Redaktionsslutdato: 9. juli2019
Vi har ofte skrevet i Facit om de nye tider – tider, hvor maskiner i stort omfang vinder indpas på områder, hvor der tidligere har været levende væsener ind over, og hvor tiltroen til regneark og systemer kan synes større end tiltroen til mennesker.
Det kan af og til forekomme, at de ansatte i sundhedsvæsenet og lignende væsener bruger mere tid på at udfylde skemaer og dokumentere, at der ikke laves fejl end på at udføre det arbejde, de er uddannet til at varetage.
Et gammelt udsagn med reference til Lenin er, at ”tillid er godt, men kontrol er bedre”.
Vi kan som fagfolk let blive skudt i skoene, at når vi plæderer for revisorassistance til udarbejdelse af regnskaber og ydelser så som revision, er vi kun ude på at sælge os selv.
Denne opfattelse er helt legitim, og der er set kronikker i dagbladene, hvor iværksættere slår til lyd for, at maskiner sagtens kan klare den opgave. Det kan de også et stykke hen ad vejen – men ikke hele vejen.
Det vækker en smule opsigt i pressen, når en bank (Jyske Bank) i foråret 2019 oplyser, at man for at være erhvervskunde i banken skal benytte revisorassistance.
Problemstillingen skal blandt andet ses i lyset af erfaringerne med iværksætterselskaber, som vi i dette og forrige nummer af Facit har beskæftiget os med. Herudover skal bankens holdning ses i relation til virksomheder, der ikke er organiseret i iværksætterselskaber, men i personligt regi, i ApS eller i A/S.
Erkendelsen er, at retvisende regnskaber kræver viden om bogholderi, om skat og afgifter og om de omfattende krav til årsregnskabet (den kommenterede lov fylder alene cirka 1.600 sider).
Herudover handler det om bankens tillid. Når en godkendt revisor har sat sit stempel på produktet – regnskab, budget eller andet – ved banken, at der er udført en faglig assistance og kan samtidig læse en erklæring fra os som revisorer.
Tillid er grundliggende, men der lægges vægt på kontrol …
Skatterådet har truffet en afgørelse om, hvorvidt en person ville være berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, hvis han deltog i en generalforsamling i Danmark i et selskab, hvor han var ulønnet direktør.
Ligningslovens § 33 A
Ligningslovens § 33 A er en intern dansk lempelsesregel, der kan anvendes af personer bosat i Danmark, som udfører lønarbejde i udlandet. Lempelsesmetoden er eksemption med progressionsforbehold, hvilket betyder, at der lempes for den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Slutresultatet er, at der reelt ikke betales dansk skat af denne indkomst. I visse tilfælde skal der dog betales halv dansk skat, men i givet fald skal der ikke betales skat i udlandet. Uanset om der skal betales halv dansk skat eller ingen dansk skat, skal følgende betingelser være opfyldt:
Personen skal opholde sig uden for Danmark, Færøerne og Grønland i mindst seks måneder.
-
- Ferie og lignende i Danmark må højst udgøre 42 dage inden for enhver 6-måneders-periode.
-
- Arbejde i Danmark afbryder perioden på 6 måneder, dog ikke nødvendigt arbejde, der har direkte forbindelse med arbejdet i udlandet (afrapporteringsreglen).
Skatterådets afgørelse
Skatterådet har taget stilling til, hvorvidt en person ville være berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, hvis han deltog i en generalforsamling i Danmark i et selskab, hvor han var ulønnet direktør.
Der var tale om en person, der af sin danske arbejdsgiver var udstationeret til arbejde for et datterselskab i Vietnam. Personen erhvervede nogle aktier i det danske arbejdsgiverselskab i forbindelse med en børsnotering i 2018. Hans aktiepost blev overdraget til et af ham nystiftet anpartsselskab, hvis eneste formål var at eje denne aktiepost. Aktierne måtte ikke handles i ét år fra børsnoteringen. Der var med andre ord ingen aktivitet i anpartsselskabet, hvor han var registreret som direktør (uden løn).
Spørgsmålet til Skatterådet var, om deltagelse i en generalforsamling i anpartsselskabet ville betyde, at han ikke var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A. Generalforsamlingen ville blive afholdt i Danmark og forventedes at have en varighed af maksimalt 30 minutter, hvor den eneste deltager ud over ham selv ville være selskabets revisor.
Skatterådet var af den opfattelse, at en sådan deltagelse i en generalforsamling ikke kunne betegnes som ferie eller lignende. Der var tale om erhvervsmæssig beskæftigelse, selv om han var ulønnet.
Konsekvensen af Skatterådets svar er, at perioden på 6 måneder ville blive afbrudt, hvis han deltog i den pågældende generalforsamling, når denne blev afholdt i Danmark.
6-måneders-reglen
En afbrydelse af perioden på 6 måneder kan have væsentlige skattemæssige konsekvenser, da det kan betyde, at der skal betales fuld dansk skat af løn for arbejde udført i udlandet. Det ville dog være muligt at opretholde muligheden for lempelse efter ligningslovens § 33 A, hvis generalforsamlingen blev afholdt på et tidspunkt, hvor han havde opholdt sig i udlandet i mindst 6 måneder og overholdt 42-dages-reglen og igen efter afholdelsen af generalforsamlingen opholdt sig i udlandet i mindst 6 måneder kun afbrudt af den tilladte ferie i Danmark. Alternativet er, at generalforsamlingen afholdes i udlandet, via Skype eller lignende.
Så intet arbejde overhovedet i Danmark (bortset fra afrapporteringsreglen) i løbet af en periode på 6 måneder, idet muligheden for lempelse efter ligningslovens § 33 A så fortabes.
Byretten i Århus har afsagt en dom, hvorefter en hovedaktionær undgik beskatning af bil, der var vinteropbevaret og stilstandsforsikret.
Ingen beskatning af fri bil
En hovedaktionær var blevet beskattet af fri bil til og med november 2010. Den 29. november 2010 blev bilens nummerplader afmonteret og afleveret til selskabets forsikringsmægler, bilen overgik til stilstandsforsikring og blev herefter opbevaret i selskabets lagerlokale beliggende otte kilometer fra aktionærens bolig. Primo maj 2011 blev bilen solgt.
Skattestyrelsen var af den opfattelse, at hovedaktionæren skulle beskattes af fri bil i perioden med stilstandsforsikring og henviste som begrundelse herfor til to domme fra Østre Landsret i 2014.
Det har i flere år været Skattestyrelsens opfattelse, at hovedaktionærer kun kan undgå beskatning af bil, der i øvrigt var til aktionærens rådighed, hvis bilens nummerplader blev afleveret til Motorstyrelsen.
Byretten i Århus var af den opfattelse, at hovedaktionæren ved de foretagne handlinger havde godtgjort, at han ikke havde umiddelbar adgang til en lovlig faktisk rådighed over bilen. Byretten fandt, at rådighedshindringen var effektivt etableret og opretholdt. Det var uden betydning, om der i perioden var ført kørebog, ligesom fraværet af en skriftlig aftale mellem aktionæren og selskabet om, at bilen ikke var til rådighed for privat benyttelse, ikke kunne tillægges afgørende betydning. Hovedaktionæren skulle derfor ikke beskattes af fri bil i den omhandlede periode, selv om der ikke var sket aflevering af nummerpladerne til Motorstyrelsen.
Hvorfor når byretten i Århus til et andet resultat end Østre Landsret?
Den mest iøjnefaldende forskel mellem byretsdommen og dommene fra Østre Landsret i 2014 er, at i byretsdommen var nummerpladerne afmonteret og afleveret til selskabets forsikringsmægler, hvorimod nummerpladerne i sagerne for Østre Landsret fortsat sad på bilen.