Nogle gange bliver man overrasket over de justeringer, der finder sted, fra et lovforslag ligger i udkast, og indtil det endelige lovforslag fremsættes i Folketinget.
Folketinget vedtog den 19. maj 2022 en ændring til årsregnskabsloven, der betyder, at fristen for indberetning af årsrapporten permanent forlænges fra de hidtidige 5 måneder til 6 måneder. I det oprindelige udkast til lovforslaget var det hensigten, at fristforlængelsen først skulle have virkning for 2022-kalenderårsrapporterne.
Årsrapporterne for virksomheder i regnskabsklasse B og C for kalenderåret 2021 bliver således de første, der bliver omfattet af fristforlængelsen i den ændrede bestemmelse i årsregnskabsloven. Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber (regnskabsklasse D) er ikke omfattet af den gennemførte lempelse af indberetningsfristerne og skal således fortsat indberettes 4 måneder efter balancedagen.
Lovændringen har også den betydning, at fristen for anmeldelse af omlægning af regnskabsår for virksomheder i regnskabsklasse B og C er forlænget fra 5 til 6 måneder. Det betyder, at anmeldelse til Erhvervsstyrelsen om omlægning af regnskabsår fremover skal være modtaget senest 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som ønskes ændret, dog senest 6 måneder efter omlægningsperiodens udløb.
Når man har ønsket at forlænge indberetningsfristen for årsrapporterne, skyldes det, at virksomhedernes frist for indberetning af oplysningsskemaet (selvangivelsen) til Skattestyrelsen skal ske senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Herefter vil alene de virksomheder, som har regnskabsafslutning i perioden 1. februar til 31. marts opleve, at indsendelsesfristerne er forskellige. Det drejer sig ifølge lovbemærkningerne til ændringsloven om ca. 1 % af virksomhederne i regnskabsklasse B og C.
På grund af de stigende priser på brændstof har Skatterådet forhøjet fradraget for befordring mellem hjem og arbejdsplads samt satserne for skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Det forhøjede befordringsfradrag gælder for hele 2022, mens de højere satser for skattefri kørselsgodtgørelse gælder for kørsel fra og med den 1. maj 2022.
Fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads
Kilometersatsen for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads er i 2022 følgende:
• 0 - 24 kilometer inklusive, intet fradrag
• 25 - 120 kilometer inklusive, 2,16 kr. pr. kilometer
• Over 120 kilometer, 1,08 kr. pr. kilometer.
For pendlere i en yderkommune beregnes fradraget for befordring over 120 kilometer med 2,16 kr. pr. kilometer.
Skattefri kørselsgodtgørelse
Fra og med den 1. maj 2022 er satserne for skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil følgende:
• Kørsel til og med 20.000 kilometer årligt 3,70 kr. pr. kilometer
• Kørsel ud over 20.000 kilometer årligt 2,17 kr. pr. kilometer
• For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil
• For benyttelse af egen cykel, knallert, 45-knallert, scooter eller el-løbehjul er satsen 0,57 kr. pr. kilometer.
Splitleasing - kørsel for andre virksomheder er privat kørsel
Kørsel på vegne af et koncernselskab, der ikke er kontraktpart i en splitleasingaftale, er ikke erhvervsmæssig kørsel.
Leasingtagerne var en hovedanpartshaver og hans holdingselskab
Landsskatteretten har afsagt en kendelse, der fastslår, at kørsel på vegne af et koncernselskab, der ikke er kontraktpart i en splitleasingaftale, ikke er erhvervsmæssig kørsel.
Der var tale om en anpartshaver, som via et holdingselskab ejede 50 % af anparterne i to selskaber, der var 100 % ejer af tre ejendomsselskaber.
Eneanpartshaveren og holdingselskabet påtænkte at indgå en splitleasingaftale, der opfyldte de gældende krav til sådanne aftaler, og som således havde to kontraktparter.
Der var indhentet et bindende svar på blandt andet følgende spørgsmål:
- Kan det bekræftes, at kørsel for andre selskaber i koncernen vil blive betragtet som erhvervsmæssig kørsel i relation til en splitleasingaftale, når kørslen sker i forbindelse med varetagelse af holdingselskabets kapitalinteresser?
Skattestyrelsens svar på dette spørgsmål var nej.
Det bindende svar blev påklaget til Landsskatteretten.
Landsskatterettens afgørelse
Det var Landsskatterettens opfattelse, at kørsel på vegne af koncernselskaber, der ikke var kontraktpart i leasingaftalen, ikke kunne betragtes som erhvervsmæssig kørsel i relation til en splitleasingkontrakt med holdingselskabet som leasingtager og et leasingselskab som leasinggiver.
Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at erhvervsmæssig kørsel i en firmabil for et andet firma/selskab end det, der har stillet bilen til rådighed efter praksis, udløser beskatning af fri bil, fordi kørslen anses for privat i relation til det selskab, der har stillet bilen til rådighed.
Den kendsgerning, at kørslen indirekte ville varetage holdingselskabets kapitalinteresser, kunne ikke føre til et andet udfald af sagen.
Afslutningsvis anfører Landsskatteretten, at praksis for splitleasingkontrakter er restriktiv, og at det afgørende for kørslens karakter er, hvilket selskab kørslen udføres på vegne af.
Kommentarer
Når Landsskatteretten kommer frem til, at der ikke er tale om erhvervsmæssig kørsel for holdingselskabet, så betyder det, at der er tale om privat kørsel for hovedanpartshaveren. En splitleasingaftale er derfor ”ubrugelig” i en situation som sagen for Landsskatteretten.
Kendelsen er - som det også anføres - af Landsskatteretten i overensstemmelse med gældende praksis for beskatning af firmabiler. Bliver en person i forvejen beskattet af fri bil, vil der ikke udløses yderligere beskatning, selv om der køres for en anden virksomhed end den, der har stillet bilen til rådighed.
Svaret er - det kommer normalt an på, hvor mange tommer skærmen er. Kun når der kan anføres en konkret begrundelse for, at skærmen skal være større end 32”, vil skattefriheden fortsat gælde.
Computer med sædvanligt tilbehør - et skattefrit personalegode
Privat benyttelse af en arbejdsgiverbetalt computer, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, er et skattefrit personalegode.
Skattefriheden gælder computer med ”sædvanligt tilbehør”, såsom computerskærm, printer, softwareprogrammer mv., som der er et arbejdsmæssigt behov for. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.
Indtil for nylig var praksis, at en skærm på op til 26” blev anset for ”sædvanligt tilbehør” og dermed omfattet af skattefriheden.
Skatterådet har nu taget stilling til, om tidens standarder er en anden.
Sagen for Skatterådet
Skatterådet har taget stilling til, om en skærm til hjemmearbejdspladsen på 32”-49” er omfattet af ”sædvanligt tilbehør” til en arbejdscomputer og dermed et skattefrit personalegode.
Skatterådet svar var, at computerskærme op til 32” kan anses som ”sædvanligt tilbehør” og dermed ikke medfører beskatning af den medarbejder, der af og til eller ofte arbejder hjemme fra.
En skærm på mere end 32” kan dog være omfattet af skattefriheden, hvis der kan anføres en konkret begrundelse for den arbejdsmæssige nødvendighed af en større skærm.
Bogføring af leasingudgifter og øvrige biludgifter i virksomhedsskatteordningen betød, at den selvstændigt erhvervsdrivende blev beskattet af to firmabiler. Det var ikke det, ejeren havde regnet med.
Blandet benyttede biler og virksomhedsskatteordningen
Selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsskatteordningen, kan vælge, at biler, der anvendes såvel til private som erhvervsmæssige formål, skal indgå i virksomhedsskatteordningen eller holdes udenfor.
Indgår en af ejeren blandet benyttet bil i virksomhedsskatteordningen, bliver han beskattet af værdi af fri bil efter de almindelige regler. Vælger ejeren derimod, at bilen holdes uden for virksomhedsskatteordningen, kan virksomhedsskatteregnskabet belastes med den del af udgifterne, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel. I stedet for fradrag for en andel af bilens faktiske udgifter, kan ejeren vælge at få refusion for de erhvervsmæssigt kørte kilometer efter Skatterådets satser.
Bogføring af leasingudgifter mv. i virksomhedsregnskabet betød beskatning af fri bil
Landsskatteretten har afsagt en kendelse om en selvstændigt erhvervsdrivende, der havde leaset to biler, der blev benyttet såvel privat som erhvervsmæssigt. Bilerne holdt ejeren uden for virksomhedsskatteordningen - troede han - men Landsskatteretten var af en anden opfattelse.
Såvel leasingydelserne som de løbende driftsudgifter var i årets løb betalt fra virksomhedens bankkonto. Når året var gået, blev den private andel af samtlige biludgifter, der var opgjort ud fra et nøje ført kørselsregnskab, overført til mellemregnings-/hævekontoen, således at virksomhedsregnskabet korrekt kun blev belastet med den erhvervsmæssige andel af udgifterne.
Skattestyrelsen var af den opfattelse, at de to leasede biler indgik i virksomhedsskatteordningen, og den selvstændigt erhvervsdrivende skulle derfor beskattes af værdi af to frie biler.
Begrundelsen var, at leasingudgifterne og de øvrige driftsudgifter løbende fuldt ud var bogført som virksomhedens udgifter, og først ved årets udgang blev den private andel af udgifterne bogført på mellemregnings- og/eller hævekontoen.
Landsskatteretten var enig med Skattestyrelsen i, at de leasede biler ifølge bogføringen havde indgået i virksomhedsskatteordningen. Den selvstændigt erhvervsdrivende skulle derfor beskattes af to firmabiler.
Kommentarer
Bogføring i den forkerte rækkefølge havde den uheldige konsekvens for virksomhedsejeren, at han blev beskattet efter reglerne for værdi af fri bil.
Ejeren skulle i stedet have betalt samtlige leasing- og driftsudgifter privat og herefter fået den erhvervsmæssige andel refunderet af virksomheden. Han kunne også vælge at betale samtlige udgifter fra virksomhedens bankkonto og samtidig bogføre det samlede betalte beløb på mellemregnings- og/eller hævekontoen og herefter få den erhvervsmæssige andel refunderet, når den faktiske virksomhedsudgift var gjort op.
Tør man håbe, at corona er historie? I hvert fald i den form, hvor det er en samfundskritisk sygdom og griber ind i både det sociale liv og forretningslivet?
Efter at være hårdt prøvet gennem to år er det nok kun de mest optimistiske, der kaster alle mundbindene væk. Man kan jo passende gemme nogle stykker i bunden af skuffen med sokker. Just in case.
Det er under alle omstændigheder ikke helt overstået endnu. I skrivende stund kører landet endnu ikke på fuld kraft, men det kan heldigvis have rettet sig nu, hvor dette læses. Der er dog også en stribe afledte effekter, som vi kommer til at leve med både menneskeligt og i erhvervslivet.
Voldsomme hændelser får os både til at rykke sammen og blive lidt mere ekstremistiske. Vi hjælper gerne hinanden, mens det er allersværest, men tonen bliver hurtigt lidt skinger, når det første chok har fortaget sig, og vi så småt begynder at vænne os til den nye virkelighed. Tænk blot på tilhængere og modstandere af vaccinerne.
Der kommer derfor uden tvivl nogle omfattende debatter om, hvordan vi bedst kommer videre og måske kan være bedre rustet, hvis (når) noget lignende dukker op igen.
Det er vi slet ikke enige om løsningerne på, og det er måske også meget godt. Uenighed er en af de stærkeste drivkræfter for forandring og udvikling, så det er af det gode. Når blot vi kan holde os til en saglig og faktabaseret debat. Det kniber desværre nogle gange.
Ovenstående menneskelige egenskaber kommer også til at spille en rolle, når der skal findes løsninger for erhvervslivet. Nogle virksomheder har tjent styrtende med penge under pandemien, mens andre hænger helt ude på kanten og får svært ved finde likviditet til tilbagebetaling af coronalån for slet ikke at tale om mulighederne for at investere i fremtiden.
Vi vil med stor sandsynlighed også se permanent ændret adfærd i forhold til rejse- og mødeaktivitet. Hjemmearbejdspladsens popularitet er også øget. Det er alt sammen godt for klimaet, men er det også godt for arbejdsmiljøet? Ledelsesopgaven er i hvert fald ikke blevet lettere.
Der er mere end nogensinde brug for visionære og samarbejdsorienterede ledere og politikere. Lad dette være en velment opfordring.
God fornøjelse med læsningen!
Kigger vi blot et par år tilbage, har der været en del skriverier i medierne om en række store virksomheder, der har været udsat for hackerangreb, it-nedbrud, tab af persondata, ransomware og mange andre it-katastrofer. De virksomheder, der er flest af i Danmark – altså de små og mellemstore virksomheder – er bestemt også i søgelyset her, for selvfølgelig er det ikke kun de største virksomheder, der udsættes for sådanne udfordringer.
Men hvad kan man som ledelse – måske endda øverste ledelse såsom bestyrelse eller ejerkreds, der ikke deltager i den daglige drift – gøre for at sikre det rigtige it-sikkerhedsniveau?
Sikkert er det, at man aldrig kan opnå 100 % it-sikkerhed. Denne erkendelse er meget vigtig. Sikkert er det også, at man kan poste millioner af kroner i teknisk it-sikkerhed (firewalls, kryptering, backup osv.), men alt dette vil og kan ikke sikre mod en tankeløs eller naiv bruger, der klikker på det ”forkerte” link. Artiklens ærinde er imidlertid ikke at pege på konkret udstyr eller software, der bør anskaffes, men i stedet, hvilke beslutninger der skal træffes – og ikke mindst af hvem.
Kan man som virksomhed outsource hele it-sikkerhedsområdet og dermed få løst problemet? Nej, ansvaret for it-sikkerheden kan aldrig outsources. Ansvar i det hele taget kan aldrig outsources. Ansvaret er altid placeret hos ledelsen, og spørgsmålet er herefter, hvordan ledelsen kan sikre, at it-sikkerheden er på det rette niveau.
Bestyrelsen bør starte med at spørge direktøren om tiltag, der er gjort for at sikre en stabil it-drift og undgå datatab. Spørgsmålet lyder enkelt, men det vil svaret givetvis ikke være. Direktøren må helst ikke svare, at ”det ved den it-ansvarlige, så det ved jeg ikke”. Måske svarer direktøren ud fra den antagelse, at hun/han skal komme med tekniske forklaringer, hvilket ikke er meningen. I værste fald er direktøren bare ærlig …
CIA og it-sikkerhed
Enhver virksomhed bør som minimum gøre sig overordnede tanker om risici i forhold til sikring af:
• Datafortrolighed. Tab eller uønsket offentliggørelse af data (især person- eller andre fortrolige data) kan ikke ske.
• Stabil it-drift. Systemerne skal virke og afvikles som forventet, og der skal være testede planer for at vende tilbage til normal drift inden for en estimeret tidsramme.
• Dataintegritet. Data kan ikke uretmæssigt ændres eller slettes.
Ovennævnte er også kendt som CIA (confidentiality, integrity og availability) og benyttes af mange inden for sikkerhedsbranchen som den helt overordnede paraply ift. adressering af it-sikkerhed.
Afhængig af virksomhedens størrelse og kompleksitet kan ovennævnte overvejes og dokumenteres mere eller mindre struktureret, men efterhånden er it-afhængigheden i næsten alle virksomheder så omfattende, at det af et bestyrelsesmedlem vil anses for en mangel, hvis den daglige ledelse ikke har gjort tiltag til at beskrive risici ved og afhængighed af it. Vurdering af it-sikkerheden bør være en del af bestyrelsens årshjul på lige fod med fx CSR, miljøforhold, væsentlige kommercielle risici, forsikringsforhold mv.
For nogle virksomheder giver det mening at starte med en risikoanalyse i forhold til førnævnte CIA-principper, som efterfølgende udmøntes i en række konkrete tiltag såsom beskrivelse af politikker og procedurer, kriterier for valg af leverandører osv. Andre virksomheder kan måske nøjes med politik og procedure for adgangsstyring, ændringsstyring og leverandørstyring, hvor kravene sættes kvalitativt direkte i dokumenterne, så det for virksomheden fremover ikke vil være muligt at etablere samarbejde med en it-leverandør, der ikke har et passende sikkerhedsniveau.
Opmærksomheden på it-sikkerhed er ikke ny, men omvendt er det stadig ikke helt så almindeligt at tildele it-sikkerhed samme opmærksomhed som virksomhedens økonomifunktion, salgsfunktion m.m. Mange direktører har det måske lidt svært med at udfordre it-folkene i virksomheden, for så “begynder de jo bare at tale et sprog, vi ikke forstår”. Påstanden kan nok ikke helt afvises, men på den anden side vil en økonomichef i ondt lune også kunne kommunikere på en måde, som en allround-direktør ikke helt forstår. Direktøren (og bestyrelsen) må blot være bevidste om at have en kommunikation med virksomhedens it-afdeling og/eller it-leverandører på et forretningsmæssigt, ikke-teknisk niveau.
Rapportering om dataetik
Via selskabslovgivningen har myndighederne også sat mere fokus på virksomhedernes håndtering af it og data. I 2021 blev det således vedtaget, at de største virksomheder fremover skal rapportere om dataetik i deres årsrapporter. Tilsvarende vil revisorerne fremover i højere grad have fokus på kundernes it-forhold og it-sikkerhed.
Til inspiration kan nævnes, at Bestyrelsesforeningen har udarbejdet vejledninger til bestyrelser (som også bør læses af direktører) om, hvordan it-sikkerhed kan komme på dagsordenen i bestyrelseslokalet. Direktøren vil naturligvis skulle eksekvere, og vejledningen kan dermed inspirere direktøren i forhold til kommunikationen med virksomhedens it-afdeling og/eller it-leverandør. En anden inspirationskilde, der nok er mest relevant for de lidt større og komplekse virksomheder, er CIS18-kriterierne (critical security controls). Disse kriterier giver et billede af, hvordan man kommer “hele vejen rundt” om de væsentlige elementer i it-miljøet, og CIS18-kriterierne kan derfor også være et passende grundlag for den løbende rapportering til bestyrelsen.
Små og mellemstore virksomheder har under COVID-19-pandemien haft mulighed for at tage rentefrie lån til A-skatter og moms hos Skattestyrelsen. Det er ikke længere muligt at søge om disse lån, tværtimod nærmer forfaldsdatoen sig. Lån, der oprindeligt forfaldt til betaling henholdsvis den 1. november 2021 og den 1. februar 2022, har fået udskudt forfaldsdatoen til den 1. april 2022.
Hvis virksomhederne ikke har likviditet til indfrielse af lånene, er der åbnet mulighed for en udvidet betalingsordning, når visse betingelser er opfyldt.
Momslån
For små virksomheder var der mulighed for momslån gældende for indberetningsperioden 2. halvår
2019 samt 1. og 2. halvår 2020.
For mellemstore virksomheder var det gældende for 4. kvartal 2019, 3. og 4. kvartal 2020 samt 1. kvartal 2021. For momslån vedrørende 1. kvartal 2021 er der dog først frist til betaling den 1. november 2022.
A-skatter
Lån til A-skatter, der forfalder til betaling den 1. april 2022, vedrører indberetninger for januar 2021 for små og mellemstore virksomheder og februar 2021 for store virksomheder. Der er flere forskellige forfaldsdatoer knyttet til forskellige indberetningsperioder, hvor der var mulighed for at tage imod lån til A-skatterne.
Betalingsordning med Skattestyrelsen
Hvis virksomheder har udfordringer med tilbagebetaling af lånene, er der mulighed for at anmode om en betalingsordning. Denne betalingsordning er udvidet med op til 24 måneder mod almindeligvis 12 måneder. Der er dog en række betingelser, som skal være opfyldt, for at der kan indgås en betalingsordning, herunder:
- Der må ikke være skattekontogæld under inddrivelse
- Betalingsordninger på skattekontoen skal være overholdt inden for den sidste måned
- Der kan kun være en betalingsordning ad gangen
- Der kan ikke ændres afgiftsperiode, når der oprettes en betalingsordning
- Hvis der er fastsat foreløbige indberetninger, fordi lånene ikke tidligere er blevet indberettet, skal der ske indberetning af disse, før der kan oprettes en betalingsordning.
En betalingsordning med Skattestyrelsen er imidlertid ikke gratis. Det koster pt. 0,7 % i rente om måneden, svarende til en årlig rente på 8,4 %. Renten er ikke fradragsberettiget.
Kontakt din revisor, hvis du har brug for rådgivning og hjælp til at finde den optimale løsning for afregning af lånene.
|
Forfaldsdatoer |
Indberetningsperioder |
|
|---|---|---|
|
Små og mellemstore virksomheder |
Store virksomheder |
|
|
1. april 2022 |
Januar 2021 |
Februar 2021 |
|
1. juni 2022 |
September 2020 og februar 2021 |
September 2020 og marts 2021 |
|
1. november 2022 |
August 2020 og december 2020 |
August 2020 og december 2020 |
|
1. februar 2023 |
Marts 2021 |
April 2021 |
|
1. maj 2023 |
Oktober 2020 |
Oktober 2020 |
Momsangivelsesperioder
Momsangivelsesperioder afhænger af størrelsen af en virksomhed. Små virksomheder med en årlig omsætning på under 5 mio. kr. skal angive momsen halvårligt, mens mellemstore virksomheder, der har en årlig omsætning på mellem 5 mio. kr. og 50 mio. kr., skal angive momsen kvartalsvist. Store virksomheder med en årlig omsætning på over 50 mio. kr. skal angive momsen månedligt.
Angivelsesperioder for A-skat og AM-bidrag
Hvis de årlige AM-bidrag er under 250.000 kr., og/eller A-skatter er under 1. mio. kr., bliver en virksomhed i denne sammenhæng betragtet som en lille eller mellemstor virksomhed. Hvis disse grænser overskrides, bliver virksomheden betragtet som stor.
Siden 2011 har danskerne kunnet trække udvalgte håndværksydelser fra i skat, men fra 1. april 2022 er det slut med håndværkerfradraget.
Gennem årene er fradraget blevet justeret baseret på de skiftende politiske prioriteringer og flertal. Et af hovedmotiverne har hele tiden været at forebygge sort arbejde og at fremme beskæftigelsen for håndværkere i tider med høj ledighed. I de senere år har fokus tillige været rettet mod at understøtte investeringer i energibesparende foranstaltninger.
I løbet af 2021 har beskæftigelsen udviklet sig positivt i byggebranchen, og håndværkerfradraget blev i lyset heraf afskaffet som en del af finanslovsaftalen for 2022. Med virkning fra 1. april 2022 er det derfor slut med at få fradrag for håndværksydelser. Ønsker man at bruge fradraget for 2022 inden da, skal arbejdet som udgangspunkt være udført senest den 31. marts, og regningen for arbejdets udførelse skal være betalt senest den 31. maj 2022.
Fradragets størrelse bliver tillige sænket fra årsskiftet. Man kan fra 1. januar til 31. marts 2022 ikke længere få 25.000 kr. pr. person i fradrag, som var satsen i 2021, men kun 12.900 kr. Man kan som hidtil kun trække arbejdslønnen fra og ikke udgifterne til materialer.
Servicefradraget
Der har siden 2011 også været mulighed for at opnå det såkaldte servicefradrag. Servicefradraget fortsætter i 2022, men satsen bliver sat ned i forhold til 2021, hvor den ekstraordinært var firedoblet til 25.000 kr. pr. person. Fradraget er i 2022 på 6.400 kr. pr. person.
Har du glemt et fradrag?
Har man glemt at indtaste fradragene for tidligere år, er det muligt at gøre Skattestyrelsen opmærksom på det ved at bede om genoptagelse af årsopgørelsen for årene 2018, 2019 og 2020. Sidste frist for genoptagelse af 2018 er 1. maj 2022.
Servicefradrag
- Almindelig rengøring
- Vask og aftørring af flader i boligen
- Rengøring af toilet og bad
- Støvsugning, gulvvask og boning
- Opvask, tøjvask og strygning
- Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.
Fradraget gælder ikke for udgifter til en au pair, som bor i den helårsbolig, hvori arbejdet bliver udført.
- Indvendig og udvendig vinduespudsning.
- Børnepasning i hjemmet eller i fritidsboligen.
- Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter.
- Almindeligt havearbejde, fx græsslåning, klipning af hæk, lugning, beskæring af buske og træer, men ikke træfældning og fjernelse af væltede træer.
- Snerydning samt afrensning af terrassefliser og indkørsler m.m.
Betingelser for fradrag
- Fuld skattepligtig til Danmark i det år, hvori arbejdet blev udført. (Personer omfattet af grænsegænger-reglen har også adgang til fradraget).
- Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan dele fradraget, uanset hvem der har betalt. Beløbene overføres ikke automatisk, så de skal indtastes for hver person hver for sig i skattemappen.
- Hvis andre i en husstand – herunder hjemmeboende børn over 18 år – skal have fradrag for udgifter, skal de selv have betalt et beløb svarende til fradraget. Beløbet skal betales elektronisk, enten til leverandøren eller til den i husstanden, som har betalt leverandøren.
- Man skal bo i en helårsbolig, mens arbejdet bliver udført.
- Man kan ikke få fradrag for nybyggeri og heller ikke for arbejde i forbindelse med anlæggelse af have.
- Beløbet skal betales elektronisk med fx dankort, MobilePay eller netbank.
- Man skal kunne dokumentere arbejdet med en faktura.
- Bor man til leje, i andelsbolig eller ejerlejlighed, kan man kun få fradrag for vedligeholdelsesarbejde, som er udført inden for råderetten over boligens ydre og indre rammer.
- Kun ejerne og deres samlevere kan få fradrag for håndværksudgifterne i fritidsboligen, og de kan ikke få fradrag for serviceydelser, hvis de lejer sommerhuset ud, da der her gælder andre fradragsregler.
Desværre blev 2021 igen et år, der stod i COVID-19-pandemiens tegn. De regnskabsmæssige udfordringer for 2021 vil for langt de fleste virksomheder primært bestå af forhold, der kan relateres til COVID-19. Store virksomheder i klasse C og virksomheder i klasse D skal imidlertid også iagttage det nye krav om en redegørelse for virksomhedens politikker for dataetik i ledelsesberetningen.
Konsekvenserne af COVID-19 kan være nedlukninger af aktiviteter som følge af indførte restriktioner, konstaterede eller forøgede risici for tab på kundetilgodehavender, faldende indtjening og deraf afledt risiko for nedskrivning af anlægsaktiver, faldende omsætningshastighed på varelagre og deraf afledt nedskrivningsrisiko, presset likviditet med potentiel risiko for, at virksomheden ikke vil kunne honorere sine forpligtelser osv.
I værste fald kan følgerne af COVID-19 betyde, at virksomheden har problemer med at fortsætte driften. Ved ledelsens underskrift på årsregnskabet skal ledelsen derfor forholde sig til, om virksomheden som minimum er i fortsat drift frem til næste balancedag. Hvis ikke dette er tilfældet, skal årsregnskabet korrigeres, så problemet med den fortsatte drift afspejles i årsregnskabet. Korrektionerne vil primært omfatte nødvendige nedskrivninger til realisationsværdier og indregning af hensatte forpligtelser samt omtale af problemerne med den fortsatte drift.
Det er derfor – i lighed med sidste år – vigtigt, at virksomhederne ved regnskabsaflæggelsen for 2021 er opmærksomme på det øgede behov for beskrivelser af de usikkerheder, som er knyttet til regnskabsaflæggelsen og beskrivelser af de forudsætninger, som virksomhederne har lagt til grund for den foretagne indregning og måling af aktiver og forpligtelser, som er påvirket af disse usikkerheder.
Særligt om støtteordninger
For at imødegå de økonomiske konsekvenser af COVID-19 har virksomheder mulighed for at ansøge om og modtage løntilskud og andre økonomiske kompensationer. I relation til regnskabsmæssige problemstillinger vedrørende indregning af løntilskud, kompensation for faste omkostninger og andre forhold relateret til COVID-19 har Erhvervsstyrelsen udsendt en vejledning, som giver følgende rettesnore:
- Modtagne løntilskud og kompensation for faste omkostninger må ikke modregnes i de omkostninger, de kompenserer for. I stedet for skal modtagne kompensationsindtægter præsenteres som ”andre driftsindtægter” i resultatopgørelsen.
- Der skal oplyses om modtagne kompensationsindtægter som ”særlige poster” i noterne til resultatopgørelsen, herunder informeres om deres art og beløbsmæssige størrelse, medmindre de modtagne kompensationsindtægter ud fra en konkret vurdering udgør uvæsentlige beløb.
- Modtagne tilskud relateret til COVID-19 skal indregnes i den regnskabsperiode, de vedrører. Det er en forudsætning for indregning, at der ansøges om det pågældende tilskud inden for de gældende frister, og at de objektive kriterier for at opnå tilskuddet er opfyldt.
- Lejereduktioner skal periodiseres over den resterende lejeperiode og kan ikke indregnes straks i resultatopgørelsen. Hvis virksomheden alene har fået henstand med betaling af lejen, påvirkes indregningen i resultatopgørelsen ikke.
Fremtiden
Ser man lidt ud i fremtiden, ligger der dels nogle udfordringer men også visse lempelser i regnskabsreguleringen. Erhvervsstyrelsen har sendt udkast til lovforslag i høring, som vil betyde modernisering af bogføringslovgivningen (herunder øget digitalisering), nye regler i årsregnskabsloven om øget revisorinddragelse samt permanent forlængelse af indsendelsesfristen for årsrapporterne fra fem til seks måneder for regnskabsklasse B og C.
Moderniseringen af bogføringsloven vil bl.a. omfatte et krav om digital opbevaring af regnskabsmaterialet og en sikkerhedskopi heraf. Kravet vil dog ikke gælde for meget små virksomheder med personlig hæftelse.
Den øgede revisorinvolvering vil dels omfatte krav om revisionspligt for virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. i 2 på hinanden følgende år, uanset størrelsen af virksomhedens nettoomsætning. Krav om revisorerklæring efter eget valg for virksomheder i særlige risikobrancher med en årlig nettoomsætning mellem 5-8 mio. kr. i 2 på hinanden følgende år er et andet bemærkelsesværdigt element i udkastet.
I udkastet til lovforslaget lægges der op til, at ovennævnte ændringer om øget revisorinddragelse ved regnskabsaflæggelsen har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.
Hvis udkastet til lovforslaget vedtages i uændret form, vil fristudskydelsen fra fem til seks måneder først kunne anvendes for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2022 eller senere. Kalenderårsregnskaberne for 2021 vil således fortsat have indberetningsfrist den 31. maj 2022, som det ser ud ved redaktionens afslutning.