Forfatter: martin
På grund af de stigende priser på brændstof har Skatterådet forhøjet fradraget for befordring mellem hjem og arbejdsplads samt satserne for skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Det forhøjede befordringsfradrag gælder for hele 2022, mens de højere satser for skattefri kørselsgodtgørelse gælder for kørsel fra og med den 1. maj 2022.
Fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads
Kilometersatsen for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads er i 2022 følgende:
• 0 - 24 kilometer inklusive, intet fradrag
• 25 - 120 kilometer inklusive, 2,16 kr. pr. kilometer
• Over 120 kilometer, 1,08 kr. pr. kilometer.
For pendlere i en yderkommune beregnes fradraget for befordring over 120 kilometer med 2,16 kr. pr. kilometer.
Skattefri kørselsgodtgørelse
Fra og med den 1. maj 2022 er satserne for skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil følgende:
• Kørsel til og med 20.000 kilometer årligt 3,70 kr. pr. kilometer
• Kørsel ud over 20.000 kilometer årligt 2,17 kr. pr. kilometer
• For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil
• For benyttelse af egen cykel, knallert, 45-knallert, scooter eller el-løbehjul er satsen 0,57 kr. pr. kilometer.
Splitleasing - kørsel for andre virksomheder er privat kørsel
Kørsel på vegne af et koncernselskab, der ikke er kontraktpart i en splitleasingaftale, er ikke erhvervsmæssig kørsel.
Leasingtagerne var en hovedanpartshaver og hans holdingselskab
Landsskatteretten har afsagt en kendelse, der fastslår, at kørsel på vegne af et koncernselskab, der ikke er kontraktpart i en splitleasingaftale, ikke er erhvervsmæssig kørsel.
Der var tale om en anpartshaver, som via et holdingselskab ejede 50 % af anparterne i to selskaber, der var 100 % ejer af tre ejendomsselskaber.
Eneanpartshaveren og holdingselskabet påtænkte at indgå en splitleasingaftale, der opfyldte de gældende krav til sådanne aftaler, og som således havde to kontraktparter.
Der var indhentet et bindende svar på blandt andet følgende spørgsmål:
- Kan det bekræftes, at kørsel for andre selskaber i koncernen vil blive betragtet som erhvervsmæssig kørsel i relation til en splitleasingaftale, når kørslen sker i forbindelse med varetagelse af holdingselskabets kapitalinteresser?
Skattestyrelsens svar på dette spørgsmål var nej.
Det bindende svar blev påklaget til Landsskatteretten.
Landsskatterettens afgørelse
Det var Landsskatterettens opfattelse, at kørsel på vegne af koncernselskaber, der ikke var kontraktpart i leasingaftalen, ikke kunne betragtes som erhvervsmæssig kørsel i relation til en splitleasingkontrakt med holdingselskabet som leasingtager og et leasingselskab som leasinggiver.
Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at erhvervsmæssig kørsel i en firmabil for et andet firma/selskab end det, der har stillet bilen til rådighed efter praksis, udløser beskatning af fri bil, fordi kørslen anses for privat i relation til det selskab, der har stillet bilen til rådighed.
Den kendsgerning, at kørslen indirekte ville varetage holdingselskabets kapitalinteresser, kunne ikke føre til et andet udfald af sagen.
Afslutningsvis anfører Landsskatteretten, at praksis for splitleasingkontrakter er restriktiv, og at det afgørende for kørslens karakter er, hvilket selskab kørslen udføres på vegne af.
Kommentarer
Når Landsskatteretten kommer frem til, at der ikke er tale om erhvervsmæssig kørsel for holdingselskabet, så betyder det, at der er tale om privat kørsel for hovedanpartshaveren. En splitleasingaftale er derfor ”ubrugelig” i en situation som sagen for Landsskatteretten.
Kendelsen er - som det også anføres - af Landsskatteretten i overensstemmelse med gældende praksis for beskatning af firmabiler. Bliver en person i forvejen beskattet af fri bil, vil der ikke udløses yderligere beskatning, selv om der køres for en anden virksomhed end den, der har stillet bilen til rådighed.
Bogføring af leasingudgifter og øvrige biludgifter i virksomhedsskatteordningen betød, at den selvstændigt erhvervsdrivende blev beskattet af to firmabiler. Det var ikke det, ejeren havde regnet med.
Blandet benyttede biler og virksomhedsskatteordningen
Selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsskatteordningen, kan vælge, at biler, der anvendes såvel til private som erhvervsmæssige formål, skal indgå i virksomhedsskatteordningen eller holdes udenfor.
Indgår en af ejeren blandet benyttet bil i virksomhedsskatteordningen, bliver han beskattet af værdi af fri bil efter de almindelige regler. Vælger ejeren derimod, at bilen holdes uden for virksomhedsskatteordningen, kan virksomhedsskatteregnskabet belastes med den del af udgifterne, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel. I stedet for fradrag for en andel af bilens faktiske udgifter, kan ejeren vælge at få refusion for de erhvervsmæssigt kørte kilometer efter Skatterådets satser.
Bogføring af leasingudgifter mv. i virksomhedsregnskabet betød beskatning af fri bil
Landsskatteretten har afsagt en kendelse om en selvstændigt erhvervsdrivende, der havde leaset to biler, der blev benyttet såvel privat som erhvervsmæssigt. Bilerne holdt ejeren uden for virksomhedsskatteordningen - troede han - men Landsskatteretten var af en anden opfattelse.
Såvel leasingydelserne som de løbende driftsudgifter var i årets løb betalt fra virksomhedens bankkonto. Når året var gået, blev den private andel af samtlige biludgifter, der var opgjort ud fra et nøje ført kørselsregnskab, overført til mellemregnings-/hævekontoen, således at virksomhedsregnskabet korrekt kun blev belastet med den erhvervsmæssige andel af udgifterne.
Skattestyrelsen var af den opfattelse, at de to leasede biler indgik i virksomhedsskatteordningen, og den selvstændigt erhvervsdrivende skulle derfor beskattes af værdi af to frie biler.
Begrundelsen var, at leasingudgifterne og de øvrige driftsudgifter løbende fuldt ud var bogført som virksomhedens udgifter, og først ved årets udgang blev den private andel af udgifterne bogført på mellemregnings- og/eller hævekontoen.
Landsskatteretten var enig med Skattestyrelsen i, at de leasede biler ifølge bogføringen havde indgået i virksomhedsskatteordningen. Den selvstændigt erhvervsdrivende skulle derfor beskattes af to firmabiler.
Kommentarer
Bogføring i den forkerte rækkefølge havde den uheldige konsekvens for virksomhedsejeren, at han blev beskattet efter reglerne for værdi af fri bil.
Ejeren skulle i stedet have betalt samtlige leasing- og driftsudgifter privat og herefter fået den erhvervsmæssige andel refunderet af virksomheden. Han kunne også vælge at betale samtlige udgifter fra virksomhedens bankkonto og samtidig bogføre det samlede betalte beløb på mellemregnings- og/eller hævekontoen og herefter få den erhvervsmæssige andel refunderet, når den faktiske virksomhedsudgift var gjort op.
Svaret er - det kommer normalt an på, hvor mange tommer skærmen er. Kun når der kan anføres en konkret begrundelse for, at skærmen skal være større end 32”, vil skattefriheden fortsat gælde.
Computer med sædvanligt tilbehør - et skattefrit personalegode
Privat benyttelse af en arbejdsgiverbetalt computer, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, er et skattefrit personalegode.
Skattefriheden gælder computer med ”sædvanligt tilbehør”, såsom computerskærm, printer, softwareprogrammer mv., som der er et arbejdsmæssigt behov for. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.
Indtil for nylig var praksis, at en skærm på op til 26” blev anset for ”sædvanligt tilbehør” og dermed omfattet af skattefriheden.
Skatterådet har nu taget stilling til, om tidens standarder er en anden.
Sagen for Skatterådet
Skatterådet har taget stilling til, om en skærm til hjemmearbejdspladsen på 32”-49” er omfattet af ”sædvanligt tilbehør” til en arbejdscomputer og dermed et skattefrit personalegode.
Skatterådet svar var, at computerskærme op til 32” kan anses som ”sædvanligt tilbehør” og dermed ikke medfører beskatning af den medarbejder, der af og til eller ofte arbejder hjemme fra.
En skærm på mere end 32” kan dog være omfattet af skattefriheden, hvis der kan anføres en konkret begrundelse for den arbejdsmæssige nødvendighed af en større skærm.
Den nye skatteminister har fremsat et lovforslag om afskaffelse af håndværkerfradraget fra og med den 1. april 2022.
Afskaffelse af håndværkerfradraget
Med aftalen om finansloven for 2022 blev regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen i boligjobordningen. Det betyder, at reglerne om fradrag for serviceydelser (rengøring, havearbejde, børnepasning mv.), der i 2022 udgør maksimalt 6.400 kr., fortsat gælder uændret.
Sidste frist for at få udført grøn istandsættelse mv., hvor lønudgiften kan fratrækkes efter de gældende regler, er den 31. marts 2022. Fradrag i 2022 forudsætter endvidere, at regningen er betalt senest den 31. maj 2022.
Fradraget for løn til håndværkere til grøn istandsættelse mv. udgør i 2022 maksimalt 12.900 kr. Har man fået udført fradragsberettiget arbejde i årets første tre måneder i 2022, hvor lønudgiften udgør 12.900 kr., kan hele beløbet fratrækkes.
Skattestyrelsen har i efteråret 2018, på baggrund af en afgørelse fra EU-domstolen, udsendt et styresignal om, at salg af elevproducerede varer og ydelser på produktionsskoler mv. på visse betingelser kan anses for leveret i nær tilknytning til den momsfritagne undervisning, og dermed i lighed med undervisningen være fritaget for moms.
Produktionsskolers levering af elevproducerede varer og ydelser har hidtil været momspligtige, idet disse ikke har været anset for leveret i nær tilknytning til den momsfritagne undervisning. Dette har været en fordel for mange produktionsskoler, idet momspligten har medført fuld fradragsret for moms af omkostninger til produktionen samt delvis fradragsret for fællesomkostninger.
Betingelser for momsfritagelse
Elevproducerede varer og ydelser er ifølge Skattestyrelsen fritaget for moms på følgende betingelser
- Varerne og ydelserne leveres af den undervisningsinstitution, som udbyder den momsfritagne undervisning, som giver anledning til produktionen af varerne og ydelserne.
- Leveringen af varerne og ydelserne tager ikke hovedsageligt sigte på at give undervisningsinstitutionen yderligere indtægter. Denne betingelse anses ifølge Skattestyrelsen for opfyldt, når de elevproducerede varer og ydelser sælges til fremstillingsprisen eller lavere.
- Leveringen af varerne og ydelserne sker ikke i direkte konkurrence med momspligtige erhvervsvirksomheder.
Herudover skal selve leveringen af varerne og ydelserne være uomgængeligt nødvendige for udførelsen af den momsfritagne undervisning. Denne betingelse anses for opfyldt, hvis:
- Leveringen af varerne og ydelserne er nødvendige for at opnå formålet med undervisningen.
- Fremstillingen af varerne og ydelserne varetages af eleverne under vejledning af underviserne.
- Eleverne af uddannelsesmæssige årsager er aktivt involveret i leveringen af varerne og ydelserne.
- Formålet med elevproduktionen er at give eleverne mulighed for at lære faget i en praktisk sammenhæng.
Dette var netop tilfældet i sagen for EU-domstolen, hvor en engelsk uddannelsesinstitution som led i skolens hotel- og cateringuddannelser samt teateruddannelser solgte billetter til arrangementer, hvor eleverne serverede deres mad og opførte deres forestillinger for et eksternt nærmere afgrænset publikum til væsentligt under ydelsernes reelle værdi.
Betingelsen vil efter Skattestyrelsens opfattelse f.eks. ligeledes være opfyldt, såfremt der er tale om elevers udførelse af klipninger på eksterne kunder på en frisørskole, elevers udførelse af kosmetologiske behandlinger på eksterne kunder på en kosmetologskole mv.
Endvidere vil betingelsen være opfyldt, når:
- Eleverne på en produktionsskole i undervisningen fremstiller en række trævarer, som efterfølgende sælges.
- Eleverne på en bager- og konditorskole i undervisningen fremstiller kager, som efterfølgende sælges.
- Eleverne på en designskole i undervisningen fremstiller tøj, brugskunst mv., som efterfølgende fremvises på modeshows mod deltagerbetaling.
Virkningstidspunkt
Praksisændringen (momsfritagelsen) træder i kraft den 29. april 2019, når den samlet er en ulempe for en skole, hvilket som udgangspunkt er tilfældet, idet de fleste skoler har negativt momstilsvar.
Såfremt momsfritagelsen er en fordel for skolen, kan der anmodes en genoptagelse tilbage til og med den momsperiode, der var påbegyndt den 4. maj 2007. Anmodning om genoptagelse skal indsendes til Skattestyrelsen senest den 29. april 2019.