Hvornår kan et salg indtægtsføres som omsætning?
Umiddelbart har de fleste af os en klar fornemmelse for, hvornår en handel er endelig, og derfor finder vi det normalt heller ikke vanskeligt at afgøre, hvornår omsætningen kan registreres i bogholderiet.
Det bliver imidlertid mere og mere almindeligt, at en handel er sammensat af flere elementer, og i flæng kan nævnes eksempler som gratis kædestramning 3 måneder efter køb af en cykel, fri support 2 år efter køb af en skræddersyet softwarepakke eller en gratis 6. pizza efter eget valg.
I de nævnte eksempler vil såvel fakturering som betaling med stor sandsynlighed ske i forbindelse med hovedleverancen, men en sammensat handel kan også bestå af løbende levering af en eller flere ydelser, som først faktureres og betales ved afslutningen af leverancen.
Eksempler på ydelser med løbende levering er reparation af biler, håndværksentrepriser eller din revisors revision af og assistance med opstilling af årsrapporten.
Sammensat salg
Cykelhandleren vil nok tænke, at salget af cyklen skal indtægtsføres, når sadlen sidder i den rigtige højde, pengene ligger i kasseapparatet, og kunden forsvinder i horisonten på nyerhvervelsen. Detlille serviceeftersyn om 3 måneder tagerikke lang tid, og det kan sagtens presses ind på værkstedet mellem de andre opgaver. Det er imidlertid ikke den korrekte bogføring af salget.
Serviceeftersynet har en værdi, og den del af omsætningen, der kan henføres til serviceeftersynet, kan først indtægtsføres, når det er udført. Hvis kunden har betalt 6.500 kr. ekskl. moms for cyklen (inkl. eftersynet), kan der fx kun indtægtsføres 6.300 kr. for cyklen, men de sidste 200 kr. skal ”parkeres” som en forudbetaling under passiverne og først indtægtsføres, når serviceeftersynet er udført.
Tilsvarende kan salget af den første pizza til 89 kr. ikke indtægtsføres fuldt ud. 5/6 af salgsprisen (ca. 12 kr. ekskl. moms) skal periodiseres som en forudbetaling for den 6. pizza, som kunden kan hente efter yderligere fire besøg. 12 kr. lyder ikke af meget, men hvis hovedparten af pizzaerne sælges på ”klippekort”, er det 1/6 af alle indbetalinger, der er forudbetalinger og altså ikke kan indtægtsføres med det samme.
Desværre er virkeligheden endnu mere indviklet, end eksemplet umiddelbart ser ud, for det vil næppe være alle klippekort, der bliver fyldt og afleveret med henblik på udlevering af en gratis pizza, og derfor vil der ikke skulle periodiseres 12 kr. pr. pizza – beløbet er mindre. Beløbet vil skulle estimeres på baggrund af historisk viden om kundernes benyttelse af tilbuddet, og det vil naturligvis kunne ændre sig over tid.
Løbende levering
Når mekanikeren går i gang med at servicere eller reparere en bil, vil han med det samme være i færd med at levere en ydelse som regnskabsteknisk betragtes som afsluttet løbende. Salget finder altså sted løbende og ikke først, når kunden afhenter bilen.
Det samme gælder for revisors udførte arbejde med opstilling og revision af årsrapporten, ligesom håndværkeren leverer, i takt med at gipspladerne monteres, tagstenene lægges op osv.
Når salget opgøres på denne måde, anvender man produktionsmetoden. Der er i øvrigt ikke krav om, at personligt drevne virksomheder eller selskaber i regnskabsklasse B anvender produktionsmetoden, med mindre sidstnævnte selskabers årsregnskab ikke giver et retvisende billede, så er det nemlig alligevel et krav … og således blev også dette område indviklet.
Opgørelsen af salget efter produktionsmetoden er i øvrigt heller ikke helt enkel, for der skal være styr på omfanget af den samlede leverance, og hvor langt man er i processen på opgørelsestidspunktet (færdiggørelsesgraden). Detskal vurderes, om der er risiko for forsinkelser, garantireparationer osv. Det er derfor nødvendigt med et velfungerende registreringssystem, hvis det overhovedet skal kunne lade sig gøre at opgøre omsætningen pålideligt.
Hvis omsætningen opgøres ved endelig levering – som altsåer en mulighed for langt de fleste selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber i regnskabsklasse B – anvendes salgsmetoden. I praksis vil det som oftest betyde, at omsætningen registreres ved fakturering.
Der skal dog fortsat holdes styr på de medgåede omkostninger i forbindelse med leveringen, for disse må først udgiftsføres, når registreringen af omsætningen finder sted.
Solgt eller gratis
Der findes også den lidt mere ekstreme variant af løbende levering, nemlig leveringsbetingelsen ”solgt eller gratis”, derer meget anvendt i nogle brancher, eksempelvis ejendomsmæglerne.
Her leveres ydelsen også løbende, men der er ingen garanti for, at ydelsen overhovedet ender i en indtægt, for det er usikkert og umuligt at forudsige, om og/eller hvornår den indtægtsudløsende begivenhed indtræffer.
For selvstændige erhvervsdrivende og selskaber i regnskabsklasse B vil det uden diskussion være det letteste at gørebrug af muligheden for at anvende salgsmetoden ved opgørelsen af omsætningen.
Har man mod på det, kan det imidlertid godt lade sig gøreat indtægtsføre en del af det løbende arbejde, men det kræ-ver gode registreringssystemer kombineret med nogle veldokumenterede skøn over succesraten. Sidstnævnte vilsom udgangspunkt og i vid udstrækning være baseret på historiske erfaringer.
Listen med udfordringer er lang
Hvis man tænker lidt over det, findes der stribevis af eksempler på sammensatte salg, og det vil være et område, der kommer mere fokus på i fremtiden.
Der kan være aftalt levering på betingelser, der indebærer, at der reelt slet ikke er leveret ved levering, der kan være tilbagekøbsforpligtelser, der kræver en reservation af en del af salgssummen, og der kan være forudbetalinger for en løbende ydelse, som skal periodiseres over leveringsperioden.
Hvis der i forbindelse med levering ydes usædvanlig lang kredit, er det en kombination af salg og långivning, og dermed vil en del af salgssummen være finansieringsindtægter. Så kom der lys i en ny rød advarselslampe, for der er jo ikke moms på renter!
I øvrigt er skattereglerne på indtægtsområdet – som på så mange andre områder – anderledes end de regnskabsmæssige regler. Det er derfor langt fra givet, at den opgjorte omsætning i årsrapporten skal indtægtsføres skattemæssigt i samme periode.
Det er ikke let!
Det er formodentlig lykkedes at få den indledende antagelse, om at det normalt ikke er vanskeligt at afgøre, hvornår omsætningen kan registreres i bogholderiet, til at fremstå som et noget vakkelvornt postulat.
Det er ikke let, men heldigvis kender vi reglerne og bestemmelserne og er klar til at hjælpe, så din virksomheds bogholderi kan tilrettelægges med henblik på en hensigtsmæssig og lovmedholdelig indregning af omsætningen – og på en måde, så det er til at håndtere i dagligdagen.
Den 31. januar 2020 forlod Storbritannien EU, og den 31. december 2020 udløb overgangsperioden. Selv om EU og Storbritannien har indgået en ny handelsaftale og en række andre nye aftaler med virkning fra 1. januar 2021, er der tale om et mudret Brexit, og der udestår en lang række forhandlinger om vigtige emner, såsom vandrende arbejdskraft og emigration/immigration.
Mange danskere har gennem tiderne set et ophold i England og resten af Storbritannien som en naturlig del af karrieren. I middelalderen var motivet til besøgene måske de samme, men immigrationsmetoden var lidt anderledes end i dag. Mange af de danskere og andre EU-borgere, som er flyttet til Storbritannien for at bosætte sig og arbejde der i en periode, eller som har planlagt at gøre det inden længe, er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig med hensyn til skatteforhold og social sikring efter Brexit.
Skattereglerne
Skattereglerne er ikke en del af de fælles EU-regler, idet de er overladt til medlemsstaterne. EU-retten spiller dog ind på skattereglerne, fx hvis de er i strid med reglerne om arbejdskraftens (og kapitalens) frie bevægelighed.
En person, der bor og arbejder i Storbritannien, vil som udgangspunkt være omfattet af skatteregler som hidtil, fx de danske lempelsesregler for beskatning af indkomst optjent ved arbejde udført i udlandet samt den dobbeltbeskatningsoverenskomst, Danmark har indgået med Storbritannien.
En af de mest benyttede lempelsesregler for lønmodtagere er ligningslovens § 33 A, som under en række betingelser giver mulighed for enten at få fuldt eller halvt nedslag i den danske skat og i det danske arbejdsmarkedsbidrag af den optjente lønindkomst for arbejde udført i udlandet under opholdet "uden for riget". Udlandsopholdet, som ikke er begrænset til arbejdslandet, skal være længere end 6 måneder, og man må kun afbryde det på grund af ferie eller lignende i op til 7 påbegyndte døgn pr. måned.
Der er således tale om strikse regler, og det er vigtigt at kunne dokumentere sine ophold. Reglen kan anvendes af danskere, der forbliver fuldt skattepligtige i Danmark under udlandsopholdet samt de (få) personalegrupper, som er omfattet af den såkaldte grænsegængerregel – fx luftfartspersonale.
Arbejdsmarkedsbidrag
Lempelsen omfatter også arbejdsmarkedsbidraget. Det skyldes, at arbejdsmarkedsbidraget på 8 % siden 2008 ikke længere følger statens udgifter til arbejdsmarkedsområdet og derfor er blevet til en indkomstskat efter definitionen heraf i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
Arbejdsmarkedsbidraget er derfor omfattet af lempelsesreglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Som følge heraf er bidraget også blevet lempelsesberettiget efter danske regler på lige fod med lempelsesreglerne i ligningsloven.Inden 2008 var det en social afgift på lige fod med ATP-bidraget. Danmark er det land i EU, der har de suverænt laveste sociale bidrag, idet de stort set kun omfatter ATP.
Selv om Storbritannien forlod EU den 31. december 2020, har EU og Storbritannien aftalt, at EU-reglerne om social sikring fortsat gælder, men kun for dem, der benyttede sig af reglerne senest den 31. december 2020, og som fortsætter med det uden afbrydelser efter denne dato.
Uændrede forhold i vissetilfælde
Hvis man allerede arbejdede i Storbritannien den 31. december 2020 og har en gyldig tilladelse (A1), vil man fortsætte med at være socialt sikret, indtil den nuværende udstationering ophører, som om Storbritannien stadig var et EU-land. Det gælder, uanset om man er dansk eller britisk statsborger.
Det gælder også, hvis man er statsborger i et andet EU-land eller i Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.
Konsekvensen af, at de nugældende EU-regler fortsat finder anvendelse for dem, der var omfattet af de britiske regler om social sikring inden 31. december 2020, er, at Storbritannien fortsat vil have ansvaret for at udbetale sociale sikringsydelser, og at man har ret til ydelser uden forskelsbehandling på lige fod med britiske statsborgere, herunder sundhedsydelser.
Hvis man tager på ferie i EU, kan man bruge sit europæiske sygesikringskort, og børn bosiddende i Danmark vil have samme ret til at modtage britiske ydelser ubeskåret, som hvis børnene boede hos den dækkede i Storbritannien. Det samme gælder vedrørende børn født efter udløbet af overgangsperioden.
Andre forhold med betydning
Bliver man arbejdsløs efter udløbet af overgangsperioden, vil man have ret til at modtage arbejdsløshedsunderstøttelse fra Storbritannien, og går man på pension efter udløbet af overgangsperioden, vil man have ret til pension på de betingelser, der er fastsat i den britiske lovgivning. Dette gælder også, når man flytter hjem. Ansvaret for at betale for sygesikring vil til den tid afhænge af, hvilke øvrige pensionsbeløb man måtte modtage i sit bopælsland.
Man vil være beskyttet af overgangsreglen, så længe man uden afbrydelse befinder sig i en livssituation, der gør,at man har tilknytning både til Storbritannien og til et EU-land.
En sådan "grænseoverskridende tilknytning" består, så længe man bor der og arbejder for en britisk arbejdsgiver. Har man opnået permanent opholdsret i Storbritannien, inden man flytter hjem (eller til en anden EU-medlemsstat), og derefter vender tilbage til Storbritannien, inden denne ret bortfalder, vil man fortsat være dækket af fuldstændig social sikring i overensstemmelse med udtrædelsesaftalen.
Har man studeret i Storbritannien, kan man bruge sit europæiske sygesikringskort efter udløbet af overgangsperioden, så længe man ikke afbryder opholdet i Storbritannien.
Udtrædelsesaftalen sikrer endvidere,at personer, der inden udløbet af overgangsperioden har påbegyndt et behandlingsforløb, vil have ret til at fortsætte behandlingen.
Er man derimod udstationeret til Storbritannien efter 31. december 2020, gælder de samme regler som for andre lande, der ikke er med i EU. Det betyder at man ikke vil kunne beholde sin sociale sikring under sin udstationering.
Arbejde på kryds og tværs
Det samme er tilfældet, hvis man får arbejde i Storbritannien efter den 31.december 2020 og samtidig skal arbejde i et EU/EØS-land. For så vidt angår arbejdet i Storbritannien, gælder de samme regler som for de lande, der ikke er med i EU, altså vil man ikke kunne beholde sin sociale sikring under sit arbejde i Storbritannien.
Situationen kan ændre sig, hvis EU og Storbritannien indgår en aftale om de fremtidige forhold.
Indtil en eventuel ny aftale er indgået, bør man sikre sig, at man er dækket af en anden form for sygesikring på samme måde, som hvis man tager på arbejds- eller studieophold i andre ikke-EU-lande. Det vil som udgangspunkt være nødvendigt at tegne en sygeforsikring, som dækker erhvervsmæssige rejser.
Er man i tvivl, kan man – inden man påbegynder et nyt ophold – henvende sig til Udbetaling Danmark for at sikre sig det korrekte svar på, hvilke rettigheder man har under udlandsopholdet.
Personer, der får stillet en bil til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvor bilen kan anvendes privat, er skattepligtige af værdien af anvendelsen.
Den skattepligtige værdi af fri bil er i mange år blevet fastsat til 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. (dog minimum 160.000 kr.), plus 20 % af værdien for den del, der ligger over 300.000 kr.
Til den skattepligtige værdi af fri bil skal endvidere lægges150 % af det betalte miljøtillæg (indeholdt i ejerafgiften) eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg.
Fra og med 1. juli 2021 kommer der nye regler for beregningaf beskatning af fri bil. Anskaffelsesprisen skal vægtes mindre i beskatningsgrundlaget, og miljøtillægget skal vægtes højere.
Frem til 2025 sker der derfor årligt en reduktion på 0,5 % af satsen på 25 % for den del af grundlaget, der er under 300.000 kr. Satsen på 25 % nedsættes således til 24,5 % fra og med 1. juli 2021. Herefter nedsættes satsen til 24 % i 2022, 23,5 % i 2023, 23,0 % i 2024 og 22,5 % i 2025 og følgende år.
Omvendt bliver satsen på 20 % for den del af beregningsgrundlaget, der er over 300.000 kr., forhøjet med 0,5 % årligt fra og med den 1. juli 2021. Satsen på 20 % bliver derfor forhøjet til 20,5 % fra og med den 1. juli 2021. Satsen forhøjes til 21 % i 2022, 21,5 % i 2023, 22 % i 2024 og 22,5 % i 2025 og følgende år.
Fra og med 2025 vil der således være én fælles sats på 22,5 %, uanset om grundlaget er under eller over 300.000 kr.
Tilsvarende sker der frem til 2025 en gradvis forhøjelse af den procentsats af miljøtillægget, der skal tillægges den skattepligtige værdi af fri bil. Miljøtillægget skal tillægges med 250 % i 2022, 350 % i 2023, 500 % i 2024 og 600 % fra og med 2025.
Ændringerne omfatter såvel eksisterende som kommende frie biler.
Bemærk, at der for eksisterende frie biler vil være forskel i den skattepligtige værdi før og efter den 1. juli 2021.
Ændringen vil derfor medføre, at arbejdsgiveren med virk-ning for juli måned 2021 skal genberegne værdi af fri bil og ajourføre oplysningerne i lønsystemet med den nye værdi.De ændrede satser betyder reelt, at beskatningen af fri bil efter 1. juli 2021 og resten af 2021 bliver lavere for såvel biler, hvor beskatningsgrundlaget er under 300.000 kr., som forbiler lidt over de 300.000 kr.
En oversigt over beregningen af værdi af fri bil før og efter1. juli 2021 ses nedenfor.
Elbiler og ladestandere
Hidtil har en medarbejder med fri bil eller pluginhybridbilværet skattepligtig af en ladestander, hvis den var opstillet ved medarbejderens bopæl af arbejdsgiveren. Værdien afladestander og udgifter til installation skulle medregnes i beregningsgrundlaget for den skattepligtige værdi af fri bil.
Tilsvarende har medarbejderen hidtil været beskattet af markedsværdien på overdragelsestidspunket, hvis arbejdsgiveren forærede ladestander og installationer til medarbejderen, når denne ikke længere havde fri elbil eller pluginhybridbil.
Med virkning fra 1. juli 2021 er værdien af arbejdsgiverbetalt installation af ladestander ved bopælen i forbindelse med fri elbil eller pluginhybridbil skattefri, og værdien skal derfor ikke længere indgå i beskatningsgrundlaget for fri bil.
Endvidere vil der fremover være skattefrihed, når den arbejdsgiverbetalte ladestander på medarbejderens bopæl overgår til udelukkende privat anvendelse. Skattefriheden er dog betinget af, at medarbejderen i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder er blevet beskattet af fri elbil eller pluginhybridbil.
Ændringen har som anført virkning fra og med den 1. juli 2021. De 6 måneder med beskatning af fri elbil/pluginhybridbil kan derfor tidligst regnes fra dette tidspunkt. At en medarbejder forud for den 1. juli 2021 har haft fri elbil/pluginhybridbil og ladestander ved bopælen stillet til rådighed, ændrer således ikke ved, at medarbejderen skal beskattes af fri elbil/pluginhybridbil i 6 måneder efter den 1. juli 2021, for at denne kan erhverve ladestanderen skattefrit.