Redaktionsslutdato: 9. juli2019
Vi har ofte skrevet i Facit om de nye tider – tider, hvor maskiner i stort omfang vinder indpas på områder, hvor der tidligere har været levende væsener ind over, og hvor tiltroen til regneark og systemer kan synes større end tiltroen til mennesker.
Det kan af og til forekomme, at de ansatte i sundhedsvæsenet og lignende væsener bruger mere tid på at udfylde skemaer og dokumentere, at der ikke laves fejl end på at udføre det arbejde, de er uddannet til at varetage.
Et gammelt udsagn med reference til Lenin er, at ”tillid er godt, men kontrol er bedre”.
Vi kan som fagfolk let blive skudt i skoene, at når vi plæderer for revisorassistance til udarbejdelse af regnskaber og ydelser så som revision, er vi kun ude på at sælge os selv.
Denne opfattelse er helt legitim, og der er set kronikker i dagbladene, hvor iværksættere slår til lyd for, at maskiner sagtens kan klare den opgave. Det kan de også et stykke hen ad vejen – men ikke hele vejen.
Det vækker en smule opsigt i pressen, når en bank (Jyske Bank) i foråret 2019 oplyser, at man for at være erhvervskunde i banken skal benytte revisorassistance.
Problemstillingen skal blandt andet ses i lyset af erfaringerne med iværksætterselskaber, som vi i dette og forrige nummer af Facit har beskæftiget os med. Herudover skal bankens holdning ses i relation til virksomheder, der ikke er organiseret i iværksætterselskaber, men i personligt regi, i ApS eller i A/S.
Erkendelsen er, at retvisende regnskaber kræver viden om bogholderi, om skat og afgifter og om de omfattende krav til årsregnskabet (den kommenterede lov fylder alene cirka 1.600 sider).
Herudover handler det om bankens tillid. Når en godkendt revisor har sat sit stempel på produktet – regnskab, budget eller andet – ved banken, at der er udført en faglig assistance og kan samtidig læse en erklæring fra os som revisorer.
Tillid er grundliggende, men der lægges vægt på kontrol …
Redaktionsslutdato: 9. juli2019
Siden 15. april 2019 har det ikke længere været muligt atstifte iværksætterselskaber – de såkaldte IVS’er.
Eksisterende IVS’er skal inden for de næste 2 år enten omregistreres til anpartsselskaber med en kapital på minimum 40.000 kr. eller alternativt afvikles.
Konsekvensen af ikke at gøre noget inden for 2-årsfristener, at IVS’et bliver tvangsopløst.
Hvorfor er det slut?
I en analyse foretaget af Erhvervsstyrelsen i efteråret 2018 blev det konkluderet, at en række negative kendetegn som eksempelvis ”stor inaktivitet”, ”dyrt for staten”, ”svig”, ”overrepræsentation i sager om sanktioner vedrørende momsregistrering” samt ”skatterestancer” har klæbet til de mereend 45.000 IVS’er. Fra politisk hold var der flere gode argumenter for en afvikling af selskabsformen.
Som et plaster på såret blev det samtidig vedtaget at sænke kapitalkravet for anpartsselskaber til 40.000 kr. For mange IVS’er vil et kapitalkrav af denne størrelse fortsat være en udfordring, man skal forholde sig til i løbet af kort tid.
Overgangsregler
Eksisterende IVS’er kan i en overgangsperiode på 2 år – det vil i praksis sige inden den 15. april 2021 – fortsætte som IVS’er. Senest ved udgangen af overgangsperioden skal IVS’et lade sig omregistrere til ApS. IVS’er kan ikke omregistreres direkte til eksempelvis A/S eller P/S. Er det ikke ApS’et, man ønsker, må man derfor først omregistrere til ApS og derefter omdanne til den ønskede selskabsform.
Hvis IVS’et ikke opfylder kravet til omregistrering, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist for, hvornår omregistreringen skal gennemføres. Såfremt denne frist overskrides, kan styrelsen anmode skifteretten om at opløse IVS’et.
Omregistrering
Det bør nøje overvejes og planlægges, hvordan omregistreringen til ApS skal gribes an. Beslutningen om omregistrering skal ske på IVS’ets generalforsamling og anmeldes på virk.dk. Beslutningen vedhæftes et generalforsamlingsreferat, tilrettede vedtægter og en vurderingsmandserklæring om, at selskabskapitalen er til stede. Denne erklæring skal udarbejdes af revisor.
I forbindelse med lovbehandlingen blev der givet mulighed for at fravige kravet om udarbejdelse af erklæring af en vurderingsmand. Samtlige nedenstående betingelser skal iagttages:
- IVS’ets seneste reviderede årsregnskab viser en samlet nominel selskabskapital (inklusive reserver, som kan overføres til selskabskapitalen) på minimum 40.000 kr.
- Revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten er uden modifikationer af revisors konklusion (”blank” påtegning).
- Årsregnskabets balancedag ligger ikke tidligere end fem måneder forud for beslutningen om ændring af vedtægterne som følge af omregistreringen.
- Direktionen (bestyrelsen, hvis IVS’et undtagelsesvis har en sådan) skal offentliggøre en ledelseserklæring senest samtidig med, at beslutningen om omregistrering registreres eller anmeldes til registrering i virk.dk. Erklæringen skal bekræfte, at kapitalen er til stede på beslutningstidspunktet.
- Det reviderede årsregnskab skal være godkendt på den ordinære generalforsamling umiddelbart forud for generalforsamlingens beslutning om omregistrering.
Overvejelserne bør således bl.a. omfatte en eventuel beslutning om tilvalg af revision af IVS’ets årsregnskab med henblik på at undgå vurderingsmandserklæringen.
Når kapitalen ikke er til stede
Når det ikke har været muligt at opspare overskud, der bringer minimumskapitalen op på 40.000 kr. på omregistreringstidspunktet, må ledelsen og kapitalejerne træffe beslutning om, at der enten skal indskydes yderligere selskabskapital – i kontanter, via apportindskud eller ved gældskonvertering – eller at IVS’et skal opløses.
Frivillig opløsning af et IVS skal ske enten ved en såkaldt betalingserklæring eller ved en frivillig likvidation. Forudsætningen for at anvende disse opløsningsmetoder er, at IVS’et er solvent (har positiv egenkapital). I modsat fald vil selskabet skulle opløses efter konkursreglerne.
Et IVS kan principielt ophøre som led i en fusion eller spaltning. Denne fremgangsmåde vil dog næppe være relevant eller mulig for langt de fleste IVS’er.
Såfremt IVS’et ikke har opløst sig selv eller foretaget omregistrering inden den 15. april 2021, vil selskabet kunne sendes til tvangsopløsning. Når Erhvervsstyrelsen henvender sig med trussel om at sende IVS’et i skifteretten, vil der blive givet en fireugers frist til enten at opløse IVS’et eller at få dette omregistreret. Overskrides denne frist, vil der ske oversendelse til skifteretten, hvorefter tvangsopløsningen vil blive gennemført.
Tag revisor med på råd
Uanset om løsningen er en omregistrering eller opløsning af IVS’et, vil anbefalingen være at tage en revisor med på råd.
Mange IVS’er vil stå over for en stor udfordring i forhold til i løbet af forholdsvis kort tid at skulle kunne dokumentere tilstedeværelsen af en selskabskapital på 40.000 kr.
Om denne kapital kan opbygges via indtjening i IVS’et eller ved kapitalforhøjelse (kontant, apportindskud, gældskonvertering) beror naturligvis på de konkrete omstændigheder. Her er det særdeles vigtigt at få planlagt forløbet frem mod 15. april 2021, så vejen mod en omregistrering bliver så overskuelig og realistisk som mulig.
Redaktionsslutdato: 9. juli2019
Folketingsvalget 2019 er overstået, og der er udarbejdet et nyt regeringsgrundlag for en mindretalsregering.
Det er ikke nogen hemmelighed, at den nye regering på mange områder vil ændre i lovgivningen og sætte sit præg på samfundets udvikling.
Det er også fremgået relativt klart, at nogle af den just afgåede regerings beslutninger kan blive udsat for en ændring. En meget omtalt forventet ændring er i afgiften ved generationsskifte af virksomheder.
Ved redaktionens slutning kender vi ikke ret meget til regeringens intentioner på mange andre områder – og som mindretalsregering kan der jo styres på såvel stemmerne fra de partier, der står bag regeringsgrundlaget – og på stemmerne på oppositionens bænke.
Det kan politiske kommentatorer spinde lange og spændende ender på. Vi kan nok forudse ændringer i skattelovgivningen, i afgiftslovgivningen, i erhvervslovgivningen og i anden lovgivning, der har betydning for såvel erhvervslivet som den ”almindelige” skatteborger.
Finanslovsforhandlingerne står for døren efter sommerferien (der jo også inkluderer Folketinget), og derfor ser vi frem til i næste nummer at præsentere nogle af de tiltag, den nye regering vil lægge på bordet.
Indtil da venter vi blot spændt.
Redaktionsslutdato: 9. juli2019
Tilbage i maj måned 2017 trådte reglerne om registrering af reelle ejere i kraft.
Reelle ejere er den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en virksomhed ved direkte eller indirekte ejerskab over en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne eller på anden måde udøver kontrol.
Omtrent to år senere vedtog Folketinget at ændre en række love med det sigte at justere reglerne om reelle ejere. Samlet set omhandler ændringsloven supplerende regler for selskabers, fondes og foreningers pligt til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere.
Som det var tilfældet med 2017-reglerne er også de seneste lovændringer en udløber af det såkaldte hvidvaskdirektiv.Formålet er i denne omgang at styrke indsatsen mod hvidvask, terrorfinansiering og skatteunddragelse yderligere.
Der indføres således en pligt for ejerne til at forsyne den virksomhed, fond eller forening, som den pågældende er ejer af, med oplysninger om sit ejerskab. I fonde og foreninger, der pr. definition ikke har ejere i almindelig forstand, vil pligten typisk omfatte fondens eller foreningens bestyrelse.
Endvidere indføres mekanismer, der skal sikre, at oplysningerne om reelle ejere er passende, nøjagtige og aktuelle, samt en mulighed for myndighederne til at følge op på indberetninger.
Endelig bliver muligheden for at sende virksomheder til tvangsopløsning som følge af manglende registrering af reelle ejere udvidet til også at omfatte SE-selskaber, SCE-selskaber og europæiske økonomiske firmagrupper.
Interessentskaber og kommanditselskaber, der efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er forpligtede til at være registreret i Erhvervsstyrelsen, kan nu slettes som følge af manglende registrering af reelle ejere.
Ukorrekt eller mangelfuld registrering af reelle ejere eller manglende opbevaring af lovpligtig dokumentation for identifikation af reelle ejere omfattes ligeledes af muligheden for tvangsopløsning eller sletning af virksomheden. Det samme gælder, hvis den opbevarende dokumentation er mangelfuld.
Reglerne træder i kraft den 10. januar 2020.
Skatterådet har truffet en afgørelse om, hvorvidt en person ville være berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, hvis han deltog i en generalforsamling i Danmark i et selskab, hvor han var ulønnet direktør.
Ligningslovens § 33 A
Ligningslovens § 33 A er en intern dansk lempelsesregel, der kan anvendes af personer bosat i Danmark, som udfører lønarbejde i udlandet. Lempelsesmetoden er eksemption med progressionsforbehold, hvilket betyder, at der lempes for den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Slutresultatet er, at der reelt ikke betales dansk skat af denne indkomst. I visse tilfælde skal der dog betales halv dansk skat, men i givet fald skal der ikke betales skat i udlandet. Uanset om der skal betales halv dansk skat eller ingen dansk skat, skal følgende betingelser være opfyldt:
Personen skal opholde sig uden for Danmark, Færøerne og Grønland i mindst seks måneder.
-
Ferie og lignende i Danmark må højst udgøre 42 dage inden for enhver 6-måneders-periode.
-
Arbejde i Danmark afbryder perioden på 6 måneder, dog ikke nødvendigt arbejde, der har direkte forbindelse med arbejdet i udlandet (afrapporteringsreglen).
Skatterådets afgørelse
Skatterådet har taget stilling til, hvorvidt en person ville være berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, hvis han deltog i en generalforsamling i Danmark i et selskab, hvor han var ulønnet direktør.
Der var tale om en person, der af sin danske arbejdsgiver var udstationeret til arbejde for et datterselskab i Vietnam. Personen erhvervede nogle aktier i det danske arbejdsgiverselskab i forbindelse med en børsnotering i 2018. Hans aktiepost blev overdraget til et af ham nystiftet anpartsselskab, hvis eneste formål var at eje denne aktiepost. Aktierne måtte ikke handles i ét år fra børsnoteringen. Der var med andre ord ingen aktivitet i anpartsselskabet, hvor han var registreret som direktør (uden løn).
Spørgsmålet til Skatterådet var, om deltagelse i en generalforsamling i anpartsselskabet ville betyde, at han ikke var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A. Generalforsamlingen ville blive afholdt i Danmark og forventedes at have en varighed af maksimalt 30 minutter, hvor den eneste deltager ud over ham selv ville være selskabets revisor.
Skatterådet var af den opfattelse, at en sådan deltagelse i en generalforsamling ikke kunne betegnes som ferie eller lignende. Der var tale om erhvervsmæssig beskæftigelse, selv om han var ulønnet.
Konsekvensen af Skatterådets svar er, at perioden på 6 måneder ville blive afbrudt, hvis han deltog i den pågældende generalforsamling, når denne blev afholdt i Danmark.
6-måneders-reglen
En afbrydelse af perioden på 6 måneder kan have væsentlige skattemæssige konsekvenser, da det kan betyde, at der skal betales fuld dansk skat af løn for arbejde udført i udlandet. Det ville dog være muligt at opretholde muligheden for lempelse efter ligningslovens § 33 A, hvis generalforsamlingen blev afholdt på et tidspunkt, hvor han havde opholdt sig i udlandet i mindst 6 måneder og overholdt 42-dages-reglen og igen efter afholdelsen af generalforsamlingen opholdt sig i udlandet i mindst 6 måneder kun afbrudt af den tilladte ferie i Danmark. Alternativet er, at generalforsamlingen afholdes i udlandet, via Skype eller lignende.
Så intet arbejde overhovedet i Danmark (bortset fra afrapporteringsreglen) i løbet af en periode på 6 måneder, idet muligheden for lempelse efter ligningslovens § 33 A så fortabes.
Østre Landsret har afsagt en dom om, hvad der skal forstås ved ”nyvognsprisen” i relation til beskatningsgrundlaget for en bil, der ved anskaffelsen var mindre end tre år gammel. Forskellen mellem det påståede beskatningsgrundlag og det beløb, som Skattestyrelsen havde fastsat, var cirka 400.000 kr.
Hvad er nyvognsprisen – når bilen ikke er helt ny?
Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af værdien over 300.000 kr. Værdien beregnes dog af mindst 160.000 kr. Den værdi, der skal anvendes ved beregningen af den skattepligtige værdi af fri bil, afhænger af bilens alder på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren anskaffer bilen.
Hvis arbejdsgiveren køber en firmabil, der er højst tre år gammel regnet fra bilens første indregistrering, skal værdi af fri bil beregnes ud fra bilens nyvognspris. Ved nyvognsprisen forstås bilens faktiske købspris inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt fabriksmonteret tilbehør. Ekstraudstyr, der leveres og monteres af forhandleren og vises særskilt på fakturaen, indgår ikke i beregningsgrundlaget for værdi af fri bil. Beregningsgrundlaget udgør bilens nyvognspris i 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er sket.
Sagen for Østre Landsret omhandlede en Mercedes, der blev indregistreret første gang den 11. maj 2010. Der var tale om en bilforhandler/bilimportør, der indregistrerede bilen til brug for en medarbejder. Bilens beskatningsgrundlag var i den forbindelse opgjort til 467.072 kr. Det var ikke dette beskatningsgrundlag, som Skattestyrelsen havde anfægtet.
Bilforhandleren/bilimportøren solgte bilen den 7. juni 2011. Salgsprisen udgjorde 860.000 kr. En af aktionærerne i det købende selskab fik denne bil stillet til rådighed for privat benyttelse.
Spørgsmålet var nu, hvilken værdi, der skulle anvendes som beskatningsgrundlag for fri bil – var det 467.072 kr., 860.000 kr. eller et helt tredje beløb?
Aktionæren i det selskab, der havde købt bilen, havde ikke anvendt de 860.000 kr., da bilen på købstidspunktet var mere end ét år gammel og tillige havde kørt 24.000 km, idet denne værdi næppe kunne betegnes som nyvognsprisen. Aktionæren var af den opfattelse, at beskatningsgrundlaget udgjorde 467.072 kr., hvilket var det beskatningsgrundlag, som bilforhandleren havde oplyst, da han/selskabet købte bilen.
Skattestyrelsen var ikke enige i, at beskatningsgrundlaget udgjorde 467.072 kr., men havde i stedet fastsat beskatningsgrundlaget til 860.000 kr., hvilket var selskabets købspris.
Aktionæren påklagede Skattestyrelsens afgørelse til Landsskatteretten.
Landsskatteretten
Landsskatteretten fandt, at salgsprisen opnået ét år efter registreringen alt andet lige måtte anses for at være lavere end den reelle nyvognspris. Landsskatteretten fandt derfor ikke, at et beskatningsgrundlag, der var mindre end selskabets købspris, kunne anvendes. Retten var af den opfattelse, at nyvognsprisen i det konkrete tilfælde kunne fastsættes til 860.000 kr., hvorfor Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.
Landsskatterettens kendelse blev indbragt for byretten.
Byretten
Byretten fandt, at begrebet ”nyvognspris” må forstås som den pris, en slutbruger skal betale hos en forhandler ved køb af en ny bil. Efter lovens ordlyd skal der ved beskatning af personalegoder tages udgangspunkt i den værdi, som det måtte antages at koste en medarbejder at erhverve goderne i almindelig fri handel. Det fremgår endvidere af loven, at beskatningsgrundlaget for biler, som er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, udgør arbejdsgiverens købspris. Ved beskatning af biler, der er erhvervet mere end tre år efter første indregistrering, sker der således en beskatning på baggrund af bilens reelle værdi, og det har formodningen imod sig, at lovgiver har ønsket at fastsætte et væsentligt andet princip ved beskatning af biler, der er under tre år gamle.
Byretten stadfæstede herefter et beskatningsgrundlag på 860.000 kr.
Aktionæren indbragte sagen for Østre Landsret.
Østre Landsret
Landsretten var enige med byretten og stadfæstede et beskatningsgrundlag på 860.000 kr.
Byretten i Århus har afsagt en dom, hvorefter en hovedaktionær undgik beskatning af bil, der var vinteropbevaret og stilstandsforsikret.
Ingen beskatning af fri bil
En hovedaktionær var blevet beskattet af fri bil til og med november 2010. Den 29. november 2010 blev bilens nummerplader afmonteret og afleveret til selskabets forsikringsmægler, bilen overgik til stilstandsforsikring og blev herefter opbevaret i selskabets lagerlokale beliggende otte kilometer fra aktionærens bolig. Primo maj 2011 blev bilen solgt.
Skattestyrelsen var af den opfattelse, at hovedaktionæren skulle beskattes af fri bil i perioden med stilstandsforsikring og henviste som begrundelse herfor til to domme fra Østre Landsret i 2014.
Det har i flere år været Skattestyrelsens opfattelse, at hovedaktionærer kun kan undgå beskatning af bil, der i øvrigt var til aktionærens rådighed, hvis bilens nummerplader blev afleveret til Motorstyrelsen.
Byretten i Århus var af den opfattelse, at hovedaktionæren ved de foretagne handlinger havde godtgjort, at han ikke havde umiddelbar adgang til en lovlig faktisk rådighedover bilen. Byretten fandt, at rådighedshindringen var effektivt etableret og opretholdt. Det var uden betydning, om der i perioden var ført kørebog, ligesom fraværet af en skriftlig aftale mellem aktionæren og selskabet om, at bilen ikke var til rådighed for privat benyttelse, ikke kunne tillægges afgørende betydning. Hovedaktionæren skulle derfor ikke beskattes af fri bil i den omhandlede periode, selv om der ikke var sket aflevering af nummerpladerne til Motorstyrelsen.
Hvorfor når byretten i Århus til et andet resultat end Østre Landsret?
Den mest iøjnefaldende forskel mellem byretsdommen og dommene fra Østre Landsret i 2014 er, at i byretsdommen var nummerpladerne afmonteret og afleveret til selskabets forsikringsmægler, hvorimod nummerpladerne i sagerne for Østre Landsret fortsat sad på bilen.
Redaktionsslutdato: 25. april 2019
Du sidder med en jubilæumsudgave af Facit, som undtagelsesvist er på 20 sider. Normalt klarer vi os med 12 sider, men hvis mængden af reguleringer fortsætter i samme tempo, vil vi med sikkerhed ikke kunne nøjes med 12 siders udgaver af Facit om 25 år. Men giver det overhovedet mening af skrive ”hvis”?
Det er ikke tidligere i historien sket, at regelmængden er reduceret, og selv om vi i mange år har talt om regelforenkling og administrative lettelser, er realiteten en anden.
Det er muligt, at tempoet for regeludarbejdelse er reduceret – det kan man af gode grunde ikke sige noget om – men færre regler er der i hvert fald ikke blevet.
Det gode spørgsmål er, om vi som virksomhedsejere og -ledere, som ansatte, som borgere eller i det hele taget bare som mennesker kan blive ved med at kapere alle disse regler. Kan vi nå at sætte os ind i dem, kan vi forstå dem, og begriber vi sammenhængene mellem dem?
Af en eller anden grund vil vi mennesker gerne sætte regler op for hinanden. ”Min måde er den rigtige, og derfor bør du gøre lige sådan”.
Psykologer kan sikkert redegøre for, hvorfor det hænger sammen på den måde, men de tilhører jo en faggruppe, som sædvanligvis ikke får spalteplads i Facit.
Hvis man leder i historiebøgerne efter tidligere succeser med forenkling af civilisationer, så ender man i kapitler med beskrivelse af blodige revolutioner, altødelæggende krige eller sygdomme med omfattende reduktion af menneskeheden til følge. Skal vi mon helt derud igen, før det lykkes?
Lad os håbe, at Facit om 25 år er på mindst 24 sider …
God fornøjelse med læsningen.
Redaktionsslutdato: 25. april 2019
”Dette er første nummer af Facit …”, stod der på forsiden af vores publikation tilbage i oktober 1994.
Bortset fra baggrundsfarverne, skrifttyperne, logoet og de grafiske tricks (eller manglen på samme), er alt dog – næsten – ved det gamle.
Facit er stadig skrevet af et nøje udvalgt korps af kompetente fagfolk og praktikere.
Facit er skrevet til revisionsfirmaets kunder – såvel virksomhedskunder som privatpersoner.
Emnerne strækker sig vidt omkring, men har fokus på revisors kerneydelser: Revision, skatter og afgifter, regnskaber og økonomisk rådgivning.
Lige fra den allerførste udgave af publikationen har vi i redaktionen haft som målsætning at informere om aktuelle emner og problemstillinger på et forståeligt dansk - og gerne med lidt ”kant”.
Facit er ikke specifik rådgivning om vanskelige problemstillinger. Derimod får den trofaste læser af Facit adgang til viden om mange områder, som vi af erfaring ved interesserer virksomhedsejeren, direktøren eller lønmodtageren.
Revisorgruppen Danmark
I det første nummer af Facit kunne det bekendtgøres, at det faglige netværk af revisionsfirmaer, som tilbage i foråret 1992 blev stiftet under det velklingende navn ”Gruppen af selvstændige statsautoriserede revisionsfirmaer” for fremtiden skulle tituleres ”Revisorgruppen Danmark”.
På sekretariatet blev det efterfølgende noget nemmere at modtage telefonopkald …
Offentlighedenstillidsrepræsentant
Vi har gennem årene bragt flere artikler om de regler, revisorer er underlagt. Revisorloven undergår som al anden lovgivning justeringer og nyskabelser, og en af de mere markante ændringer kom, da begrebet ”offentlighedens tillidsrepræsentant” blev skrevet ind i loven.
Begrebet dækker over det forhold, at vi som revisorer skal varetage hensynet til kundevirksomhedens omverden eksempelvis i form af offentlige myndigheder, medarbejdere, investorer og kreditorer, når vi afgiver revisionspåtegninger og andre erklæringer med sikkerhed.
Disse interessenter kan have modstående interesser i forhold til kundevirksomhedens ledelse, som jo er ansvarlige for det produkt, vores erklæring er rettet imod. At være offentlighedens tillidsrepræsentant forpligter!
År 2000 problematikken
Selv om det er mange år siden, skaber denne overskrift ganske givet ”søde” minder hos mange Facit-læsere.
Citat fra Facit, juni 1997:
”År 2000-problemet består i korthed i, at edb-systemer (ja, det hed det dengang), der anvender datoer, risikerer at bryde ned, når årstallet 2000 begynder at forekomme i de data, systemet anvender.”
Der blev slået på stortromme – særligt fra it-branchen – men virksomheder og revisorer var også i en slags alarmberedskab. Problemet kunne jo ultimativt tage livet af en virksomhed, hvis ”intet” fungerede den 1. januar 2000.
Helt så slemt gik det heldigvis ikke, selv om bølgerne gik temmelig højt i perioden op til årtusindeskiftet.
Med den for nyligt gennemlevede periode frem mod en ny GDPR-lovgivning in mente, kunne man næsten føle sig ramt af deja-vu …
Revisors rapportering
I de 25 år der er gået, siden første udgave af Facit så dagens lys, har revisors kommunikation i form af erklæringer og intern rapportering været igennem en rivende udvikling. Nogle vil mene, at omfanget af de påtegninger og erklæringer, revisorerne afgiver i 2019, er urimeligt stort og ikke medvirker til at skabe bedre forståelse for det arbejde og de konklusioner, revisorerne er nået frem til.
Dertil er der blot at sige, at revisorerne er underlagt lovbekendtgørelser og internationale standarder, der stiller en lang række specifikke krav til revisors erklæringer og anden rapportering.
Vi har i perioden fra 1994 til i dag blandt andet omtalt indførelsen af begreberne ”grad af sikkerhed” og ”den uafhængige revisor”.
Dertil er også kommet de efterhånden mange forskellige erklæringstyper – herunder også erklæringer med forbehold (som i dag omtales som erklæringer med modificeret konklusion). Der er kommet erklæringer med fremhævelser (som tidligere hed supplerende oplysninger), og der er kommet udtalelse om ledelsesberetningen og meget andet.
Selv den gode gamle revisionsprotokol, som igennem flere menneskealdre var revisors lovkrævede meddelelsesmiddel til virksomhedernes øverste ledelser, når der var udført revision, er nu ikke længere et krav (lige bortset fra ved revision af de børsnoterede virksomheder).
Det har dog ikke betydet, at der ikke længere udarbejdes revisionsprotokollater, men der kan skimtes en tendens til, at revisor i større og større grad lader protokollatet erstatte af et såkaldt ledelsesbrev.
Selskabslovgivningen
Dette regelsæt, som tilbage i 1994 var delt i to love, henholdsvis aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven, har været flittigt omtalt – og med god grund.
Selskabsloven regulerer den overvejende del af de virksomhedskunder, revisorerne til dagligt rådgiver, og det er således vores forpligtelse at bidrage til en bedre forståelse af regelsættet og de væsentlige ændringer og fortolkninger heraf, som vi har oplevet over de seneste årtier.
Tænk blot på emner som kapitalkrav, udbytteregler, aktionærlån (lovlige og ulovlige) og selvfinansiering, iværksætterselskaber, partnerselskaber, ejerbog og ejerregister samt mange andre ”nyheder”.
Skattelovgivning
Skatte- og afgiftslovgivningen i Danmark er særdeles omfattende og kompliceret. Det er over årene blevet afspejlet i nærmest utallige artikler om store såvel som mindre ændringer af dette centrale område.
På redaktionen giver netop det skattemæssige område ofte anledning til udfordringer, fordi der er så mange emner at tage fat i. Her kan man virkelig tale om begrænsningens kunst.
Vi har over de seneste 25 år blandt andet behandlet diverse «pakker» (fx Pinsepakken og Forårspakker), generationsskifte og omstrukturering, forskerskatteordninger, transfer pricing og dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Også mere jordnære emner som bilbeskatning, ”håndværkerfradrag” og forældrekøb har fundet vej til spalterne i Facit. I en årrække var temaet ”skattemæssige overvejelser inden nytår” en fast bestanddel af december-udgaven af Facit. Det er knap så relevant længere.
Det er 23 år siden, vi kunne oplyse, at Folketinget som led i forliget om Finansloven for 1996 havde besluttet at afskaffe formueskatten! Nu forlyder det, at der fra politisk hold gøres tiltag i retning af genindførelse af denne beskatning. Tankevækkende, som alting går i ring …
Alt det andet
Som det fremgår af dette tilbageblik på de første 99 udgaver af Facit, kommer man vidt omkring som Facit-læser.
Læg hertil mange andre interessante emner, hvor eksempelvis indførelse af euroen i nogle af EU-landene, efterlønsreglerne, erhvervsservicekonceptet, reglerne om virksomhedspant, ny arvelovgivning, utallige ændringer af årsregnskabsloven, hvidvaskregler, GDPR og ansættelsesforhold er værd at fremhæve. Så får man et lille indblik i den alsidighed, vi tilstræber at finde plads til i publikationen.
De næste 25 år
Med et ønske og håb om fortsat at kunne bidrage til at imødekomme vores læseres nysgerrighed og behov for viden har vi en forventning om at kunne markere 50-års jubilæet for Facit i år 2044.
God læselyst!
Redaktionsslutdato: 25. april 2019
58 % af alle små og mellemstore virksomheder har fejl i det regnskab, de indberetter til skatteforvaltningen. Det vil sige, at hvis du møder en mand på gaden, og han fortæller dig, at han har sin egen virksomhed, så er der statistisk set større sandsynlighed for, at han har rod i sit regnskab, end at han ikke har.
Skal vi være tilfredse med det? Nej, det mener jeg bestemt ikke – og det mener jeg hverken som skatteyder eller folketingsmedlem og slet ikke som skatteminister!
Jeg mener, at vi skal gøre noget politisk. Spørgsmålet er hvad? Et oplagt svar er at kigge på kravene til virksomhedernes brug af revisorer.
Revisorerne er det første forsvar imod fejl
Selv om over halvdelen af de små og mellemstore virksomheder har fejl i deres regnskaber, så er det ”kun” ca. 10 %, der bevidst forsøger at snyde med skat eller moms.
Det fortæller mig, at langt de fleste af de små og mellemstore virksomheder har hjertet på rette sted. Men mange af dem har brug for en hjælpende hånd. Det kunne eksempelvis være revision.
Revisorer er nemlig den første forsvarslinje, vi har imod fejl, når virksomhederne bevæger sig ind i regnskabets jungle af rubrikker og begreber. Rubrikker og begreber, der kan forvirre selv skarpe og dygtige iværksættere.
Vi ved, at de regnskaber, der har været i hænderne på en revisor, generelt har færre fejl, end dem, der ikke har. Og det er faktisk uanset, om revisorerne har foretaget en decideret revision af regnskabet, eller om revisoren blot har hjulpet med review eller assistance.
Derfor er en udvidelse af revisionspligten ikke det eneste gangbare politiske tiltag. I mange tilfælde vil bare en hjælpende hånd fra en revisor skabe stor værdi.
Vores indsats skal være fokuseret
Som liberal skatteminister vil jeg virksomhederne det bedste. Derfor ønsker jeg ikke at pålægge dem krav, som vil bremse deres vækst og virkelyst unødigt.
Vi politikere på Christiansborg er godt i gang med at drøfte kravene til brugen af revisorer, og jeg håber på en løsning, hvor det ikke bare er virksomhedens størrelse, der afgør, hvilke krav vi stiller.
Hvis myndighederne eksempelvis vurderer, at der er risiko for, at en virksomhed enten har eller vil overtræde regnskabslovgivningen, så kunne et konkret initiativ være at give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at pålægge en sådan virksomhed at få tjekket sin bogføring og sit regnskab af en godkendt revisor.
Det er for mig helt afgørende, at vi fokuserer indsatsen frem for at skyde med spredehagl. Ideelt set kommer vi i land med en løsning, som ikke unødigt øger kravene til de virksomheder, der i forvejen har styr på regnskabet, men derimod får de rigtige virksomheder til at spørge: ”Er der en revisor til stede?