Ændring i kapitalkravene – og af andre regler
Der har igennem tiderne været mange forskellige krav til den minimumskapital, der skal mobiliseres for at stifte et selskab. Den seneste ændring er, at der ved stiftelse af et aktieselskab ikke længere skal være 500.000 kr. til stede, men fremover kun 400.000 kr.
Begrundelsen for nedsættelsen af kravet er ifølge lovfor-slaget konkrete tiltag, der vil forbedre rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark. Samtidig har man foretaget en sammenligning med en del nabolande, der på nær Norge har et lavere kapitalkrav til aktieselskaber.
Det kan indvendes, at der er langt mindre krav til kapitalens størrelse ved stiftelse af et anpartsselskab. En større minimumskapital giver større sikkerhed for selskabets kreditorer, og ministeren argumenterer med, at der generelt knytter sig en større tillid til aktieselskaber blandt investorer og forretningsforbindelser.
Det er nok ikke en lovændring, der medfører voldsom aktivitet her og nu – men den giver os lejlighed til at opfriske reglerne om kapitalkrav ved forskellige virksomhedsformer.
Aktieselskabet
Som anført er kapitalkravet nu 400.000 kr., som kan tilvejebringes ved indskud af kontanter eller ved indskud af visse typer af aktiver, eventuelt en bestående virksomhed i sin helhed. Indskud af andet end kontanter kræver vurdering af de indskudte aktiver.
Herudover er det muligt at stifte et aktieselskab kontant med en kapital på 400.000 kr. ved at indskyde 25 % lig 100.000 kr. (hidtil var kravet 25 % af 500.000 kr. eller 125.000 kr.). Denne regel kan ikke bruges ved helt ellerdelvist indskud af andre værdier end kontanter.
Ved stiftelsen af selskabet skal stifterne tegne den fulde kapital, men således ikke nødvendigvis indbetale hele det kontante beløb med det samme. Den resterende del af kapitalen kan kræves indbetalt af selskabet med minimum 2og maksimum 4 ugers frist.
Lovgivningen indeholder skærpede krav til eksempelvis ledelse i aktieselskaber i forhold til anpartsselskaber og iværksætterselskaber.
Anpartsselskabet
Denne selskabsform er en mere enkel udgave end aktieselskabsformen, og i hverdagen bruges den i stort omfang først og fremmest af mindre erhvervsdrivende virksom-heder. Kapitalkravet er ikke ændret i denne omgang, og som ved aktieselskaber kan stiftelsen ske ved anvendelse af andre aktiver end kontanter.
Kravet til selskabskapital er langt lavere end kravet i aktieselskaber. Som minimum skal der være en kapital ved stiftelsen på 50.000 kr. – men som ved aktieselskaber er der ikke noget loft over kapitalens størrelse.
Også ved anpartsselskaber er der mulighed for at nøjes med at indbetale 25 % af kapitalen – men her begrænses man af en yderligere regel, der kræver en minimumsindbetaling på 50.000 kr. Derfor kan modellen med delvis indbetaling af kapitalen ved anpartsselskaber kun anvendes, når kapitalen skal være større end 50.000 kr.
Anpartsselskabet kan omdannes til et aktieselskab, når der i anpartsselskabet er en egenkapital på 400.000 kr. til stede.
Iværksætterselskabet
Her er vi helt nede at skrabe bunden i tegnebogen – for stiftelse af et iværksætterselskab kræver kun tilstedeværelsen af én rund krone, der kan indskydes som minimumskapital.
Det giver ikke mening at anvende reglen om 25 % indskud – så 25-ørerne kan man beholde til andre formål. Man skal fortsat over en kapital på 50.000 kr., inden reglen om 25 % kan anvendes.
Reglen om, at et iværksætterselskab årligt skal henlægge 25 % af overskuddet til en konsolideringsreserve, gælder fortsat, og når der er en egenkapital på 50.000 kr. i iværksætterselskabet, kan dette omdannes til et anpartsselskab. Samtidig ophører konsolideringsforpligtelsen.
Til gengæld er det nu præciseret, at der ved en omdannelse af iværksætterselskabet til et anpartsselskab ud over konsolideringsreserven endvidere kan indskydes aktiver. Det vil sige, at der ved en samlet kapital på eksempelvis 30.000 kr. i iværksætterselskabet kan indskydes yderligere aktiver for 20.000 kr., hvorefter man har et anpartsselskab med en kapital på 50.000 kr.
Partnerselskabet
Denne selskabsform ligestilles med aktieselskaber, og kapitalkravet er tilsvarende nedsat til 400.000 kr.
Ændring af andre regler
Erhvervsstyrelsen kan tvangsopløse et selskab, hvis der ikke er sket registrering af de reelle ejere af selskabet. Oplysningskravet om reelle ejere – personerne bag den ultimative ejer - gælder allerede ved selskabets registrering i Erhvervsstyrelsen.
Reelle ejere skal registreres i aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber, partnerselskaber, kommanditselskaber, fonde, finansielle virksomheder, virksomheder med begrænset ansvar og det europæiske selskab.
Sagt på en anden måde; personligt ejede virksomheder er som den eneste virksomhedsform ikke omfattet af regelsættet, hvilket er ret logisk, idet ejeren netop driver virksomheden personligt.
Herudover er der etableret mulighed for at omdanne virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber. Dette har tidligere været muligt for andelsselskaber, men gælder nu også for eksempelvis indkøbsforeninger og foreninger med begrænset ansvar.
På læsiden af GDPR eller nyt stormvejr på vej?
Næppe er vi blevet færdige med implementering af GDPR (persondataforordningen), før ny dataregulering er på vej fra EU. Denne gang handler det om ePrivacy-forordningen, der er en opdatering af det nuværende ePrivacy-direktiv (cookie-bekendtgørelsen), som regulerer indsamling og brug af elektroniske data.
Hvor GDPR blev hilst velkommen som en tiltrængt, konkurrenceforbedrende strømlining af datareguleringen i EU, er der imidlertid risiko for, at en overregulerende ePrivacy-forordning kommer til at modarbejde intentionen i EU's privacy- og dataprojekt.
GDPR - godt for konkurrencevilkårog dataetik
Da vi passerede 25. maj, mødte vi en ny virkelighed, hvor indsamling, opbevaring og brug af data er blevet strømlinet og strammet op på tværs af alle EU-lande.
Det er godt, at konkurrencevilkårene nu er ens, selv omden langsommelige tilblivelse af den danske databeskyttelseslov samt manglende forudgående vejledninger og orientering gjorde det svært for de danske virksomheder at tilpasse sig de nye regler. Spørgsmålet var, hvordan for-ordningen egentlig skulle tolkes i praksis.
Forløbet medførte imidlertid en god og sund debat, for når virksomheder, organisationer og myndigheder indsamler vores data, er det kun rimeligt, at de også passer godt på dem og bruger dem med omhu.
Samtidig er vi også nødt til at bevare en pragmatisme i datareguleringen, for ellers bliver vi låst og tør til sidst ikke foretage os noget af frygt for de hårde sanktioner, Datatilsynet nu kan pålægge os.
Det vil være en katastrofe i en digital tidsalder, hvor data spiller en stadig vigtigere rolle i virksomheders, organisationers og myndigheders muligheder for at træffe bedre beslutninger og opnå større sikkerhed.
Fornuften sat over styr med ny forordning?
Det er netop de digitale data, der også er i centrum i den nye ePrivacy-forordning, som forventes vedtaget i år. Den er en tiltrængt opdatering af det nuværende ePrivacy-direktiv, idet retningslinjerne for ePrivacy skal justeres, så de passer til principperne i GDPR, og samtidig er der også erfaringer fra implementeringen af det eksisterende direktiv.
Det betyder bl.a., at der vil blive lempet en smule på reglerne for brug af eksempelvis tekniske cookies, idet det tyder på, at man fremover ikke behøver at indhente samtykke til anvendelse heraf.
Til gengæld skal brugeren have bedre mulighed for at fravælge markedsføringscookies. Browser-udbyderne pålægges at skabe en default-indstilling, hvor brugeren kan takke nej. Indstillingen gælder derefter overalt, hvor brugeren surfer. Det er en kærkommen opdatering, der virker både rimelig og fornuftig, og som vil rette op på mange års misforståelser af, hvad en cookie bør og kan.
ePrivacy omhandler imidlertid også brugen af offentlige, åbne data i registre som fx telefonbøger (også kendt som 118-nummeroplysningsdata). I det forslag til ePrivacy-forordningen, der blev fremsat i begyndelsen af året, var der lagt op til, at enhver person, der optages i en offentlig fortegnelse, skulle give sit samtykke i overensstemmelse med samtykkereglerne i GDPR, og at dette skulle ske som et aktivt tilvalg med en fornyet godkendelse hver 6. måned.
Teledata er med til at skabe vækst
Mange vil måske umiddelbart tænke, at telefonbøger og nummeroplysningstjenesten, som vi traditionelt har kendt den, allerede er fortid. Imidlertid udgør netop disse registre nogle af de vigtigste grundregistre for ikke blot at kunne overholde GDPR’s regler om ajourføring af persondata, men også for at give virksomheder muligheden for at kunne målrette kommunikation og markedsføring mod forbrugerne og dermed kunne afsætte deres varer og skabe vækst og værdi for samfundet.
Uden de nationale teledata har virksomhederne ikke den nødvendige adgang til kontaktoplysninger på nye potentielle kunder. Derfor er det vigtigt allerede nu at sætte sig ind i udkastet til den nye forordning og deltage aktivt i debatten, så det kan sikres, at EU ikke lovgiver imod egne interesser.
Risiko for de facto-monopol til giganterne
Virkeligheden er, at hvis SMV’er, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, pålægges denne regulering, opstår deret de facto-monopol på kommunikations- og oplysningstjenester, som kun de største globale spillere vil have styrken til at kunne håndtere. Det handler om evnen til at kunne ekspandere på forbrugermarkedet og indhente nødvendige samtykker til videre anvendelse af data til bl.a. markedsføring.
Der er en risiko for, at dette bliver unødigt besværligt eller nærmest umuligt for små og mellemstore europæiske virksomheder, og dette er stik imod EU’s intention med GDPR.
Teledata er allerede godt reguleret
Ud over at det teknisk ville være nærmest umuligt at indhente de foreslåede samtykker, vil det også være en unødvendig forstyrrelse af privatpersoner at indhente samtykke til en databehandling, som gennem årtier har fungeret uden problemer.
Anvendelsen af teledata til markedsføring og opdatering af kunde- og medlemsdata er i dag reguleret i Teleloven,Markedsføringsloven, Dørsalgsloven, Databeskyttelsesloven og CPR-loven. Herunder findes den såkaldte Robinson-liste, hvor privatpersoner har mulighed for at foretageet fravalg, dvs. skrive sig på listen og dermed opnå beskyttelse mod uopfordrede henvendelser.
Derudover kan enhver person direkte hos sit teleselskab til enhver tid frabede sig videregivelse af sit navn, adresse og telefonnummer. Dermed er forbrugerne allerede i dag ganske godt beskyttet mod uønsket, uopfordret markedsføring.
Danmark kæmper for at bevarepragmatismen
Ved granskning af det første forslag til den nye ePrivacy-forordning blev det hurtigt klart, at den var mere omfattende og indgribende i virksomheders mulighed for at bygge eller anvende både digitale og analoge kommunikationstjenester.
I samarbejde med Dansk Erhverv, Dansk Markedsføring og en lang række andre interessenter blev der udarbejdet en rapport, der dokumenterede de store konsekvenser, den nye forordning ville få for dansk erhvervsliv. Det har ført til, at den danske regering aktivt arbejder for at få pragmatismen og fornuften tilbage i ePrivacy.
Indtil videre ser det ud til at lykkes, for i den seneste version af teksten er der tilføjet en mulighed for, at man nationalt kan lovgive om fravalgsbaserede nummerregistre.
Det betyder, at man i Danmark kan vedtage at fravige udgangspunktet i ePrivacy-forordningen og vælge en løsning, hvor borgerne har mulighed for at gøre indsigelse mod registreringen af deres oplysninger. Dette er præcis, som det fungerer i dag.
Forordningen vil have en stor effekt for virksomheders og organisationers fortsatte handlekraft og værdiskabende brug af data. Eftersom forordningen imidlertid endnu ikke er vedtaget, fortsætter arbejdet med at oplyse om de reelle konsekvenser, hvis man i en misforstået ePrivacy-rusglemmer fornuften
Hvordan er det lige med fradrag i skat og moms?
Personaleudgifter
Reklameudgifter
Repræsentationsudgifter
- er dateret
- angiver udstederen og modtageren
- er påført, hvilke ydelser det vedrører
- er forsynet med kvitteringspåtegning (hvis sædvanligt)
- er påført anledning
- indeholder navne på deltagerne.
Hyppigt forekommende situationer
Sammenkomster med blandet deltagelse
Private mærkedage
Forretningsjubilæer kombineret medprivate mærkedage
Familie, venner og bekendtes deltagelse
Bespisning eller lettere traktement
- udgiften afholdes over for en bredere, ukendt kreds af personer, fx i forbindelse med et åbent hus-arrangement og
- virksomheden har annonceret arrangementet i den lokale presse eller lignende.
Rentens størrelse har betydning
Ingen kan betvivle, at i hvert tilfælde ældre menneskerryster vantro på hovedet en gang i mellem. Det har dealtid gjort, for ungdommen er jo helt på afveje, og dengang JEG var en lille dreng i korte bukser ...
Jo, siger drengen. Renten på et kreditforeningslån var oppe at snuse til 22 % i firserne (hvor de korte bukser godt nok for længst var overstået). På aftaleindlån kunne man for få år siden endog få en god renteindtægt.
I øjeblikket kan man så opleve, at man får udbetalt renter af sit lån, idet renten er negativ (ved hjælp af diverse bidrag er det dog ikke helt så rosenrødt).
Oven i det hele skal mange betale banken renter for at låne den sine penge, i hvert tilfælde hvis man har en del stående på bogen.
Vi tager den igen: Låner man penge i kreditforeningen, får man rente udbetalt. Sætter man penge i banken, skal man betale rente for det.
Hvordan er vi da kommet så tosset af sted? Kunne man forestille sig, at man på en eller anden måde byttede, så kreditforeningslånet blev et tilgodehavende og bankindeståendet et lån - bare for at prøve at fatte det?
Samfundets skyld? Tjah. Udlandet? Måske. Udbud og efterspørgsel? Næppe helt.
Denne artikel vil ikke prøve at forklare mikroøkonomiske eller makroøkonomiske teorier. Vi vil udelukkende se på de konsekvenser, man selv bør tænke over.
Privatøkonomien
Den lave rente på realkreditlån har betydet, at flere har fået råd til at købe fast ejendom eller at få omlagt de bestående lån til en billigere type, og derigennem har man fået flere penge mellem hænderne i det daglige.
Den lave rente har utvivlsomt også betydet en prisstigning på fast ejendom. Når der ydes kredit, ses der på ydelse og rådighedsbeløb for personen - og når man har råd til mere, stiger efterspørgslen – og så stiger priserne alt andet lige, må det antages.
Her er det så, det ene øjenbryn bør løftes. I gamle dage (der, hvor bukserne var kortere) herskede havregrødsteorien. Bare hold ud et par år, så har den kraftige inflation og lønudvikling gjort, at havregrøden igen kan erstattes af mere eksotiske spiser.
Inflation og lønudvikling er ikke længere nær så kraftig.Det betyder, at sætter man sig hårdt, sidder man hårdt længere - og man bliver på den måde mere sårbar økonomisk.
Vi har nu sneget os ind på pointen: Hvad nu, hvis kreditforeningsrenten stiger igen? Mange af de helt billige lån skal refinansieres årligt eller op til hvert femte år.
For nemheds skyld: Man skylder 1 million kr. i huset, og har man lånt millionen til den helt uhyrlige rente på 1 % (flexlån), er den årlige udgift til rente rundt regnet 10.000 kr. Vi taler ikke ydelse, thi oven i kommer bidrag samt afdrag (hvis sådanne betales).
Nu stiger renten til 10 %, og man skylder fortsat 1 million kroner. En hurtig hovedregning fortæller, at ens ydelsedermed er steget 90.000 kr. eller 7.500 kr. om måneden.
Kan privatøkonomien så holde til det? Hvis man nu ikke skylder 1, men 4 millioner i parcelhuset?
Indvendingerne står i kø: Så høj kan renten ikke blive!Aldrig! Den lille dreng stikker hovedet frem og siger:Sludder! Den kan blive, hvad det skal være! Tænk påmin relative ungdom, hvor den var knap 22 %!
Næste indvending: Så kan man konvertere sit lån. Ja,men til hvad? Uanset om man kan konvertere sig til en lavere restgæld, må det antages, at ydelsen bliver højere. Rentefælden er klappet.
Tredje indvending: Så må man realisere den kostbare ejendom. Fint, siden renten begyndte at stige, er huspriserne raslet ned, og der er flere sælgere end købere på markedet. Oven i det hele er man blevet "teknisk insolvent" - manskylder mere i huset, end det er værd.
Nu skal vi ikke male fanden på væggene (da slet ikke, hvis huset står foran et salg) - men man skal tænke sig om: Er der luft i privatøkonomien til, at renten eksempelvis stiger til bare 5 %? Den overvejelse bør man altid gøre sig. At låne en masse penge er ikke nødvendigvis svært, men man skal også kunne betale dem tilbage og forrente dem uden at skulle tilbage til havregrøden.
En overvejelse værd: Skal man låse renten fast i en længere årrække - nu, mens det er billigt?
Virksomhedsøkonomien
Det forekommer ret klart, at virksomheder alt andet lige har bedre muligheder ved lave rentesatser. Det er billigere at investere, og det kan skabe arbejdspladser i landet. Det er også individuelt, hvad det betyder for den enkelte virksomhed.
Det betyder ikke, at man som virksomhedsejer ikke skal passe på renteudgiften. Man skal desuden være opmærksom på, om ens gæld er med variabel eller fast rente.
Der er et helt særligt hjørne, der er spændende: Investeringsejendomme, herunder ejendomme med udlejning af beboelse.
I disse tilfælde opererer man typisk med en afkastprocent. Den aktuelle ejendom skal eksempelvis give et afkast på 5 % til dækning af investeringer, opsat vedligeholdelse og rente af den investerede kapital.
Derfor er der regler om, at man i regnskabet skal fortælle om følsomheden i afkastet og dermed ejendommens værdi i tilfælde af rentefald eller rentestigninger. Det er den eneste måde, man kan vurdere en ejendoms aktuelle værdi på.
Før seneste nedadgående justering af priser på ejendomme og værdipapirer for ca. 10 år siden så man nogle meget små krav til afkast. Man opererede i visse markeder og blandt visse entreprenante personer med afkastprocenter langt lavere end 5 %, der i et vist omfang er anerkendt som et fornuftigt udgangspunkt.
Resultat: Kollapsede ejendomsimperier, bobler, krakkede banker og en negativ stemning i samfundet. Penge blev futtet af i hurtigere tempo, end de kom ind(de kom nemlig aldrig ind) på det hurtige liv i storbyerne og på landevejene(og til dels også lidt uden for samme).
Derfor skal man altid kigge på afkastprocenten, når man skal vurdere værdien af en erhvervsejendom. Hvad betyder det for værdien, hvis renten stiger medeksempelvis 2 procentpoint - er tvangsauktionen under opmarch?
Hvad er det, der er i gang på markedet for investeringsejendomme lige nu?Er vi igen på vej mod uholdbart lave afkastprocenter?
Alt i alt
Der er god grund til at glæde sig over lave renter - men vi skal passe på bobler. Det kan vi som individer ikke gøre meget ved (ud over at vi gladeligt betaler, hvad ejendomsmægleren forlanger, for "det kan markedet bære"). Bobler har i mange år være konstateret på ejendomsmarkedet og aktiemarkedet - og vi skaber dem selv.
Det, vi kan gøre, er at gardere os; at tænke os om og lægge en god risikomargin ind. Hvad vil jeg tåle. Hvad kan jeg tåle? Der er ikke meget hjælp at hente, når først det går galt.
Samfundsøkonomien har vi ikke nævnt i denne artikel. Den har vi andre organer, der diskuterer og regulerer.
Beskatning – hvad er op og ned?
Skatterådet har ved en principiel afgørelse for nylig skærpet kursen i forhold til beskatning af kryptovalutaer, bl.a. bitcoins. Landsskatterettens stillingtagen afventes fortsat.
Der findes ingen speciallovgivning på området, men beskatningen følger de almindelige regler i statsskatteloven.
Cryptoassets og kryptovalutaer
Bitcoins er en af flere nye elektroniske betalingsenheder. Cryptoassets omfatter alle aktiver, som anvender blockchain-teknologien eller en af de øvrige teknologier som eksempelvis ”tangle”.
Kryptovaluta er populært sagt de cryptoassets, der er udviklet med henblik på at kunne anvendes som et alternativ til penge. Bitcoins er formentlig den bedst kendte af disse kryptovalutaer.
Systemet understøttes ikke af nogen offentlig myndighed eller centralbank, men er baseret på en direkte - umiddelbart anonym - transaktion mellem to parter tilknyttet et netværk.
En database registrerer de produkt- og serviceudbydere, som accepterer bitcoins som betaling, og der kan via opslag på bitcoin-hjemmesider findes links til en lang række udbyderes hjemmesider.
Prisen på bitcoins afgøres alene af udbud og efterspørgsel uden involvering af pengeinstitutter eller børser. Der sker ikke registrering af konti.
Bitcoins sendes direkte fra en computer til en anden uden mellemled. Opbevaring af bitcoins sker i en digital wallet (virtuel tegnebog) på brugerens computer, det vil sige en almindelig fil. Ihændehaveren af bitcoins har ikke mulighed for at kræve omveksling af sine betalingsenheder til etlands officielle valuta.
Beskatning
Der findes ikke særlige regler om beskatning af bitcoins – kun statsskattelovens almindelige regler. Skatterådet fastslog tilbage i 2014, at det at købe eller eje bitcoins ikke indebærer, at der foreligger en kreditor og en debitor, og der opstår derfor ikke en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt. Herefter finder kursgevinstloven ikke anvendelsei forhold til bitcoins.
Systemet bliver af skattemyndighederne stadig anset for alene at være et betalingssystem, hvis anvendelse somudgangspunkt ikke har nogen erhvervsmæssig begrundelse. Benyttelse af systemet vil således typisk blive anset for at være et udslag af personlig interesse.
Udgangspunktet har hidtil været, at gevinst og tab påbitcoins er indkomstopgørelsen uvedkommende. Der har dog hele tiden efter en konkret vurdering været mulighed for, at gevinst og tab kan blive anset for at være skattepligtig spekulation eller – mere sjældent – næring, idetgevinster i så fald ville være skattepligtige, og tab villevære fradragsberettigede.
Ved spekulation er beskatningsprocenten efter almindelige principper forskellig, afhængigt af om der foreligger gevinst eller tab. Gevinster beskattes som personlig indkomst, og fradrag for tab gives udelukkende som et ligningsmæssigt fradrag.
Skattemyndighederne har for nylig skærpet spekulationsbetragtningen i forhold til bitcoins.
Nuværende praksis
Beskatningsreglerne er fortsat de samme som hidtil – såvel for nærings- som for spekulationsbeskatning – men praksis er skærpet i forhold til spekulationsvurderingen.
Der skal stadig meget til, for at man bliver anset som næringsdrivende med køb og salg af bitcoins og dermed er skattepligtig af den grund – i praksis vil dette formentligkun gælde professionelle finansielle aktører. Der skalhandles ofte og for store værdier, og driften skal være tilrettelagt som den pågældendes næringsvej.
For den almindelige investor i kryptovalutaer er det til gengæld blevet ekstra vigtigt at være opmærksom på reglerne for spekulationsbeskatning, som beskrives nærmere i det følgende.
Skattemæssig spekulation
Spekulation foreligger, hvis den pågældende kryptovaluta er erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Der skal herved være et ikke helt uvæsentligt moment af hensigt om videresalg, og videresalget skal ske med henblik på at opnå fortjeneste. Hvis begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der skattemæssig spekulation.
Efter skatterådets seneste afgørelse fra i år vil der ved salg af kryptovaluta bestå en formodning om, at begge betingelser er opfyldt, hvorefter der indtræder beskatning, med mindre skatteyderen kan bevise, at erhvervelsen er sket af andre grunde end spekulation, herunder at det ikke var meningen, at der skulle ske videresalg.
Fra skattemyndighedernes side vil man ved vurderingen bl.a. se på, om der er tale om en eller flere handler, og hvor lang tid har man ejet de pågældende kryptovalutaer. Lånefinansiering vil typisk medvirke til at øge formodningen om spekulation, og i nogle situationer ser man også på, hvor stor en mængde kryptovaluta, man har anskaffet - ikke bare af bitcoins, men af kryptovaluta generelt.
Hvis der konkret er tale om hyppigt forekommende delsalg og/eller delkøb, og der er tale om ikke helt ubetydelige beløb, vil det i praksis næppe være muligt at løfte bevisbyrden for, at der ikke har foreligget spekulationshensigt. Kryptovalutaer tilhører den art af aktiver, hvor der sjældent erandre anvendelsesmuligheder end salg.
Man kan formentlig stadig argumentere for skattefrihed, hvis bitcoins er købt for at foretage en konkret betaling,eller hvis der kun er købt fx én bitcoin af it-mæssig interesse, men området er snævert.
Konklusion er derfor, at salg af kryptovaluta – herunder bitcoins – nu typisk vil være udslag af skattemæssig spekulation. Gevinsten er herefter skattepligtig som personlig indkomst, og tab vil være fradragsberettiget som et ligningsmæssigt fradrag. Beskatning sker, når gevinst eller tab realiseres, og delsalg opgøres efter FIFO-princippet.
Allerede realiserede gevinster og tab
Skattemyndighederne vil almindeligvis kunne beskatte gevinster, som er realiseret fra og med indkomståret 2015 ved udsendelse af forslag herom inden 1. maj 2019. Hvis gevinster realiseret før 2015 kræves beskattet, forudsætter det, at skatteyderen burde have selvangivet en realiseret gevinst, og at det må anses for groft uagtsomt, at dette ikke er sket.
På grund af Skatterådets lempeligere vurdering af spekulationsbetingelserne i 2014, må det antages, at der kun kan gennemføres beskatning af gevinster fra før 2015 i relativt oplagte tilfælde.
Det må anbefales at søge professionel bistand med henblik på en nærmere vurdering, hvis man skulle blive mødt med et krav om beskatning af tidligere gevinster.
Fremtiden
Det ser ikke ud til, at der er aktuelle planer om speciallovgivning vedrørende beskatningen af kryptovalutaer.Til gengæld afventes Landsskatterettens afgørelse fortsat. Dette skyldes, at Skatterådets første afgørelse vedrørende kryptovaluta i 2014 blev påklaget.
Som almindelig lønmodtager kan man fra den 12. marts 2018 via TastSelv se sin årsopgørelse for 2017 på skat.dk. Årsopgørelsen giver et samlet overblik over ens indkomst, fradrag og skattebetaling.
SKAT indhenter automatisk oplysninger fra arbejdsgiver, bank, realkreditinstitut, fagforening og A-kasse. Oplysningerne er fortrykt på årsopgørelsen, men det er ens eget ansvar at sikre, at alle oplysninger er med, og at de indhentede oplysninger er korrekte.
Det er muligt at ændre i de indberettede oplysninger frem til den 1. maj 2018, hvorefter man vil modtage en ny årsopgørelse.
Hvis man ikke har ændringer til årsopgørelsen og har overskydende skat til gode, vil beløbet blive udbetalt til ens NemKonto den 10. april 2018.
Hvis man derimod har restskat, kan denne betales senest den 2. juli 2018, inklusive et tillæg på 1,7 % regnet fra 1. januar 2018 og frem til betalingsdatoen.
Hvis restskatten ikke betales inden 2. juli 2018, vil en restskat på op til 20.325 kr. inklusive et fast tillæg på 3,7% blive indregnet i skatten for 2019. Den del af restskatten, der overstiger 20.325 kr. opkræves inklusive procenttillæg i 3 rater i august, september og oktober 2018.
Er man selvstændig erhvervsdrivende, eller har man eksempelvis udleje af en forældrebolig, skal man indsende en udvidet selvangivelse. Denne omfatter både de private og virksomhedens skattepligtige indkomster og fradrag. Man skal selv sørge for at selvangive senest den 1. juli 2018, hvorefter man vil modtage en årsopgørelse.
Kundekendskab og kontanter ...
Bag overskriften gemmer sig to helt centrale forhold, som denne artikel forhåbentlig vil kunne medvirke til at forklare.
Loven – som i sin fulde længde bærer titlen ”Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme” – blev senest ændret tilbage i sommeren 2017.
Som det så ofte ses ved lovændringer, blev regelsættet strammet noget op, hvilket primært kan mærkes blandt de særlige virksomhedstyper, som specifikt er underlagt skærpede krav. Særlige virksomhedstyper omfatter eksempelvis revisorer, advokater og pengeinstitutter, som således blev pålagt væsentligt øgede krav til interne retningslinjer i relation til hvidvaskreglerne.
Hvidvask
En hvidvasktransaktion har til formål at skjule, at penge stammer fra kriminelle handlinger. En sådan transaktion vil eksempelvis forekomme, hvis en person eller virksomhed modtager penge, der stammer fra en strafbar lovovertrædelse, herunder skatteunddragelse. Det kan også være medvirken til at skjule, opbevare, transportere eller på anden måde sikre økonomisk udbytte fra en strafbar lovovertrædelse.
Kundekendskabsprocedurer
Revisorer er pålagt procedurer for mangt og meget, og derfor ligger det os ikke fjernt at være underlagt en række krav i forhold til at forstå, hvorfor kunden ønsker en given opgave udført, og at dokumentere, hvem kunden egentlig er.
Ud over en lang række formelle krav til revisors interne politikker, kontroller og procedurer stiller hvidvaskloven 3 helt overordnede krav til revisor:
- Kunden skal identificeres – det omfatter såvel personer som virksomheder.
- Kunden skal legitimeres – det omfatter typisk de såkaldte reelle ejere.
- Opmærksomhed på kundens mulige involvering i hvidvask (og finansiering af terrorisme) skal dokumenteres.
Som revisorer håndterer vi i forvejen mange problemstillinger ud fra en såkaldt risikobaseret tilgang. Dette gør sig også gældende i forhold til hvidvaskdokumentation.
Når vi skal afgøre, hvilken legitimation vi vil kræve af en ny kunde, placerer vi derfor kunderne på en risikoskala.
I den ene ende af skalaen er de kunder, som vi er sikre på, hvem er, og som vurderes ikke at være involveret i hvidvask. Her vil vi ikke kræve megen legitimation, men reglerne foreskriver, at vi altid skal legitimere vores kunder.
I den modsatte ende af skalaen finder vi de såkaldte PEP’er. Der er tale om et nyt begreb i hvidvaskloven, som dækker over Politisk Eksponerede Personer, dvs. fysiske personer, der har eller har haft et nærmere specificeret offentligt hverv. Kundekendskabsprocedurerne skærpes væsentligt, hvis vi identificerer en PEP hos kunden, eksempelvis blandt de reelle ejere af en virksomhed.
Imellem disse to yderpunkter befinder sig ”normalkunden”, hvor vi ofte vil bede om en eller anden form for billedlegitimation i form af kopi af pas eller kørekort. Dette vil næppe komme som den store overraskelse, idet vi efterhånden alle er vant til at blive mødt med sådanne legitimationskrav, når vi eksempelvis er i kontakt med banker, advokater og ejendomsmæglere.
Alle vores kunder – såvel de nye som de gamle – vil være omfattet af vores kundekendskabsprocedurer. Kun i de tilfælde, hvor vi kategoriserer en kunde som en ”lejlighedskunde”, vil vi ud fra en risikovurdering kunne undlade at gennemføre proceduren.
Håndtering af kontanter
Loven indeholder et kontantforbud, der betyder, at erhvervsdrivende ikke lovligt kan modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover. Revisorer, advokater, pengeinstitutter og andre særlige erhvervsgrupper er undtaget fra kontantforbuddet.
I modsætning til revisorer, som er omfattet af hvidvasklovens regler om kundekendskabsprocedurer, underretningspligt mv., er alle andre erhvervsdrivende, der sælger genstande eller leverer tjenesteydelser eller sælger fast ejendom alene, underlagt 50.000 kr.’s-reglen.
Det skal bemærkes, at forbuddet også omfatter indbyrdes forbundne betalinger. Eksempelvis vil et køb på 100.000 kr., som betales over fire gange med 25.000 kr. pr. gang, være en overtrædelse af kontantforbuddet, idet de fire betalinger vil skulle ses under ét.
Periodisk betaling af husleje i kontanter vil modsat ikke skulle ses under ét og er således kun problematisk, hvis betalingen for den enkelte periode overstiger 50.000 kr.
Har den erhvervsdrivende først modtaget et kontantbeløb på 50.000 kr. eller derover, fanger bordet. Der kan ikke repareres på skaden i form af en eller anden form for anmeldelse.
Derimod risikerer man at ifalde bødestraf, hvor størrelsen af bøden som udgangspunkt fastsættes til 25 % af det beløb, som overstiger beløbsgrænsen på 50.000 kr., dog mindst 10.000 kr.