Forfatter: 29x

Er det en debat om ny vin på gamle flasker?

Debatten har taget udgangspunkt i en undersøgelse, der af nogle parter er blevet tolket lidt forskelligt, og i Folketinget har der ligeledes være talt om et eventuelt behov for justeringer.

Situationen lige nu

Virksomheder, der aflægger regnskab efter klasse B, C og D i årsregnskabsloven, er som udgangspunkt underlagt lovpligtig revision. Det samme gælder for en lang række institutioner, fonde og foreninger.

Er ens virksomhed omfattet af klasse B, er der dog visse undtagelser. Meget små virksomheder kan helt undlade revision af årsregnskabet, og for resten af klasse B-virksomhederne kan der vælges revision efter Erhvervsstyrelsens særlige standard om udvidet gennemgang.

Årsagen til revision

Revision er beregnet til at tilføre et regnskab troværdighed. En revisor, der har en offentlig godkendelse til at udføre revisionen, står som fagperson på mål for, at regnskabet er retvisende – og markerer i sin erklæring, hvis der er særlige forhold, regnskabsbrugerne skal være opmærksomme på.

Er regnskabet ikke revideret, er der mindre sikkerhed for, at det er retvisende. Den udvidede gennemgang sikrer ikke i samme omfang som en egentlig revision regnskabsbrugerne – men er naturligvis langt bedre end ingenting.

Det sidstnævnte kan forekomme i de små virksomheder, der ikke er omfattet af revisionspligten, og som derfor blot offentliggør et regnskab uden nogen til som uvildige at stå inde for det. Hertil kommer, at mange kreditgivere forlanger et revideret regnskab, når kreditten skal gives eller udvides.

Den afledte effekt af revision

Når en godkendt person udfører revisionen, påses det samtidig, at skattelovgivningen og afgiftslovgivningen, herunder momslovgivningen, er overholdt. Revision kan ikke afdække alle misforhold, idet revisionen foretages ved stikprøver – men der tages nok stikprøver til, at der er høj grad af sikkerhed for, at lovgivningen er overholdt.

Denne sikkerhed er der ikke, når der ikke foreligger en erklæring fra en godkendt revisor. Praksis viser, at brådne kar kan finde på at udnytte denne mulighed, og som fagmand undres man over noget af det, der indberettes til Erhvervsstyrelsen som værende regnskaber. Dette problem forventes at blive reduceret, når/hvis iværksætterselskaberne afskaffes.

Den direkte effekt af revision

Først og fremmest er det regnskabets rigtighed, der er i fokus. Ejerne af selskabet får sikkerhed for, at de aflægger et retvisende regnskab, og kreditgiverne – pengeinstitutter og leverandører – kan have tillid til det.

Dernæst giver det øget sikkerhed for myndighederne, at der er revision. Det giver større sikkerhed for, at reglerne efterleves, og at der svares de skatter og afgifter, der skal svares. Samtidig vil skattemyndighederne kunne rette indsatsen mod de virksomheder, der ikke har orden i tingene.

Konklusion

Som fagfolk vil vi fortsat anbefale revision eller udvidet gennemgang i de tilfælde, hvor kunden, pengeinstituttet eller andre interessenter ønsker en erklæring med sikkerhed.

Revision er oftest dyrere end udvidet gennemgang, og udvidet gennemgang er dyrere end ingenting – men den udgift er hurtigt tjent hjem på virksomhedernes konto for troværdighed.

Det er værd at bemærke, at en af Erhvervsstyrelsens sanktionsmuligheder over for virksomheder med dårlige regnskaber er tvungen revision.

Vi revisorer kan også fejle – men så står vi også inde for den erklæring, vi afgiver. Sådan har det altid været, og med henvisning til hosstående billede kunne man mene, at det er moden vin i gamle tønder.

Indefrysning af grundskyld

Forsigtighedsprincip– ejendomsværdiskat

• Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i indkomståret med fradrag af 20 %.

• Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 %.

• Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.

Forsigtighedsprincip– grundskyld og dækningsafgift

• Den afgiftspligtige grundværdi fratrukket 20 %.

• Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med reguleringsprocenten.Grundlaget for beregning af dækningsafgift, der pålignes efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, fastsættes som forskelsværdien fratrukket 20 %.

Udmøntning af øvrige forligsdele

• nye satser for ejendomsværdiskat og grundskyld,

• indførelse af en rabatordning for ejerboliger,

• en permanent indefrysningsordning, hvorefter der ydes lån til betaling af stigninger i grundskyld og ejendomsværdiskat af ejerboliger,

• en moderniseret stigningsbegrænsningsordning for øvrige ejendomme.

Fra den 11. marts kan ca. 4,6 millioner danskere via TastSelv se deres årsopgørelse for 2018 på skat.dk. Ifølge oplysninger på Skattestyrelsens hjemmeside skal ca. 700.000 skatteydere foretage ændringer til årsopgørelsen.

SKAT indhenter automatisk oplysninger fra arbejdsgiver, bank, realkreditinstitut, fagforening og A-kasse. Oplysningerne er fortrykt på årsopgørelsen, men det er ens eget ansvar at sikre, at alle oplysninger er med, og at de indhentede oplysninger er korrekte.

Det er muligt at ændre i de indberettede oplysninger frem til den 1. maj 2019, hvorefter man vil modtage en ny årsopgørelse.

Du skal være opmærksom på indtægter og fradrag fra bl.a. nedenstående ”kilder” i forhold til behov for rettelser:

• Håndværkerfradrag (servicefradrag)
• Kørselsfradrag (befordringsfradrag)
• Aktier og andre værdipapirer
• Indtægter fra deleøkonomi (udlejning af bolig, bil etc.)
• Børnebidrag
• Ægtefællebidrag
• Kost og logi
• Dobbelt husførelse
• Arbejdstøj, faglitteratur, kurser m.m.

Hvis man ikke har ændringer til årsopgørelsen og har overskydende skat til gode, vil beløbet – hvis dette udgør under 100.000 kr. - blive udbetalt til ens NemKonto fra den 5. april 2019.

Hvis man derimod har restskat, kan denne betales frem til den 1. juli 2019 inklusive et tillæg på 2,2 % regnet fra 1. januar 2019 og frem til betalingsdatoen.

Hvis restskatten ikke betales senest den 1. juli 2019, vil en restskat på op til 20.944 kr. inklusive et fast tillæg på 4,2 % blive indregnet i skatten for 2020. Den del af restskatten, der overstiger 20.944 kr., opkræves inklusive procenttillæg i 3 rater i august, september og oktober 2019.

Er man selvstændig erhvervsdrivende, eller udlejer man eksempelvis en forældrebolig, skal man indsende en udvidet selvangivelse. Denne omfatter både de private og virksomhedens skattepligtige indkomster og fradrag.

Man skal selv sørge for at selvangive senest den 1. juli 2019, hvorefter man vil modtage en årsopgørelse.

Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til ændring af årsregnskabsloven i høring med høringssvar 12. oktober 2018. Nu afventer vi derfor, at lovforslaget fremsættes i Folketinget. Bedømt ud fra høringsudkastet vil ændringerne komme til at berøre mindre såvel som store selskaber.

For så vidt angår de store selskaber, er særligt redegørelsen for samfundsansvar i fokus, mens mindre såvel som store selskaber kan imødese nye regler på områder som indregning af indtægter, leasing og finansielle instrumenter. Her vil der især være tale om tilpasning til de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Hertil kommer nye notekrav og en række andre detailændringer.

Det forventes, at de nye regler skal anvendes for regnskabsår, der begynder 1. januar 2020 eller senere, men med mulighed for førtidsanvendelse allerede for regnskabsår, der slutter 31. december 2018.

Fra tid til anden oplever man, at forskudsopgørelsen ”pludselig” ændres som følge af politiske skatteaftaler. Det skete senest tilbage i juni måned 2018, hvor en række fradrag blev ændret med tilbagevirkende kraft.

Den årlige tilbagevendende begivenhed, hvor næste års forventninger til skattemæssige indkomst- og formueforhold estimeres, finder sted i november måned. Forskudsopgørelsen kan ses på www.tastselv.skat.dk.

Det anbefales, at den modtagne forskudsopgørelse gennemgås nøje, så ubehagelige overraskelser i form af restskatter eller overskydende skat så vidt muligt kan forudses eller undgås.

Større ændringer i økonomiske forhold, fx som følge af jobskifte, pensionering, anden afstand til arbejdsplads eller køb/salg af fast ejendom, vil normalt skulle påvirke forskudsopgørelsen. Derfor skal der reageres på sådanne ændringer i tide.

Kontakt din revisor, hvis du har brug for assistance til gennemgang af den nye forskudsopgørelse!

Revisorer spørger om mange ting

Den typiske opfattelse af en revisor er, at denne gennem sin revisionspåtegning fortæller regnskabsbrugerne, at de kan fæste lid til det foreliggende årsregnskab. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det blive signaleret i revisionspåtegningen.

Lovgivningsmæssigt er vi som revisorer blevet udnævnt som ”offentlighedens tillidsrepræsentant”, og det er den rolle, vi skal leve op til.

Rollen indebærer en del forhold, som vi skal se på og derefter rapportere om forskellige steder. Det er forhold, som ikke umiddelbart har med årsregnskabet at gøre – og hvor vi som revisorer kan synes at brede os over meget, hvor relevansen kan være svær at få øje på.

Hvor kommer det fra?

Vi vil gerne indrømme: Det er ikke noget, vi selv har fundet på. Opgaverne pålægges os i lovgivningen i Danmark, i EU og i form af internationale revisionsstandarder, vi som følge af lovgivningen også er tvunget til at følge.

Det betyder, at vi får ubehageligheder, hvis vi ikke gør vores arbejde – eller ikke gør det godt nok. Vi ønsker lige så lidt som vores kunder at få ubehageligheder, og som kunde kan man nikke genkendende til, at andre – eksempelvis pengeinstitutter og advokater – også har en pligt til at gøre noget, det kan være svært at forstå meningen med.

Nogle eksempler

• Det dagsaktuelle må nok siges at være hvidvask. Der er et særligt direktiv i EU om hvidvask, og det er udmøntet i omfattende regler i Danmark. Vi er som revisorer underlagt hvidvaskreglerne, og det kræver, at vi skal foretage os handlinger i relation til alle vores kunder – og dokumentere disse handlinger.

For størstedelen af vores kunder giver det ikke mening at forholde sig til i relation til hvidvask – men en sådan skillelinje tillader reglerne ikke. Kunder, som vi har kendt gennem generationer, skal legitimere sig. I eksempelvis
foreninger, andelsboliger eller vandværker skal hele bestyrelsen legitimere sig; vi skal muligvis se kørekort og have kopier.

Vi har endog visse indberetningspligter i relation til SØIK – statsadvokaten for økonomisk international kriminalitet.

• Persondataforordningen har trukket utrolig mange overskrifter i 2018. Her er vi som revisorer også pligtige til at se på forhold hos vores kunder.

• Registrering af selskabernes reelle ejere i Erhvervsstyrelsens registre skal vi også beskæftige os med. Her er vores reaktion, at vi i revisionspåtegningen er forpligtet af lovgivningen til at fortælle, om ledelsen har foretaget registreringen – ellers kan ledelsen nemlig ifalde ansvar.

• Bestyrelsens protokoller og lignende selskabsretlige for hold, der ved overtrædelse af reglerne kan medføre be styrelsesansvar, skal vi også se på. Dette gælder eksempelvis et protokollat om det passerede på generalforsamlingen eller referat af møder i en eventuel bestyrelse.

• Overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen skal vi kontrollere. Dette giver i det mindste lidt mere mening, og vores rapportering skal her ses i to dele: Hvis den manglende overholdelse påvirker årsregnskabet, skal vi fortælle om det i revisionspåtegningen – og vi skal under alle omstændigheder fortælle, hvis ledelsen kan ifalde ansvar.

• Overholdelse af bogføringsloven skal vi påse – og rapportere om, hvis der er problemer. Det kunne være noget så banalt som manglende opbevaring af bilag i virksomheden.

• Hvis selskabet som følge af manglende indtjening taber mere end halvdelen af sin egenkapital, skal ledelsen handle inden for en given frist – og gør den ikke det, skal vi rapportere om et eventuelt ansvar herfor.

• Overtrædelse af selskabslovgivningen i relation til eksempelvis ulovlige ledelseslån eller ulovligt udbetalt udbytte, jævnfør andet steds i FACIT, skal også omtales i revisionspåtegningen.

Alt i alt

Dette er kun nogle eksempler. Noget skal omtales i revisionspåtegningen, noget skal omtales i revisionsprotokollatet eller i anden information til selskabets ledelse – og noget skal anmeldes til SØIK.

I tvivlstilfælde kan vi være nødt til at indhente en juridisk vurdering – men som anført er det lovgiver, der udstyrer os med en reaktionspligt.

Nøglen er, at vi som offentlighedens tillidsrepræsentant har fået en pligt til at informere, hvis selskabets ledelse risikerer at ifalde ansvar – og vi pålægges således i virkeligheden en del af de kontrolopgaver, der kunne synes mere naturligt udført af det offentlige selv.

Når der udloddes udbytte uden for den ordinære generalforsamling

Dette udtryk smager lidt af noget uventet – vi modtager noget (penge eller andet), som er ud over det forventede. Sådan stiller sagen sig imidlertid ikke helt – ekstraordinært udbytte er tværtimod noget meget kontrolleret i langt de fleste tilfælde.

Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan udlodde penge til sine ejere ved at udbetale udbytte. Dette udbytte udbetales på grundlag af et årsregnskab, hvor selskabets ledelse indstiller til generalforsamlingen, at aktionærerne eller anpartshaverne skal have udbytte – der kan sammenlignes med en løbende forrentning af de penge, de har indskudt i selskabet.

Et nærliggende billede fra hverdagen er banker, der for de flestes vedkommende udbetaler udbytte til sine aktionærer. Der udbetales eksempelvis 10 kr. pr. aktie, og beløbet er påen eller anden måde afstemt med den formåen, bankens ledelse mener at have til at forrente aktionærernes indskud ud over kursudviklingen på aktierne.

Beløb, der udbetales i udbytte, kan ikke fratrækkes i den skattepligtige indkomst i det selskab, der udbetaler udbyttet – og den modtagende aktionær skal betale skat af udbyttet. Herved sikres en form for symmetri med al anden indkomstbeskatning, og udbyttet kildebeskattes af det udbetalende selskab.

Der er for god ordens skyld heller ikke tale om den sag om udbytteskat, der har plaget såvel Danmark som andre lande – her har det blandt andet drejet sig om at få refunderet udbytteskat, man ikke har betalt.

Hvad er ekstraordinært udbytte så?

Ekstraordinært udbytte (af nogle kaldt acontoudbytte) forekommer, når et selskab udbetaler udbytte inde i et regnskabsår – den ordinære generalforsamling og årsregnskabet danner således ikke baggrund for udlodningen.

Eksempelvis kan et selskab med kalenderårsregnskab vælge at udbetale (ordinært) udbytte i forbindelse med generalforsamlingen i februar 2018. I august måned beslutter selskabet at udlodde yderligere udbytte – og denne form for udlodning kaldes ekstraordinært udbytte.

Der kan være flere grunde hertil – men det er værd at bemærke, at udlodningen typisk sker i selskaber, der er kontrolleret af en enkelt person eller en meget lille personkreds, hvor beslutningen er let at træffe.

Udlodningen kan skyldes omstruktureringer i selskabet, forestående handel med aktierne eller anparterne – eller den kan skyldes ejerkredsens ønske om eller behov for at få udloddet udbytte uden for den normale termin herfor.

Spilleregler

Selskabsloven udstikker regler for, hvorledes udlodning af ekstraordinært udbytte kan foretages. Disse spilleregler skal blandt andet sikre, at et selskab ikke drænes for midler i et omfang, der hindrer overlevelse på relativt kort sigt.

• Der skal være en beslutning herom. Generalforsamlingen skal som udgangspunkt beslutte det, men ledelsen kan have fået en bemyndigelse hertil af generalforsamlingen. Dette er muliggjort for at undgå unødigt administrativt arbejde.

• Der kan kun udloddes frie midler i henhold til seneste årsregnskab (det, der på dette tidspunkt kunne være udloddet) med tillæg af optjente, frie midler i tiden fra statusdagen til beslutningen inde i næste regnskabsår.

• Der skal være udarbejdet et årsregnskab for selskabet – nystiftede selskaber kan således ikke udlodde ekstraordinært udbytte inden første regnskabsaflæggelse.

• Ledelsen skal i aktieselskaber vedlægge en balance, der viser, at midlerne i hvert tilfælde i seneste årsregnskab er til stede. Herudover kan ledelsen vælge at vedlægge en såkaldt mellembalance, der viser, at midlerne er til stede ved udlodningen.

• I alle selskaber skal der, hvis udlodningen sker mere end 6 måneder efter balancedagen i seneste årsregnskab, udarbejdes en mellembalance til brug for udlodningen.

• Mellembalancen skal gennemgås af en revisor, hvis selskabet er underlagt revisionspligt.

• Hvis der udloddes andet end kontanter, skal der endvidere foreligge en vurderingsberetning.

• Udlodningen skal indføres i selskabets forhandlingsprotokol.

Yderligere forhold

Det er meget vigtigt at pointere, at der ikke må udloddes midler, der overstiger det ansvarlige. Selskabet skal kunne svare enhver sit, og det skal kunne leve videre. Dette gælder også ved udlodning af ordinært udbytte, men kan have særlig relevans, når udlodningen ikke sker på baggrund af et revideret årsregnskab. I den yderste konsekvens kan selskabets ledelse blive erstatningspligtige, hvis det ekstraordinære udbytte medfører økonomiske udfordringer for selskabet på et senere tidspunkt.

Herudover skal det huskes, at der også skal indeholdes udbytteskat af det ekstraordinære udbytte. Denne skat skal indeholdes og afregnes på samme måde som ved det ordinære udbytte.

Det er ikke muligt at omdøbe hævninger i selskabet til ekstraordinært udbytte med tilbagevirkende kraft. Her kan man tværtimod komme i konflikt med reglerne om lån til selskabsdeltagere med de voldsomme konsekvenser, dette eksempelvis kan have skattemæssigt.

Gælder allerede fra 1. januar 2018

Regeringen har forbedret fradragsreglerne for sommerhusudlejning, korttidsudlejning af boliger og ”værelsesudlejning”. De fleste af reglerne gælder allerede fra 1. januar 2018, mens de udvidede områder for indberetning af indtægterne er udsat, til SKAT bliver klar til at håndtere dem.

Hensigten med reglerne er at sikre en kontrolleret og ensartet beskatning af indtægterne fra udlejningsaktiviteterne.

For årene 2018-2020 gælder det forhøjede bundfradrag i nogle tilfælde, selv om indtægterne ikke bliver indberettet.

Det gælder fx det samlede årlige bundfradrag på 10.000 kr. ved udlejning af personbiler, varebiler, der anvendes privat, campingvogne og campingtrailere samt lystbåde. Reglerne gælder i forbindelse med privat udlejning og ikke i forbindelse med erhvervsmæssig udlejning af aktiverne.

Korttidsudlejning og fremleje

Der er indført et nyt bundfradrag i forbindelse med korttidsudlejning og fremleje af den private bolig. Bundfradraget er for 2018 fastsat til 28.000 kr. årligt med tillæg af 40 % af indtægter, der overstiger bundfradraget. Her gælder bundfradraget også i årene 2018-2020, selv om der ikke foretages indberetning af indtægterne.

Muligheden for at opnå fradraget gælder ikke bare ved fremleje af en del af værelserne i boligen men også, nårhele boligen bliver fremlejet. Reglerne om fremleje af hele boligen gælder kun ved fremleje en del af året. Kortvarig fremleje af hele boligen vil ofte være i forbindelse med ferie eller andre perioder, hvor man ikke skal bruge sin bolig – for eksempel udlejning til en studerende, der i en periode flytter ind i en lejlighed, der er ledig i en kort periode.

Udlejning af andre boliger end egen bolig og udlejning af andre aktiver er som udgangspunkt erhvervsmæssig indkomst og dermed personlig indkomst.

Der kan blive tale om momsregistrering, når omsætningen kommer over registreringsgrænsen på 50.000 kr. Dette gælder fx udlejning gennem Airbnb, der er den mest almindeligt kendte deleplatform vedrørende boliger. Airbnb har indgået aftale med SKAT om indberetning.

Indkomsten ved korttidsudlejning og fremleje efter de nye regler beskattes som kapitalindkomst. Skatteprocenten ligger i 2017 mellem 27,8 og 42,9.

Som overgangsordning kan man i årene 2018-2020 vælge at anvende de hidtil gældende regler.

Boligejere skal betale ejendomsværdiskat i hele ejerperioden, også mens boligen er korttidsudlejet eller fremlejet.

De nuværende regler

De hidtidige regler har i mange år givet mulighed for, at lejere og ejere af helårsboliger - som alternativ til at fratrække de faktiske udgifter - kan opnå et udokumenteret fradrag i forbindelse med fremleje af boligen. Fradraget beregnes som et helårligt fradrag – det vil sige, at man får et forholdsmæssigt fradrag, hvis man kun har ejet eller lejet boligen en del af året.

Også her gælder reglerne både i de tilfælde, hvor man lejer en del af værelserne i sin bolig ud, og i de tilfælde, hvor man i en del af året fremlejer hele sin bolig. Man skal med andre ord være tilmeldt som boende på adressen for at kunne anvende reglerne. Både boligejere - herunder andelsboligejere - og lejere kan anvende reglerne.

Beregningen af fradraget er forskellig alt efter, om man er ejer eller lejer. Som det fremgår af nedenstående oversigt, kan der opnås et relativt stort fradrag. Fradragets størrelse er ikke afhængigt af udlejningsperioden, idet der er tale om et årligt fradrag. Fradraget bliver beregnet af ejerboligens værdi eller af den betalte leje i en lejebolig.

Oversigt over de nugældende regler

Man kan kun vælge de hidtil gældende regler i forbindelse med langtidsudlejning (mere end 4 måneders udlejning til samme lejer).

Hvis man vælger de nugældende regler, er indtægten ved fremleje af lejligheder og andelsboliger som hidtil personlig indkomst, og indtægten ved fremleje af ejerboliger er kapitalindkomst.

Fritidsboliger

Reglerne for udlejning af fritidsboliger bliver også justeret. Her har man hidtil fået et forhøjet bundfradrag (pt. 21.900 kr.) for bruttolejeindtægter, der bliver indtjent gennem et bureau, der indberetter indkomsten. Indberettes indtægterne ikke via et bureau, er bundfradraget pt. 10.900 kr.

Fra og med året 2018 bliver udlejere af fritidshuse berettiget til et årligt bundfradrag på 40.000 kr., i det omfang indtægterne bliver indberettet til SKAT af et bureau.

Det nugældende standardfradrag for alle udlejere på 40 % af bruttolejeindtægter ud over bundgrænsen fortsætter uændret.

Udenlandske, privat anvendte fritidsboliger bliver også omfattet af det forhøjede bundfradrag i det omfang, udlejnin
gen sker gennem en formidler, der indberetter indtægterne til SKAT.

Udlejere af fritidsboliger er således de eneste, der har fordele af indberetning for årene 2018-2020.

Bundgrænserne på 10.000, 21.900, 28.000 og 40.000 kr. bliver pristalsreguleret fra 2019 og fremover.

Tingene bør skilles ad i administrationen

Mange af vores kunder har i tidens løb oplevet, at vi i revisionsprotokollater, breve eller andetsteds fortæller om funktionsadskillelse.

Det, vi fortæller om, er helt nøjagtigt de risici, der kan være ved en manglende eller en eksisterende, men dårlig funktionsadskillelse.

Som oftest kredser vi om begrebet i relation til virksomhedernes administration, særligt bogholderiet. Imidlertid kan begrebet også være anvendt ved eksempelvis lagerstyring.

Begrebet funktionsadskillelse

Det er på sin plads at uddybe, hvad vi som revisorer mener med begrebet funktionsadskillelse, herunder naturligvis manglende eller dårlig funktionsadskillelse.

Helt grundlæggende er det et begreb, der let lader sig definere: Funktionsadskillelse er, at en person ikke har adgang til eller mulighed for at udføre flere forskellige funktioner, hvor der i funktionen er en form for kontrol.

Et eksempel kan tydeliggøre dette: I en virksomheds bogholderi godkender én person regningerne fra leverandører, og en anden person betaler regningerne.

Konsekvenser, hvis funktionsadskillelsen halter eller svigter

Denne artikel er født i lyset af en sag, der i oktober måned har været meget omtalt i offentligheden: En ansat i socialministeriet har tilsyneladende bedraget ministeriet for et trecifret millionbeløb. Sagen er speciel derhen, at den omtaler personen med navns nævnelse og samtidig opruller de handlinger, der har medført det postulerede bedrageri.

Ud fra presseomtalen må vi som revisorer undre os såre: Det er absolut første års pensum til revisoruddannelsen, at hvis bogholderen har flere funktioner, eksempelvis at anvise et beløb til udbetaling og derefter som bogholder også betale beløbet, er der en mulighed for misbrug af stillingen.

I den omtalte sag ser det ud fra pressens omtale ud til, at den pågældende person ud over at være superbruger af ministeriets it også har kunnet anvise og betale de mange penge, hvor personen ved betalingen har anvendt sit eget kontonummer som modtager – og efterfølgende rettet kontonummeret tilbage til rette modtager i bogholderiet.

Det understreges, at sagen kun kendes fra medierne – men metodikken stemmer ganske overens med de metoder, vi som revisorer desværre også en sjælden gang imellem kommer ud for.

Nogle eksempler

Ovenfor er nævnt situationen, hvor en person – typisk bogholderen – overfører penge til sig selv i stedet for til virksomhedens kreditorer. Dette kan kun muliggøres af, at personen har for mange beføjelser – og at der ikke holdes opsyn.

Pengene behøver ikke at være taget fra selskabets kreditorer. Et andet eksempel er, at den, der har adgang til at betale, betaler fiktive fakturaer – hvilket kan ske ved, at der ikke er en person, der godkender betalingen inden denne sker, eller som efterfølgende kontrollerer den. Modposten kan være varekøb, omkostninger, eller – som det ofte er set – kontoen for indgående moms, hvor det så er det offentlige, der i den sidste ende betaler.

Ud over penge kan det være eksempelvis kreditnotaer, der medfører en udbetaling. Her vil det også være muligt at unddrage virksomheden penge, hvis den samme person kan udstede, godkende og udbetale.

Den samme problematik kan findes ved portkontrollen på varelageret, hvor der også kan ske misbrug, hvis én person kan det hele.

Den lille virksomheds dilemma

Det er klart, at små og mindre virksomheder ikke kan have tilstrækkeligt med ansatte i administrationen til at kunneetablere en fornuftig funktionsadskillelse. Her må virksomheden etablere systemer, der med det begrænsede personale bedst muligt indeholder kontrolmuligheder og opsyn.

Bedragerier sker i små virksomheder, de sker i store virksomheder – og tilsyneladende også i ministerier. Man kan aldrig gardere sig 100 %, og selv om man har gode systemer, kan disse omgås.

Den person, der har adgang til at betale, holder ferie – og en anden får adgangen til at gøre det. Hvis denne anden som følge af den lille personalemængde også godkender fakturaer, er kontrollen tilsidesat. En anden klassiker er, at kodeordet til banken opbevares i øverste skrivebordsskuffe eller på en gul selvklæbende seddel under skriveunderlaget.

Vores rolle

Som revisorer har vi pligt til at gøre opmærksom på, at en virksomheds administration ikke har de fornødne funktionsadskillelser, herunder at den ikke har personale til det, og at ledelsen derfor selv må udføre en ekstra kontrol af det daglige bogholderi. Vores revision kan i sagens natur ikke omfatte samtlige bilag, og vi kan derfor ikke garantere, at vi afdækker uregelmæssigheder.

I en større virksomhed vil vi ind imellem teste, at kontrollerne virker – og påtale, hvis de ikke gør det. Det kan være i form af en afprøvning af forretningsgange – og det kan, hvis det giver mening, være i form af et uanmeldt besøg i virksomheden.

Derfor rapporterer vi i revisionsprotokollatet eller på anden måde om manglende funktionsadskillelse og mulige konsekvenser heraf.

Opsat folkepension

• have ret til folkepension
• arbejde mindst 750 timer inden for et kalenderår(svarende til ca. 14 timer om ugen i gennemsnit)
• kunne dokumentere, at man arbejder.

Nye valgmuligheder

• Livsvarigt ventetillæg til folkepensionen
• 10-årigt forhøjet ventetillæg til folkepensionen
• Engangstillæg for det opsatte grundbeløb samt højere månedligt ventetillæg i 10 år til pensionstillægget.

Rådgivning