, f.eks. kvartals- eller månedsvis, giver dermed ledelsen mulighed for hurtigere at tilpasse virksomheden til de forhold, som påvirker den realiserede indtjening positivt eller negativt.
Likviditetsbudgettet giver ofte mening at følge op på med korte intervaller, særligt såfremt virksomheden er udfordret på likviditeten.
Opfølgning i forhold til balancebudgettet kan ske med længere interval og vil vise, hvordan virksomhedens pengebinding har udviklet sig. En øget pengebinding i f.eks. varelager eller tilgodehavender kan betyde et behov for større fokus på koordinering af indkøb og salg henholdsvis debitoropfølgning.
En tommelfingerregel er, at hvis ledelsen har begrænsede ressourcer, så bør likviditetsopfølgning prioriteres. Likviditetsoverblikket vil ofte vise de første sygdomstegn. Også opfølgning på resultat- og balancebudget vil herefter hjælpe ledelsen til at stille ”diagnosen”.
Afslutning
Et gennemarbejdet budget gør strategien konkret, styrker dialogen med bl.a. banken og giver et bedre grundlag for ledelsen at styre virksomheden efter. Hvis du ønsker sparring omkring budgetudarbejdelse og -opfølgning, så tag fat i din revisor.
Denne artikel efterfølges af 2 artikler, som uddyber styrken ved budgetter også i iværksættervirksomheder.