Tag: Revision & regnskab

Redaktionsslutdato: 25. april 2019

Du sidder med en jubilæumsudgave af Facit, som undtagelsesvist er på 20 sider. Normalt klarer vi os med 12 sider, men hvis mængden af reguleringer fortsætter i samme tempo, vil vi med sikkerhed ikke kunne nøjes med 12 siders udgaver af Facit om 25 år. Men giver det overhovedet mening af skrive ”hvis”?

Det er ikke tidligere i historien sket, at regelmængden er reduceret, og selv om vi i mange år har talt om regelforenkling og administrative lettelser, er realiteten en anden.

Det er muligt, at tempoet for regeludarbejdelse er reduceret – det kan man af gode grunde ikke sige noget om – men færre regler er der i hvert fald ikke blevet.

Det gode spørgsmål er, om vi som virksomhedsejere og -ledere, som ansatte, som borgere eller i det hele taget bare som mennesker kan blive ved med at kapere alle disse regler. Kan vi nå at sætte os ind i dem, kan vi forstå dem, og begriber vi sammenhængene mellem dem?

Af en eller anden grund vil vi mennesker gerne sætte regler op for hinanden. ”Min måde er den rigtige, og derfor bør du gøre lige sådan”.

Psykologer kan sikkert redegøre for, hvorfor det hænger sammen på den måde, men de tilhører jo en faggruppe, som sædvanligvis ikke får spalteplads i Facit.

Hvis man leder i historiebøgerne efter tidligere succeser med forenkling af civilisationer, så ender man i kapitler med beskrivelse af blodige revolutioner, altødelæggende krige eller sygdomme med omfattende reduktion af menneskeheden til følge. Skal vi mon helt derud igen, før det lykkes?

Lad os håbe, at Facit om 25 år er på mindst 24 sider …

God fornøjelse med læsningen.

- men meget er fortsat ved det gamle

Årsregnskabsloven, som er begrebsrammen for den gode regnskabsskik i Danmark, og som skal følges af stort set alle regnskabspligtige virksomheder, er endnu en gang blevet ændret.
Denne gang skyldes ændringerne primært tilpasning til det bagvedliggende regnskabsdirektiv, der følger af nye fortolkningsbidrag og behov for at korrigere den nuværende implementering af direktivet. Samtidig er der givet mulighed for at anvende flere nye IFRS-standarder som fortolkningsbidrag til årsregnskabsloven, ligesom rapporteringsforpligtelser i forhold til samfundsansvar er blevet ændret.
I nærværende artikel gives der på ingen måde et fuldstændigt indblik i samtlige ændringer i loven. Derimod er fokus rettet imod en række væsentlige justeringer og nyskabelser.

Oversigt over generelle ændringer

Nedenfor er vist en oversigt over de mest markante justeringer og nyskabelser, som berører selskaber i regnskabsklasse B (mindre virksomheder) og opefter.
  • Forsigtighedsbegrebet genindføres og ”neutralitet” forsvinder ud af de grundlæggende forudsætninger. Dette har næppe den store effekt på regnskaberne.
  • Anvendt regnskabspraksis skal ikke længere omtales i ét samlet afsnit eller i én note. Beskrivelsen kan – men skal ikke – anføres i noterne til de enkelte regnskabsposter.
  • Det vil ikke længere være muligt at vise bevægelser på egenkapitalen i noterne. Vælger en virksomhed i regnskabsklasse A eller B at vise opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, vil dette betyde et krav om at præsentere en egenkapitalopgørelse som en selvstændig opgørelse.
  • Den såkaldte ”nettopræsentation” i forbindelse med delvist indbetalt virksomhedskapital er afskaffet. ”Bruttopræsentation” er eneste tilladte indregningsmetode.
  • Der er nye og justerede notekrav, bl.a. vedrørende dagsværdioplysninger og oplysninger om aktiverede renter. (For regnskabsklasse C og D er det præciseret, at anlægsnotekravet også omfatter langfristede aktiver, der måles til dagsværdi og kapitalandele, der måles til indre værdi.)
  • Nyt krav om særskilt egenkapitalreserve for sikringstransaktioner og omregning af fremmed valuta. Der er ikke tale om en bunden reserve.
Hertil kommer de ændringer, som alene vedrører virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse C og D (større virksomheder). Opmærksomheden skal særligt rettes imod koncernregnskabsreglerne, herunder reglerne om koncernregnskabspligt og muligheden for at udelade koncernvirksomheder fra konsolideringen.

IFRS 15 og 16

Der vil fremover være mulighed for at anvende de to internationale regnskabsstandarder, henholdsvis IFRS 15 og 16, som fortolkningsbidrag til årsregnskabslovens bestemmelser om indregning af omsætning og behandling af leasing.
For mange virksomheder vil denne mulighed ikke have nogen væsentlig betydning for årsregnskabet, men det er vigtigt at være opmærksom på de nye muligheder, når disse eksempelvis kan medvirke til mere retvisende regnskaber.
Kort fortalt betyder anvendelsen af IFRS 15, at i modsætning til tidligere, hvor indregning af omsætning har været baseret på overgang af fordele og risici, vil overgang af kontrol med varer og serviceydelser, der overdrages til kunden, fremover være afgørende for indregningen.
Det kan få den konsekvens, at flere virksomheder end hidtil får mulighed for at indregne omsætning løbende efter den såkaldte produktionsmetode, ligesom tidspunktet for indregning efter faktureringskriteriet kan ændres.
Hidtil har finansielle leasingkontrakter skullet indregnes i årsregnskabet (frivilligt i regnskabsklasse B), medens operationelle kontrakter ikke skulle indregnes og alene noteoplyses. Fremover vil anvendelse af IFRS 16 betyde, at stort set alle leasingkontrakter skal indregnes i balancen. Kontrakter med en lav værdi eller med en kort leasingperiode (under 12 måneder) vil være undtaget.
Anvendelse af de to standarder er væsentlig for regnskabslæsers forståelse af årsregnskabet. Derfor nødvendiggør valget af en praksis, hvor standarderne er anvendt, en fyldestgørende omtale under beskrivelsen af den anvendte regnskabspraksis.
For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at IFRS 9, som med virkning for regnskabsåret 2018 har erstattet IAS 39, fremover ligeledes kan anvendes til fortolkning af årsregnskabslovens bestemmelser om finansielle aktiver og afledte finansielle instrumenter.
Anvendelse af den nye standard vil bl.a. betyde ændringer i forhold til, hvornår der skal foretages nedskrivning på et udlån eller et tilgodehavende.

Ledelsesberetningen

Ændringsloven betyder en lang række nye/ændrede krav til ledelsesberetningen for virksomheder i regnskabsklasse C og D.
Særligt bemærkelsesværdigt er det nye oplysningskrav om finansielle risici og finansielle instrumenter og den omskrivning, der er foretaget vedrørende kravene til henholdsvis redegørelse for samfundsansvar og til rapportering om kønsmæssig sammensætning af ledelsen.
Enkelte lempelser er der også blevet plads til. Kravet om beskrivelse af særlige risici i virksomhedens branche er ophævet og erstattet af oplysningskravet om finansielle risici og finansielle instrumenter. Kravet om en beskrivelse af eksterne miljøforhold er lempet for visse virksomheder i klasse C og D.

Ikrafttrædelse

Ændringsloven trådte i kraft den 1. januar 2019,
men ændringerne skal først have effekt i årsrapporter med regnskabsår, der starter 1. januar 2020 eller senere.
For virksomheder med kalenderårsregnskaber vil implementering af ændringsloven således være obligatorisk for regnskabsåret 2020.
Ved systematisk og konsekvent anvendelse af de nye bestemmelser i loven vil det være muligt at førtidsimplementere denne.
Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at førtidsimplementering ikke forudsætter anvendelse af samtlige ændringer. Der kræves derimod implementering af alle de ændringer, der berører samme emne, område eller regnskabspost.

Er det en debat om ny vin på gamle flasker?

I dele af pressen har der på det seneste igen været en del omtale af revision, og hvad dette betyder for årsregnskaber og virksomheder.

Debatten har taget udgangspunkt i en undersøgelse, der af nogle parter er blevet tolket lidt forskelligt, og i Folketinget har der ligeledes være talt om et eventuelt behov for justeringer.

Situationen lige nu

Virksomheder, der aflægger regnskab efter klasse B, C og D i årsregnskabsloven, er som udgangspunkt underlagt lovpligtig revision. Det samme gælder for en lang række institutioner, fonde og foreninger.

Er ens virksomhed omfattet af klasse B, er der dog visse undtagelser. Meget små virksomheder kan helt undlade revision af årsregnskabet, og for resten af klasse B-virksomhederne kan der vælges revision efter Erhvervsstyrelsens særlige standard om udvidet gennemgang.

Årsagen til revision

Revision er beregnet til at tilføre et regnskab troværdighed. En revisor, der har en offentlig godkendelse til at udføre revisionen, står som fagperson på mål for, at regnskabet er retvisende – og markerer i sin erklæring, hvis der er særlige forhold, regnskabsbrugerne skal være opmærksomme på.

Er regnskabet ikke revideret, er der mindre sikkerhed for, at det er retvisende. Den udvidede gennemgang sikrer ikke i samme omfang som en egentlig revision regnskabsbrugerne – men er naturligvis langt bedre end ingenting.

Det sidstnævnte kan forekomme i de små virksomheder, der ikke er omfattet af revisionspligten, og som derfor blot offentliggør et regnskab uden nogen til som uvildige at stå inde for det. Hertil kommer, at mange kreditgivere forlanger et revideret regnskab, når kreditten skal gives eller udvides.

Den afledte effekt af revision

Når en godkendt person udfører revisionen, påses det samtidig, at skattelovgivningen og afgiftslovgivningen, herunder momslovgivningen, er overholdt. Revision kan ikke afdække alle misforhold, idet revisionen foretages ved stikprøver – men der tages nok stikprøver til, at der er høj grad af sikkerhed for, at lovgivningen er overholdt.

Denne sikkerhed er der ikke, når der ikke foreligger en erklæring fra en godkendt revisor. Praksis viser, at brådne kar kan finde på at udnytte denne mulighed, og som fagmand undres man over noget af det, der indberettes til Erhvervsstyrelsen som værende regnskaber. Dette problem forventes at blive reduceret, når/hvis iværksætterselskaberne afskaffes.

Den direkte effekt af revision

Først og fremmest er det regnskabets rigtighed, der er i fokus. Ejerne af selskabet får sikkerhed for, at de aflægger et retvisende regnskab, og kreditgiverne – pengeinstitutter og leverandører – kan have tillid til det.

Dernæst giver det øget sikkerhed for myndighederne, at der er revision. Det giver større sikkerhed for, at reglerne efterleves, og at der svares de skatter og afgifter, der skal svares. Samtidig vil skattemyndighederne kunne rette indsatsen mod de virksomheder, der ikke har orden i tingene.

Konklusion

Som fagfolk vil vi fortsat anbefale revision eller udvidet gennemgang i de tilfælde, hvor kunden, pengeinstituttet eller andre interessenter ønsker en erklæring med sikkerhed.

Revision er oftest dyrere end udvidet gennemgang, og udvidet gennemgang er dyrere end ingenting – men den udgift er hurtigt tjent hjem på virksomhedernes konto for troværdighed.

Det er værd at bemærke, at en af Erhvervsstyrelsens sanktionsmuligheder over for virksomheder med dårlige regnskaber er tvungen revision.

Vi revisorer kan også fejle – men så står vi også inde for den erklæring, vi afgiver. Sådan har det altid været, og med henvisning til hosstående billede kunne man mene, at det er moden vin i gamle tønder.

Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til ændring af årsregnskabsloven i høring med høringssvar 12. oktober 2018. Nu afventer vi derfor, at lovforslaget fremsættes i Folketinget. Bedømt ud fra høringsudkastet vil ændringerne komme til at berøre mindre såvel som store selskaber.

For så vidt angår de store selskaber, er særligt redegørelsen for samfundsansvar i fokus, mens mindre såvel som store selskaber kan imødese nye regler på områder som indregning af indtægter, leasing og finansielle instrumenter. Her vil der især være tale om tilpasning til de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Hertil kommer nye notekrav og en række andre detailændringer.

Det forventes, at de nye regler skal anvendes for regnskabsår, der begynder 1. januar 2020 eller senere, men med mulighed for førtidsanvendelse allerede for regnskabsår, der slutter 31. december 2018.

Revisorer spørger om mange ting

Den typiske opfattelse af en revisor er, at denne gennem sin revisionspåtegning fortæller regnskabsbrugerne, at de kan fæste lid til det foreliggende årsregnskab. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det blive signaleret i revisionspåtegningen.

Lovgivningsmæssigt er vi som revisorer blevet udnævnt som ”offentlighedens tillidsrepræsentant”, og det er den rolle, vi skal leve op til.

Rollen indebærer en del forhold, som vi skal se på og derefter rapportere om forskellige steder. Det er forhold, som ikke umiddelbart har med årsregnskabet at gøre – og hvor vi som revisorer kan synes at brede os over meget, hvor relevansen kan være svær at få øje på.

Hvor kommer det fra?

Vi vil gerne indrømme: Det er ikke noget, vi selv har fundet på. Opgaverne pålægges os i lovgivningen i Danmark, i EU og i form af internationale revisionsstandarder, vi som følge af lovgivningen også er tvunget til at følge.

Det betyder, at vi får ubehageligheder, hvis vi ikke gør vores arbejde – eller ikke gør det godt nok. Vi ønsker lige så lidt som vores kunder at få ubehageligheder, og som kunde kan man nikke genkendende til, at andre – eksempelvis pengeinstitutter og advokater – også har en pligt til at gøre noget, det kan være svært at forstå meningen med.

Nogle eksempler

  • Det dagsaktuelle må nok siges at være hvidvask. Der er et særligt direktiv i EU om hvidvask, og det er udmøntet i omfattende regler i Danmark. Vi er som revisorer underlagt hvidvaskreglerne, og det kræver, at vi skal foretage os handlinger i relation til alle vores kunder – og dokumentere disse handlinger.

For størstedelen af vores kunder giver det ikke mening at forholde sig til i relation til hvidvask – men en sådan skillelinje tillader reglerne ikke. Kunder, som vi har kendt gennem generationer, skal legitimere sig. I eksempelvis
foreninger, andelsboliger eller vandværker skal hele bestyrelsen legitimere sig; vi skal muligvis se kørekort og have kopier.

Vi har endog visse indberetningspligter i relation til SØIK – statsadvokaten for økonomisk international kriminalitet.

  • Persondataforordningen har trukket utrolig mange overskrifter i 2018. Her er vi som revisorer også pligtige til at se på forhold hos vores kunder.
  • Registrering af selskabernes reelle ejere i Erhvervsstyrelsens registre skal vi også beskæftige os med. Her er vores reaktion, at vi i revisionspåtegningen er forpligtet af lovgivningen til at fortælle, om ledelsen har foretaget registreringen – ellers kan ledelsen nemlig ifalde ansvar.
  • Bestyrelsens protokoller og lignende selskabsretlige for hold, der ved overtrædelse af reglerne kan medføre be styrelsesansvar, skal vi også se på. Dette gælder eksempelvis et protokollat om det passerede på generalforsamlingen eller referat af møder i en eventuel bestyrelse.
  • Overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen skal vi kontrollere. Dette giver i det mindste lidt mere mening, og vores rapportering skal her ses i to dele: Hvis den manglende overholdelse påvirker årsregnskabet, skal vi fortælle om det i revisionspåtegningen – og vi skal under alle omstændigheder fortælle, hvis ledelsen kan ifalde ansvar.
  • Overholdelse af bogføringsloven skal vi påse – og rapportere om, hvis der er problemer. Det kunne være noget så banalt som manglende opbevaring af bilag i virksomheden.
  • Hvis selskabet som følge af manglende indtjening taber mere end halvdelen af sin egenkapital, skal ledelsen handle inden for en given frist – og gør den ikke det, skal vi rapportere om et eventuelt ansvar herfor.
  • Overtrædelse af selskabslovgivningen i relation til eksempelvis ulovlige ledelseslån eller ulovligt udbetalt udbytte, jævnfør andet steds i FACIT, skal også omtales i revisionspåtegningen.

Alt i alt

Dette er kun nogle eksempler. Noget skal omtales i revisionspåtegningen, noget skal omtales i revisionsprotokollatet eller i anden information til selskabets ledelse – og noget skal anmeldes til SØIK.

I tvivlstilfælde kan vi være nødt til at indhente en juridisk vurdering – men som anført er det lovgiver, der udstyrer os med en reaktionspligt.

Nøglen er, at vi som offentlighedens tillidsrepræsentant har fået en pligt til at informere, hvis selskabets ledelse risikerer at ifalde ansvar – og vi pålægges således i virkeligheden en del af de kontrolopgaver, der kunne synes mere naturligt udført af det offentlige selv.

Skatteministeriet har sendt et lovforslag i høring, der forbedrer reglerne for sommerhusudlejning, korttidsudlejning af helårsbolig osv., forudsat at indtægterne automatisk indberettes til Skattestyrelsen. De foreslåede regler gælder fra og med den 1. januar 2018. Krav om indberetning er i perioden 2018-2020 kun gældende for sommerhuse.

Sommerhusudlejning

Danske virksomheder, der formidler sommerhusudlejning, har pligt til at foretage indberetning til Skattestyrelsen af lejeindtægten.

Ved opgørelsen af det skattepligtige resultat anvender ejeren som oftest de skematiske regler, hvorefter lejeindtægten inklusive betaling for forbrug mv. reduceres med et skattefrit bundfradrag. I den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget, gives et yderligere fradrag på 40 %.

Bundfradragets størrelse afhænger af, om udlejningen af fritidsboligen sker gennem et udlejningsbureau, eller ejeren selv står for udlejningen. Når udlejning sker gennem et udlejningsbureau, der indberetter bruttolejeindtægten til Skattestyrelsen, udgør det årlige bundfradrag pr. udlejet fritidshus den indberettede bruttolejeindtægt, dog maksimalt 21.900 kr. (2018). Ved privat udlejning, hvor der ikke sker automatisk indberetning af lejeindtægten, er bundfradraget på 11.000 kr. (2018).

Det skattefri bundfradrag på 21.900 kr. (2018) foreslås forhøjet til 40.000 kr. i 2018, det vil sige i de tilfælde, hvor der sker indberetning af lejeindtægten til Skattestyrelsen.

Det store skattefri bundfradrag gælder også ved udlejning af udenlandske fritidsboliger, der anvendes både privat og udlejes. Men det er et krav, at udlejningen sker gennem en formidler (dansk eller udenlandsk), der indberetter årets lejeindtægt til Skattestyrelsen.

Udlejning af helårsbolig – værelsesudlejning mv.

De gældende skematiske regler (bundfradrag) til opgørelse af indkomsten fra værelsesudlejning mv. fortsætter uændret, men kun hvis udlejningen eller fremlejningen sker til den samme person eller de samme personer i en sammenhængende periode på mindst fire måneder (langtidsudlejning). Der er dog valgfrihed, således at ejeren, andelshaveren og lejeren i stedet kan vælge at anvende de regler, der gælder for korttidsudlejning, se nedenfor.

Korttidsudlejning

Er der ikke tale om langtidsudlejning, foreslås indført et nyt regelsæt for opgørelsen af det skattepligtige resultat af udlejningen (korttidsudlejning).

Ejere, andelshavere og lejere, der udlejer eller fremlejer en del af værelserne i egen bolig til beboelse, eller som udlejer eller fremlejer hele boligen en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen foretage et bundfradrag på 11.000 kr. (2018-niveau) i bruttolejeindtægten. Ved bruttolejeindtægten forstås den betaling, som udlejeren modtager for at udleje boligen eksklusive et gebyr til en formidler af lejeaftalen.

Bundfradraget er efter de foreslåede regler højere, hvis lejeindtægterne indberettes til Skattestyrelsen af Airbnb eller andre formidlere/ platforme. I så fald udgør det årlige skattefri bundfradrag 28.000 kr. (2018-niveau).

Uanset om bundfradraget udgør 11.000 kr. eller 28.000 kr., gives der et yderligere fradrag på 40 % i den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget. Ved anvendelsen af disse skematiske regler (i stedet for regnskabsmæssig opgørelse) til opgørelse af det skattepligtige resultat skal der betales fuld ejendomsværdiskat for boligen.

Danske virksomheder/bureauer/platforme, der formidler sådan kortidsudlejning af helårsbolig, har fra og med den 1. januar 2021 pligt til at foretage indberetning til Skattestyrelsen af lejeindtægten.

I 2018-2020 er man berettiget til det høje bundfradrag på 28.000 kr. (2018-niveau), selv om udlejningsformidleren ikke foretager indberetning til Skattestyrelsen.

I perioden 2018-2020 kan korttidsudlejere endvidere vælge at bruge de gældende regler for værelsesudlejning mv. – de regler, der fra og med 2021 kun gælder ved langtidsudlejning (udlejning af værelser mv. i en periode på mindst fire måneder til samme lejer).

Udlejning af bil, campingvogn, lystbåd mv.

Der foreslås indført et årligt skattefrit bundfradrag på 10.000 kr. (2018-niveau) ved udlejning af:

  • Personbiler
  • Visse varebiler, når de er registreret til hel eller delvis privat benyttelse
  • Campingvogne, Camp-Let og autocampere
  • Lystbåde.

Det er en forudsætning for at få dette skattefri bundfradrag, at:

  • Der ikke er tale om udlejning som led i erhvervsmæssig virksomhed
  • Lejeindtægten indberettes af formidleren/platformen mv.

Der er tale om et ”årligt” fradrag, hvilket betyder, at hvis en person udlejer såvel bil som båd, opnås kun ét bundfradrag.

I perioden 2018-2010 opnås det skattefri bundfradrag, selv om der ikke sker indberetning.

Navigation til indlæg

Nyere indlæg