Indsendelse er nok lidt af en tilsnigelse, idet årsrapporter som bekendt indberettes via Erhvervsstyrelsens særlige digitale indberetningsløsninger.
Hvor om alting er, datoen 31. maj 2018 er værd at hæfte sig ved, hvis årsrapporten har balancedag 31. december. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen ”uden ugrundet ophold” efter afholdelse af generalforsamlingen. De almindelige aktie- og anpartsselskaber i regnskabsklasse B og C har en 5 måneders indberetningsfrist, og dermed vil rigtig mange selskaber i slutningen af maj måned gøre klar til at ekspedere regnskabet.
Indberetningsfristen gælder også for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder i regnskabsklasse A, uanset om de vælger at indsende årsrapporten frivilligt eller bruge muligheden for at indberette en undtagelseserklæring.
Årsrapporten skal være underskrevet – enten med digital signatur, NemID eller almindelig fysisk underskrift. Den, der indberetter årsrapporten, indestår for, at årsrapporten er underskrevet af dirigent og revisor (når der errevisionspligt).
For sen indberetning
Den godkendte årsrapport skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest kl. 24.00 på fristdagen (torsdag den 31. maj). Erhvervsstyrelsen sender et påkravsbrev til virksomhedens ledelse, hvis årsrapporten ikke indberettes. Heri gives en frist på otte hverdage fra dateringen af brevet til at få bragt indberetningen på plads. Af påkravsbrevet vil det endvidere fremgå, at der fra brevets datering påbegyndes en fire-ugers frist. Hvis årsrapporten ikke er modtaget inden udløbet af denne frist, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden.
Afgift
Hvis den omtalte otte-dages frist ikke overholdes, pålægges hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse en afgift. Derfor er der al mulig grund til at overholde denne otte-dages frist, så afgiften kan undgås.
Afgiften ved overtrædelse af indberetningsfristerne er 500 kr. pr. ledelsesmedlem for første påbegyndte måned, i alt 2.000 kr. for anden påbegyndte måned og i alt3.000 kr. for tredje påbegyndte måned.Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr.pr. ledelsesmedlem.
Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til ændring af årsregnskabsloven i høring med høringssvar 12. oktober 2018. Nu afventer vi derfor, at lovforslaget fremsættes i Folketinget. Bedømt ud fra høringsudkastet vil ændringerne komme til at berøre mindre såvel som store selskaber.
For så vidt angår de store selskaber, er særligt redegørelsen for samfundsansvar i fokus, mens mindre såvel som store selskaber kan imødese nye regler på områder som indregning af indtægter, leasing og finansielle instrumenter. Her vil der især være tale om tilpasning til de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Hertil kommer nye notekrav og en række andre detailændringer.
Det forventes, at de nye regler skal anvendes for regnskabsår, der begynder 1. januar 2020 eller senere, men med mulighed for førtidsanvendelse allerede for regnskabsår, der slutter 31. december 2018.
Revisorer spørger om mange ting
Den typiske opfattelse af en revisor er, at denne gennem sin revisionspåtegning fortæller regnskabsbrugerne, at de kan fæste lid til det foreliggende årsregnskab. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det blive signaleret i revisionspåtegningen.
Lovgivningsmæssigt er vi som revisorer blevet udnævnt som ”offentlighedens tillidsrepræsentant”, og det er den rolle, vi skal leve op til.
Rollen indebærer en del forhold, som vi skal se på og derefter rapportere om forskellige steder. Det er forhold, som ikke umiddelbart har med årsregnskabet at gøre – og hvor vi som revisorer kan synes at brede os over meget, hvor relevansen kan være svær at få øje på.
Hvor kommer det fra?
Vi vil gerne indrømme: Det er ikke noget, vi selv har fundet på. Opgaverne pålægges os i lovgivningen i Danmark, i EU og i form af internationale revisionsstandarder, vi som følge af lovgivningen også er tvunget til at følge.
Det betyder, at vi får ubehageligheder, hvis vi ikke gør vores arbejde – eller ikke gør det godt nok. Vi ønsker lige så lidt som vores kunder at få ubehageligheder, og som kunde kan man nikke genkendende til, at andre – eksempelvis pengeinstitutter og advokater – også har en pligt til at gøre noget, det kan være svært at forstå meningen med.
Nogle eksempler
- Det dagsaktuelle må nok siges at være hvidvask. Der er et særligt direktiv i EU om hvidvask, og det er udmøntet i omfattende regler i Danmark. Vi er som revisorer underlagt hvidvaskreglerne, og det kræver, at vi skal foretage os handlinger i relation til alle vores kunder – og dokumentere disse handlinger.
For størstedelen af vores kunder giver det ikke mening at forholde sig til i relation til hvidvask – men en sådan skillelinje tillader reglerne ikke. Kunder, som vi har kendt gennem generationer, skal legitimere sig. I eksempelvis
foreninger, andelsboliger eller vandværker skal hele bestyrelsen legitimere sig; vi skal muligvis se kørekort og have kopier.
Vi har endog visse indberetningspligter i relation til SØIK – statsadvokaten for økonomisk international kriminalitet.
- Persondataforordningen har trukket utrolig mange overskrifter i 2018. Her er vi som revisorer også pligtige til at se på forhold hos vores kunder.
- Registrering af selskabernes reelle ejere i Erhvervsstyrelsens registre skal vi også beskæftige os med. Her er vores reaktion, at vi i revisionspåtegningen er forpligtet af lovgivningen til at fortælle, om ledelsen har foretaget registreringen – ellers kan ledelsen nemlig ifalde ansvar.
- Bestyrelsens protokoller og lignende selskabsretlige for hold, der ved overtrædelse af reglerne kan medføre be styrelsesansvar, skal vi også se på. Dette gælder eksempelvis et protokollat om det passerede på generalforsamlingen eller referat af møder i en eventuel bestyrelse.
- Overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen skal vi kontrollere. Dette giver i det mindste lidt mere mening, og vores rapportering skal her ses i to dele: Hvis den manglende overholdelse påvirker årsregnskabet, skal vi fortælle om det i revisionspåtegningen – og vi skal under alle omstændigheder fortælle, hvis ledelsen kan ifalde ansvar.
- Overholdelse af bogføringsloven skal vi påse – og rapportere om, hvis der er problemer. Det kunne være noget så banalt som manglende opbevaring af bilag i virksomheden.
- Hvis selskabet som følge af manglende indtjening taber mere end halvdelen af sin egenkapital, skal ledelsen handle inden for en given frist – og gør den ikke det, skal vi rapportere om et eventuelt ansvar herfor.
- Overtrædelse af selskabslovgivningen i relation til eksempelvis ulovlige ledelseslån eller ulovligt udbetalt udbytte, jævnfør andet steds i FACIT, skal også omtales i revisionspåtegningen.
Alt i alt
Dette er kun nogle eksempler. Noget skal omtales i revisionspåtegningen, noget skal omtales i revisionsprotokollatet eller i anden information til selskabets ledelse – og noget skal anmeldes til SØIK.
I tvivlstilfælde kan vi være nødt til at indhente en juridisk vurdering – men som anført er det lovgiver, der udstyrer os med en reaktionspligt.
Nøglen er, at vi som offentlighedens tillidsrepræsentant har fået en pligt til at informere, hvis selskabets ledelse risikerer at ifalde ansvar – og vi pålægges således i virkeligheden en del af de kontrolopgaver, der kunne synes mere naturligt udført af det offentlige selv.
Skatteministeriet har sendt et lovforslag i høring, der forbedrer reglerne for sommerhusudlejning, korttidsudlejning af helårsbolig osv., forudsat at indtægterne automatisk indberettes til Skattestyrelsen. De foreslåede regler gælder fra og med den 1. januar 2018. Krav om indberetning er i perioden 2018-2020 kun gældende for sommerhuse.
Sommerhusudlejning
Danske virksomheder, der formidler sommerhusudlejning, har pligt til at foretage indberetning til Skattestyrelsen af lejeindtægten.
Ved opgørelsen af det skattepligtige resultat anvender ejeren som oftest de skematiske regler, hvorefter lejeindtægten inklusive betaling for forbrug mv. reduceres med et skattefrit bundfradrag. I den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget, gives et yderligere fradrag på 40 %.
Bundfradragets størrelse afhænger af, om udlejningen af fritidsboligen sker gennem et udlejningsbureau, eller ejeren selv står for udlejningen. Når udlejning sker gennem et udlejningsbureau, der indberetter bruttolejeindtægten til Skattestyrelsen, udgør det årlige bundfradrag pr. udlejet fritidshus den indberettede bruttolejeindtægt, dog maksimalt 21.900 kr. (2018). Ved privat udlejning, hvor der ikke sker automatisk indberetning af lejeindtægten, er bundfradraget på 11.000 kr. (2018).
Det skattefri bundfradrag på 21.900 kr. (2018) foreslås forhøjet til 40.000 kr. i 2018, det vil sige i de tilfælde, hvor der sker indberetning af lejeindtægten til Skattestyrelsen.
Det store skattefri bundfradrag gælder også ved udlejning af udenlandske fritidsboliger, der anvendes både privat og udlejes. Men det er et krav, at udlejningen sker gennem en formidler (dansk eller udenlandsk), der indberetter årets lejeindtægt til Skattestyrelsen.
Udlejning af helårsbolig – værelsesudlejning mv.
De gældende skematiske regler (bundfradrag) til opgørelse af indkomsten fra værelsesudlejning mv. fortsætter uændret, men kun hvis udlejningen eller fremlejningen sker til den samme person eller de samme personer i en sammenhængende periode på mindst fire måneder (langtidsudlejning). Der er dog valgfrihed, således at ejeren, andelshaveren og lejeren i stedet kan vælge at anvende de regler, der gælder for korttidsudlejning, se nedenfor.
Korttidsudlejning
Er der ikke tale om langtidsudlejning, foreslås indført et nyt regelsæt for opgørelsen af det skattepligtige resultat af udlejningen (korttidsudlejning).
Ejere, andelshavere og lejere, der udlejer eller fremlejer en del af værelserne i egen bolig til beboelse, eller som udlejer eller fremlejer hele boligen en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen foretage et bundfradrag på 11.000 kr. (2018-niveau) i bruttolejeindtægten. Ved bruttolejeindtægten forstås den betaling, som udlejeren modtager for at udleje boligen eksklusive et gebyr til en formidler af lejeaftalen.
Bundfradraget er efter de foreslåede regler højere, hvis lejeindtægterne indberettes til Skattestyrelsen af Airbnb eller andre formidlere/ platforme. I så fald udgør det årlige skattefri bundfradrag 28.000 kr. (2018-niveau).
Uanset om bundfradraget udgør 11.000 kr. eller 28.000 kr., gives der et yderligere fradrag på 40 % i den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget. Ved anvendelsen af disse skematiske regler (i stedet for regnskabsmæssig opgørelse) til opgørelse af det skattepligtige resultat skal der betales fuld ejendomsværdiskat for boligen.
Danske virksomheder/bureauer/platforme, der formidler sådan kortidsudlejning af helårsbolig, har fra og med den 1. januar 2021 pligt til at foretage indberetning til Skattestyrelsen af lejeindtægten.
I 2018-2020 er man berettiget til det høje bundfradrag på 28.000 kr. (2018-niveau), selv om udlejningsformidleren ikke foretager indberetning til Skattestyrelsen.
I perioden 2018-2020 kan korttidsudlejere endvidere vælge at bruge de gældende regler for værelsesudlejning mv. – de regler, der fra og med 2021 kun gælder ved langtidsudlejning (udlejning af værelser mv. i en periode på mindst fire måneder til samme lejer).
Udlejning af bil, campingvogn, lystbåd mv.
Der foreslås indført et årligt skattefrit bundfradrag på 10.000 kr. (2018-niveau) ved udlejning af:
- Personbiler
- Visse varebiler, når de er registreret til hel eller delvis privat benyttelse
- Campingvogne, Camp-Let og autocampere
- Lystbåde.
Det er en forudsætning for at få dette skattefri bundfradrag, at:
- Der ikke er tale om udlejning som led i erhvervsmæssig virksomhed
- Lejeindtægten indberettes af formidleren/platformen mv.
Der er tale om et ”årligt” fradrag, hvilket betyder, at hvis en person udlejer såvel bil som båd, opnås kun ét bundfradrag.
I perioden 2018-2010 opnås det skattefri bundfradrag, selv om der ikke sker indberetning.
- men meget er fortsat ved det gamle
Oversigt over generelle ændringer
- Forsigtighedsbegrebet genindføres og ”neutralitet” forsvinder ud af de grundlæggende forudsætninger. Dette har næppe den store effekt på regnskaberne.
- Anvendt regnskabspraksis skal ikke længere omtales i ét samlet afsnit eller i én note. Beskrivelsen kan – men skal ikke – anføres i noterne til de enkelte regnskabsposter.
- Det vil ikke længere være muligt at vise bevægelser på egenkapitalen i noterne. Vælger en virksomhed i regnskabsklasse A eller B at vise opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, vil dette betyde et krav om at præsentere en egenkapitalopgørelse som en selvstændig opgørelse.
- Den såkaldte ”nettopræsentation” i forbindelse med delvist indbetalt virksomhedskapital er afskaffet. ”Bruttopræsentation” er eneste tilladte indregningsmetode.
- Der er nye og justerede notekrav, bl.a. vedrørende dagsværdioplysninger og oplysninger om aktiverede renter. (For regnskabsklasse C og D er det præciseret, at anlægsnotekravet også omfatter langfristede aktiver, der måles til dagsværdi og kapitalandele, der måles til indre værdi.)
- Nyt krav om særskilt egenkapitalreserve for sikringstransaktioner og omregning af fremmed valuta. Der er ikke tale om en bunden reserve.
IFRS 15 og 16
Ledelsesberetningen
Ikrafttrædelse
Er det en debat om ny vin på gamle flasker?
Debatten har taget udgangspunkt i en undersøgelse, der af nogle parter er blevet tolket lidt forskelligt, og i Folketinget har der ligeledes være talt om et eventuelt behov for justeringer.
Situationen lige nu
Virksomheder, der aflægger regnskab efter klasse B, C og D i årsregnskabsloven, er som udgangspunkt underlagt lovpligtig revision. Det samme gælder for en lang række institutioner, fonde og foreninger.
Er ens virksomhed omfattet af klasse B, er der dog visse undtagelser. Meget små virksomheder kan helt undlade revision af årsregnskabet, og for resten af klasse B-virksomhederne kan der vælges revision efter Erhvervsstyrelsens særlige standard om udvidet gennemgang.
Årsagen til revision
Revision er beregnet til at tilføre et regnskab troværdighed. En revisor, der har en offentlig godkendelse til at udføre revisionen, står som fagperson på mål for, at regnskabet er retvisende – og markerer i sin erklæring, hvis der er særlige forhold, regnskabsbrugerne skal være opmærksomme på.
Er regnskabet ikke revideret, er der mindre sikkerhed for, at det er retvisende. Den udvidede gennemgang sikrer ikke i samme omfang som en egentlig revision regnskabsbrugerne – men er naturligvis langt bedre end ingenting.
Det sidstnævnte kan forekomme i de små virksomheder, der ikke er omfattet af revisionspligten, og som derfor blot offentliggør et regnskab uden nogen til som uvildige at stå inde for det. Hertil kommer, at mange kreditgivere forlanger et revideret regnskab, når kreditten skal gives eller udvides.
Den afledte effekt af revision
Når en godkendt person udfører revisionen, påses det samtidig, at skattelovgivningen og afgiftslovgivningen, herunder momslovgivningen, er overholdt. Revision kan ikke afdække alle misforhold, idet revisionen foretages ved stikprøver – men der tages nok stikprøver til, at der er høj grad af sikkerhed for, at lovgivningen er overholdt.
Denne sikkerhed er der ikke, når der ikke foreligger en erklæring fra en godkendt revisor. Praksis viser, at brådne kar kan finde på at udnytte denne mulighed, og som fagmand undres man over noget af det, der indberettes til Erhvervsstyrelsen som værende regnskaber. Dette problem forventes at blive reduceret, når/hvis iværksætterselskaberne afskaffes.
Den direkte effekt af revision
Først og fremmest er det regnskabets rigtighed, der er i fokus. Ejerne af selskabet får sikkerhed for, at de aflægger et retvisende regnskab, og kreditgiverne – pengeinstitutter og leverandører – kan have tillid til det.
Dernæst giver det øget sikkerhed for myndighederne, at der er revision. Det giver større sikkerhed for, at reglerne efterleves, og at der svares de skatter og afgifter, der skal svares. Samtidig vil skattemyndighederne kunne rette indsatsen mod de virksomheder, der ikke har orden i tingene.
Konklusion
Som fagfolk vil vi fortsat anbefale revision eller udvidet gennemgang i de tilfælde, hvor kunden, pengeinstituttet eller andre interessenter ønsker en erklæring med sikkerhed.
Revision er oftest dyrere end udvidet gennemgang, og udvidet gennemgang er dyrere end ingenting – men den udgift er hurtigt tjent hjem på virksomhedernes konto for troværdighed.
Det er værd at bemærke, at en af Erhvervsstyrelsens sanktionsmuligheder over for virksomheder med dårlige regnskaber er tvungen revision.
Vi revisorer kan også fejle – men så står vi også inde for den erklæring, vi afgiver. Sådan har det altid været, og med henvisning til hosstående billede kunne man mene, at det er moden vin i gamle tønder.
”Samtidighedsferie” og administrative udfordringer
Især det nye begreb ”samtidighedsferie” og den nye definition af ferieåret vil give anledning til regnskabsmæssige og administrative udfordringer for især de virksomheder, der har medarbejdere med ret til ferie med løn, hvorimod der kun i begrænset omfang vil være en påvirkning, når der er tale om timelønnede.
Hvornår træder de nye regler i kraft?
Reglerne har ikrafttrædelsesdato 1. september 2020. Det betyder dog ikke, at man blot kan forholde sig afventende, idet ændringerne allerede fra 1. januar 2019 har betydning for optjeningen af ferie.
Samtidighedsferie
Efter de ”gamle” (nuværende) ferieregler er der en stor tidsmæssig forskydning mellem optjeningsåret og ferieafholdelsesperioden. Forskydningen er imidlertid i strid med EU-retten, og denne diskrepans vil det nye begreb ”samtidighedsferie” rette op på.
Samtidighedsferie betyder, at optjening og afholdelse af ferie sker med en større grad af tidsmæssig sammenhæng. Medarbejderne får med andre ord mulighed for at afholde ferie i takt med, at ferien optjenes.
De nuværende regler betyder, at der potentielt kan gå op til 16 måneder fra det tidspunkt, hvor ferien optjenes, og til den kan afholdes. Her er optjeningsåret lig med kalenderåret, medens ferieafholdelsesperioden først begynder 1. maj året efter.
Efter de nye regler optjenes ferie i perioden fra 1. september - 31. august svarende til 12 måneder. Ferie afholdes fra 1. september og 16 måneder frem. Der er altså grundlæggende tale om samtidighed mellem optjening og afvikling, idet afviklingsperioden dog er udvidet med 4 måneder frem til 31. december.
Når ferieåret er blevet ændret til perioden 1. september til 31. august er dette sket under hensyntagen til, at ferien i videst muligt omfang vil være optjent på de tidspunkter, hvor danskere typisk afholder ferie.
I princippet vil man således starte ferieåret uden at have optjent ferie. Lønmodtagere optjener herefter 25 betalte feriedage (2,08 dag pr. måned) i løbet af ferieåret.
Princippet om samtidighedsferie kan betyde, at medarbejdere kan have behov for at aftale forskudsferie. En sådan aftale sikrer, at medarbejderen kan afholde ferie, før den reelt er optjent.
Samtidighedsprincippet løser det ”problem” som hidtil har ramt eksempelvis nye på arbejdsmarkedet. Denne kategori af medarbejdere har efter de nuværende regler først skullet optjene ret til ferie i et optjeningsår, før ferien så har kunnet afholdes i det efterfølgende ferieår.
Det skal understreges, at det alene er ferielovens 5 ugers ferie, der er omfattet af ændringerne. Feriefridage, en 6. ferieuge, direktørers ferieforhold mv. er således ikke omfattet og vil derfor fortsat være reguleret af overenskomster eller indgåede aftaler.
Overgangsordning
Indførelse af samtidighedsferie medfører behov for en overgangsordning, som kan håndtere en hensigtsmæssig afvikling af ferie i overgangsperioden fra forskudt ferie til samtidighedsferie.
På tidspunktet for ikrafttræden af de nye regler vil medarbejderne have optjent ferie efter de nuværende regler. Samtidig hermed vil de imidlertid begynde at optjene ferie efter de nye regler om samtidighedsferie, der kan afholdes takt med optjeningen.
Uden en overgangsordning ville der blive optjent (og afviklet) dobbeltferie. Overgangsordningen sikrer, at medarbejderne fortsat kun kan afholde 5 ugers betalt ferie i overgangsperioden, og at virksomhederne ikke pålægges at udbetale op til 10 ugers ferie i en periode på ét år.
Ordningen betyder, at den ferie, der er optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020, indefryses, og således ikke kan udbetales, før medarbejderen forlader arbejdsmarkedet. Der er ikke mulighed for at fravige denne overgangsordning, hvorfor det ikke vil kunne komme på tale alligevel at udbetale pengene til medarbejderen, eller lade denne afholde dobbelt ferie i det første år under den nye ferielov.
Den ”indefrosne” ferie skal håndteres i en særlig fond – Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler – og vil skulle udbetales til medarbejderne, i takt med at de forlader arbejdsmarkedet, typisk når de rammer pensionsalderen.
Den ferie, der er optjent i overgangsperioden, skal opgøres og indberettes til fonden. Senest 31. december 2020 foretages indberetningen, uanset om virksomheden vælger at indbetale beløbet til fonden, eller vælger blot at foretage indberetningen. Ved indberetningen til fonden senest 31. december 2020 skal virksomheden tilkendegive, om den ønsker at beholde feriemidlerne, indtil de forfalder til betaling.
Feriemidlerne skal afregnes til fonden i takt med, at medarbejderne forlader arbejdsmarkedet. Der kan ikke ske afregning direkte til medarbejderen. Virksomheden modtager hvert år en opgørelse fra fonden over medarbejdere, der har forladt arbejdsmarkedet det seneste år.
Vælges feriemidlerne helt eller delvist at bibeholdes i virksomheden, skal man herefter hvert år, og senest 31. august, bekræfte overfor fonden, hvorvidt ikke-forfaldne tilgodehavende feriemidler beholdes i virksomheden.
Valget mellem indbetaling til fonden kontra at beholde feriemidlerne i virksomheden afhænger bl.a. af de konkrete likviditetsmæssige forhold sammenholdt med de administrative fordele, der vil være forbundet med én gang for alle at afregne de indefrosne feriemidler med fonden.
Beholder virksomheden feriemidlerne, skal disse forrentes (indekseres) svarende til den gennemsnitlige lønstigning.
Regnskabsaflæggelsen
I en lang årrække har virksomhederne kunnet vælge mellem to alternative metoder for opgørelse af den regnskabsmæssige feriepengeforpligtelse, henholdsvis den summariske og den konkrete metode.
Efter den summariske metode beregnes feriepengeforpligtelsen på baggrund af satserne for feriepengeforpligtelser i SKATs juridiske vejledning. Der er tale om en skønsmæssig metode, som rent administrativt er nem at håndtere.
Med indførelse af den nye ferielov vil den summariske metode ikke længere kunne anvendes. Fremover kan alene den konkrete metode anvendes. Efter denne metode opgøres den konkrete forpligtelse for hver enkelt medarbejder. Det sker ved at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders faktiske antal optjente feriedage inklusive restferiedage på balancetidspunktet ganget med den lønomkostning pr. dag som virksomheden belastes med under medarbejdernes afholdelse af ferie.
Begge metoder kan fortsat anvendes af virksomheder med balancedag senest 31. august 2019.
Som udgangspunkt indregnes feriepengeforpligtelsen stammende fra overgangsordningen som en langfristet gældsforpligtelse, når virksomheden har til hensigt at beholde feriemidlerne. Imidlertid skal den del af forpligtelsen, som forventes indbetalt inden for et år efter balancedagen, indregnes som en kortfristet gældsforpligtelse.
Indeksreguleringen af feriemidler, der beholdes i virksomheden, vil skulle indregnes som en finansiel omkostning i resultatopgørelsen.
Opsummering
Den nye ferielov giver en række administrative og regnskabsmæssige udfordringer for virksomhederne.
Der er indført et nyt ferieår, således at der pr. 1. september 2020 opnås samtidighed mellem optjening og afholdelse af ferie. Forskudt ferie erstattes med andre ord af samtidighedsferie.
Den ferie, der optjenes i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 indefryses. Der er valgmulighed mellem at indbetale feriemidlerne for denne periode til en særlig fond, eller alternativt at beholde pengene (og forpligtelsen) i virksomheden. Beholdes forpligtelsen i virksomheden, skal denne indeksreguleres indtil betalingstidspunktet.
Den summariske metode til opgørelse af feriepengeforpligtelsen vil forsvinde. Det betyder, at alle virksomheder fremover skal have administrative rutiner, som kan håndtere opgørelse af feriepengeforpligtelsen efter den konkrete opgørelsesmetode.
Redaktionsslutdato: 25. april 2019
Du kender formodentlig ikke Frank Dunphy – men måske har du hørt om kunstneren Damien Hirst? Hvis du kender den engelskfødte Hirst, kan det måske skyldes, at han i mange år ikke blot har været en af verdens toneangivende men også en af de dyreste kunstnere. Hans navn figurerede for få år siden hyppigt i aviserne, når priserne på hans kunstværker nåede nye højder på de store auktioner i London og New York.
Selv tilbage i 2008, da kunstmarkedet i dønningerne efter aktiemarkedets nedtur i en periode var stort set ikke eksisterende, omsattes Hirsts værker stadig for over en milliard kroner tilsammen på en auktion. Han er kendt for sine malerier med rækker af farvede cirkler og fik sit gennembrud i 1990’ernes London med sine store glasbassiner eller tanke med hele eller halve store dyr i formaldehyd. Han var en af kunstverdenens absolutte favoritter og var samtidig en provokatør af Guds nåde. Verdens største museer viste udstillinger med hans værker. Det gør de stadig, men han er måske ikke helt så ”hypet” i dag, som han var for nogle år siden.
Damien Hirst befinder sig imidlertid stadig i den absolut dyreste prisklasse på kunstmarkedet med sine overraskende og nogle gange chokerende kunstværker. Han kan som få udfordre og sætte spørgsmålstegn ved, hvad, vi mener, er og ikke er kunst i dag. Hvad for eksempel med et kranie af platin helt dækket med over 8.000 (ja, tallet er rigtigt) af de reneste diamanter eller en kæmpe montre i glas og stål, hvor han har udstillet flere tusind forskellige piller i alle farver sirligt anbragt ved siden af hinanden på række efter række.
Men hvem er Frank Dunphy da? Han var i al beskedenhed Damien Hirsts revisor. Indtil i efteråret 2018 havde han ikke påkaldt sig større opmærksomhed, men så var det også slut. Da det engelske auktionshus Sotheby’s i efteråret solgte hans kunstsamling, som ikke mindst bestod af de kunstværker, han gennem årene havde købt af Damien Hirst, optrådte hans navn pludselig i avisernes overskrifter. Så han må have gjort det godt som revisor for kunstneren.
Nu er en af de almindelige antagelser om kunstnere, at de er kreative sjæle, der sjældent har styr på deres pengesager. Om det også gælder for Hirst, vides ikke, og det er for så vidt også underordnet. For en anden af de fordomme, som vi har om kunstnere, nemlig den at de er fattige og originale eneboere, som skaber deres værker alene på et koldt og ufremkommeligt atelier, gælder ikke for store, moderne kunstnere af Hirsts karat.
De driver ofte værksteder eller atelierer, som nærmest er hele fabrikker eller mellemstore virksomheder. Mange af vor tids skulpturer og installationer kan være teknisk komplicerede, og Hirst har gennem årene kastet sig ud i projekter, som det ikke mindst har krævet et veludviklet organisationstalent at gennemføre.
Der arbejder et væld af forskellige håndværkere og andre assistenter, som hver har deres andel i at føre kunstnerens ideer ud i livet. Det kan ind imellem være et skue, som ville kunne gøre enhver julemand grøn af misundelse. Det har også krævet sin revisor at holde styr på økonomien hos Hirst.
Til gengæld blev revisor Dunphys samling vurderet til 8,4 mio. engelske pund (ca. 73 mio. danske kroner), og den blev solgt i september 2018 for over 10 mio. pund. Slet ikke dårligt gået.
Morale: Revisorerne skal altid have forståelse for kundernes forretning og produkter.
Redaktionsslutdato: 25. april 2019
Det er spændende at have været med til at udarbejde Facit 100 gange. Mange skribenter har været i gang, og mange emner har, som det fremgår af publikationens artikler, været behandlet.
Det er nok ikke særlig realistisk at antage, at når Facit er udkommet 200 gange, er skribenterne de samme som i nummer 1. Det vil kræve en arbejdsindsats hen over 50 år – hvilket ikke er utænkeligt; det opnår jeg selv til næste år – men det skal samtidig være 50 år i samme miljø; og det oplever de færreste trods alt.
Det er en styrke, at der sker en løbende udskiftning i kredsen af skribenter. Der kommer nye synspunkter og holdninger – og emnerne udvikler sig også. Der er fuld fart på verden omkring Facit – og derfor skal der også være fuld fart på Facit, der hele tiden skal følge med.
Vi hviler ikke på laurbærrene eller læner os tilbage, når dette nummer er kommet i kioskerne. Vi er for længst videre med forberedelsen af nummer 101, og tidsplanen for nummer 102 er også på plads. Dog kan vi fortælle, at vi vender tilbage til et lidt mere behersket sideantal i de kommende numre.
Nogle forhold kan vi ikke gardere os imod. I den periode, hvor nummer 100 er forberedt, bimler valgklokkerne tydeligere og tydeligere. Der er udløbsdato på det siddende folketing, der er udløbsdato på det siddende Europa-Parlament, der er ingen afklaring på Brexit.
Sådan har vilkårene altid været – og sådan er omverdenen med til at sikre, at vi aldrig står stille. Fortsat god fornøjelse med læsningen til såvel gamle som nye læsere ønskes af hele holdet bag Facit.
Indsendelse er nok lidt af en tilsnigelse, idet årsrapporter som bekendt indberettes via Erhvervsstyrelsens særlige digitale indberetningsløsninger.
Hvor om alting er, datoen 31. maj 2019er værd at hæfte sig ved, hvis årsrapporten har balancedag 31. december. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen ”uden ugrundet ophold” efter afholdelse af generalforsamlingen. De almindelige aktie- og anpartsselskaber i regnskabsklasse B og C har en 5 måneders indberetningsfrist, og dermed vil rigtig mange selskaber i slutningen af maj måned gøre klar til at ekspedere regnskabet.
Indberetningsfristen gælder også for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder i regnskabsklasse A, uanset om de vælger at indsende årsrapporten frivilligt eller bruge muligheden for at indberette en undtagelseserklæring.
Årsrapporten skal være underskrevet – enten med digital signatur, NemID eller almindelig fysisk underskrift. Den, der indberetter årsrapporten, indestår for, at årsrapporten er underskrevet af dirigent og revisor (når der errevisionspligt).
For sen indberetning
Den godkendte årsrapport skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest kl. 24.00 på fristdagen (fredag den 31. maj). Erhvervsstyrelsen sender et påkravsbrev til virksomhedens ledelse, hvis årsrapporten ikke indberettes. Heri gives en frist på otte hverdage fra dateringen af brevet til at få bragt indberetningen på plads. Af påkravsbrevet vil det endvidere fremgå, at der fra brevets datering påbegyndes en fire-ugers frist. Hvis årsrapporten ikke er modtaget inden udløbet af denne frist, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden.
Afgift
Hvis den omtalte otte-dages frist ikke overholdes, pålægges hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse en afgift. Derfor er der al mulig grund til at overholde denne otte-dages frist, så afgiften kan undgås.
Afgiften ved overtrædelse af indberetningsfristerne er 500 kr. pr. ledelsesmedlem for første påbegyndte måned, ialt 2.000 kr. for anden påbegyndte måned og i alt3.000 kr. for tredje påbegyndte måned.Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr.pr. ledelsesmedlem.