Indbetaling af 2. rate acontoskat for selskaber

Fristen for betaling af 2. rate ordinær acontoskat for selskaber er 20. november. Samtidig er det sidste mulighed for at foretage frivillig acontoskat i løbet af indkomståret. For mange selskaber giver det derfor anledning til at overveje, om den ordinære acontoskat er tilstrækkelig til at dække den forventede selskabsskat for året, eller om der bør foretages en yderligere frivillig indbetaling.

Person i jakkesæt skriver på et dokument ved et skrivebord med en lommeregner.

Denne artikel gennemgår de væsentligste forhold vedrørende betaling af 2. rate acontoskat og frivillig acontoskat samt de overvejelser, som selskaber bør gøre sig inden betalingsfristen.

Den ordinære acontoskat

Den ordinære acontoskat beregnes af Skattestyrelsen på baggrund af selskabets faktiske skattebetalinger for de 3 foregående indkomstår. For kalenderåret 2026 udgør den ordinære acontoskat et beløb svarende til halvdelen af gennemsnittet af selskabets faktiske skat for indkomstårene 2022, 2023 og 2024. Beløbet betales i 2 lige store rater henholdsvis den 20. marts og den 20. november.

For selskaber, der forventer et væsentligt lavere resultat end tidligere år, kan det være relevant at anmode Skattestyrelsen om en nedsættelse af den ordinære acontoskat. En sådan anmodning skal indsendes digitalt via TastSelv Erhverv inden betalingsfristen for den pågældende rate.

Frivillig acontoskat

Hvis den ordinære acontoskat ikke forventes at være tilstrækkelig til at dække årets samlede selskabsskat, kan selskabet foretage en frivillig indbetaling af acontoskat. Formålet er typisk at undgå betaling af restskat med det tilhørende restskattetillæg.

Den 20. november er særlig interessant, fordi det er den sidste mulighed for at foretage en frivillig indbetaling inden udløbet af indkomståret. Herefter kan der alene foretages den såkaldte tredje frivillige indbetaling senest den 1. februar året efter.

Tillæg ved frivillig indbetaling

Ved vurderingen af, om der skal foretages en frivillig indbetaling af acontoskat, bør selskabet være opmærksom på de tillæg, der beregnes efter selskabsskattelovens § 29 B.

Ved frivillig indbetaling af acontoskat senest den 20. november pålægges indbetalingen et dekort/tillæg. For indkomståret 2025 udgjorde satsen 0,7 %. Satserne for 2026 er endnu ikke offentliggjorte, men forventes at ligge på samme niveau.

Foretages der i stedet en tredje frivillig acontoskatterate senest den 1. februar efter indkomstårets udløb, beregnes der et tillæg til staten af den del af indbetalingen, der dækker en restskat. For indkomståret 2025 udgør tillægget 1,3 %, og rentesatsen forventes for 2026 på samme niveau.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at der ikke ydes nogen godtgørelse af overskydende skat, der opstår som følge af en tredje frivillig acontoskatterate. En for høj indbetaling den 1. februar medfører derfor ikke rentegodtgørelse eller anden kompensation.

Selvom der skal betales et tillæg ved frivillig acontoskat, vil dette ofte være væsentligt lavere end det ikke-fradragsberettigede restskattetillæg, som pålægges selskaber, der først afregner skatten i forbindelse med årsopgørelsen. Det kan derfor i mange tilfælde være økonomisk fordelagtigt at foretage en frivillig indbetaling, hvis selskabet forventer en væsentlig restskat.

Kan det betale sig?

Om det kan betale sig at foretage frivillig acontoskat, afhænger i høj grad af selskabets alternative finansieringsomkostninger.

Selskaber, der forventer en restskat af betydelig størrelse, bør overveje en frivillig indbetaling af acontoskat. En betaling senest den 20. november eller alternativt den 1. februar efter indkomstårets udløb vil ofte kunne reducere de samlede skatteomkostninger sammenlignet med afregning af restskat.

Der bør derfor foretages en konkret beregning af selskabets forventede skattepligtige indkomst og finansieringsforhold, inden der træffes beslutning om frivillig indbetaling.

Selskaber med forskudt indkomstår

Selskaber med forskudt regnskabsår betaler ligeledes ordinær og frivillig acontoskat den 20. marts og den 20. november. Indbetalingerne godskrives blot i det indkomstår, som træder i stedet for kalenderåret.

For selskaber med bagudforskudt indkomstår vil novemberraten ofte kunne fastsættes på et tidspunkt, hvor regnskabsåret allerede er afsluttet. Dette giver mulighed for en mere præcis vurdering af den forventede slutskat og dermed behovet for en frivillig indbetaling.

Afslutning

Den 20. november er ikke alene fristen for betaling af 2. rate ordinær acontoskat. Fristen udgør også den sidste mulighed for at regulere årets forventede selskabsskat gennem frivillig acontoskat inden årets udløb.

Selskaber, der forventer et højere resultat end tidligere år, bør derfor allerede nu overveje, om den ordinære acontoskat er tilstrækkelig. En korrekt tilpasset acontoskat kan reducere eller helt eliminere en senere restskat og det tilhørende restskattetillæg. Omvendt bør selskaber med faldende indtjening undersøge, om der er grundlag for at søge de ordinære acontoskatter nedsat.

En gennemgang af årets forventede resultat inden betalingsfristen vil derfor i mange tilfælde være en fornuftig investering.

Strategien er besluttet. Men hvad skal gennemføres først?

Et PMO (Project Management Office) arbejder for at skabe overblik og fremdrift i virksomhedens projekter. Når flere initiativer konkurrerer om de samme ressourcer, hjælper PMO’et ledelsen med at prioritere og skabe klarhed om rækkefølgen, så strategiske ambitioner kan blive til handling.

En kvinde i samtale med en kollega ved et bord med bærbare computere.

Hvis alt er vigtigt, er intet vigtigt – hvem beslutter så, hvad der skal prioriteres?

Det er et velkendt scenarie i mange virksomheder: Strategien for det nye år er godkendt, ambitionerne er høje, og alle projekterne understøtter strategien. En strategi bliver ikke nødvendigvis til virkelighed, bare fordi projekterne er søsat. Organisationen skal også have kapaciteten til at gennemføre dem.

Forestil jer, at I allerede er godt i gang med en systemimplementering, en organisationsændring og oveni også et vækstinitiativ. Alle tre projekter kræver tid fra de samme nøglemedarbejdere og specialister, som også skal holde driften kørende.

Det skaber hurtigt et stort pres på organisationen, og projekterne begynder at spænde ben for hinanden. Projektlederne forsøger at holde tidsplanerne, mens nye opgaver og den daglige drift kræver medarbejdernes opmærksomhed.

Travlhed bliver det nye normale. Medarbejderne løber hurtigere, og udviklingsopgaverne bliver skubbet. Men travlhed er ikke nødvendigvis det samme som fremdrift. For når der ikke prioriteres, forsvinder beslutningerne ikke. De flytter bare ud i organisationen.

Så må projektledere og medarbejdere selv afgøre, hvad der skal løses først. Men de har ikke nødvendigvis overblikket over, hvilke projekter der skaber størst værdi for virksomheden.

PMO som bindeled mellem ledelse og projektteams

Det handler om at skabe et fælles grundlag for at beslutte, hvilke projekter der skal komme først, og hvilke der må vente. Her kan et PMO hjælpe ledelsen med at træffe beslutninger på et bedre grundlag.

Hos Attent arbejder vores PMO-konsulenter i kundens organisation, tæt på både ledelse, projektledere og specialister. De skaber overblik over virksomhedens projekter, ressourcer og afhængigheder på tværs af organisationen.

På den måde kan PMO’et synliggøre ressourcekonflikter og risici i tide, så ledelsen får mulighed for at prioritere, før udfordringerne bremser fremdriften. Hvilke spørgsmål bør ledelsen så kunne svare på, før et projekt sættes i gang - og undervejs? Det kan du læse om nederst på siden.

Fra beslutning til handling

En prioritering gør først en forskel, når den bliver omsat til handling. Derfor skal ledelsens beslutninger være tydelige for dem, der skal føre projekterne ud i livet. Hvad skal prioriteres? Hvad må vente? Og hvem gør hvad og hvornår?

Her hjælper PMO’et med at omsætte beslutningerne i projekterne. Det koordinerer arbejdet på tværs af projekter og afdelinger og sørger for, at de relevante medarbejdere kender beslutningerne. Når medarbejderne ved, hvad der kommer først, kan de lettere fokusere på de vigtigste opgaver.

Også når planen ændrer sig.

Prioriteringer kan ændre sig, efterhånden som projekterne skrider frem. Forsinkelser, nye risici eller ændringer i virksomhedens kapacitet kan gøre det nødvendigt at justere planen. Derfor er prioritering en løbende ledelsesopgave. Her hjælper PMO’et med at bevare overblikket. Det følger projekternes udvikling, synliggør konsekvenserne af ændringer og giver ledelsen et grundlag for at justere kursen i tide.

Fem spørgsmål, der kan skabe klarhed om prioriteringerne

  1. Hvilket strategisk mål understøtter projektet, og hvilken konkret værdi skal det skabe?
  2. Hvad skal være på plads, for at projektet kan gennemføres og skabe den forventede værdi?
  3. Hvilke andre projekter, afdelinger eller initiativer er afhængige af projektet – og hvad er projektet selv afhængigt af?
  4. Har vi den nødvendige kapacitet og de rette kompetencer til at gennemføre projektet uden at gå på kompromis med driften?
  5. Hvad er konsekvensen af at gennemføre, udskyde eller helt stoppe projektet?

Er strategien klar, men kniber det med fremdriften?

Så lad os tage en snak om, hvordan en PMO-konsulent fra Attent kan hjælpe jer med at skabe overblik, prioritere ressourcerne og få mere fremdrift i jeres vigtigste projekter.

Giv en briefing