Måned: september 2023

Splitleasing er for nogle lønmodtagere et skattemæssigt fordelagtigt alternativ til beskatning af fri bil. I praksis stilles der en række formalitetskrav, der skal være opfyldt, for at en splitleasingordning skattemæssigt kan godkendes. Er disse formalitetskrav ikke opfyldt, kan slutresultatet blive, at medarbejderen mod forventning alligevel beskattes af fri bil, dog reduceret med en egenbetaling. Dette har en hovedanpartshaver måttet sande!

Særlig ordning

Hvis en arbejdsgiver leaser en firmabil, som stilles til privat rådighed for en medarbejder, skal medarbejderen beskattes af fri bil.

Splitleasing er en ordning, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen hver især indgår en separat aftale med et leasingselskab om at lease den samme bil. Ordningen indebærer, at arbejdsgiveren og medarbejderen hver især betaler præcis den del af de samlede omkostninger til bilen, som vedrører deres respektive andel af bilens kørsel, og at de hver især hæfter økonomisk over for leasingselskabet. Ordningen medfører samtidig, at medarbejderen ikke skal beskattes af fri bil, fordi medarbejderen selv betaler sin private andel af de samlede leasingomkostninger og dermed selv bærer den økonomiske risiko ved splitleasingordningen.

Krav til leasingaftalerne og krav om kørselsregnskab

For at medarbejderen kan undgå beskatning af fri bil, skal følgende krav opfyldes:

1. Der skal indgås skriftlige, separate leasingaftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver samt leasingselskab og medarbejder.
2. De samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning, som alle er indeholdt i leasingydelsen, skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af den faktiske erhvervsmæssige kørsel og den faktiske private kørsel opgjort efter kilometer.
3. Hver part skal betale leasingydelsen direkte til leasingselskabet.
4. Der skal løbende føres et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige som den private kørsel.

Rent praktisk beregner leasingselskabet i første omgang de løbende acontobetalinger på grundlag af parternes forventede kørselsbehov, og herefter afregner leasingselskabet regelmæssigt eventuelle differencer med hver af parterne på grundlag af det førte kilometerregnskab.

Det er vigtigt, at leasingaftalerne opfylder alle de nævnte betingelser. I modsat fald er der en risiko for, at aftalerne tilsidesættes skattemæssigt med den konsekvens, at medarbejderen bliver beskattet af fri bil.

Krav til kørselsregnskab

Der skal løbende føres et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige kørsel som den private kørsel. Kørselsregnskabet skal indeholde:

• Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens slutning
• Datoen for kørslen
• Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. For den erhvervsmæssige kørsel skal der være angivet bestemmelsessted og lignende notater, der kan sandsynliggøre/dokumentere den erhvervsmæssige kørsel.

Hovedanpartshaveren, der blev beskattet af fri bil

Landsskatteretten har underkendt en splitleasingaftale med den konsekvens, at en hovedanpartshaver blev beskattet af fri bil.

Landsskatterettens begrundelse for at tilsidesætte splitleasingaftalen var følgende:

• Der var ikke indgået separate leasingaftaler
• Der var kun sket afregning mellem leasinggiveren og leasingtagerne én gang årligt
• Kørselsregnskabet opfyldte ikke de gængse krav.

Ad leasingaftalen

Der var kun indgået én samlet leasingkontrakt mellem leasinggiver på den ene side og hovedanpartshaveren og hans selskab på den anden side. Efter praksis skal der være vandtætte skotter mellem leasingaftalerne, hvilket kun kan opfyldes, hvis der indgås to separate leasingaftaler.

Ad afregningsinterval

Leasingaftalen indeholdt en ”foreløbig” fastsættelse af den private kørsel til 30 % og 70 % til erhvervsmæssig kørsel for selskabet. Leasingaftalen løb over 12 måneder, og den endelige fordeling blev kun opgjort én gang, nemlig ved leasingaftalens udløb.

Slutafregning én gang årligt var efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilstrækkeligt til, at kravet om, at der løbende er ført kontrol af fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, var opfyldt.

Månedsvis afregning er formentlig det mest almindelige. I praksis er der dog godkendt kvartalsvis afregning, da det var kutyme.

Ad kørselsregnskab

Fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel var sket ud fra GPS-udskrifter. Disse udskrifter angav ikke bestemmelsessted mv. for den erhvervsmæssige kørsel, der kunne dokumentere den erhvervsmæssige kørsel.

I øvrigt var der i mindre målestok sket kørsel for andre selskaber/virksomheder. En sådan kørsel er privat kørsel blandt andet set i relation til en splitleasingaftale.

Slutresultatet af Landsskatterettens afgørelse

Den indgåede splitleasingaftale kunne ikke godkendes på grund af formalitetsmangler mv. Hovedanpartshaveren skulle derfor beskattes af fri bil. Værdi af fri bil blev opgjort til 307.950 kr. pr. år. Denne værdi blev dog nedsat med egenbetaling i henhold til leasingaftalen på 99.381 kr., hvilket medførte en forhøjelse af hoveanpartshaverens indkomst med 208.569 kr. på årsbasis.

Kære regnskabslæser!

Alle ledere i eksempelvis aktieselskaber, anpartsselskaber og fonde ved, at der i årsregnskabet skal være en såkaldt ledelsesberetning.

Det samme ved mange regnskabslæsere af den simple grund, at de støder på den under læsningen af det givne regnskab.

Sådan har det været i mange år – og man kan så overveje flere forhold. Hvorfor er der en ledelsesberetning i regnskaberne, og hvad kan man bruge den beretning til?

Baggrunden for beretningen

Det er yderst enkelt – det står i lovgivningen, at der skal være sådan en fyr i regnskaberne! Der kan tages udgangspunkt i årsregnskabsloven, og der kan det så konstateres, at kravet dog ikke gælder personligt drevne virksomheder.

Det er ikke forbudt at medtage en ledelsesberetning i de tilfælde, hvor der ikke er et lovkrav derom. Er man derimod omfattet af kravet, er der ligefrem risiko for at få en bøde for at undlade at tage ledelsesberetningen med i regnskabet.

Historisk har der været lidt slingren på området, når vi begrænser os til at se på det ”almindelige” selskab omfattet af årsregnskabslovens regler for klasse B – den regnskabsklasse, langt de fleste aflægger regnskab efter. Kravet til ledelsesberetningen var der, så var det ude – og nu er det der igen.

I større selskaber og koncerner er der langt større krav til ledelsesberetningens indhold end i det almindelige selskab omfattet af regnskabsklasse B.

Kravene til regnskaber aflagt efter regnskabsklasse B

Her er det yderst enkelt – ledelsesberetningen skal redegøre for to ting:

• Virksomhedens væsentligste aktiviteter
• Eventuelle væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske stilling

Dette krav kan man ud af langt de fleste regnskaber se opfyldt på eksempelvis følgende måde:

• Virksomheden beskæftiger sig med salg af biler
• Der har ikke været væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter eller økonomiske forhold

Så blev man meget klogere – at Olsen Auto ApS sælger biler er næppe epokegørende nyt, og læser man om resultat og egenkapital, kan man selv se, at det gik, som det plejer.

Bødestraf, hvis disse selvfølgeligheder ikke oplyses, virker noget strengt – men det er grundlæggende underordnet, når det er et lovkrav.

Derimod er det ganske problematisk, hvis Olsen Auto ApS i virkeligheden udelukkende beskæftiger sig med skotøjshandel eller pokerspil – og at en uventet begivenhed efter statusdagen har sendt virksomheden ud i de økonomiske tove.

Det er derfor et krav, at vi som revisorer skal læse ledelsesberetningen og i forbindelse med vores revisionspåtegning udtale os om, at den dels ikke indeholder forkerte oplysninger (eller mangler vigtige oplysninger), dels er i overensstemmelse med de forhold, der er beskrevet i selve regnskabet.

Krav til andre regnskabsklasser end B

Denne artikel ville blive alt for lang, hvis alle kravene til eksempelvis børsnoterede selskaber eller fonde skulle beskrives. Lad os illustrere med kravene til beskrivelsen i ledelsesberetningen i virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse C, stor:

• Væsentligste aktiviteter (som B)
• Usikkerhed ved indregning eller måling, herunder gerne beløb
• Usædvanlige forhold, der påvirker indregning eller måling
• Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold (som B)
• Forventet udvikling – med forudsætninger
• Betydelige videnressourcer
• Særlige risici
• Påvirkning af eksternt miljø og afhjælpning herafForsknings- og udviklingsaktiviteter
• Eventuelle udenlandske filialer
• Virksomhedens forretningsmodel
• Politik for samfundsansvar, herunder klimapåvirkning, sociale forhold, medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, antikorruption og bestikkelse
• Hvordan politikkerne omsættes til handling
• Anvendelse af rettidig omhu
• Risici i relation til forretningsaktiviteter, herunder forretningsforbindelser, produkter og tjenesteydelser
• Anvendelse af nøgletal, der ikke er finansielle
• Hvad virksomheden har opnået med arbejdet med samfundsansvar – og hvad den forventer at opnå
• Politik for andel af underrepræsenteret køn i ledelsen
• Status herfor – og forklaring af manglende målopfyldelse.

Nogle af informationerne kan dog i visse tilfælde gives på virksomhedens hjemmeside eller i en supplerende beretning, hvis ledelsesberetningen henviser hertil.

Hvad skal man overveje?

Som virksomhedsleder bør man overveje, hvad man vil fortælle med sin ledelsesberetning. Man skal naturligvis overholde lovgivningen, men der er ingen grænser for, hvad man har mulighed for at fortælle – når bare det er korrekt og i overensstemmelse med regnskabet.

Derfor ser man virksomheder, der virkelig fortæller meget i deres ledelsesberetning og eventuelle supplerende beretninger. Her kan man få rigtig meget at vide, og jo større en virksomhed er, jo større må man også forvente, at læserskaren er. Det skal ikke være et reklameindslag, men brugbar viden, der viderebringes.

Man ser også virksomheder, der intet fortæller ud over det lovpligtige. ”Vi handler med barnevogne, og der er ikke sket noget uventet”. Punktum. Den, der lever stiller, lever godt.

Denne holdning bør man af og til overveje. Kunne min virksomhed drage nytte af at fortælle lidt mere om sig selv? Hvorfor ikke møde omverdenen lidt mere positivt?

Højesteret har afsagt dom i de såkaldte banksager. Dommen var, at løn til egne medarbejdere i forbindelse med udvidelse af virksomhed ikke er en skattemæssigt fradragsberettiget udgift. Skatteministeren har derfor fremsat lovforslag, der udvider adgangen til fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter og bestyrelseshonorarer.

Baggrunden for lovforslaget

Højesteret har taget stilling til, om en bank skattemæssigt kunne fratrække løn til egne medarbejdere, der havde udført arbejde i forbindelse med overtagelse af bankaktiviteter fra Finansiel Stabilitet. Højesteret fandt, at der ikke var tale om en driftsomkostning, og lønudgiften kunne derfor ikke fratrækkes.

Ved en driftsomkostning forstås en udgift, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at eksempelvis omkostninger forbundet med etablering og udvidelse af en eksisterende virksomhed som altovervejende hovedregel ikke kan fratrækkes, idet udgifterne ikke vedrører den løbende drift, men indkomstgrundlaget. Dette gælder uanset omkostningstype, og dermed også løn til egne medarbejdere.

Skatteministeren havde bebudet, at hvis højesteretsdommens udfald blev, at der ikke var fradrag for de omtvistede lønudgifter til bankens ansatte, ville han fremsætte et lovforslag, der udvidede adgangen til fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter.

Lovforslaget

Der foreslås indført en bestemmelse, som giver fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og bestyrelseshonorarer, samt erhvervsmæssige udgifter tilknyttet hertil.

Den særlige hjemmel til fradrag for lønudgifter, bestyrelseshonorarer og accessoriske udgifter med tilknytning hertil betyder, at en virksomhed ikke længere behøver at tage stilling til, om det arbejde, en medarbejder eller et bestyrelsesmedlem har udført, vedrører den løbende drift eller etablering af et nyt indkomstgrundlag mv. Når der er tale om løn til egne medarbejdere og bestyrelseshonorarer, er udgiften skattemæssigt fradragsberettiget. Det vil eksempelvis betyde, at ved opkøb af en anden virksomhed vil der være fradrag for lønudgifter til egne medarbejdere og honorar til bestyrelsesmedlemmer, selv om disse personer har deltaget i forhandlinger mv. om opkøbet. Der vil være fradrag, uanset om det er aktiviteten (aktiver og passiver), der købes, eller eksempelvis anparterne i et ApS, som bliver et datterselskab.

Forslaget udvider kun adgangen til fradrag for lønudgifter for personer i ansættelsesforhold – virksomhedens egne medarbejdere og vederlag til bestyrelsesmedlemmer. Anvendes eksterne konsulenter og rådgivere, er det fortsat det almindelige driftsomkostningsbegreb, der afgør, om udgiften skattemæssigt er fradragsberettiget. Det betyder eksempelvis, at der ikke vil være fradrag for sådanne udgifter, hvis assistancen vedrører etablering, udvidelse eller indskrænkning af virksomhed.

Fremstilling af anlægsaktiver til brug i virksomheden

I særlige tilfælde er der dog fortsat pligt til aktivering af lønudgifter. Ved fremstilling af anlægsaktiver til virksomhedens eget brug, eksempelvis opførelse af en kontorbygning, skal udgifterne til bygningen aktiveres, herunder løn mv. til egne medarbejdere.

Gælder også for tiden, der er gået

Den udvidede adgang til fradrag for lønudgifter og bestyrelseshonorarer gælder fra og med indkomståret 2008. Har en virksomhed ikke fratrukket sådanne udgifter, da der har været tale om etablering mv. af virksomhed, kan der rettes henvendelse til SKAT med anmodning om fradrag. Hvis anmodning til SKAT indgives senest den 1. juli 2018, er man sikker på ikke at blive ramt af forældelsesregler.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået en aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, der også betyder ændringer på skatteområdet. De konkrete lovforslag for de aftalte ændringer er ikke fremsat i Folketinget endnu.

Aktiesparekonto med lav beskatning

Fra og med den 1. januar 2019 indføres en aktiesparekonto. Indeståendet på kontoen kan personer anvende til køb af noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Der fastsættes et loft over maksimalt indskud på kontoen. Loftet er i 2019 på 50.000 kr. voksende til 100.000 kr. i 2020, 150.000 kr. i 2021 og 200.000 kr. i 2022 og frem.

Værdiforøgelsen af indestående på aktiesparekontoen beskattes, mens værdifald (tab) fremføres og modregnes i fremtidigt afkast. Kontoens afkast beskattes efter lagerprincippet, og skatten udgør 17 %.

Udvidet adgang til skattebegunstigede medarbejderaktieordninger

Efter gældende regler kan selskaber tildele medarbejdere op til 10 % af lønnen i form af aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier, hvor aktierne beskattes som aktieindkomst i stedet for lønindkomst. Medarbejderen beskattes først, når aktierne afstås. Selskabet har ikke fradrag for udgiften til aktier mv.

Der er aftalt to forbedringer af de gældende regler.

Fra den 1. januar 2018 hæves grænsen fra 10 til 20 % for andelen af løn, der kan udbetales i form af aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier. Denne ændring skal gælde for alle selskaber, men kun såfremt mindst 80 % af virksomhedens medarbejdere tilbydes aktieløn under ordningen. Virksomhederne vil fortsat kunne tildele udvalgte medarbejdere op til 10 % af lønnen i form af medarbejderaktier i henhold til de gældende regler.

Den anden forbedring af medarbejderaktiereglerne gælder for mindre virksomheder. Sådanne virksomheder får mulighed for at tilbyde op til 50 % af lønnen som medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning. Denne ændring vil tidligst træde i kraft den 1. januar 2019.

Udvidet adgang til investering i unoterede aktier for pensionsmidler

De gældende regler for at anvende pensionsmidler til køb af unoterede aktier bliver forbedret.

Efter gældende regler skal investeringen i det enkelte selskab udgøre mindst 100.000 kr. Investeringskravet nedsættes til 50.000 kr.

Efter gældende regler kan værdien af unoterede aktier mv. højst udgøre 20 % af en pensionsformue under 2 mio. kr. Procentsatsen forhøjes til 25 %.

Er pensionsformuen over 2,0 mio. kr., kan der efter gældende regler maksimalt anvendes 50 % af formuen mellem 2,0 mio. kr. og 4,0 mio. kr. og 75 % af den del af pensionsformuen, som overstiger 4 mio. kr. Disse procentsatser ophæves, således at der frit kan investeres i unoterede aktier mv. for den del af en pensionsformue, der overstiger 2,0 mio. kr.

Forskerskatteordningen

Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, hvorefter disse personer beskattes med AM-bidrag på 8 % og en bruttoskat på 26 % i op til 5 år, er aftalt ændret.

Bruttoskatten på 26 % forhøjes til 27 %, men til gengæld forlænges den maksimale periode, hvor ordningen kan anvendes, til 7 år. Forlængelse af perioden til 7 år kommer også til at omfatte personer, der den 1. januar 2018 ikke har anvendt ordningen i 5 år.

Udvidelse af DIS-ordningen

Nettolønsordningen i sømandsbeskatningsloven (DIS-ordningen) udvides til også at omfatte søfolk, der arbejder om bord på vagt- og supplyskibe, rørlægnings- og kabelskibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, ishåndteringsskibe og ASV’er (såkaldte ”hotelskibe”).

Udvidelsen af DIS-ordningen til også at omfatte søfolk på offshore skibe skal godkendes i henhold til EU's statsstøtteregler, hvorfor ikrafttrædelse først kan ske den 1. januar 2019.

Restskat og overskydende skat for personer – ændrede rentesatser

Der kan i dag foretages frivillig indbetaling af restskat mod betaling af en dag til-dag-rente på aktuelt 2 % p.a. beregnet fra 1. januar til indbetalingsdagen. Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli, skal der i stedet betales et procenttillæg på aktuelt 4 % af restskatten.

Ved udbetaling af overskydende skat ydes der i dag en procentgodtgørelse, der minimum skal udgøre 0,5 %.

Det er aftalt, at dag til-dag-renten og restskattetillægget forhøjes med 0,5 procentpoint fra 2018, mens minimumsgodtgørelsen ved overskydende skat nedsættes til 0 % fra 2018.

Investorfradrag ved investering i små og mellemstore virksomheder

Der indføres et investorfradrag for personer, der investerer i visse små og mellemstore unoterede virksomheder (iværksættervirksomheder).

Investorfradraget giver personer (uafhængige investorer), der investerer i sådanne virksomheder, mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. i 2019-2022. Fra 2023 og frem kan halvdelen af investeringer for op til 800.000 kr. fradrages. Skatteværdien af fradraget udgør 30 %.

Endvidere indføres et fradrag for personer, der igennem en særlig type iværksætterfonde investerer i unoterede små og mellemstore virksomheder. Fradraget udgør halvdelen af investeringer op til 125.000 kr. fra 2019 til 2022, og fra 2023 og frem er fradraget på halvdelen af investeringer op til 250.000 kr.

Fradragsreglerne forventes at kunne træde i kraft fra den 1. januar 2019.

Højere skattefradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger

Der er aftalt et ”ekstrafradrag” for forsknings- og udviklingsomkostninger. Sådanne omkostninger skal kunne fratrækkes med 101,5 % i 2019, 103 % i 2020, 105 % i 2021-2022, 108 % i 2023-2025 og 110 % fra og med 2026.

Kan og vil digitaliseringen tage over?

Digitaliseringen er over os, og der foregår en rivende udvikling i automatisering af alskens processer – ikke mindst på bogførings- og regnskabsområderne. Med jævne mellemrum kan man derfor læse i aviser og tidsskrifter, at der om få år ikke længere er brug for bogholdere og revisorer.

Det følgende kan muligvis opfattes som en slem krampetrækning fra de ramte brancher, men sådan er det ikke ment. Det vil nemlig være fjollet at benægte udviklingen.På den anden side er det lidt voldsomt at aflive hele standen af rutinerede talbetvingere med henvisning til dendigitale revolution.

Der synes at være opstået den fælles forståelse, at når blot der er sat strøm til et tidligere manuelt system, så fungerer det fejl- og smertefrit. Vi tillader os at betvivle den tese.

Det er smart, at det kan lade sig gøre at scanne bilag og ved hjælp af automatisk dataafløftning foretage bogføring på den rigtige konto. Hvis det altså er den rigtige konto.Det fremgår jo ikke af fakturaen, om de købte planker indgår i et projekt til videresalg eller er blevet til et nyt gulv i virksomhedens kantine. Det fremgår sikkert heller ikke, om de 24 uspecificerede stykker smørrebrød er fortæret afkunder, virksomhedens personale eller lagerchefensglubske schæferhund.

Et valg skal træffes

Det er altså med andre ord fortsat nødvendigt, at nogen på et eller andet tidspunkt i transaktionsforløbet tager stilling til, hvad det købte skal bruges til. Det kan selvfølgelig sagtens fremgå af fakturaen, men det betyder jo blot, at ”nogen” har taget stilling på et tidligt tidspunkt.

Det er også en besnærende tanke, at regnskaber kan dannes fuldstændig automatisk på baggrund af bogføringen. Teknisk kan det sagtens lade sig gøre, og det kommer såmænd også til at se ganske tilforladeligt ud, men også her er der valg, der skal træffes, og skøn, der skal foretages.

Når ledelsen fx beslutter at anskaffe en ny CNC bore- og gevindskæremaskine, kan det fuldautomatiske bogholderi måske ikke lige i første omgang regne ud, hvor lang levetid sådan en fætter har i netop denne virksomhed.

Hen ad vejen kan det nok godt lade sig gøre at sammenholde modellen, virksomhedens produkter og produktionskapacitet samt erfaringer om vedligeholdelsesfrekvens.På den baggrund kan der beregnes et afskrivningsforløb, men det kræver i hvert fald, at der er tale om en maskinudskiftning. Det går ikke, hvis det er en udvidelse af kapaciteten eller en ny produktlinje.

Det er altså ikke ”bare lige”. Nogen skal tage stilling til, hvor længe maskinen holder, og hvad den kan antages at være værd, når den planlagte anvendelsesperiode er omme.

Det kan selvfølgelig også lade sig gøre at analysere sig frem til, om udvalgte debitorer er nedskrivningsmodne på grund af alder – altså tilgodehavendets alder. Men hvad nu, hvis den manglende betaling skyldes uenighed om leverancen? Så kan udfordringen være en helt anden end behov for nedskrivning på det konkrete tilgodehavende. Betalingsvanskeligheder kan også være forbigående, der kan være mulighed for modkøb osv.

Det synes umiddelbart heller ikke helt oplagt at automatisere hele pakken, når det drejer sig om igangværende arbejder. Det kan sagtens lade sig gøre at opstille en række spilleregler for vurdering af færdiggørelsesgrader, men det bliver en skematisk løsning, som måske ikke passer til det konkrete projekt.

Løsningen bliver standardiseret

Alt i alt vil en fuldstændig digitalisering føre til langt mere generiske løsninger. De vil blive forfinet og forbedret, efterhånden som maskinerne samler erfaringer, men der bliver færre nuancer.

Nu er det jo ikke en revisor, der skal træffe de valg og skøn, der er nævnt som eksempler ovenfor. Det er virksomhedens ledelse. Imidlertid er det ofte revisorens opgave at vejlede og rådgive ledelsen ved disse valg og skøn, ligesom det ofte er revisorens (eller bogholderens) opgave at få valgene rigtigt udtrykt i virksomhedens bogholderi og regnskab.

Nogle virksomheder kan selv klare denne opgave, men så kommer revisors fornemste opgave til sin ret, nemlig at efterprøve resultatet af virksomhedens rapportering og lade dette komme til udtryk i form af en erklæring.

Kvalitet i rapporteringen

Det vil fortsat være i regnskabslæsers interesse, at virksomhedernes økonomiske rapportering kan tages for gode varer – uanset om den er genereret af maskiner eller mennesker – og derfor vil det også være i virksomhedens egen interesse, at årsrapporter mv. er “godkendte”.

Det vil også fortsat være i virksomhedens egen mere direkte interesse, at der er styr på indberetninger til SKAT og andre myndigheder, dels for ikke at snyde sig selv, dels for at blive skånet for ubehagelige overraskelser ved kontrolbesøg – måtte sådanne genopstå.

Digitaliseringen skal naturligvis anvendes til at sikre bedre og mere pålidelig information. Det er revisorerne og deres branche bestemt ikke modstandere af.

Der vil med den øgede digitalisering opstå øgede muligheder for benchmarking, hurtigere rapportering med mulighed for hurtigere reaktion og selvfølgelig også effektivisering af de administrative processer.

Virksomhedens ledelse får bedre muligheder for at sammenligne egne præstationer med resultaterne i sammenlignelige virksomheder. Og data vil være til rådighed ”nu og her”. Udviklingen kan derfor justeres hen ad vejen.

Løbende information om afvigelser i transaktionsmønstrevil øge chancerne for at undgå alt for gamle varer på lageret, ligesom der ikke foretages genbestilling af varer, der blot ligger på en forkert lokation. Disse informationer har de fleste virksomheder allerede til rådighed, men det er langt fra alle, der bruger dem til at styre virksomheden.

Vi vil gerne hjælpe dig med at få glæde af alle de muligheder, digitalisering tilbyder, og samtidig vil vi gerne hjælpe med at sikre, at alle disse data er korrekte og pålidelige.

Hvordan er det lige med fradrag i skat og moms?

Personaleudgifter

Reklameudgifter

Repræsentationsudgifter

• er dateret
• angiver udstederen og modtageren
• er påført, hvilke ydelser det vedrører
• er forsynet med kvitteringspåtegning (hvis sædvanligt)
• er påført anledning
• indeholder navne på deltagerne.

Hyppigt forekommende situationer

Sammenkomster med blandet deltagelse

Private mærkedage

Forretningsjubilæer kombineret medprivate mærkedage

Familie, venner og bekendtes deltagelse

Bespisning eller lettere traktement

• udgiften afholdes over for en bredere, ukendt kreds af personer, fx i forbindelse med et åbent hus-arrangement og

• virksomheden har annonceret arrangementet i den lokale presse eller lignende.

Rentens størrelse har betydning

Ingen kan betvivle, at i hvert tilfælde ældre menneskerryster vantro på hovedet en gang i mellem. Det har dealtid gjort, for ungdommen er jo helt på afveje, og dengang JEG var en lille dreng i korte bukser ...

Jo, siger drengen. Renten på et kreditforeningslån var oppe at snuse til 22 % i firserne (hvor de korte bukser godt nok for længst var overstået). På aftaleindlån kunne man for få år siden endog få en god renteindtægt.

I øjeblikket kan man så opleve, at man får udbetalt renter af sit lån, idet renten er negativ (ved hjælp af diverse bidrag er det dog ikke helt så rosenrødt).

Oven i det hele skal mange betale banken renter for at låne den sine penge, i hvert tilfælde hvis man har en del stående på bogen.

Vi tager den igen: Låner man penge i kreditforeningen, får man rente udbetalt. Sætter man penge i banken, skal man betale rente for det.

Hvordan er vi da kommet så tosset af sted? Kunne man forestille sig, at man på en eller anden måde byttede, så kreditforeningslånet blev et tilgodehavende og bankindeståendet et lån - bare for at prøve at fatte det?

Samfundets skyld? Tjah. Udlandet? Måske. Udbud og efterspørgsel? Næppe helt.

Denne artikel vil ikke prøve at forklare mikroøkonomiske eller makroøkonomiske teorier. Vi vil udelukkende se på de konsekvenser, man selv bør tænke over.

Privatøkonomien

Den lave rente på realkreditlån har betydet, at flere har fået råd til at købe fast ejendom eller at få omlagt de bestående lån til en billigere type, og derigennem har man fået flere penge mellem hænderne i det daglige.

Den lave rente har utvivlsomt også betydet en prisstigning på fast ejendom. Når der ydes kredit, ses der på ydelse og rådighedsbeløb for personen - og når man har råd til mere, stiger efterspørgslen – og så stiger priserne alt andet lige, må det antages.

Her er det så, det ene øjenbryn bør løftes. I gamle dage (der, hvor bukserne var kortere) herskede havregrødsteorien. Bare hold ud et par år, så har den kraftige inflation og lønudvikling gjort, at havregrøden igen kan erstattes af mere eksotiske spiser.

Inflation og lønudvikling er ikke længere nær så kraftig.Det betyder, at sætter man sig hårdt, sidder man hårdt længere - og man bliver på den måde mere sårbar økonomisk.

Vi har nu sneget os ind på pointen: Hvad nu, hvis kreditforeningsrenten stiger igen? Mange af de helt billige lån skal refinansieres årligt eller op til hvert femte år.

For nemheds skyld: Man skylder 1 million kr. i huset, og har man lånt millionen til den helt uhyrlige rente på 1 % (flexlån), er den årlige udgift til rente rundt regnet 10.000 kr. Vi taler ikke ydelse, thi oven i kommer bidrag samt afdrag (hvis sådanne betales).

Nu stiger renten til 10 %, og man skylder fortsat 1 million kroner. En hurtig hovedregning fortæller, at ens ydelsedermed er steget 90.000 kr. eller 7.500 kr. om måneden.

Kan privatøkonomien så holde til det? Hvis man nu ikke skylder 1, men 4 millioner i parcelhuset?

Indvendingerne står i kø: Så høj kan renten ikke blive!Aldrig! Den lille dreng stikker hovedet frem og siger:Sludder! Den kan blive, hvad det skal være! Tænk påmin relative ungdom, hvor den var knap 22 %!

Næste indvending: Så kan man konvertere sit lån. Ja,men til hvad? Uanset om man kan konvertere sig til en lavere restgæld, må det antages, at ydelsen bliver højere. Rentefælden er klappet.

Tredje indvending: Så må man realisere den kostbare ejendom. Fint, siden renten begyndte at stige, er huspriserne raslet ned, og der er flere sælgere end købere på markedet. Oven i det hele er man blevet "teknisk insolvent" - manskylder mere i huset, end det er værd.

Nu skal vi ikke male fanden på væggene (da slet ikke, hvis huset står foran et salg) - men man skal tænke sig om: Er der luft i privatøkonomien til, at renten eksempelvis stiger til bare 5 %? Den overvejelse bør man altid gøre sig. At låne en masse penge er ikke nødvendigvis svært, men man skal også kunne betale dem tilbage og forrente dem uden at skulle tilbage til havregrøden.

En overvejelse værd: Skal man låse renten fast i en længere årrække - nu, mens det er billigt?

Virksomhedsøkonomien

Det forekommer ret klart, at virksomheder alt andet lige har bedre muligheder ved lave rentesatser. Det er billigere at investere, og det kan skabe arbejdspladser i landet. Det er også individuelt, hvad det betyder for den enkelte virksomhed.

Det betyder ikke, at man som virksomhedsejer ikke skal passe på renteudgiften. Man skal desuden være opmærksom på, om ens gæld er med variabel eller fast rente.

Der er et helt særligt hjørne, der er spændende: Investeringsejendomme, herunder ejendomme med udlejning af beboelse.

I disse tilfælde opererer man typisk med en afkastprocent. Den aktuelle ejendom skal eksempelvis give et afkast på 5 % til dækning af investeringer, opsat vedligeholdelse og rente af den investerede kapital.

Derfor er der regler om, at man i regnskabet skal fortælle om følsomheden i afkastet og dermed ejendommens værdi i tilfælde af rentefald eller rentestigninger. Det er den eneste måde, man kan vurdere en ejendoms aktuelle værdi på.

Før seneste nedadgående justering af priser på ejendomme og værdipapirer for ca. 10 år siden så man nogle meget små krav til afkast. Man opererede i visse markeder og blandt visse entreprenante personer med afkastprocenter langt lavere end 5 %, der i et vist omfang er anerkendt som et fornuftigt udgangspunkt.

Resultat: Kollapsede ejendomsimperier, bobler, krakkede banker og en negativ stemning i samfundet. Penge blev futtet af i hurtigere tempo, end de kom ind(de kom nemlig aldrig ind) på det hurtige liv i storbyerne og på landevejene(og til dels også lidt uden for samme).

Derfor skal man altid kigge på afkastprocenten, når man skal vurdere værdien af en erhvervsejendom. Hvad betyder det for værdien, hvis renten stiger medeksempelvis 2 procentpoint - er tvangsauktionen under opmarch?

Hvad er det, der er i gang på markedet for investeringsejendomme lige nu?Er vi igen på vej mod uholdbart lave afkastprocenter?

Alt i alt

Der er god grund til at glæde sig over lave renter - men vi skal passe på bobler. Det kan vi som individer ikke gøre meget ved (ud over at vi gladeligt betaler, hvad ejendomsmægleren forlanger, for "det kan markedet bære"). Bobler har i mange år være konstateret på ejendomsmarkedet og aktiemarkedet - og vi skaber dem selv.

Det, vi kan gøre, er at gardere os; at tænke os om og lægge en god risikomargin ind. Hvad vil jeg tåle. Hvad kan jeg tåle? Der er ikke meget hjælp at hente, når først det går galt.

Samfundsøkonomien har vi ikke nævnt i denne artikel. Den har vi andre organer, der diskuterer og regulerer.

En specialindrettet bil er et begreb, som kendes både på moms- og skatteområdet. Sådanne biler er ikke et alternativ til en privat bil, fordi der i realiteten er tale om et rullende værksted. Højesteret har for ganske nylig afsagt en dom, hvor der indgående foretages en vurdering af, hvorvidt der var tale om en specialindretning, der gjorde bilen uegnet til privat anvendelse.

Højesteretsdom om en Toyota Hilux pickup – specialindrettet?

Begrebet ”specialindrettede biler” anvendes både på moms- og skatteområdet, men på momsområdet dog kun for varevogne med en maksimal tilladt totalvægt på 4 ton.

Specialindrettede biler er biler, der almindeligvis er egnede som en privat bil, men som på grund af indretningen mv. ikke er egnet til at træde i stedet for en privat bil.

For at en bil kan anses for specialindrettet, skal følgende betingelser altid være opfyldt:

1. Bilen egner sig ikke som et alternativ til en privat bil
2. Der er et erhvervsmæssigt behov for, at bilen er indrettet på den specielle måde
3. Den specialindrettede bil er nødvendig for, at brugeren kan udføre sit arbejde.

Sagen for Højesteret omhandlede en hovedaktionær, der drev sin VVS-virksomhed i et selskab.

Den omhandlede Toyota Hilux blev utvivlsomt anvendt til erhvervsmæssig kørsel i væsentligt omfang. I kabinen bag passagersædet var der en reol med værktøj, som var fastmonteret til gulvet og en mindre reol var monteret bag førersædet. I lastrummet var der værktøj, pakker og reservedele, herunder en affugter.

Det var ubestridt, at der var et erhvervsmæssigt behov for, at bilen var indrettet på den specielle måde, og at indretningen var nødvendig for, at hovedaktionæren kunne udføre sit arbejde. Hovedaktionæren bestred heller ikke, at der skulle ske beskatning efter de almindelige regler for fri bil, hvis bilen ikke kunne anses for specialindrettet. Årsagen hertil var, at bilen blev anvendt til kørsel mellem bopælen og virksomhedens adresse, herunder aflevering af datteren i en børnehave, der var beliggende på denne strækning.

Så det ”eneste” Højesteret skulle tage stilling til var, om der skattemæssigt var tale om en specialindrettet bil, der ikke egnede sig som et alternativ til en privat bil. Højesteret var af den opfattelse, at bilen ikke skattemæssigt kunne anses for specialindrettet. Af dommen fremgår blandt følgende:

Den omhandlede Toyota Hilux er større end en normal personbil. Den er ikke luksuspræget, og der er tale om en bil, som i første række er designet til at blive benyttet til andre og mere krævende opgavetyper end blot personbefordring. En Toyota Hilux adskiller sig imidlertid ikke som biltype fra normale personbiler på en så afgørende måde, at den allerede før eventuelle specialindretninger kan anses for uegnet til at blive anvendt som normal bil.

Det er ubestridt, at Toyotaen var indrettet på en måde, der var hensigtsmæssig for, at hovedaktionæren kunne udføre sine arbejdsopgaver for VVS-selskabet. Den foretagne arbejdsmæssige indretning af bilen betød imidlertid ikke, at Toyotaen ophørte med at være et egnet alternativ til en privat bil. Det forhold, at der var et erhvervsmæssigt behov for, at en stor del af bilen var uden reoler, således at der kunne transporteres større arbejdsredskaber, reservedele, grussække mv., betød ikke, at bilen kunne anses for specialindrettet i skattemæssig henseende. Bilen fremtrådte i øvrigt ikke tilsmudset og lugtende, sideruderne var ikke tildækket, og bilen var ikke forsynet med firmalogo eller lignende.

Kommentarer

Det er de specialindrettede biler, der giver hovedbrud hos mange – er specialindretningen tilstrækkelig? Er dette tilfældet, er det muligt at bruge bilen til kørsel mellem hjem og arbejde, uden at der skal ske beskatning af fri bil, ligesom svinkeærinder i mindre omfang er tilladt.

I ovenstående sag for Højesteret var der installeret en barnestol, og hovedaktionæren forklarede, at børnehaven var beliggende på strækningen mellem virksomheden og bopælen, hvorfor han somme tider afleverede eller hentede datteren. En sådan kørsel udløser ikke beskatning af fri bil, hvis bilen skattemæssigt kan anses for specialindrettet.

Ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse sker der som udgangspunkt overdragelse af varer, driftsmidler, fast ejendom mv. fra et selskab til et andet. Dette medfører, at såfremt der er tale om overdragelse af momspligtige varer, driftsmidler, fast ejendom mv., skal der afregnes moms i forbindelse med transaktionen, medmindre der efter en konkret vurdering i stedet er tale om en virksomhedsoverdragelse.

Særligt i relation til fast ejendom skal man være opmærksom på momspligten ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse. Det er således ikke muligt ved eksempelvis spaltning at overføre byggegrunde til andre selskaber, uden at det får momsmæssige konsekvenser for selskaberne.

Momspligt

Der opstår momspligt, når der leveres varer eller tjenesteydelser mod betaling. Fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og virksomhedsomdannelse sidestilles momsmæssigt med levering mod betaling, hvorfor der opstår momspligt ved disse transaktioner, når momspligtige varer, driftsmidler, fast ejendom mv. overføres fra et selskab til et andet. Førstnævnte selskab skal afregne udgående moms, mens det selskab, som får overført varer, driftsmidler, fast ejendom mv., har fradragsret for momsen efter de almindelige fradragsregler.

Såfremt der er tale om overførsel af varer, driftsmidler, fast ejendom mv. som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne, og køberen (det fortsættende selskab) er momsregistreret, hverken kan eller skal der dog afregnes moms i forbindelse med overførslen. For at der foreligger en sådan momsfri virksomhedsoverdragelse, skal der i almindelighed være tale om, at sælgeren (det ophørende selskab) ophører med at drive den overdragne del af virksomheden, mens køber (det fortsættende selskab) viderefører virksomheden.

Fast ejendom

Som hovedregel er salg af fast ejendom momsfritaget. Undtaget herfra er dog salg af byggegrunde og nye bygninger, der således er momspligtigt, når salget foretages af en momspligtig virksomhed.

Salg af aktier, anparter og andre selskabsandele er som udgangspunkt fritaget for moms. Det betyder, at salg af selskaber, som ejer byggegrunde eller nye bygninger, ikke medfører momspligt, medmindre køberen af selskabet opnår en såkaldt eksklusiv brugsret til de pågældende byggegrunde eller nye bygninger. Dette er ifølge praksis kun tilfældet ved køb af andelsboliger og lignende, der imidlertid er fritaget for moms, idet de sidestilles med udlejningsboliger.

Mange selskaber overvejer muligheden for momsfrit salg af selskaber indeholdende byggegrunde eller nye bygninger i stedet for ”almindeligt” momspligtigt salg af de pågældende byggegrunde / nye bygninger.

Et scenarie kan være, at et selskab ejer et større antal byggegrunde, som skal sælges. Det er tanken, at køberne af grundene skal opføre bygninger på grundene med henblik på udlejning til boligformål. Idet udlejning til boligformål er fritaget for moms, kan køberne ikke fratrække eventuel moms ved køb af grundene. Her medfører et køb af selskabet ikke moms på grundene. Hvis grundene derimod spaltes ud i forskellige selskaber med henblik på salg af de enkelte selskaber, vil spaltningerne medføre moms på grundene, som ikke kan fradrages i de fortsættende selskaber, idet selskaberne skal drive momsfri boligudlejning.

Ved alle former for omstruktureringer mv. er det således meget væsentligt på forhånd at være opmærksom på, om disse omstruktureringer medfører momsmæssige konsekvenser for selskaberne. Det vil være særdeles vanskeligt efterfølgende at rette op på utilsigtede momsmæssige konsekvenser.

Flere og flere selvstændige erhvervsdrivende er begyndt at drive virksomhed inden for områder som coaching, terapi, supervision mv. Mange af disse erhvervsdrivende er af den klare opfattelse, at de ikke er momspligtige og derfor ikke skal afregne moms af deres indtægter. Kriterierne for momsfritagelse af coaching, terapi, supervision mv. er imidlertid ret snævre, hvilket reelt medfører momspligt for mange af disse erhvervsdrivende.

Momspligt

Hovedreglen i momsloven er, at levering af tjenesteydelser er momspligtige. Dermed er aktiviteter som coaching, terapi, supervision mv. momspligtige, medmindre de specifikt er omfattet af en af momslovens fritagelsesbestemmelser. Der er typisk to momsfritagelser, som kan bringes i spil:

• Momsfritagelsen for sundhedsydelser
• Momsfritagelsen for undervisning.

Sundhedsydelser

For at momsfritagelsen for sundhedsydelser finder anvendelse, skal den erhvervsdrivende for det første have et vist uddannelsesniveau. Herved forstås, at den erhvervsdrivende enten skal have opnået en autorisation eller have gennemgået en uddannelse bestående af minimum 660 undervisningstimer, hvoraf følgende som minimum skal indgå:

• Anatomi/fysiologi 200 undervisningstimer
• Sygdomslære/farmakologi 100 undervisningstimer
• Den primære behandlingsform 250 undervisningstimer
• Klinikvejledning/klientbehandling 10 undervisningstimer
• Øvrig sundhedsfaglig undervisning 100 undervisningstimer

For så vidt angår psykoterapi, vil undervisningstimerne i anatomi/fysiologi og sygdomslære/farmakologi skulle erstattes af undervisningstimer i den primære behandlingsform, herunder eksempelvis i teoretisk uddannelse inden for det psykoterapeutiske område, egenterapi og modtagelse af supervision. Alle undervisningstimerne skal være relevante for behandling eller forebyggelse af sygdomme. Det betyder, at eksempelvis undervisning i mersalg, salgspsykologi, markedsføring, personlighedsudvikling mv. ikke kan falde ind under ovennævnte kategorier.

Udover at den erhvervsdrivende skal have et vist uddannelsesniveau, skal der også være tale om behandling af personer med henblik på at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder (anomalier). En erhvervsdrivendes klienter inden for coaching, terapi, supervision mv. kan sjældent betragtes som syge personer, hvorfor momsfritagelsen for sundhedsydelser sjældent finder anvendelse, uanset om behandlingskravet er opfyldt eller ej. For at fritagelsen finder anvendelse, skal der således foreligge en diagnosticeret lidelse, der søges behandlet og helbredt.

Undervisning

Undervisningsfritagelsen omfatter skoleundervisning, undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning. Undtaget fra momsfritagelsen er dog kursusvirksomhed primært rettet mod erhvervsdrivende, når virksomheden drives med gevinst for øje. Kursusvirksomhed er således momspligtig.

En undervisningsydelse, der ikke er skoleundervisning, faglig uddannelse og lignende, er ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen, og er dermed momspligtig. Dette gælder, uanset om fakturaen udstedes til en privatperson eller til en virksomhed/institution.

Coaching, terapi, supervision etc. ydet over for enkeltpersoner kan sjældent betragtes som skolemæssig eller faglig undervisning, hvorfor momsfritagelsen for undervisning som oftest heller ikke vil finde anvendelse for coaching, terapi, supervision etc. Hvis den erhvervsdrivendes kunder er virksomheder eller institutioner, vil der endvidere kunne være tale om momspligtig kursusvirksomhed.

De snævre kriterier for momsfritagelse af coaching, terapi, supervision mv. vil således ofte medføre momspligt for den erhvervsdrivende.