Måned: september 2023

Som udgangspunkt opstår der ikke momspligt ved enkeltstående salg af fast ejendom. Dette gælder imidlertid ikke ved salg af fast ejendom, hvor sælgeren har drevet momspligtig virksomhed på ejendommen. Her opstår der momspligt ved salg af ejendommen, når der er tale om en byggegrund eller en ny bygning, uanset den momspligtige virksomheds omfang.

Momspligten ved salg af byggegrunde og nye bygninger omfatter kun erhvervsmæssigt salg. Det betyder, at kun såkaldte ”momspligtige personer” skal afregne moms ved salg af byggegrunde og nye bygninger. Momspligtige personer defineres som ”juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed”.

Økonomisk virksomhed

Der udøvesøkonomisk virksomhed og dermed momspligtigt salg af fast ejendom, når sælgeren tager ”aktive skridt mod økonomisk udnyttelse” af den faste ejendom, og der samtidig er tale om ”indtægter af en vis varig karakter”.

Aktive skridt kan bestå i gennemførelse af bygge- og anlægsarbejder og gennemførelse af kendte markedsføringsmidler. Udover byggeri i form af opførelse/ombygning af bygninger og andre faste anlæg forstås ved bygge- og anlægsarbejder etablering af infrastruktur i form af veje, belysning, kloak-, vand- og elektricitetsforsyning mv., det vil sige almindelig byggemodning af jord.

Udover at sælgeren skal tage ”aktive skridt mod økonomisk udnyttelse”, er det yderligere en forudsætning for at statuere momspligt ved salg af fast ejendom, at den økonomiske udnyttelse af byggegrunde eller bygninger sker over en tilstrækkelig periode, der kan begrunde, at kriteriet om, at der opnås ”indtægter af en vis karakter”, kan anses for opfyldt. Dette kriterie udelukker som udgangspunkt enkeltstående salg fra momspligten, dog ikke når sælger har opført/ombygget en bygning med henblik på salg.

Forudgående anvendelse til momspligtige aktiviteter

Et selskab eller en virksomhed, der sælger fast ejendom, som helt eller delvist har været anvendt til brug for den pågældendes momspligtige aktiviteter, anses altid for at handle i egenskab af momspligtig person ved salg af den pågældende ejendom. Her kan der således opstå momspligt, også ved enkeltstående salg, og uanset at der ikke er foretaget ”aktive skridt mod økonomisk udnyttelse” forud for salget. Dette gælder eksempelvis en virksomheds salg af sin domicilejendom, fabriksejendom, lagerejendom, landbrugsejendom eller salg af en frivilligt momsregistreret udlejningsejendom, eller bare udstykning af en byggegrund fra den pågældende ejendom.

Det er tilstrækkeligt, at alene en del af ejendommen har været anvendt til brug for momspligtige aktiviteter. Derfor kan der også opstå momspligt ved salg af en udlejningsejendom, selv om kun en mindre del af ejendommen er frivilligt momsregistreret samt ved salg af villa/parcelhus etc., såfremt ejeren og dermed sælgeren har drevet momspligtig virksomhed fra ejendommen, herunder eksempelvis administreret sin momspligtige enkeltmandsvirksomhed fra adressen. Dette gælder, uanset at ejendommen også har tjent som privat bolig for ejeren og dennes familie.

Byggegrunde og nye bygninger

Der kan kun være momspligt ved salg af byggegrunde og nye bygninger. Salg af gamle bygninger er fritaget for moms. Her er det væsentligt at være opmærksom på, at ved salg af gamle (nedrivningsklare) bygninger er udgangspunktet, at hvis salget sker med henblik på nedrivning af de gamle bygninger og opførelse af en ny bygning, anses salget for et salg af en byggegrund, hvilket er momspligtigt, når de gamle bygninger har været anvendt til momspligtig virksomhed.

Endvidere omfatter definitionen ”nye bygninger” ikke kun nyopførte bygninger, men også væsentligt renoverede bygninger, når arbejdet er færdiggjort 5 år forud for et salg.

Et renoveringsarbejde er af væsentligt omfang, når værdien af renoveringsarbejdet ekskl. moms overstiger 25 % af ejendomsværdien med tillæg af værdien af renoveringsarbejdet ekskl. moms. Hvis salgsprisen overstiger ejendomsværdien med tillæg af værdien af udført renoveringsarbejde ekskl. moms, kan sælger vælge at anvende salgssummen som beregningsgrundlag i stedet for ovennævnte beregningsgrundlag.

Ved renoveringsarbejder, eksempelvis af en virksomheds domicilejendom eller udlejningsejendom, vil det forekomme, at renoveringsarbejdet udføres etapevis over en årrække. Der er som udgangspunkt tale om arbejder, som set over perioden hvor byggearbejderne foregår, udgør renoveringsarbejde, og de samlede successivt udførte arbejder skal dermed vurderes samlet i forhold til 25-procentsreglen. Dette gælder også, når ejerne ikke havde nogen planer om salg på renoveringstidspunktet. Ved salg af en ejendom skal det derfor altid vurderes, om der inden for de seneste 5 år forud for salget er færdiggjort et væsentligt renoveringsarbejde.

Skatteministeren har fremsat lovforslag, der - såfremt de vedtages - medfører en række væsentlige ændringer i forhold til den gældende lovgivning. Vi gennemgår et udpluk heraf nedenfor.

BoligJobordningen

BoligJobordningen, som har eksisteret i flere år, har hele tiden været en midlertidig ordning, der gjaldt for et eller flere indkomstår.

Det foreslås, at ordningen gøres permanent fra og med den 1. januar 2018. Fradrag for lønudgifter til visse serviceydelser i hjemmet vil i 2018 udgøre op til 6.000 kr. pr. person, mens der vil være et fradrag på op til 12.000 kr. pr. person til håndværksydelser for visse arbejder udført på familiens helårsbolig eller sommerbolig. Beløbsgrænserne vil fremover blive reguleret årligt.

Fradragsretten gælder fra og med den 1. januar 2018 ikke følgende håndværksydelser:

Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring, solafskærmning af vinduer og glasdøre, energirådgivning, udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger, sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse, installation af ladestik til elbiler og fjernelse af asbest, PCB og bly.

Der er sket en enkelt udvidelse, nemlig lønudgifter til installation af tyverialarm. Sådanne udgifter vil kunne fratrækkes, når udgiften afholdes fra og med den 1. januar 2018.

Ingen udligningsskat på pensionsudbetalinger

På visse ”større” pensionsudbetalinger har der i de senere år skullet betales en ekstraskat, nemlig den såkaldte udligningsskat.

Udligningsskatten foreslås afskaffet fra og med indkomståret 2018.

Når lovforslaget er vedtaget, vil SKAT automatisk udsende en ny forskudsopgørelse uden udligningsskat til de personer, hvor der på forskudsopgørelsen for 2018 er beregnet udligningsskat på pensionsudbetalinger.

Medarbejderaktier

Efter gældende regler kan selskaber tildele medarbejdere op til 10 % af lønnen i form af aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier, hvor aktierne beskattes som aktieindkomst i stedet for lønindkomst. Medarbejderen beskattes først, når aktierne afstås. Selskabet har ikke fradrag for udgiften til aktier mv.

Fra den 1. januar 2018 foreslås grænsen hævet fra 10 % til 20 %, forudsat at mindst 80 % af virksomhedens medarbejdere tilbydes sådan aktieløn.

Virksomhederne vil fortsat kunne tildele udvalgte medarbejdere op til 10 % af lønnen i form af medarbejderaktier i henhold til de gældende regler.

Ingen skat på fri telefon og internet

Det foreslås, at arbejdsgiverbetalt telefon og eventuelt internet fra og med indkomståret 2020 er et skattefrit personalegode.

Skattefriheden vil også gælde selvstændigt erhvervsdrivende og en medarbejdende ægtefælle.

Børneopsparingskonti

Efter gældende regler kan der årligt maksimalt indskydes 3.000 kr. på en børneopsparingskonto og i alt højst 36.000 kr.

Grænserne foreslås forhøjet til henholdsvis 6.000 kr. og 72.000 kr. fra og med den 1. januar 2018. Forhøjelserne gælder også allerede oprettede børneopsparingskonti. Eksempelvis vil der fra og med den 1. januar 2018 kunne indskydes 6.000 kr. årligt, selv om maksimumsgrænsen på 36.000 kr. blev nået for flere år siden.

Lavere skat på arbejde og større fradrag for pension

Folketinget har lige før sommerferien vedtaget en lov, der medfører lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger. Loven omfatter følgende hovedelementer:

• Nyt jobfradrag på 4,5 % af arbejdsindkomsten
• Ekstra pensionsfradrag for indbetaling på op til 70.000 kr.
• Udvidet grundlag for beskæftigelsesfradrag samt forøget maksimalt beskæftigelsesfradrag
• Nedsættelse af bundskattesatsen.

Nyt jobfradrag

Opsat folkepension

• have ret til folkepension
• arbejde mindst 750 timer inden for et kalenderår(svarende til ca. 14 timer om ugen i gennemsnit)
• kunne dokumentere, at man arbejder.

Nye valgmuligheder

• Livsvarigt ventetillæg til folkepensionen
• 10-årigt forhøjet ventetillæg til folkepensionen
• Engangstillæg for det opsatte grundbeløb samt højere månedligt ventetillæg i 10 år til pensionstillægget.

Rådgivning

Beskatning – hvad er op og ned?

Skatterådet har ved en principiel afgørelse for nylig skærpet kursen i forhold til beskatning af kryptovalutaer, bl.a. bitcoins. Landsskatterettens stillingtagen afventes fortsat.

Der findes ingen speciallovgivning på området, men beskatningen følger de almindelige regler i statsskatteloven.

Cryptoassets og kryptovalutaer

Bitcoins er en af flere nye elektroniske betalingsenheder. Cryptoassets omfatter alle aktiver, som anvender blockchain-teknologien eller en af de øvrige teknologier som eksempelvis ”tangle”.

Kryptovaluta er populært sagt de cryptoassets, der er udviklet med henblik på at kunne anvendes som et alternativ til penge. Bitcoins er formentlig den bedst kendte af disse kryptovalutaer.

Systemet understøttes ikke af nogen offentlig myndighed eller centralbank, men er baseret på en direkte - umiddelbart anonym - transaktion mellem to parter tilknyttet et netværk.

En database registrerer de produkt- og serviceudbydere, som accepterer bitcoins som betaling, og der kan via opslag på bitcoin-hjemmesider findes links til en lang række udbyderes hjemmesider.

Prisen på bitcoins afgøres alene af udbud og efterspørgsel uden involvering af pengeinstitutter eller børser. Der sker ikke registrering af konti.

Bitcoins sendes direkte fra en computer til en anden uden mellemled. Opbevaring af bitcoins sker i en digital wallet (virtuel tegnebog) på brugerens computer, det vil sige en almindelig fil. Ihændehaveren af bitcoins har ikke mulighed for at kræve omveksling af sine betalingsenheder til etlands officielle valuta.

Beskatning

Der findes ikke særlige regler om beskatning af bitcoins – kun statsskattelovens almindelige regler. Skatterådet fastslog tilbage i 2014, at det at købe eller eje bitcoins ikke indebærer, at der foreligger en kreditor og en debitor, og der opstår derfor ikke en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt. Herefter finder kursgevinstloven ikke anvendelsei forhold til bitcoins.

Systemet bliver af skattemyndighederne stadig anset for alene at være et betalingssystem, hvis anvendelse somudgangspunkt ikke har nogen erhvervsmæssig begrundelse. Benyttelse af systemet vil således typisk blive anset for at være et udslag af personlig interesse.

Udgangspunktet har hidtil været, at gevinst og tab påbitcoins er indkomstopgørelsen uvedkommende. Der har dog hele tiden efter en konkret vurdering været mulighed for, at gevinst og tab kan blive anset for at være skattepligtig spekulation eller – mere sjældent – næring, idetgevinster i så fald ville være skattepligtige, og tab villevære fradragsberettigede.

Ved spekulation er beskatningsprocenten efter almindelige principper forskellig, afhængigt af om der foreligger gevinst eller tab. Gevinster beskattes som personlig indkomst, og fradrag for tab gives udelukkende som et ligningsmæssigt fradrag.

Skattemyndighederne har for nylig skærpet spekulationsbetragtningen i forhold til bitcoins.

Nuværende praksis

Beskatningsreglerne er fortsat de samme som hidtil – såvel for nærings- som for spekulationsbeskatning – men praksis er skærpet i forhold til spekulationsvurderingen.

Der skal stadig meget til, for at man bliver anset som næringsdrivende med køb og salg af bitcoins og dermed er skattepligtig af den grund – i praksis vil dette formentligkun gælde professionelle finansielle aktører. Der skalhandles ofte og for store værdier, og driften skal være tilrettelagt som den pågældendes næringsvej.

For den almindelige investor i kryptovalutaer er det til gengæld blevet ekstra vigtigt at være opmærksom på reglerne for spekulationsbeskatning, som beskrives nærmere i det følgende.

Skattemæssig spekulation

Spekulation foreligger, hvis den pågældende kryptovaluta er erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Der skal herved være et ikke helt uvæsentligt moment af hensigt om videresalg, og videresalget skal ske med henblik på at opnå fortjeneste. Hvis begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der skattemæssig spekulation.

Efter skatterådets seneste afgørelse fra i år vil der ved salg af kryptovaluta bestå en formodning om, at begge betingelser er opfyldt, hvorefter der indtræder beskatning, med mindre skatteyderen kan bevise, at erhvervelsen er sket af andre grunde end spekulation, herunder at det ikke var meningen, at der skulle ske videresalg.

Fra skattemyndighedernes side vil man ved vurderingen bl.a. se på, om der er tale om en eller flere handler, og hvor lang tid har man ejet de pågældende kryptovalutaer. Lånefinansiering vil typisk medvirke til at øge formodningen om spekulation, og i nogle situationer ser man også på, hvor stor en mængde kryptovaluta, man har anskaffet - ikke bare af bitcoins, men af kryptovaluta generelt.

Hvis der konkret er tale om hyppigt forekommende delsalg og/eller delkøb, og der er tale om ikke helt ubetydelige beløb, vil det i praksis næppe være muligt at løfte bevisbyrden for, at der ikke har foreligget spekulationshensigt. Kryptovalutaer tilhører den art af aktiver, hvor der sjældent erandre anvendelsesmuligheder end salg.

Man kan formentlig stadig argumentere for skattefrihed, hvis bitcoins er købt for at foretage en konkret betaling,eller hvis der kun er købt fx én bitcoin af it-mæssig interesse, men området er snævert.

Konklusion er derfor, at salg af kryptovaluta – herunder bitcoins – nu typisk vil være udslag af skattemæssig spekulation. Gevinsten er herefter skattepligtig som personlig indkomst, og tab vil være fradragsberettiget som et ligningsmæssigt fradrag. Beskatning sker, når gevinst eller tab realiseres, og delsalg opgøres efter FIFO-princippet.

Allerede realiserede gevinster og tab

Skattemyndighederne vil almindeligvis kunne beskatte gevinster, som er realiseret fra og med indkomståret 2015 ved udsendelse af forslag herom inden 1. maj 2019. Hvis gevinster realiseret før 2015 kræves beskattet, forudsætter det, at skatteyderen burde have selvangivet en realiseret gevinst, og at det må anses for groft uagtsomt, at dette ikke er sket.

På grund af Skatterådets lempeligere vurdering af spekulationsbetingelserne i 2014, må det antages, at der kun kan gennemføres beskatning af gevinster fra før 2015 i relativt oplagte tilfælde.

Det må anbefales at søge professionel bistand med henblik på en nærmere vurdering, hvis man skulle blive mødt med et krav om beskatning af tidligere gevinster.

Fremtiden

Det ser ikke ud til, at der er aktuelle planer om speciallovgivning vedrørende beskatningen af kryptovalutaer.Til gengæld afventes Landsskatterettens afgørelse fortsat. Dette skyldes, at Skatterådets første afgørelse vedrørende kryptovaluta i 2014 blev påklaget.

Ændring i kapitalkravene – og af andre regler

Der har igennem tiderne været mange forskellige krav til den minimumskapital, der skal mobiliseres for at stifte et selskab. Den seneste ændring er, at der ved stiftelse af et aktieselskab ikke længere skal være 500.000 kr. til stede, men fremover kun 400.000 kr.

Begrundelsen for nedsættelsen af kravet er ifølge lovfor-slaget konkrete tiltag, der vil forbedre rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark. Samtidig har man foretaget en sammenligning med en del nabolande, der på nær Norge har et lavere kapitalkrav til aktieselskaber.

Det kan indvendes, at der er langt mindre krav til kapitalens størrelse ved stiftelse af et anpartsselskab. En større minimumskapital giver større sikkerhed for selskabets kreditorer, og ministeren argumenterer med, at der generelt knytter sig en større tillid til aktieselskaber blandt investorer og forretningsforbindelser.

Det er nok ikke en lovændring, der medfører voldsom aktivitet her og nu – men den giver os lejlighed til at opfriske reglerne om kapitalkrav ved forskellige virksomhedsformer.

Aktieselskabet

Som anført er kapitalkravet nu 400.000 kr., som kan tilvejebringes ved indskud af kontanter eller ved indskud af visse typer af aktiver, eventuelt en bestående virksomhed i sin helhed. Indskud af andet end kontanter kræver vurdering af de indskudte aktiver.

Herudover er det muligt at stifte et aktieselskab kontant med en kapital på 400.000 kr. ved at indskyde 25 % lig 100.000 kr. (hidtil var kravet 25 % af 500.000 kr. eller 125.000 kr.). Denne regel kan ikke bruges ved helt ellerdelvist indskud af andre værdier end kontanter.

Ved stiftelsen af selskabet skal stifterne tegne den fulde kapital, men således ikke nødvendigvis indbetale hele det kontante beløb med det samme. Den resterende del af kapitalen kan kræves indbetalt af selskabet med minimum 2og maksimum 4 ugers frist.

Lovgivningen indeholder skærpede krav til eksempelvis ledelse i aktieselskaber i forhold til anpartsselskaber og iværksætterselskaber.

Anpartsselskabet

Denne selskabsform er en mere enkel udgave end aktieselskabsformen, og i hverdagen bruges den i stort omfang først og fremmest af mindre erhvervsdrivende virksom-heder. Kapitalkravet er ikke ændret i denne omgang, og som ved aktieselskaber kan stiftelsen ske ved anvendelse af andre aktiver end kontanter.

Kravet til selskabskapital er langt lavere end kravet i aktieselskaber. Som minimum skal der være en kapital ved stiftelsen på 50.000 kr. – men som ved aktieselskaber er der ikke noget loft over kapitalens størrelse.

Også ved anpartsselskaber er der mulighed for at nøjes med at indbetale 25 % af kapitalen – men her begrænses man af en yderligere regel, der kræver en minimumsindbetaling på 50.000 kr. Derfor kan modellen med delvis indbetaling af kapitalen ved anpartsselskaber kun anvendes, når kapitalen skal være større end 50.000 kr.

Anpartsselskabet kan omdannes til et aktieselskab, når der i anpartsselskabet er en egenkapital på 400.000 kr. til stede.

Iværksætterselskabet

Her er vi helt nede at skrabe bunden i tegnebogen – for stiftelse af et iværksætterselskab kræver kun tilstedeværelsen af én rund krone, der kan indskydes som minimumskapital.

Det giver ikke mening at anvende reglen om 25 % indskud – så 25-ørerne kan man beholde til andre formål. Man skal fortsat over en kapital på 50.000 kr., inden reglen om 25 % kan anvendes.

Reglen om, at et iværksætterselskab årligt skal henlægge 25 % af overskuddet til en konsolideringsreserve, gælder fortsat, og når der er en egenkapital på 50.000 kr. i iværksætterselskabet, kan dette omdannes til et anpartsselskab. Samtidig ophører konsolideringsforpligtelsen.

Til gengæld er det nu præciseret, at der ved en omdannelse af iværksætterselskabet til et anpartsselskab ud over konsolideringsreserven endvidere kan indskydes aktiver. Det vil sige, at der ved en samlet kapital på eksempelvis 30.000 kr. i iværksætterselskabet kan indskydes yderligere aktiver for 20.000 kr., hvorefter man har et anpartsselskab med en kapital på 50.000 kr.

Partnerselskabet

Denne selskabsform ligestilles med aktieselskaber, og kapitalkravet er tilsvarende nedsat til 400.000 kr.

Ændring af andre regler

Erhvervsstyrelsen kan tvangsopløse et selskab, hvis der ikke er sket registrering af de reelle ejere af selskabet. Oplysningskravet om reelle ejere – personerne bag den ultimative ejer - gælder allerede ved selskabets registrering i Erhvervsstyrelsen.

Reelle ejere skal registreres i aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber, partnerselskaber, kommanditselskaber, fonde, finansielle virksomheder, virksomheder med begrænset ansvar og det europæiske selskab.

Sagt på en anden måde; personligt ejede virksomheder er som den eneste virksomhedsform ikke omfattet af regelsættet, hvilket er ret logisk, idet ejeren netop driver virksomheden personligt.

Herudover er der etableret mulighed for at omdanne virksomheder med begrænset ansvar til aktieselskaber. Dette har tidligere været muligt for andelsselskaber, men gælder nu også for eksempelvis indkøbsforeninger og foreninger med begrænset ansvar.

På læsiden af GDPR eller nyt stormvejr på vej?

Næppe er vi blevet færdige med implementering af GDPR (persondataforordningen), før ny dataregulering er på vej fra EU. Denne gang handler det om ePrivacy-forordningen, der er en opdatering af det nuværende ePrivacy-direktiv (cookie-bekendtgørelsen), som regulerer indsamling og brug af elektroniske data.

Hvor GDPR blev hilst velkommen som en tiltrængt, konkurrenceforbedrende strømlining af datareguleringen i EU, er der imidlertid risiko for, at en overregulerende ePrivacy-forordning kommer til at modarbejde intentionen i EU's privacy- og dataprojekt.

GDPR - godt for konkurrencevilkårog dataetik

Da vi passerede 25. maj, mødte vi en ny virkelighed, hvor indsamling, opbevaring og brug af data er blevet strømlinet og strammet op på tværs af alle EU-lande.

Det er godt, at konkurrencevilkårene nu er ens, selv omden langsommelige tilblivelse af den danske databeskyttelseslov samt manglende forudgående vejledninger og orientering gjorde det svært for de danske virksomheder at tilpasse sig de nye regler. Spørgsmålet var, hvordan for-ordningen egentlig skulle tolkes i praksis.

Forløbet medførte imidlertid en god og sund debat, for når virksomheder, organisationer og myndigheder indsamler vores data, er det kun rimeligt, at de også passer godt på dem og bruger dem med omhu.

Samtidig er vi også nødt til at bevare en pragmatisme i datareguleringen, for ellers bliver vi låst og tør til sidst ikke foretage os noget af frygt for de hårde sanktioner, Datatilsynet nu kan pålægge os.

Det vil være en katastrofe i en digital tidsalder, hvor data spiller en stadig vigtigere rolle i virksomheders, organisationers og myndigheders muligheder for at træffe bedre beslutninger og opnå større sikkerhed.

Fornuften sat over styr med ny forordning?

Det er netop de digitale data, der også er i centrum i den nye ePrivacy-forordning, som forventes vedtaget i år. Den er en tiltrængt opdatering af det nuværende ePrivacy-direktiv, idet retningslinjerne for ePrivacy skal justeres, så de passer til principperne i GDPR, og samtidig er der også erfaringer fra implementeringen af det eksisterende direktiv.

Det betyder bl.a., at der vil blive lempet en smule på reglerne for brug af eksempelvis tekniske cookies, idet det tyder på, at man fremover ikke behøver at indhente samtykke til anvendelse heraf.

Til gengæld skal brugeren have bedre mulighed for at fravælge markedsføringscookies. Browser-udbyderne pålægges at skabe en default-indstilling, hvor brugeren kan takke nej. Indstillingen gælder derefter overalt, hvor brugeren surfer. Det er en kærkommen opdatering, der virker både rimelig og fornuftig, og som vil rette op på mange års misforståelser af, hvad en cookie bør og kan.

ePrivacy omhandler imidlertid også brugen af offentlige, åbne data i registre som fx telefonbøger (også kendt som 118-nummeroplysningsdata). I det forslag til ePrivacy-forordningen, der blev fremsat i begyndelsen af året, var der lagt op til, at enhver person, der optages i en offentlig fortegnelse, skulle give sit samtykke i overensstemmelse med samtykkereglerne i GDPR, og at dette skulle ske som et aktivt tilvalg med en fornyet godkendelse hver 6. måned.

Teledata er med til at skabe vækst

Mange vil måske umiddelbart tænke, at telefonbøger og nummeroplysningstjenesten, som vi traditionelt har kendt den, allerede er fortid. Imidlertid udgør netop disse registre nogle af de vigtigste grundregistre for ikke blot at kunne overholde GDPR’s regler om ajourføring af persondata, men også for at give virksomheder muligheden for at kunne målrette kommunikation og markedsføring mod forbrugerne og dermed kunne afsætte deres varer og skabe vækst og værdi for samfundet.

Uden de nationale teledata har virksomhederne ikke den nødvendige adgang til kontaktoplysninger på nye potentielle kunder. Derfor er det vigtigt allerede nu at sætte sig ind i udkastet til den nye forordning og deltage aktivt i debatten, så det kan sikres, at EU ikke lovgiver imod egne interesser.

Risiko for de facto-monopol til giganterne

Virkeligheden er, at hvis SMV’er, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, pålægges denne regulering, opstår deret de facto-monopol på kommunikations- og oplysningstjenester, som kun de største globale spillere vil have styrken til at kunne håndtere. Det handler om evnen til at kunne ekspandere på forbrugermarkedet og indhente nødvendige samtykker til videre anvendelse af data til bl.a. markedsføring.

Der er en risiko for, at dette bliver unødigt besværligt eller nærmest umuligt for små og mellemstore europæiske virksomheder, og dette er stik imod EU’s intention med GDPR.

Teledata er allerede godt reguleret

Ud over at det teknisk ville være nærmest umuligt at indhente de foreslåede samtykker, vil det også være en unødvendig forstyrrelse af privatpersoner at indhente samtykke til en databehandling, som gennem årtier har fungeret uden problemer.

Anvendelsen af teledata til markedsføring og opdatering af kunde- og medlemsdata er i dag reguleret i Teleloven,Markedsføringsloven, Dørsalgsloven, Databeskyttelsesloven og CPR-loven. Herunder findes den såkaldte Robinson-liste, hvor privatpersoner har mulighed for at foretageet fravalg, dvs. skrive sig på listen og dermed opnå beskyttelse mod uopfordrede henvendelser.

Derudover kan enhver person direkte hos sit teleselskab til enhver tid frabede sig videregivelse af sit navn, adresse og telefonnummer. Dermed er forbrugerne allerede i dag ganske godt beskyttet mod uønsket, uopfordret markedsføring.

Danmark kæmper for at bevarepragmatismen

Ved granskning af det første forslag til den nye ePrivacy-forordning blev det hurtigt klart, at den var mere omfattende og indgribende i virksomheders mulighed for at bygge eller anvende både digitale og analoge kommunikationstjenester.

I samarbejde med Dansk Erhverv, Dansk Markedsføring og en lang række andre interessenter blev der udarbejdet en rapport, der dokumenterede de store konsekvenser, den nye forordning ville få for dansk erhvervsliv. Det har ført til, at den danske regering aktivt arbejder for at få pragmatismen og fornuften tilbage i ePrivacy.

Indtil videre ser det ud til at lykkes, for i den seneste version af teksten er der tilføjet en mulighed for, at man nationalt kan lovgive om fravalgsbaserede nummerregistre.

Det betyder, at man i Danmark kan vedtage at fravige udgangspunktet i ePrivacy-forordningen og vælge en løsning, hvor borgerne har mulighed for at gøre indsigelse mod registreringen af deres oplysninger. Dette er præcis, som det fungerer i dag.

Forordningen vil have en stor effekt for virksomheders og organisationers fortsatte handlekraft og værdiskabende brug af data. Eftersom forordningen imidlertid endnu ikke er vedtaget, fortsætter arbejdet med at oplyse om de reelle konsekvenser, hvis man i en misforstået ePrivacy-rusglemmer fornuften

I maj måned 2018 blev der indgået en bred politisk aftale om mere attraktive skattevilkår for deleøkonomi. Det betyder, at Folketinget skal vedtage nogle lovændringer. Skatteministeriet har oplyst, at disse lovændringer først vil ske til efteråret. Men der er tale om regler, der er aftalt at skulle gælde fra og med den 1. januar 2018.

Aftale om skattereglerne for deleøkonomi

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en aftale om mere attraktive skattevilkår for deleøkonomi. Aftalen skal udmøntes i lovforslag, som først fremsættes i Folketinget til efteråret og derefter endeligt vedtages. De gunstigere regler skal efter aftalen gælde fra og med den 1. januar 2018.

Det er et centralt led i aftalen, at udlejning gennem udlejningsbureauer, herunder deleøkonomiske platforme, hvor udlejningsindtægter indberettes til SKAT, præmieres med et skattefrit bundfradrag eller et højere skattefrit bundfradrag.

I SKAT er man i gang med at udvikle en digital løsning til indberetning af lejeindtægter fra Airbnb m.fl. Indberetningsløsningen forventes at være klar den 1. januar 2021. I de to år, hvor man venter på den digitale løsning, vil der alligevel kunne opnås bundfradrag, se i det følgende.

Udlejning af sommerhus

I 2018 udgør det skattefri bundfradrag 21.900 kr., når udlejningen sker gennem et udlejningsbureau, der indberetter lejeindtægterne til SKAT. Dette skattefri bundfradrag vil efter aftalen blive forhøjet til 40.000 kr. i 2018. Det betyder, at sommerhusejere, der udlejer deres sommerhus, kan glæde sig over en større skattefri indtægt allerede for den udlejning, der sker i år. Det er dog et krav, at lejeindtægten indberettes til SKAT af et udlejningsbureau – ganske som efter de nugældende regler.

Det er fortsat sådan, at i den del af lejeindtægten mv., der overstiger det skattefri bundfradrag, gives et fradrag på 40 %, og kun den overskydende del af lejeindtægten er skattepligtig.

Folketingets Lovsekretariat har oplyst, at det lovforslag, som var sendt i høring om ændring af reglerne for indtræden af fuld dansk skattepligt, ikke bliver fremsat og behandlet i indeværende folketingssamling.

Ingen lovforslag før til efteråret

Den 26. februar 2018 havde Skatteministeriet et udkast til lovforslag klart, der skulle ændre de gældende regler om indtræden af fuld dansk skattepligt.

Udkastet blev vanen tro sendt i såkaldt høring hos en række interesseorganisationer. I høringsskrivelsen var anført følgende:

”Med lovforslaget foreslås det, at der indføres enklere og mere objektive regler for fastlæggelsen af fuld skattepligt til Danmark. Dermed bliver det mere forudsigeligt, om fuld skattepligt indtræder for personer, som har bopæl her i landet, og som overvejer at påtage sig arbejde i Danmark.”

Interesseorganisationerne kunne indsende deres kommentarerer til lovforslagsudkastet inden den 23. marts. Det antages, at der er indkommet adskillige kommentarer. Disse ”plejer” at blive besvaret, og lovforslaget måske ændret på nogle punkter.

Lovforslaget var bebudet fremsat i Folketinget primo maj måned. Man har imidlertid opgivet at få lovforslaget fremsat i indeværende folketingssamling. Det betyder, at lovforslag tidligst bliver fremsat i den nye folketingssamling, der begynder den 2. oktober 2018 kl. 12.00.

Vi må derfor væbne os med tålmodighed og se, hvad der sker i den nye folketingssamling til efteråret.

Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der indeholderskattelettelser til folk på arbejdsmarkedet og et ekstrafradrag på årsopgørelsen for personer, der indbetaler på en ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger.

Lavere skat på arbejdsindkomst

Den lavere skat på arbejdsindkomst sker ved:

• Nedsættelse af bundskatten
• Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
• Indførelse af et jobfradrag

Nedsættelse af bundskatten

Bundskatten foreslås nedsat med 0,02 % fra og med indkomståret 2018, hvilket i 2018 vil sige en nedsættelse fra 11,15 % til 11,13 %.

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

I forbindelse med årsopgørelsen beregnes der et beskæftigelsesfradrag til lønmodtagere, honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Fradraget beregnes i 2018 med 9,5 % af arbejdsindkomsten efter fradrag af pensionsindbetalinger. I 2018 udgør det maksimale beskæftigelsesfradrag 33.300 kr.

Det foreslås, at beregningsgrundlaget ikke skal reduceres med skattemæssigt fradragsberettigede pensionsindbetalinger, uanset om der er tale om privattegnede ordninger eller ordninger oprettet i ansættelsesforhold.

Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesfradraget frem til 2022 forhøjes gradvist til 10,65 % og det maksimale fradrag til 37.400 kr. (2018-niveau).

Ekstrafradraget til enlige forsørgere foreslås ikke ændret.

Indførelse af et jobfradrag

Jobfradraget skal efter lovforslaget beregnes som en procentdel af den del af arbejdsindkomsten, der overstiger 187.500 kr. (2018-niveau).

Fradraget skal i 2018 beregnes med 2,5 % og kan maksimalt udgøre 1.400 kr., 3,75 % i 2019 og maksimalt et fradrag på 2.000 kr. og fra og med 2020 en beregning med 4,5 %, dog maksimalt et årligt fradrag på 2.200 kr.

Ekstra skattefradrag ved indbetaling til pension

Der foreslås et ekstrafradrag for pensionsindbetalinger. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, hvilket i 2018 vil sige en fradragsværdi på cirka 26,6 %.

Ekstrafradraget beregnes af personens indbetalinger til skattebegunstigede pensionsordninger, hvilket vil sige indbetaling til ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder livrenter. Ekstrafradraget opnås også, selv om pensionen er oprettet i ansættelsesforhold.

Fradraget beregnes som en procentdel af årets fradragsberettigede pensionsindbetalinger med tillæg af arbejdsgiverindbetalinger nedsat med AM-bidrag. Fradraget kan dog maksimalt beregnes af 70.000 kr. (2018).

Procentsatsen for beregning af ekstrafradraget er afhængig af alder.

En person på 40 år vil i 2018 maksimalt kunne få et ekstrafradrag på 5.600 kr., nemlig 8 % af højst 70.000 kr.

Er der derimod tale om en person, som kan gå på folkepension om 15 år eller mindre, vil det maksimale ekstrafradrag i 2018 udgøre 14.000 kr., nemlig 20 % af 70.000 kr. Selv om man er folkepensionist, er man berettiget til ekstrafradraget.

Nedsat ekstrafradrag til personer, der modtager skattepligtige pensionsudbetalinger

Udbetalinger fra ratepensioner og ophørende og livsvarige livrenter skal som hovedregel nedsætte beregningsgrundlaget for ekstrafradraget. I 2018 vil det dog kun gælde pensionsudbetalinger i december 2018 grundet tekniske tilpasninger.

Personen er 68 år. I 2019 er der indbetalt 108.695 kr. på en arbejdsgiveradministreret livsvarig livrente. Personen har i 2019 fået udbetaling fra en ratepension på i alt 60.000 kr. Ekstrafradraget beregnes således:

Reglen om, at skattepligtige pensionsudbetalinger fragår i årets fradragsberettigede pensionsindbetalinger inden ekstrafradraget beregnes, gælder dog ikke følgende udbetalinger:

• Invalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen
• Rateforsikring ved forsikredes invaliditet
• Rateopsparing ved nedsat arbejdsevne, der berettiger til førtidspension
• Ægtefælle- eller samleverpension
• Tjenestemandspension.