Måned: september 2017

Indefrysning af grundskyld

Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale om fremtidens boligbeskatning.
Det nuværende boligskatteforlig udløber ved udgangen af 2020. Skattestoppet fra 2001 betyder, at ejendomsværdiskatten ikke kan stige, men det kan grundskylden. Mange boligejere har de senere år oplevet at skulle betale et stigende beløb i grundskyld.
Det er slut nu. Allerede fra 2018 er alle eventuelle grundskyldsstigninger indefrosset automatisk.
Det betyder, at det beløb, en boligejer løbende har betalt, ikke vil være større end det, boligejeren betalte i 2017. Og det vil heller ikke være større i 2019 og 2020. Det indefrosne beløb skal først afregnes, når man sælger boligen.
Der er indført et forsigtighedsprincip, hvorefter beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift af erhvervsejendomme fastsættes som henholdsvis ejendomsværdien, grundværdien og forskelsværdien fratrukket 20 %.

Forsigtighedsprincip– ejendomsværdiskat

Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten, når de nye vurderinger anvendes som beregningsgrundlag, udgør den laveste af følgende værdier:
  • Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i indkomståret med fradrag af 20 %.
  • Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 %.
  • Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.
Forsigtighedsprincippet gælder som udgangspunkt også for ejendomme beliggende i udlandet, der betales ejendomsværdiskat af.
Det er værd at bemærke, at forsigtighedsprincippet ikke vil gælde, hvis handelsværdien fastsættes ved at indeksere anskaffelsessummen efter godkendt udenlandsk eller dansk indeks.
Forsigtighedsprincippet indføres med virkning fra det indkomstår, hvor vurderingerne efter ejendomsvurderingsloven danner grundlag for beskatning.

Forsigtighedsprincip– grundskyld og dækningsafgift

Grundlaget for beregning af grundskyld beregnes på baggrund af en vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven og fastsættes til 80 % af den grundværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i året forud for skatteåret.
Reglen vil indebære, at grundværdien først reduceres med fradrag for forbedringer.
Disse fradrag baserer sig på de beløb, der er fastsat efter ejendomsvurderingsloven og fritagelser for grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat.
Den herved fremkomne afgiftspligtige grundværdi reduceres med 20 %. Stigningsbegrænsningsreglen for grundskyld vil gælde til og med 2020.
Grundlaget for beregning af grundskylden, når de nye vurderinger anvendes som beregningsgrundlag, udgør den laveste værdi af henholdsvis
  • Den afgiftspligtige grundværdi fratrukket 20 %.
  • Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med reguleringsprocenten.Grundlaget for beregning af dækningsafgift, der pålignes efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, fastsættes som forskelsværdien fratrukket 20 %.
Det vil konkret betyde, at dækningsafgift af erhvervsejendomme vil skulle svares af 80 % af forskelsværdien, og at dækningsafgift af blandet benyttede ejendomme vil skulle svares med samme promille af 80 % af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte formål anvendte del af ejendommen.
Forsigtighedsprincippet vil have virkning i takt med, at de nye vurderinger, der foretages i medfør af ejendomsvurderingsloven, afløser de eksisterende vurderinger som beskatningsgrundlag.
Ejerboliger vurderes i lige år. Det var planen, at de nye vurderinger efter den nye ejendomsvurderingslov skulle komme første gang 1. september 2018. Disse vurderinger er dog udskudt af Skatteministeren til primo 2020.
Ejerboliger med et grundareal på mere end to hektar, og ejerboliger, hvorpå der er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse samt andre ejendomme end ejerboliger, vurderes i ulige år og første gang efter den nye ejendomsvurderingslov pr. 1. september 2019. Dette er foreløbig udskudt til primo 2021.

Udmøntning af øvrige forligsdele

Et kommende lovforslag tjener til udmøntning af dele af forliget ”Tryghed om boligbeskatningen”.
Den kommende lov, der skal have virkning fra 2021, fremsættes først som forslag i kommende folketingssamlinger.
I lovforslaget vil der formentlig være følgende:
  • nye satser for ejendomsværdiskat og grundskyld,
  • indførelse af en rabatordning for ejerboliger,
  • en permanent indefrysningsordning, hvorefter der ydes lån til betaling af stigninger i grundskyld og ejendomsværdiskat af ejerboliger,
  • en moderniseret stigningsbegrænsningsordning for øvrige ejendomme.
Idet lovforslaget endnu ikke er fremsat og derfor i sagens natur ikke vedtaget, er det usikkert, hvordan den endelige udformning kommer til at se ud.

Regeringen harfremlagt et ”Erhvervs- og iværksætterudspil”, somindeholder en række forslag, der vil medføre ændret skattelovgivning, hvis forslagene bliver en realitet!

Aktiesparekonto

Regeringen ønsker, at det fra og med 2019 bliver muligt for fysiske personer at oprette en aktiesparekonto i et pengeinstitut.

Der kan maksimalt indskydes 500.000 kr. på kontoen. Indeståendet på kontoen kan anvendes til køb af noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Fortjeneste og tab ved salg af aktier, der er købt for midler på aktiesparekontoen, skal holdes uden for den skattepligtige indkomst. I stedet skal der årligt betales en skat på 1,25 % af depotværdien på kontoen.

Lavere skat på aktieindkomst

Aktieindkomst – fortjeneste ved salg af aktier og aktieudbytte – beskattes i 2017 med 27 % af den del af årets aktieindkomst, der ikke overstiger 51.700 kr. For ægtefæller er grænsen i 2017 103.400 kr.

Det foreslås at forhøje grænsen på 51.700 kr. / 103.400 kr. til 100.000 kr. / 200.000 kr. Forhøjelsen skal ske successivt i perioden 2018 – 2021.

Skattebegunstigede medarbejderaktieordninger

Efter gældende regler kan selskaber skattefrit tildele ansatte op til 10 % af lønnen i form af aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier. Den ansatte beskattes først, når aktierne afstås, og en fortjeneste beskattes som aktieindkomst. Selskabet har ikke fradrag for udgiften til aktier mv.

Der foreslås to forbedringer af de gældende regler.

For det første foreslås det at hæve grænsen fra 10 % til 20 %. Denne ændring skal gælde for alle selskaber.

For det andet foreslås en forhøjelse af grænsen til 100 % for ansatte i virksomheder, der beskæftiger under 50 personer og har en årlig omsætning eller årlig balance under 10 mio. euro.

Investorfradrag – fradrag for indskud i små og mellemstore virksomheder

Det foreslås, at personer, der investerer i små og mellemstore unoterede selskaber kan få et skattefradrag på 50 % af de foretagne investeringer. For 2019-2022 skal der være fradrag for investeringer på maksimalt 200.000 kr. Fra 2023 foreslås fastsat et investeringsmaksimum på 400.000 kr.

Fradraget på maksimalt 100.000 kr./200.000 kr. skal have en skatteværdi på 30 %.

Investering i unoterede aktier for pensionsmidler

De gældende regler for at anvende pensionsmidler til køb af unoterede aktier foreslås forbedret.

Efter gældende regler skal investeringen i det enkelte selskab udgøre mindst 100.000 kr. Investeringskravet foreslås nedsat til 50.000 kr.

Efter gældende regler kan værdien af unoterede aktier mv. i et pensionsdepot højst udgøre 20 % af en pensionsformue, der er mindre end 2,0 mio. kr. Procentsatsen foreslås forhøjet til 25 %. Er pensionsformuen over 2,0 mio. kr., foreslås det, at der frit kan investeres i unoterede aktier mv. for den del af formuen, der overstiger 2,0 mio. kr.

Ekstra fradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger

Der foreslås et ”ekstrafradrag” for forsknings- og udviklingsomkostninger. Sådanne omkostninger skal kunne fratrækkes med 103 % i 2020, 105 % i 2021-2022,108 % i 2023-2025 og 110 % fra og med 2026.

Forskerskatteordningen

Bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, hvorefter disse personer beskattes med AM-bidrag på 8 % og en bruttoskat på 26 % i op til 5 år, foreslås ændret.

De 26 % skal ifølge udspillet forhøjes til 27 %, men til gengæld forlænges den maksimale periode, hvor ordningen kan anvendes, til 7 år.

Splitleasing er for nogle lønmodtagere et skattemæssigt fordelagtigt alternativ til beskatning af fri bil. I praksis stilles der en række formalitetskrav, der skal være opfyldt, for at en splitleasingordning skattemæssigt kan godkendes. Er disse formalitetskrav ikke opfyldt, kan slutresultatet blive, at medarbejderen mod forventning alligevel beskattes af fri bil, dog reduceret med en egenbetaling. Dette har en hovedanpartshaver måttet sande!

Særlig ordning

Hvis en arbejdsgiver leaser en firmabil, som stilles til privat rådighed for en medarbejder, skal medarbejderen beskattes af fri bil. Splitleasing er en ordning, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen hver især indgår en separat aftale med et leasingselskab om at lease den samme bil. Ordningen indebærer, at arbejdsgiveren og medarbejderen hver især betaler præcis den del af de samlede omkostninger til bilen, som vedrører deres respektive andel af bilens kørsel, og at de hver især hæfter økonomisk over for leasingselskabet. Ordningen medfører samtidig, at medarbejderen ikke skal beskattes af fri bil, fordi medarbejderen selv betaler sin private andel af de samlede leasingomkostninger og dermed selv bærer den økonomiske risiko ved splitleasingordningen.

Krav til leasingaftalerne og krav om kørselsregnskab

For at medarbejderen kan undgå beskatning af fri bil, skal følgende krav opfyldes:
    1. Der skal indgås skriftlige, separate leasingaftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver samt leasingselskab og medarbejder.
    1. De samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning, som alle er indeholdt i leasingydelsen, skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af den faktiske erhvervsmæssige kørsel og den faktiske private kørsel opgjort efter kilometer.
    1. Hver part skal betale leasingydelsen direkte til leasingselskabet.
    1. Der skal løbende føres et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige som den private kørsel.
Rent praktisk beregner leasingselskabet i første omgang de løbende acontobetalinger på grundlag af parternes forventede kørselsbehov, og herefter afregner leasingselskabet regelmæssigt eventuelle differencer med hver af parterne på grundlag af det førte kilometerregnskab. Det er vigtigt, at leasingaftalerne opfylder alle de nævnte betingelser. I modsat fald er der en risiko for, at aftalerne tilsidesættes skattemæssigt med den konsekvens, at medarbejderen bliver beskattet af fri bil.

Krav til kørselsregnskab

Der skal løbende føres et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige kørsel som den private kørsel. Kørselsregnskabet skal indeholde:
    • Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens slutning
    • Datoen for kørslen
    • Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. For den erhvervsmæssige kørsel skal der være angivet bestemmelsessted og lignende notater, der kan sandsynliggøre/dokumentere den erhvervsmæssige kørsel.

Hovedanpartshaveren, der blev beskattet af fri bil

Landsskatteretten har underkendt en splitleasingaftale med den konsekvens, at en hovedanpartshaver blev beskattet af fri bil. Landsskatterettens begrundelse for at tilsidesætte splitleasingaftalen var følgende:
    • Der var ikke indgået separate leasingaftaler
    • Der var kun sket afregning mellem leasinggiveren og leasingtagerne én gang årligt
    • Kørselsregnskabet opfyldte ikke de gængse krav.
Ad leasingaftalen
Der var kun indgået én samlet leasingkontrakt mellem leasinggiver på den ene side og hovedanpartshaveren og hans selskab på den anden side. Efter praksis skal der være vandtætte skotter mellem leasingaftalerne, hvilket kun kan opfyldes, hvis der indgås to separate leasingaftaler.
Ad afregningsinterval
Leasingaftalen indeholdt en ”foreløbig” fastsættelse af den private kørsel til 30 % og 70 % til erhvervsmæssig kørsel for selskabet. Leasingaftalen løb over 12 måneder, og den endelige fordeling blev kun opgjort én gang, nemlig ved leasingaftalens udløb. Slutafregning én gang årligt var efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilstrækkeligt til, at kravet om, at der løbende er ført kontrol af fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, var opfyldt. Månedsvis afregning er formentlig det mest almindelige. I praksis er der dog godkendt kvartalsvis afregning, da det var kutyme.
Ad kørselsregnskab
Fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel var sket ud fra GPS-udskrifter. Disse udskrifter angav ikke bestemmelsessted mv. for den erhvervsmæssige kørsel, der kunne dokumentere den erhvervsmæssige kørsel. I øvrigt var der i mindre målestok sket kørsel for andre selskaber/virksomheder. En sådan kørsel er privat kørsel blandt andet set i relation til en splitleasingaftale.

Slutresultatet af Landsskatterettens afgørelse

Den indgåede splitleasingaftale kunne ikke godkendes på grund af formalitetsmangler mv. Hovedanpartshaveren skulle derfor beskattes af fri bil. Værdi af fri bil blev opgjort til 307.950 kr. pr. år. Denne værdi blev dog nedsat med egenbetaling i henhold til leasingaftalen på 99.381 kr., hvilket medførte en forhøjelse af hoveanpartshaverens indkomst med 208.569 kr. på årsbasis.

Regeringen haroffentliggjort sit skatteudspil den 29. august 2017. Skatteudspillet er en del af finanslovsforhandlingerne, så vi må spændt afvente resultatet!

Skatteudspillets indhold

Hovedoverskriften er ”Sådan forlænger vi opsvinget”. Det betyder blandt andet, at skatten skal nedsættes, således at det bedre kan betale sig at arbejde og et ekstrafradrag, som skal tilskynde til yderligere pensionsopsparing.

Jobfradrag

Det foreslås, at der indføres et nyt jobfradrag, der indfases gradvist frem til og med 2023.

Jobfradraget skal beregnes som 30 % af den del af arbejdsindkomsten inklusive pensionsindbetalinger, som overstiger 174.000 kr., dog maksimalt 17.500 kr. Fradraget nedsættes med 10 % af den del af arbejdsindkomsten inklusive pensionsindbetalinger, der overstiger 394.400 kr. Fradraget bortfalder ved en indkomst på 569.400 kr.

Socialt frikort

Der foreslås indført et socialt frikort, der giver udsatte borgere mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit. Indtægt omfattet af det sociale frikort vil ikke blive fratrukket i en eventuel forsørgelsesydelse.

Beskæftigelsesfradrag

Det foreslås at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Loftet fjernes gennem en gradvis forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2018 til 2023. Forslaget betyder, at alle med arbejdsindkomst over 351.200 kr. får en lempelse i skattebetalingen.

Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesfradraget for personer i beskæftigelse også beregnes af fradragsberettigede pensionsindbetalinger.

Hurtigere indfasning af den forhøjede topskattegrænse

I skattereformen fra 2012 blev det vedtaget at hæve topskattegrænsen gradvist frem mod 2022. Det foreslås at fremrykke den resterende del af indfasningen af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen til 2018. Det svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med 12.000 kr. i 2018.

Ingen beskatning af fri telefon

Det foreslås at afskaffe beskatning af fri telefon fra og med 2020.

Ekstra skattefradrag ved indbetaling til pension

Det foreslås, at der indføres et ligningsmæssigt fradrag (supplerende fradrag), som omfatter årlige fradragsberettigede pensionsindbetalinger i intervallet 16.000 kr. – 87.000 kr.

For indbetalinger de sidste 15 år inden folkepensionsalderen fastsættes fradraget til 30 % af indbetalingerne i det nævnte interval, medens fradraget for personer, som har mere end 15 år til folkepensionsalderen, kun udgør 15 %.

Afskaffelse af udligningsskatten på pensioner

Udligningsskatten på ”større” pensionsudbetalinger foreslås afskaffet, således at der ikke skal betales udligningsskat fra og med 2018.

Nedsættelse af registreringsafgiften på biler

Den nuværende registreringsafgift udgør for personbiler 105 % af bilens afgiftspligtige værdi op til 109.000 kr. (2018-niveau) og 150 % derover.

Det foreslås at afskaffe den høje registreringsafgiftssats og nedsætte den lave sats til 100 %, således at der fremover kun er én registreringsafgiftssats på 100 %.

Navigation til indlæg

Nyere indlæg