En nylig afsagt byretsdom tager stilling til, hvad der skal forstås ved ”nyvognsprisen”, som er den værdi, der udgør beskatningsgrundlaget, når bilen ved købet maksimalt er tre år gammel.
Hvad er nyvognsprisen – når bilen ikke er helt ny?
Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af værdien over 300.000 kr. Værdien beregnes dog af mindst 160.000 kr. Den værdi, der skal anvendes ved beregningen af den skattepligtige værdi af fri bil, afhænger af bilens alder på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren anskaffer bilen.
Hvis arbejdsgiveren køber en firmabil, der er højst tre år gammel regnet fra bilens første indregistrering, skal værdi af fri bil beregnes ud fra bilens nyvognspris. Ved nyvognsprisen forstås bilens faktiske købspris inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt fabriksmonteret tilbehør. Ekstraudstyr, der leveres og monteres af forhandleren og vises særskilt på fakturaen, indgår ikke i beregningsgrundlaget for værdi af fri bil. Beregningsgrundlaget udgør bilens nyvognspris i 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er sket.
Sagen for byretten omhandlede en Mercedes, der blev indregistreret første gang den 11. maj 2010. Der var tale om en bilforhandler/bilimportør, der indregistrerede bilen til brug for en medarbejder. Bilens beskatningsgrundlag var i den forbindelse opgjort til 467.072 kr. Det var ikke dette beskatningsgrundlag, som SKAT havde anfægtet.
Bilforhandleren/bilimportøren solgte bilen den 7. juni 2011. Salgsprisen udgjorde 860.000 kr.
Spørgsmålet var nu, hvilken værdi, der skulle anvendes som beskatningsgrundlag for fri bil – var det 467.072 kr., 860.000 kr. eller et helt tredje beløb?
Hovedaktionæren i det selskab, der havde købt bilen, havde naturligvis ikke anvendt de 860.000 kr., da bilen på købstidspunktet var mere end ét år gammel og tillige havde kørt 24.000 km, idet denne værdi næppe kunne betegnes som nyvognsprisen. Hovedaktionæren var af den opfattelse, at beskatningsgrundlaget udgjorde 467.072 kr., hvilket var det beløb, som bilforhandleren havde oplyst, da han købte bilen.
SKAT var ikke enige i, at beskatningsgrundlaget udgjorde 467.072 kr., men havde i stedet ansat beskatningsgrundlaget til 860.000 kr., hvilket var hovedaktionærselskabets købspris.
Påstanden for byretten var, at beskatningsgrundlaget for fri bil udgjorde 467.072 kr. Begrundelsen var i korte træk som følger:
Det følger af loven, at ved anskaffelse af en bil højst tre år efter første indregistrering, er det nyvognsprisen, der udgør beskatningsgrundlaget. Det fremgår af lovforarbejder, cirkulære, Den Juridiske Vejledning og praksis, at nyvognsprisen (inklusive forhandleravance på 9 %) udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen.
SKAT havde ikke bestridt, at bilen var indregistreret til den rigtige værdi, herunder en forhandleravance på 9 %.
Byretten fandt, at begrebet ”nyvognspris” må forstås som den pris, en slutbruger skal betale hos en forhandler ved køb af en ny bil og var enige med SKAT i, at beskatningsgrundlaget kunne fastsættes til 860.000 kr.
Kommentarer om afgiftsberigtigelse
I 2010 og tidligere var det praksis, at forhandlere ved indregistrering af biler til demobrug og anden brug i virksomheden kunne afgiftsberigtige bilerne på grundlag af den indkøbspris, som lå til grund for købet fra fabrikken, når blot denne indeholdt en positiv forhandleravance på 9 %.
Der er siden sket flere justeringer af registreringsafgiftsloven, hvilket betyder, at det ikke længere er muligt at anvende indkøbsprisen indregnet en positiv forhandleravance på mindst 9 %. Senest har Folketinget i 2017 vedtaget, at der skal ske genberegning af registreringsafgift, når en bil, som er indregistreret til demobrug, udlejning mv., efterfølgende sælges til en slutbruger.
- men meget er fortsat ved det gamle
Oversigt over generelle ændringer
- Forsigtighedsbegrebet genindføres og ”neutralitet” forsvinder ud af de grundlæggende forudsætninger. Dette har næppe den store effekt på regnskaberne.
- Anvendt regnskabspraksis skal ikke længere omtales i ét samlet afsnit eller i én note. Beskrivelsen kan – men skal ikke – anføres i noterne til de enkelte regnskabsposter.
- Det vil ikke længere være muligt at vise bevægelser på egenkapitalen i noterne. Vælger en virksomhed i regnskabsklasse A eller B at vise opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, vil dette betyde et krav om at præsentere en egenkapitalopgørelse som en selvstændig opgørelse.
- Den såkaldte ”nettopræsentation” i forbindelse med delvist indbetalt virksomhedskapital er afskaffet. ”Bruttopræsentation” er eneste tilladte indregningsmetode.
- Der er nye og justerede notekrav, bl.a. vedrørende dagsværdioplysninger og oplysninger om aktiverede renter. (For regnskabsklasse C og D er det præciseret, at anlægsnotekravet også omfatter langfristede aktiver, der måles til dagsværdi og kapitalandele, der måles til indre værdi.)
- Nyt krav om særskilt egenkapitalreserve for sikringstransaktioner og omregning af fremmed valuta. Der er ikke tale om en bunden reserve.
IFRS 15 og 16
Ledelsesberetningen
Ikrafttrædelse
Risiko for trippelbeskatning: Hvem har tjent pengene?
- For det første beskattes hovedaktionæren personligt af indkomsten.
- For det andet anses selskabet for at have modtaget et tilskud.
- Endelig skal hovedaktionæren beskattes af indkomsten igen, når han tager pengene ud af selskabet i form af udbytte.
- For det selskab, der anses for arbejdsgiver, kan der endvidere være konsekvenser i form af bøder for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Retsregler
Praksis
Rette indkomstmodtager
- at der var tale om en løbende arbejdsydelse, som havde karakter af fuldtidsbeskæftigelse, og med aftalt opsigelsesvarsel.
- at vederlaget for arbejdet havde karakter af en fast månedsløn, og
- at hvervgiver havde afholdt omkostningerne i forbindelse med arbejdets udførelse, således at arbejdet blev udført for hvervgivers regning og risiko og
- at der i de tre år ikke har været andre hvervgivere.
Omgørelse
Betalingskorrektion
Afslutning
Er det en debat om ny vin på gamle flasker?
Debatten har taget udgangspunkt i en undersøgelse, der af nogle parter er blevet tolket lidt forskelligt, og i Folketinget har der ligeledes være talt om et eventuelt behov for justeringer.
Situationen lige nu
Virksomheder, der aflægger regnskab efter klasse B, C og D i årsregnskabsloven, er som udgangspunkt underlagt lovpligtig revision. Det samme gælder for en lang række institutioner, fonde og foreninger.
Er ens virksomhed omfattet af klasse B, er der dog visse undtagelser. Meget små virksomheder kan helt undlade revision af årsregnskabet, og for resten af klasse B-virksomhederne kan der vælges revision efter Erhvervsstyrelsens særlige standard om udvidet gennemgang.
Årsagen til revision
Revision er beregnet til at tilføre et regnskab troværdighed. En revisor, der har en offentlig godkendelse til at udføre revisionen, står som fagperson på mål for, at regnskabet er retvisende – og markerer i sin erklæring, hvis der er særlige forhold, regnskabsbrugerne skal være opmærksomme på.
Er regnskabet ikke revideret, er der mindre sikkerhed for, at det er retvisende. Den udvidede gennemgang sikrer ikke i samme omfang som en egentlig revision regnskabsbrugerne – men er naturligvis langt bedre end ingenting.
Det sidstnævnte kan forekomme i de små virksomheder, der ikke er omfattet af revisionspligten, og som derfor blot offentliggør et regnskab uden nogen til som uvildige at stå inde for det. Hertil kommer, at mange kreditgivere forlanger et revideret regnskab, når kreditten skal gives eller udvides.
Den afledte effekt af revision
Når en godkendt person udfører revisionen, påses det samtidig, at skattelovgivningen og afgiftslovgivningen, herunder momslovgivningen, er overholdt. Revision kan ikke afdække alle misforhold, idet revisionen foretages ved stikprøver – men der tages nok stikprøver til, at der er høj grad af sikkerhed for, at lovgivningen er overholdt.
Denne sikkerhed er der ikke, når der ikke foreligger en erklæring fra en godkendt revisor. Praksis viser, at brådne kar kan finde på at udnytte denne mulighed, og som fagmand undres man over noget af det, der indberettes til Erhvervsstyrelsen som værende regnskaber. Dette problem forventes at blive reduceret, når/hvis iværksætterselskaberne afskaffes.
Den direkte effekt af revision
Først og fremmest er det regnskabets rigtighed, der er i fokus. Ejerne af selskabet får sikkerhed for, at de aflægger et retvisende regnskab, og kreditgiverne – pengeinstitutter og leverandører – kan have tillid til det.
Dernæst giver det øget sikkerhed for myndighederne, at der er revision. Det giver større sikkerhed for, at reglerne efterleves, og at der svares de skatter og afgifter, der skal svares. Samtidig vil skattemyndighederne kunne rette indsatsen mod de virksomheder, der ikke har orden i tingene.
Konklusion
Som fagfolk vil vi fortsat anbefale revision eller udvidet gennemgang i de tilfælde, hvor kunden, pengeinstituttet eller andre interessenter ønsker en erklæring med sikkerhed.
Revision er oftest dyrere end udvidet gennemgang, og udvidet gennemgang er dyrere end ingenting – men den udgift er hurtigt tjent hjem på virksomhedernes konto for troværdighed.
Det er værd at bemærke, at en af Erhvervsstyrelsens sanktionsmuligheder over for virksomheder med dårlige regnskaber er tvungen revision.
Vi revisorer kan også fejle – men så står vi også inde for den erklæring, vi afgiver. Sådan har det altid været, og med henvisning til hosstående billede kunne man mene, at det er moden vin i gamle tønder.
”Samtidighedsferie” og administrative udfordringer
Især det nye begreb ”samtidighedsferie” og den nye definition af ferieåret vil give anledning til regnskabsmæssige og administrative udfordringer for især de virksomheder, der har medarbejdere med ret til ferie med løn, hvorimod der kun i begrænset omfang vil være en påvirkning, når der er tale om timelønnede.
Hvornår træder de nye regler i kraft?
Reglerne har ikrafttrædelsesdato 1. september 2020. Det betyder dog ikke, at man blot kan forholde sig afventende, idet ændringerne allerede fra 1. januar 2019 har betydning for optjeningen af ferie.
Samtidighedsferie
Efter de ”gamle” (nuværende) ferieregler er der en stor tidsmæssig forskydning mellem optjeningsåret og ferieafholdelsesperioden. Forskydningen er imidlertid i strid med EU-retten, og denne diskrepans vil det nye begreb ”samtidighedsferie” rette op på.
Samtidighedsferie betyder, at optjening og afholdelse af ferie sker med en større grad af tidsmæssig sammenhæng. Medarbejderne får med andre ord mulighed for at afholde ferie i takt med, at ferien optjenes.
De nuværende regler betyder, at der potentielt kan gå op til 16 måneder fra det tidspunkt, hvor ferien optjenes, og til den kan afholdes. Her er optjeningsåret lig med kalenderåret, medens ferieafholdelsesperioden først begynder 1. maj året efter.
Efter de nye regler optjenes ferie i perioden fra 1. september - 31. august svarende til 12 måneder. Ferie afholdes fra 1. september og 16 måneder frem. Der er altså grundlæggende tale om samtidighed mellem optjening og afvikling, idet afviklingsperioden dog er udvidet med 4 måneder frem til 31. december.
Når ferieåret er blevet ændret til perioden 1. september til 31. august er dette sket under hensyntagen til, at ferien i videst muligt omfang vil være optjent på de tidspunkter, hvor danskere typisk afholder ferie.
I princippet vil man således starte ferieåret uden at have optjent ferie. Lønmodtagere optjener herefter 25 betalte feriedage (2,08 dag pr. måned) i løbet af ferieåret.
Princippet om samtidighedsferie kan betyde, at medarbejdere kan have behov for at aftale forskudsferie. En sådan aftale sikrer, at medarbejderen kan afholde ferie, før den reelt er optjent.
Samtidighedsprincippet løser det ”problem” som hidtil har ramt eksempelvis nye på arbejdsmarkedet. Denne kategori af medarbejdere har efter de nuværende regler først skullet optjene ret til ferie i et optjeningsår, før ferien så har kunnet afholdes i det efterfølgende ferieår.
Det skal understreges, at det alene er ferielovens 5 ugers ferie, der er omfattet af ændringerne. Feriefridage, en 6. ferieuge, direktørers ferieforhold mv. er således ikke omfattet og vil derfor fortsat være reguleret af overenskomster eller indgåede aftaler.
Overgangsordning
Indførelse af samtidighedsferie medfører behov for en overgangsordning, som kan håndtere en hensigtsmæssig afvikling af ferie i overgangsperioden fra forskudt ferie til samtidighedsferie.
På tidspunktet for ikrafttræden af de nye regler vil medarbejderne have optjent ferie efter de nuværende regler. Samtidig hermed vil de imidlertid begynde at optjene ferie efter de nye regler om samtidighedsferie, der kan afholdes takt med optjeningen.
Uden en overgangsordning ville der blive optjent (og afviklet) dobbeltferie. Overgangsordningen sikrer, at medarbejderne fortsat kun kan afholde 5 ugers betalt ferie i overgangsperioden, og at virksomhederne ikke pålægges at udbetale op til 10 ugers ferie i en periode på ét år.
Ordningen betyder, at den ferie, der er optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020, indefryses, og således ikke kan udbetales, før medarbejderen forlader arbejdsmarkedet. Der er ikke mulighed for at fravige denne overgangsordning, hvorfor det ikke vil kunne komme på tale alligevel at udbetale pengene til medarbejderen, eller lade denne afholde dobbelt ferie i det første år under den nye ferielov.
Den ”indefrosne” ferie skal håndteres i en særlig fond – Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler – og vil skulle udbetales til medarbejderne, i takt med at de forlader arbejdsmarkedet, typisk når de rammer pensionsalderen.
Den ferie, der er optjent i overgangsperioden, skal opgøres og indberettes til fonden. Senest 31. december 2020 foretages indberetningen, uanset om virksomheden vælger at indbetale beløbet til fonden, eller vælger blot at foretage indberetningen. Ved indberetningen til fonden senest 31. december 2020 skal virksomheden tilkendegive, om den ønsker at beholde feriemidlerne, indtil de forfalder til betaling.
Feriemidlerne skal afregnes til fonden i takt med, at medarbejderne forlader arbejdsmarkedet. Der kan ikke ske afregning direkte til medarbejderen. Virksomheden modtager hvert år en opgørelse fra fonden over medarbejdere, der har forladt arbejdsmarkedet det seneste år.
Vælges feriemidlerne helt eller delvist at bibeholdes i virksomheden, skal man herefter hvert år, og senest 31. august, bekræfte overfor fonden, hvorvidt ikke-forfaldne tilgodehavende feriemidler beholdes i virksomheden.
Valget mellem indbetaling til fonden kontra at beholde feriemidlerne i virksomheden afhænger bl.a. af de konkrete likviditetsmæssige forhold sammenholdt med de administrative fordele, der vil være forbundet med én gang for alle at afregne de indefrosne feriemidler med fonden.
Beholder virksomheden feriemidlerne, skal disse forrentes (indekseres) svarende til den gennemsnitlige lønstigning.
Regnskabsaflæggelsen
I en lang årrække har virksomhederne kunnet vælge mellem to alternative metoder for opgørelse af den regnskabsmæssige feriepengeforpligtelse, henholdsvis den summariske og den konkrete metode.
Efter den summariske metode beregnes feriepengeforpligtelsen på baggrund af satserne for feriepengeforpligtelser i SKATs juridiske vejledning. Der er tale om en skønsmæssig metode, som rent administrativt er nem at håndtere.
Med indførelse af den nye ferielov vil den summariske metode ikke længere kunne anvendes. Fremover kan alene den konkrete metode anvendes. Efter denne metode opgøres den konkrete forpligtelse for hver enkelt medarbejder. Det sker ved at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders faktiske antal optjente feriedage inklusive restferiedage på balancetidspunktet ganget med den lønomkostning pr. dag som virksomheden belastes med under medarbejdernes afholdelse af ferie.
Begge metoder kan fortsat anvendes af virksomheder med balancedag senest 31. august 2019.
Som udgangspunkt indregnes feriepengeforpligtelsen stammende fra overgangsordningen som en langfristet gældsforpligtelse, når virksomheden har til hensigt at beholde feriemidlerne. Imidlertid skal den del af forpligtelsen, som forventes indbetalt inden for et år efter balancedagen, indregnes som en kortfristet gældsforpligtelse.
Indeksreguleringen af feriemidler, der beholdes i virksomheden, vil skulle indregnes som en finansiel omkostning i resultatopgørelsen.
Opsummering
Den nye ferielov giver en række administrative og regnskabsmæssige udfordringer for virksomhederne.
Der er indført et nyt ferieår, således at der pr. 1. september 2020 opnås samtidighed mellem optjening og afholdelse af ferie. Forskudt ferie erstattes med andre ord af samtidighedsferie.
Den ferie, der optjenes i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 indefryses. Der er valgmulighed mellem at indbetale feriemidlerne for denne periode til en særlig fond, eller alternativt at beholde pengene (og forpligtelsen) i virksomheden. Beholdes forpligtelsen i virksomheden, skal denne indeksreguleres indtil betalingstidspunktet.
Den summariske metode til opgørelse af feriepengeforpligtelsen vil forsvinde. Det betyder, at alle virksomheder fremover skal have administrative rutiner, som kan håndtere opgørelse af feriepengeforpligtelsen efter den konkrete opgørelsesmetode.
Skattestyrelsen har i efteråret 2018, på baggrund af en afgørelse fra EU-domstolen, udsendt et styresignal om, at salg af elevproducerede varer og ydelser på produktionsskoler mv. på visse betingelser kan anses for leveret i nær tilknytning til den momsfritagne undervisning, og dermed i lighed med undervisningen være fritaget for moms.
Produktionsskolers levering af elevproducerede varer og ydelser har hidtil været momspligtige, idet disse ikke har været anset for leveret i nær tilknytning til den momsfritagne undervisning. Dette har været en fordel for mange produktionsskoler, idet momspligten har medført fuld fradragsret for moms af omkostninger til produktionen samt delvis fradragsret for fællesomkostninger.
Betingelser for momsfritagelse
Elevproducerede varer og ydelser er ifølge Skattestyrelsen fritaget for moms på følgende betingelser
- Varerne og ydelserne leveres af den undervisningsinstitution, som udbyder den momsfritagne undervisning, som giver anledning til produktionen af varerne og ydelserne.
- Leveringen af varerne og ydelserne tager ikke hovedsageligt sigte på at give undervisningsinstitutionen yderligere indtægter. Denne betingelse anses ifølge Skattestyrelsen for opfyldt, når de elevproducerede varer og ydelser sælges til fremstillingsprisen eller lavere.
- Leveringen af varerne og ydelserne sker ikke i direkte konkurrence med momspligtige erhvervsvirksomheder.
Herudover skal selve leveringen af varerne og ydelserne være uomgængeligt nødvendige for udførelsen af den momsfritagne undervisning. Denne betingelse anses for opfyldt, hvis:
- Leveringen af varerne og ydelserne er nødvendige for at opnå formålet med undervisningen.
- Fremstillingen af varerne og ydelserne varetages af eleverne under vejledning af underviserne.
- Eleverne af uddannelsesmæssige årsager er aktivt involveret i leveringen af varerne og ydelserne.
- Formålet med elevproduktionen er at give eleverne mulighed for at lære faget i en praktisk sammenhæng.
Dette var netop tilfældet i sagen for EU-domstolen, hvor en engelsk uddannelsesinstitution som led i skolens hotel- og cateringuddannelser samt teateruddannelser solgte billetter til arrangementer, hvor eleverne serverede deres mad og opførte deres forestillinger for et eksternt nærmere afgrænset publikum til væsentligt under ydelsernes reelle værdi.
Betingelsen vil efter Skattestyrelsens opfattelse f.eks. ligeledes være opfyldt, såfremt der er tale om elevers udførelse af klipninger på eksterne kunder på en frisørskole, elevers udførelse af kosmetologiske behandlinger på eksterne kunder på en kosmetologskole mv.
Endvidere vil betingelsen være opfyldt, når:
- Eleverne på en produktionsskole i undervisningen fremstiller en række trævarer, som efterfølgende sælges.
- Eleverne på en bager- og konditorskole i undervisningen fremstiller kager, som efterfølgende sælges.
- Eleverne på en designskole i undervisningen fremstiller tøj, brugskunst mv., som efterfølgende fremvises på modeshows mod deltagerbetaling.
Virkningstidspunkt
Praksisændringen (momsfritagelsen) træder i kraft den 29. april 2019, når den samlet er en ulempe for en skole, hvilket som udgangspunkt er tilfældet, idet de fleste skoler har negativt momstilsvar.
Såfremt momsfritagelsen er en fordel for skolen, kan der anmodes en genoptagelse tilbage til og med den momsperiode, der var påbegyndt den 4. maj 2007. Anmodning om genoptagelse skal indsendes til Skattestyrelsen senest den 29. april 2019.
Den altovervejende hovedregel er, at midler i virksomhedsordningen ikke må anvendes til investering i aktier. Det er imidlertid muligt i stedet at indskyde på en særlig pensionsopsparing for virksomhedens midler og anvende disse midler til investering i aktier.
Den særlige pensionsopsparing
Skatterådet tog i 2017 stilling til, hvorvidt midler i virksomhedsordningen kunne anvendes til indskud på en særlig pensionsopsparing i et pengeinstitut.
Den særlige pensionsopsparing gik ud på følgende:
- Personens virksomhedsordning skulle være ejer af pensionsordningen, og udbetaling fra ordningen kunne alene ske direkte til virksomheden
- En ren opsparingsordning uden forsikringselement, hvorfor størrelsen af en fremtidig udbetaling alene var afhængig af det indskudte beløb og afkastet heraf
- Indskuddet på ordningen var ikke skattemæssigt fradragsberettiget
- Udbetaling kunne ske helt eller delvis efter anmodning, herunder løbende udbetalinger
- Udbetaling skete dog senest ved virksomhedsejerens død.
Skatterådet var af den opfattelse, at der var tale om en såkaldt § 53 A-ordning, og at en sådan ordning kunne oprettes for midler i virksomhedsordningen. Derimod fandt Skatterådet ikke, at midlerne i pensionsordningen kunne investeres i aktier, da det af virksomhedsskatteloven fremgår, at aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven ikke kan indgå i virksomhedsordningen, medmindre personen driver næring med sådanne aktiver.
Skatterådets afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten med påstand om, at midlerne i pensionsopsparingen kun anvendes til investering i aktier.
Landsskatteretten var enig med pengeinstituttet. Begrundelsen var først og fremmest, at afkastet af pensionsordningen lagerbeskattes i virksomhedsordningen.
Landsskatterettens afgørelse betyder, at midler i en pensionsordning omfattet af § 53 A kan investeres i aktier, selv om pensionsmidlerne fuldt ud forvaltes og investeres af virksomhedsejeren. Landsskatteretten tog dog et lille forbehold, idet der ikke måtte være tale om private dispositioner, som eksempelvis udlån mv. til et af virksomhedsejeren ejet selskab.
Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der forbedrer reglerne for befordringsfradrag for personer bosat på ikke-brofaste øer samt fradrag for logi i forbindelse med arbejde, når det er nødvendigt at overnatte uden for bopælen.
Forhøjet befordringsfradrag
I 2019 udgør befordringsfradraget for transport mellem den sædvanlige bopæl og en fast arbejdsplads 1,98 kr. pr. kilometer for daglig transport i intervallet 25-120 kilometer, mens fradraget for transport udover 120 kilometer udgør 0,99 kr. pr. kilometer.
Der gælder dog en midlertidig ordning om, at den nedsatte sats på 0,99 kr. ikke gælder for personer bosat i visse kommuner. Det drejer sig om følgende kommuner:
Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa.
Fra og med indkomståret 2019 gøres ordningen permanent og udvides med følgende øer:
Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø.
Udvidelsen betyder, at alle 27 småøer i Sammenslutningen af Danske småøer er omfattet af ordningen med forhøjet befordringsfradrag, når den daglige transport mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen overstiger 120 kilometer.
Fradrag for logi til øboere
Efter gældende regler er der ikke fradrag for rejseudgifter (udgifter til kost og logi), når der er tale om et fast arbejdssted. Det betyder, at en person, der eksempelvis bor på Samsø og arbejder på Aalborg Sygehus, ikke har fradrag for udgifter til overnatning/logi, selv om arbejdstiden slutter så sent, at den sidste færge til Samsø er sejlet.
Det foreslås at indføre fradrag for logi for personer bosat på en ikke-brofast ø (de samme ikke-brofaste øer, som giver ret til forhøjet befordringsfradrag), når afstanden mellem bopælen og det faste arbejdssted ikke muliggør overnatning på bopælen. Det betyder eksempelvis, at personen på Samsø, som arbejder på Aalborg Sygehus, kan fratrække udgifter til overnatning/logi, når arbejdstidsophør ligger så sent, at det ikke er muligt at nå den sidste færge til Samsø.
Det foreslåede ø-fradrag (fradrag for logi) udgør den gældende standardsats på 219 kr. (2019) pr. overnatning. Fradraget gælder for såvel lønmodtagere som selvstændigt erhvervsdrivende.
Det årlige fradrag er maksimeret til 28.000 kr. (2019), som er det gældende generelle fradragsloft for rejseudgifter og fradrag for dobbelt husførelse. Ø-fradraget indgår i det generelle fradragsloft. Det betyder, at hvis personen har fradrag for rejseudgifter til et midlertidigt arbejdssted på 18.000 kr., så resterer der kun et beløb på 10.000 kr. til det særlige ø-fradrag.
Ø-fradraget skal efter forslaget gælde fra og med indkomståret 2019.
Virksomhedsejere, der driver virksomhed i personligt regi og som anvender virksomhedsordningen, kommer fra tid til anden ud for, at der er ledig kapital. En indlånskonto i banken er med dagens renteniveau næppe så interessant. Derfor fristes virksomhedsejeren til at placere den ledige kapital på anden vis, men det kan have alvorlige skattemæssige konsekvenser. Hvis der investeres i ikke tilladte aktiver, anses investeringen for en hævning med deraf følgende beskatning af opsparet overskud.
Aktiver i virksomhedsordningen
Aktiver, som er en del af den erhvervsmæssige virksomhed, kan og skal indgå i virksomhedsordningen. Investering i et aktiv, der ikke har tilknytning til erhvervsvirksomheden, anses for at være privaterhvervelse. Virksomhedsordningen giver således ikke mulighed for at foretage investering i aktiver, der ikke relaterer sig til de erhvervsmæssige aktiviteter.
Af loven følger, at midler i virksomhedsordningen ikke kan anvendes til investering i aktier, uforrentede obligationer og præmieobligationer, medmindre der er tale om næringsvirksomhed, og det er der som altovervejende hovedregel ikke. Der gælder begrænsede undtagelser hertil, eksempelvis kan lagerbeskattede aktier og investeringsbeviser erhverves for ledig kapital i virksomhedsordningen.
Hvis virksomhedsejeren foretager en investering i et aktiv, der efter loven eller praksis på området ikke må indgå i virksomhedsordningen, er konsekvensen, at et beløb svarende til den foretagne investering anses for hævet i hæverækkefølgen med deraf følgende beskatning af virksomhedsoverskud, herunder et opsparet overskud. Der kan derfor være god grund til at undersøge, hvorvidt en given investering er tilladt eller ej inden den foretages.
Investering i vin - er det en god ide?
Investering i vin er ikke en god ide, hvis investeringen sker for midler i virksomhedsordningen. Skatterådet har netop truffet en afgørelse herom.
Sagen omhandlede investering i eksklusive vine, hvor investor fik sin egen individuelle vinportefølje. Der kunne være tale om såvel korte som lange investeringshorisonter.
Skatterådet var af den opfattelse, at der var tale om en investering, der ikke kunne ske for midler i virksomhedsordningen, da vin ikke havde tilknytning til personens erhvervsmæssige aktivitet. Der var med andre ord tale om en privat investering, der ville medføre en hævning i virksomhedsordningen, hvis erhvervsmæssige midler blev anvendt til investeringen.
Udlån fra virksomhedsordningen
Når der i virksomhedsordningen er overskydende likviditet, kan det være fristende at udlåne penge for at opnå en højere forrentning end den, banken kan tilbyde. Men også her skal man passe på, da hovedreglen er, at udlån vil blive betragtet som en hævning.
Flere virksomhedsejere, der tillige driver virksomhed i selskabsform, har forsøgt sig med udlån til det af dem ejede selskab. Efter fast praksis er disse lån blevet anset for at tilgodese private interesser og dermed et aktiv, der ikke kunne indgå i virksomhedsordningen. Det samme gælder udlån til børn, herunder visse former for sælgerfinansiering i forbindelse med generationsskifte af virksomheden.
Afslutningsvis skal anføres, at udlån til en samhandelspartner efter praksis er godkendt som et erhvervsmæssigt aktiv, men pas på.
Endelig fik Folketinget vedtaget de længe ventede regler om forhøjelse af skattefrit bundfradrag ved udlejning af sommerhus. Endvidere er reglerne om værelsesudlejning mv. ændret, og der er indført en skematisk model for opgørelse af det skattepligtige resultat ved udlejning af bil og båd mv.
Sommerhusudlejning
Det skattefri bundfradrag udgør 40.000 kr. (2018) ved udlejning af fritidsbolig gennem et bureau mv., der indberetter årets bruttolejeindtægt til Skattestyrelsen. Bruttolejeindtægten efter bundfradraget nedsættes fortsat med 40 %. I 2019 udgør bundfradraget 40.900 kr.
Værelsesudlejning mv.
Den skematiske model til opgørelse af det skattepligtige resultat ved værelsesudlejning mv., som vi har kendt den i en del år, gælder uændret i årene 2018-2020. Fra og med den 1. januar 2021 gælder disse regler kun, hvis udlejningen sker til den samme eller de samme personer i en sammenhængende periode på mindst fire måneder.
Nye regler for værelsesudlejning
Der er indført nye skematiske regler for ejere, andelshavere og lejere, der udlejer værelser til beboelse eller som udlejer hele boligen i en del af indkomståret. Reglerne gælder i årene 2018-2020 sideløbende med de gamle regler. Udlejer kan derfor selv bestemme, hvilket af de to regelsæt, der ønskes anvendt.
Efter de nye skematiske regler skelnes der ikke mellem ejerboliger og leje-/andelsboliger. Det skattepligtige resultat af udlejningen opgøres som bruttolejeindtægten nedsat med et skattefrit bundfradrag, og en overskydende indkomst reduceres med et standardfradrag på 40 %. Det skattefri bundfradrag udgør 28.000 kr. i 2018 og 28.600 kr. i 2019.
Reglerne fra den 1. januar 2021
Fra den 1. januar 2021 kan de gamle regler kun anvendes, når udlejningen sker til den samme eller de samme personer i en sammenhængende periode på mindst fire måneder. Selv om der sker udlejning til samme lejer/lejere i fire måneder eller mere, kan udlejer vælge at anvende de nye regler.
Ved udlejning i mindre end fire måneder til samme lejer/lejere skal de nye regler anvendes fra og med den 1. januar 2021.
Fra og med den 1. januar 2021 er størrelsen af det skattefri bundfradrag afhængig af, om udlejningen sker gennem en formidler, der har pligt til at indberette lejeindtægten, eller der sker privat udlejning.
Ved privat udlejning udgør det årlige bundfradrag 11.200 kr. (2019-niveau), mens fradraget ved udlejning gennem bureau, der indberetter lejeindtægten til Skattestyrelsen, udgør 28.600 kr. (2019-niveau).
Udlejning af bil, lystbåd og campingvogn o.l.
Skattepligtigt overskud ved privat udlejning af bil, lystbåd og campingvogn o.l. kan opgøres efter en skematisk model, hvor lejeindtægten nedsættes med et skattefrit bundfradrag på 10.000 kr. (2018), og en resterende lejeindtægt reduceres med 40 %.
Fra og med 2021 kan man kun få det skattefri bundfradrag og fradraget på 40 %, hvis indtægten indberettes til Skattestyrelsen af et udlejningsbureau.