Så lykkedes det endelig!
UK er ude af EU. Man var ellers ved at tro, at briterne satsede på, at de kunne forhale det, til det gik over af sig selv, eller at de i det mindste i mellemtiden kunne forhandle sig til flere fordele blot uden forpligtelserne. Sådan gik det ikke. Og nu er de ude. Næsten …
Det værste er nemlig ikke overstået, faktisk er det slet ikke begyndt, for i de kommende måneder (eller nok snarere år) skal der forhandles en aftale på plads mellem skilsmisseparterne.
Det bliver ikke en let opgave. Og i mellemtiden må alle vi andre så forsøge at gætte os til, hvordan vi bedst forbereder os på et nyt forhold til det engelske marked, der trods alt fylder en del i den danske samhandel med udlandet.
”Den frie bevægelighed for varer er sikret gennem afskaffelsen af toldafgifter og kvantitative restriktioner samt gennem forbuddet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning” kan man læse på Europa-Parlamentets hjemmeside.
Når man læser ovenstående, kunneman fristes til at tro, at det altså er administrativt enkelt at flytte varer fra A til B inden for EU’s grænser, men sandheden er, at ordlyden alene garanterer, at der ikke er told på varerne.
Jeg har for nylig været på et momskursus, hvor det for alvor gik op for mig, at momsreglerne i forbindelse med grænseoverskridende levering af varer og tjenesteydelser er uigennemskuelige og umådeligt vanskelige at håndtere i praksis.
Netop som jeg troede, at GDPR og hvidvask er det nye svære, og moms i store træk er 25 % og har været det siden 1992, blev jeg blæst omkuld af momskomplikationerne i forbindelse med et hverdagsrealistisk eksempel på en virksomheds levering af et byggeri i et andet land. Det er simpelthen en regeljungle!
Hvorfor i alverden har vi gjort det så besværligt for os selv og hinanden?
Som det måske skinnede igennem i indledningen, er jeg ikke tilhænger af en opsplitning af EU, men jeg støder dog stadig oftere på regler og bestemmelser, der får mig til at forstå den britiske protest. Mit fromme, givetvis naive og urealistiske ønske er, at Brexit får resten af EU’s ledere til at overveje den fremtidige måde at drive foreningen på. Arbejdstitlen for de igangværende budgetforhandlinger burde være: ”Et forenklet EU, der forstås af borgere og virksomheder”.
Afslutningsvis vil jeg ønske briterne held og lykke med livet uden for EU.Forhåbentlig får de det skruet sammen, så det bliver et enklere og nemmere liv– administrativt forstås.
God fornøjelse med læsningen.
Danmark har i årevis været rangeret som verdens mindst korrupte land.For at bevare det lave korruptionsniveau og dermed forblive et gennemsigtigt og tillidsfuldt samfund indeholder straffeloven adskillige bestemmelser, der kriminaliserer bestikkelse og returkommission.
Mens bestikkelse angår ansatte i det offentlige, angår returkommission ansatte i den private sektor. I begge tilfælde er der tale om korruption og uetisk adfærd, som er uønsket i såvel den offentlige som den private sektor.
De to centrale bestemmelser vedrørende bestikkelse findes i straffelovens §§ 122 og 144. Herefter foreligger der bestikkelse, når en person uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at få den pågældende til enten at gøre noget bestemt eller undlade at gøre noget i tjenesten.
Der foreligger også bestikkelse, hvis en person i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller modtager en gave eller anden fordel.
Det er således både giverens afgivelse, tilbud mv. om fordelen (aktiv bestikkelse) samt modtagerens accept heraf (passiv bestikkelse), der udgør en overtrædelse af straffeloven. Tilbyder en bilist fx penge til en betjent for at slippe for en bøde, og betjenten tager imod dette tilbud, gør begge parter sig skyldige i bestikkelse i strid med straffelovens §§ 122 og 144.
For så vidt angår returkommission er straffelovens § 299, stk. 2, den relevante bestemmelse. Det fremgår heraf, at den, som ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller accepterer en gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel, kan straffes.
Anvendelsesområdet er således tilfælde, hvor en ansat i en virksomhed modtager en gave eller anden fordel fra en tredjemand, med henblik på at den ansatte i strid med sine pligter over for arbejdsgiveren skal handle eller undlade at handle på en måde, der er specificeret af tredjemand.
Både tredjemand, som tilbyder gaven (aktiv returkommission), og den ansatte, som modtager den (passiv returkommission), vil kunne straffes.
Udgangspunktet er således, at gaver, belønninger og andre former for fordele er omfattet af de nævnte bestemmelser.
Dog må vurderingen af, om der foreligger bestikkelse eller returkommission ske med inddragelse af anledningen til fordelen, dvs. branchekutymer, om den er af ubetydelig karakter, om den reelt rummer risiko for indflydelse på modtagerens adfærd, om den er ydet for allerede udført arbejde mv.
Spørgsmålet om, hvorvidt der er ydet bestikkelse eller returkommission må derfor ske med inddragelse af flere forhold end blot tilstedeværelsen af en gave eller anden fordel.
I 2017 blev der indført nye regler om efteropkrævning af registreringsafgift for leasingbiler. Under visse omstændigheder skal der således ske genberegning af registreringsafgiften se-nest fire måneder efter første indregistrering af bilen. Disse regler skal sikre, at den afgiftspligtige værdi fra den første indregistrering af bilen svarer til markedsprisen, uanset hvad den oprindelige indkøbspris har været.
I forhold til beskatning af medarbejdere, der har fået stillet en ny fri bil til rådighed, dvs. en bil arbejdsgiveren har anskaffet højest 3 år efter første indregistrering, har man som beregningsgrundlag for beskatningen af fri bil brugt nyvognsprisen. Denne pris må efter seneste domspraksis forstås som den pris, en slutbruger skal betale hos en forhandler ved erhvervelse af bilen som ny, dvs. markedsprisen.
Med de nye regler er det den genberegnede nyvognspris, der skal anvendes som beskatningsgrundlag, uanset om arbejdsgiveren har købt eller leaset bilen. Beskatningsgrundlaget skal derfor fremover forhøjes i tilfælde af genberegning af registreringsafgiften, hvor den genberegnede nyvognspris er højere end den oprindelige pris. Det højere beregningsgrundlag skal anvendes fra og med genberegningstidspunktet.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at ændringen vil berøre ca. 20.000 firmabiler årligt, og at brugerne gennemsnitligt vil få forhøjet deres beskatningsgrundlag med 27.000 kr. Det vil for en topskattebetaler betyde en årlig merskat på omkring 3.800 kr. i gennemsnit.
Ændringen vil medføre nogle administrative udfordringer, idet fx et leasingselskab, i tilfælde af at der er sket genberegning af registreringsafgiften, skal give besked herom til arbejdsgiveren (leasingtageren) om det højere beskatningsgrundlag. Arbejdsgiveren skal herefter ajourføre oplysningerne i lønsystemet med det nye beregningsgrundlag til brug for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.
De nye regler får virkning for firmabiler, der stilles til privat rådighed for medarbejdere den 1. februar 2020 eller derefter. Firmabiler, der er stillet til privat rådighed inden dette tidspunkt, bliver ikke ramt af de nye regler.
Denne vending er vi alle stødt på i tide og utide i en meget lang periode – og den 31. januar blev udsagnet i stedet for en opfordring til en realitet.
England, Skotland, Wales, Gibraltar og Nordirland er udmeldt af EU, og der er kun tiden frem til nytår til at finde ud af en regulering af sameksistensen med disse områder – under ét kaldet Storbritannien.
Det er nærliggende at tænke ”Puha, endelig er det overstået”. Det er også nærliggende at tænke, at det må EU i skikkelse af Michel Barnier så på vores vegne rode med i resten af 2020. Desværre er der for mange slet ikke nogen grund til at læne sig tilbage og studere det forhandlingsmæssige kaos, der er lagt op til. Det vedrører os alle – og det er nu, det foregår.
Udmeldelsen af EU er ikke blot et spørgsmål om fælles domstole og forbud mod krumme agurker (hvilket i øvrigt som så meget andet i disse tider er en falsk historie).
Det vedrører landbrug, fiskeri, produktionsvirksomheder og serviceerhverv. Det vedrører arbejdskraft i Storbritannien, medarbejdere, der skal til at arbejde i Storbritannien, og medarbejdere, der kommer til os derovrefra. Hertil kommer bevægelighed for andre personer end medarbejdere – som eksempel ægtefæller, studerende og migranter.
Vi kommer til at se problemer med godkendelser af produkter, vi kan risikere told og afgifter, der kan blive problemer med transport og toldklarering, med momssamarbejde og med samarbejde på det retslige område. Det får indflydelse på adfærden hos de danske virksomheder, der er etableret i Storbritannien, og omvendt; på import og eksport af alle varer og tjenesteydelser. Kort sagt – der er ikke de områder, der ikke berøres, og vi aner ikke, hvor det lander – hvis det lander frem for et såkaldt hårdt Brexit uden aftaler.
Derfor er det vigtigt, at alle med forbindelse til Storbritannien (direkte eller indirekte) bruger den nærmeste fremtid på at tænke: Hvad kan der ske? Hvad gør vi, hvis der sker noget givent – og hvad gør vi, hvis der ikke sker noget som helst? Bliver der en hybrid af en grænse mellem Nordirland og den irske republik? Fantasien kan ikke rumme alle de ting, der kan ske. Selv USA i skikkelse af Donald Trump har det med at blande sig.
Englænderne har det gode og selvbevidste udtryk: ”Tåge over kanalen – kontinentet er afskåret”. Sådan er det ikke efter nytårstalen den 31. december 2020. Der kan det meget vel være omvendt (tågen er den samme, men det afskårne kan have skiftet side).
Boris Johnson, der altid er god for elskelig engelsk humor, sagde tidligt om morgenen efter en langstrakt vedtagelse i det britiske parlament: ”Now Brexit is decided – but first of all, let’s get breakfast done!”
Sagt på en anden måde; når morgenmaden er fortæret, begynder arbejdet. For alle læsere: Det er på høje tid at tænke situationen igennem og finde ud af, hvorledes man bedst garderer sig mod alle tænkelige udfald allerede inden frokost. Under alle omstændigheder kan man kontakte sin revisor med henblik på rådgivning.
For en virksomhedsejer kan et virksomhedssalg opstå pludseligt eller efter grundige overvejelser. Uanset hvad årsagen er, er det alfa og omega at sikre den bedst mulige pris på de bedst mulige vilkår, og at der sættes et kompetent rådgiverteam til at gennemføre salget af virksomheden.
Situationen opstår
En virksomhedsejer kan have en lang række årsager til at ville sælge sin virksomhed.
For ældre ejere starter tankerne måske med, at ejeren iagttager sin dåbsattest og konkluderer at ville udvise rettidig omhu. For en lang række ejere er det naturligt at vurdere, om der i familien er oplagte arvtagere. Ofte vil det dog ikke være lykken for hverken ejeren selv eller familien at give virksomheden i arv, og der skal derfor i stedet igangsættes en salgsproces.
Mindst lige så ofte – og særligt for de yngre ejere – udløses en salgsproces af, at en konkurrent eller en udenlandsk aktør kontakter ejeren med interesse for køb. Hvis ejeren finder henvendelsen seriøs, er det besnærende at indlede drøftelser om et salg. Det er vores erfaring, at hvis der er en interesseret køber, er virksomheden attraktiv, og så vil der også være flere interesserede købere.
Det rette tidspunkt for et salg er hverken, når dåbsattesten tilsiger det, eller når køberen banker på, men når den nuværende ejer ikke længere er den rette ejer. At den nuværende ejer ikke længere er den rette ejer kan skyldes,
- at denne ikke længere ønsker at investere i udvikling af sin virksomhed,
- eller at brancheudviklingen tilsiger, at der skal ske konsolidering i branchen,
- eller at virksomheden har vokset sig større end den eksisterende ejer kan overskue.
Uanset om årsagen til at overveje et salg af ens virksomhed er en af de ovenfor nævnte eller noget helt andet, er det vigtigt at gribe salget rigtigt an.
Udvælgelse af rådgiverteamet
For ejeren er den nærmeste betroede – ud over ægtefællen – ofte revisoren. Det er derfor oplagt at tage fat i ens revisor, når salgsprocessen skal overvejes, og drøfte tankerne med denne. Revisoren kan sammen med ejeren sammensætte et samlet rådgiverteam til opgaven. Ud over revisoren vil teamet kunne bestå af en advokat og en rådgiver i køb og salg af virksomhed. De tre rådgivere i salgsprocessen udfylder hver deres rolle og agerer i tæt samspil.
Efter de indledende drøftelser med revisoren tager ejeren kontakt til en eller flere rådgivere for at få deres syn på virksomheden og mulighederne for et salg. Hvis ejeren selv kender en eller flere rådgivere, vil det være oplagt at kontakte disse, men ellers vil revisor, advokat, bestyrelse eller netværk i øvrigt ofte kunne udpege kompetente rådgivere.
Rådgiveren vil efter den indledende kontakt med ejeren levere et forslag om salget af virksomheden. Forslaget vil blandt andet indeholde rådgiverens foreløbige vurdering af en realistisk værdi af virksomheden samt en analyse af potentielle købere. Derudover vil forslaget indeholde et overblik over, hvorledes salgsprocessen vil blive struktureret, idet rådgiveren er totalrådgiver ved salgsprocessen.
Det er således rådgiveren, som driver processen og har al kontakt med de potentielle købere. Samtidig er det rådgiverens fornemste opgave at maksimere virksomhedens værdi på de bedst mulige vilkår for ejeren. Endelig er det også rådgiverens rolle at aflaste såvel ejer som ledelse gennem hele processen, så fokus fastholdes på at drive virksomheden frem til salget.
Hvis virksomheden ikke allerede har tilknyttet en advokat, vil ejer, revisor og rådgiver i samarbejde udvælge en advokat til rådgiverteamet. Det er i den henseende vigtigt, at der vælges en advokat, som har erfaring med virksomhedstransaktioner.
Start af salgsprocessen
Når rådgiverteamet er sat, er det på med arbejdshandskerne.
I den kommende periode vil ejeren eller dennes ledelse arbejde tæt sammen med rådgiveren som pennefører i udarbejdelsen af salgsmaterialet.
Dette materiale skal give potentielle købere til virksomheden en detaljeret forståelse for virksomheden, dens produkter, dens organisation og medarbejdere, den eksterne og interne værdikæde, konkurrentbilledet og markedet, den finansielle udvikling både historisk og fremtidigt, og naturligvis en overordnet forståelse af udviklingspotentialet. Formålet erat give potentielle købere en grundiggennemgang og hjælp til de rette konklusioner i forhold til at afgive et budpå virksomheden.
Når salgsmaterialet er udarbejdet, vil rådgiveren kontakte de potentielle købere af virksomheden. Typisk giver rådgiveren anonymt det potentielle oplæg mundtligt til den øverste ledelse for at sikre fortroligheden, og ligeledes vil rådgiveren have identificeret præcist, hvorfor potentielle købere bør være interesserede i at evaluere et potentielt opkøb af virksomheden.
Hvis der er interesse hos en potentiel køber for at fortsætte overvejelserne, vil denne kunne underskrive en fortrolighedserklæring, hvorefter salgsmaterialet fremsendes. Kort efter fremsendelse af salgsmaterialet vil rådgiveren afholde et møde med den potentielle køber, hvor de væsentligste salgsargumenter gennemgås, og den potentielle køber kan stille spørgsmål.
Herefter vil rådgiveren gennem en periode være i tæt dialog med de forskellige potentielle købere og besvare deres spørgsmål frem mod en deadline, inden for hvilken de potentielle købere skal afgive deres bud på virksomheden.
Ejeren inddrages i kontakten med potentielle købere
Baseret på det afgivne bud på virksomheden samt den hidtidige kontakt med de potentielle købere vil rådgiveren udarbejde et beslutningsoplæg til ejeren med sine anbefalinger om udvælgelse af potentielle købere til et møde med ejeren og en eventuelt ansat ledelse.
På mødet med de potentielle købere er det ejeren selv eller virksomhedens ledelse, som skal præsentere virksomheden for de potentielle købere, ligesom der skal drøftes synergier mellem de to parter og det fælles udviklingspotentiale.
Det er i høj grad også de potentielle købere, som skal sælge sig selv til ejeren. Køberne kan være i konkurrence, og der bliver ikke en handel uden god kemi mellem parterne.
Baseret på mødet og efterfølgende samtaler afgiver de potentielle købere deres endelige bud på virksomheden, og igen udarbejder rådgiveren et beslutningsoplæg til ejeren vedrørende den videre proces.
Due diligence og forhandlinger
Salget af virksomheden bliver efterhånden mere og mere konkret for ejeren, og efter de endelige bud og forhandling af hensigtserklæringer, som beskriver vilkårene, er det tid til due diligence. Due diligence betyder købers og dennes rådgiveres grundige gennemgang af virksomheden fra ende til anden. Due diligence er en tidskrævende proces, og igen er det vigtigt at have et samlet rådgiverteam til at aflaste ejeren, idet særligt revisoren her kan bistå ejeren qua sit kendskab til virksomheden og dens finansielle forhold.
Efter en due diligence er det primært advokatens opgave at slutforhandle vilkårene i hensigtserklæringen til endelige dokumenter. Når der er enighed mellem parterne om dokumenterne, er det tid til at skrive under, overføre købesummen og åbne champagnen.
Ofte bliver udenlandske virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen momsregistreret i Danmark, når disse kommer til landet for at udføre bygge-og anlægsarbejder. Mange af virksomhederne bliver momsregistreret, idet de skattemæssigt får fast driftssted her i landet i forbindelse med den aktivitet, som udføres. Spørgsmålet er blot, om momsregistreringen altid er nødvendig, herunder hvornår den danske momsregistrering skal anvendes ved køb og salg af varer og ydelser, og hvornår momsregistreringen i hjemlandet skal anvendes.
Momsregistrering ved fast forretningsstedi Danmark
Når en udenlandsk byggevirksomhed etablerer et fast forretningssted i Danmark, hvorfra den leverer tjenesteydelser, skal den pågældende virksomhed momsregistreres og afregne dansk moms ved levering af sine tjenesteydelser til dets kunder. Det faste forretningssted her i Danmark får dermed fortrinsret i forhold til det økonomisk etablerede hjemsted i udlandet.
Begrebet ”fast forretningssted” er ikke sammenfaldende med det skattemæssige begreb ”fast driftssted”. Et fast forretningssted er defineret som ”en varig samvirken af menneskelige og tekniske ressourcer”, hvor det er disse menneskelige ressourcer, der kontraherer med kunden. Det betyder i praksis, at der som udgangspunkt skal være en form for fysisk etablering samt personale, der selvstændigt kan levere/modtage de pågældende ydelser.
Det er sjældent, at udenlandske virksomheder inden for byggebranchen opnår fast forretningssted i Danmark. Sådanne virksomheder vil typisk kun være i Danmark i en begrænset periode uden fysisk etablering, og de medarbejdere, som er her i landet, kan ikke agere selvstændigt over for kunden.
Reglen om betalingspligt (reverse charge)ved levering til virksomheder
Uanset det forhold, at få udenlandske virksomheder inden for byggebranchen opnår fast forretningssted i Danmark, skal der dog altid afregnes dansk moms af byggeydelser mv. vedrørende fast ejendom beliggende i Danmark. Momslovgivningen foreskriver således, at bygge- og installeringsarbejde vedrørende fast ejendom altid skal momsbelægges der, hvor den faste ejendom er beliggende.
Er den udenlandske virksomheds kunde en anden danskvirksomhed, skal den udenlandske virksomhed ikke momsregistreres i Danmark men i stedet anvende reglen om omvendt betalingspligt og udstede fakturaer uden moms til kunden. I stedet er det den udenlandske virksomheds danske kunde, som påtager sig pligten til at beregne og angive dansk moms. Dette gælder, uanset om kunden er bygherre eller en anden byggevirksomhed. Hvis den danske kunde ikke er momsregistreret i forvejen, skal kunden momsregistreres for at kunne afregne momsen.
Momsregistrering ved levering tilprivatpersoner i Danmark
Hvis den udenlandske byggevirksomheds kunde er en privatperson, skal den udenlandske virksomhed momsregistreres i Danmark og udstede fakturaer med dansk moms til kunden. Privatpersoner kan ikke påtage sig betalingspligten, og det er derfor nødvendigt, at den udenlandske virksomhed bliver registreret og afregner dansk moms af salget til private.
En momsregistrering i Danmark som følge af levering af byggeydelser til privatpersoner medfører dog fortsat ikke pligt til at fakturere med dansk moms ved levering af byggeydelser til danske virksomheder. Her skal den udenlandske virksomhed fortsat anvende reglen om omvendt betalingspligt og udstede fakturaer uden moms til kunden.
Som følge af den udenlandske virksomheds danske momsregistrering, kan den nu opnå almindelig fradragsret for moms af sine omkostninger med dansk moms.
Momsregistrering ved anvendelse afudenlandske underleverandører
Når en udenlandsk byggevirksomhed anvender andre udenlandske underentreprenører vedrørende byggeri i Danmark, skal der afregnes dansk moms af underentreprenørydelser.
I en sådan situation er det altid den udenlandske hovedentreprenør (byggevirksomheden), og dermed ikke alle underentreprenørerne, der skal momsregistreres i Danmark. Hovedentreprenøren (byggevirksomheden) skal så afregne dansk moms efter reglen om omvendt betalingspligt.
Som følge af den udenlandske virksomheds danske momsregistrering kan den opnå almindelig fradragsret for momsaf sine omkostninger med dansk moms, herunder ved anvendelse af danske underentreprenører.
Momsregistreringen i Danmark medfører dog heller ikke i den situation pligt til at fakturere med dansk moms ved levering af byggeydelser til danske virksomheder. Her skal den udenlandske virksomhed fortsat anvende reglen om omvendt betalingspligt og udstede fakturaer uden moms til kunden.
Dansk moms på fakturaen – Pas på!
Som det fremgår, medfører en dansk momsregistrering ikke nødvendigvis pligt til at udstede fakturaer med dansk moms.
Hvis den danske kunde er en dansk virksomhed, skal kundensåledes altid afregne den danske moms efter reglen om omvendt betalingspligt, uanset om den udenlandske virksomhed er momsregistreret i Danmark eller ej, medmindre den udenlandske virksomhed har etableret et fast forretningssted i Danmark.
Hvis en dansk virksomhedskunde modtager en faktura fra en udenlandsk byggevirksomhed med dansk moms, og denne moms efter reglerne ikke burde være anført på fakturaen, vil den danske virksomhedskunde ikke være berettiget til at fratrække den fakturerede moms som indgående moms. Kunden skal i stedet anmode om en ny faktura uden moms.
Der findes eksempler på, at SKAT har nægtet en dansk virksomhedskunde fradragsret for ”urigtig moms”, og forlangt tilbagebetaling af denne moms.
Afsluttende bemærkninger
Som det fremgår af ovenstående, er der en række tilfælde, hvor en udenlandsk byggevirksomhed skal momsregistreres i Danmark.
Det er dog særdeles væsentligt, at virksomhedernes danske kunder får korrekte fakturaer fra den udenlandske byggevirksomhed, hvilket i langt hovedparten af tilfældene vil være fakturaer uden dansk moms.
Skat – og vi – er klar med en ny ydelse
Vi må straks berolige. SKAT er fra politikernes side tildelt flere ressourcer, og hele etaten er under en voldsom omorganisering – men udråbet er ikke et billede af en delegation fra SKAT, der står i virksomhedens fordør og brøler budskabet ud over kontorlandskabet.
På nethinden har vi de herlige billeder fra kontrolaktioner i eksempelvis visse restauranttyper, hvor såkaldt ansatte vælter ud ad bagdøre og vinduer for at undslippe kontrollen fra myndighedernes side.
Næh, vi taler om noget helt anderledes civiliseret – nemlig en aftale mellem SKAT som myndighed og os som revisorer. En aftale, der kaldes moms- og skattetjek, og som går ud på, at vi efter aftale med virksomhederne udfører nærmere bestemte arbejdsopgaver, og at SKAT kvitterer herfor ved at give de samme virksomheder en positiv særbehandling i stedet.
Noget for noget, kunne man kalde det.
En kritisk røst ville måske bemærke, at SKAT nu blot beder os som revisorer om at hjælpe SKAT med det ligningsarbejde, de ikke selv har kapacitet til at udføre – med et anseeligt indtægtstab for staten, kommunerne og regionerne (og dermed dig og mig) til følge.
Den synsvinkel vil vi undlade at forfølge. I stedet vil vi beskrive ordningen – der er et forsøg for indkomstårene 2017 og 2018 – som den er, og herudover allerede indledningsvist anføre, at hvis man som kunde hos os vil anvende ordningen, skal vi have en aftale om det.
Vi skal have en aftale, der klart fortæller, hvad vi skal gøre, for at kunderne kan bruge det såkaldte skattetjek – og hvad vi forventer, vores kunder kan få ud af det til gengæld.
Vi forventer ikke, at vores kunder – der allerede anvender vores assistance i forbindelse med moms og skat i et eller andet omfang – umiddelbart skal have penge tilbage fra SKAT eller betale mere til SKAT.
Hvad er så virksomhedens fordele?
Det anføres i aftalen med SKAT, at der er seks områder, der tilskynder vores kunder til at gøre brug af et moms- og skattetjek. Disse områder er:
Fremskyndet ligning
SKAT vil – hvis det er muligt – foretage en eventuel ligning (kontrol af det indberettede) inden for et år. Det betyder, at man får en hurtig afgørelse, og at man ikke i flere år skal afvente SKATs afgørelse.
Ændret kontrolindsats
SKAT antager på forhånd, at de virksomheder, der er tilmeldt ordningen for moms- og skattetjek, har færre fejl i deres momsangivelser og selvangivelser end de virksomheder, der ikke er tilmeldt.
Derfor vil SKAT koncentrere indsatsen mere om de virksomheder, der ikke deltager – men dette udelukker ikke, at de tilmeldte virksomheder helt undgår kontrol. Hvis man alligevel udtages til kontrol, vil kontrollen tage højde for, at man er tilmeldt.
Særlig hotline hos SKAT
De deltagende virksomheder vil få en særlig adgang til at kontakte SKAT telefonisk med tekniske spørgsmål om eksempelvis indberetning. Herudover kan der ad denne kanal hele tiden opnås klarhed over, hvor langt en eventuel sagsbehandling er i processen.
Man kan ”skilte” med ordningen
Hvis man deltager, er der mulighed for at blive optaget på en offentligt tilgængelig liste. Her vil eksempelvis samhandelspartnere kunne se, om en given virksomhed er medspiller i moms- og skattetjekket.
Blidere rykkerprocedure
Deltagere i ordningen vil blive kontaktet telefonisk, hvis man har glemt at indberette til tiden eller at betale til tiden. Dette skyldes, at SKAT for deltagernes vedkommende vil antage, at forglemmelsen skyldes en simpel fejl eller misforståelse. I stedet for en standardrykker vil man blive betjent af et levende skattevæsen.
SKAT ringer og fortæller, hvad de vil gøre i en sag
Har man en verserende sag, vil SKAT under visse omstændigheder ringe skatteyderen op og forklare, hvilken afgørelse SKAT vil træffe – og hvorfor de vil gøre det. For så vidt angår vores kunder, vil vi antage, at dette ikke er så væsentligt, idet vi typisk er med som rådgiver i disse tilfælde.
Den anden side af medaljen
For at kunne deltage i forsøgsordningen, skal virksomheden have en aftale om, at en udenforstående med de nødvendige regnskabs- og skattekompetencer udfører nogle kontrolhandlinger og afgiver en erklæring herom.
Som statsautoriserede revisorer er vi godkendt til at udføre moms- og skattetjekket, og vi er i den forbindelse forpligtet til at følge retningslinjerne for arbejdet og erklæringen. Arbejdshandlingerne er beskrevet på SKATs hjemmesidewww.skat.dk/momsskattetjekog udgøres af en liste på 4½ side.
Ud over de anførte handlinger og afgivelse af erklæringen skal vi assistere med udarbejdelse af bilag til selvangivelsen, og vi skal sørge for, at fundne fejl rettes. Vores arbejde vil antageligvis også blive kontrolleret ved stikprøver fra SKATs side, ikke mindst under indtryk af, at det er en forsøgsordning.
Hvordan kommer vi videre?
Vi vil i alle de tilfælde, hvor vi finder det relevant, selv kontakte vores kunder om muligheden for at deltage i moms- og skattetjekket. Dette vil oftest ske, i takt med at vi skal assistere med årsregnskabet for 2017, men det kan også ske tidligere.
Det vigtige er at få slået fast, hvad vi gennem vores normale assistance allerede udfører af kontrolhandlinger, der ligger bag moms- og skattetjekket – og hvad en deltagelse måtte medføre af eventuelt ekstraarbejde og dermed udgifter for vores kunder.
I den sidste ende skal fordele og ulemper afvejes, og det hjælper vi selvfølgelig med.
Punktafgifter er særlige afgifter på eksempelvis emballage, spiritus, øl, vin, chokolade, is og spil. Nogle punktafgifter kaldes også miljø- og energiafgifter, det gælder fx afgifter på batterier, dæk, el og olie. Som udgangspunkt skal en virksomhed registreres for punktafgifter, hvis den fremstiller varer her i landet eller køber punktafgiftspligtige varer i udlandet. Der er flere former for registrering og afregning af punktafgifter.
Skattemyndighederne har generelt stort fokus på punktafgifterne. Det gælder især energiafgifterne, men også påandre områder – ikke mindst chokoladeafgiften – ses et stigende antal sager og efterbetalingskrav. Det er væsentligt at være opmærksom på pligten til registrering og afregning afde mange forskellige punktafgifter.
Afgiftspligtige varer
Det er i første omgang væsentligt for en virksomhed at være opmærksom på, om man fremstiller, forarbejder eller handler med punktafgiftspligtige varer.
Der findes en lang række forskellige punktafgifter. Den enkelte punktafgiftslov indeholder en angivelse af de varer eller vareområder, der skal betales afgift af. Dette betegnes som detafgiftspligtige vareområde. Alt inden for det afgiftspligtigevareområde er som udgangspunkt afgiftspligtigt uanset varens grad af forarbejdning.
For afgifter, som er lagt på bestemte aktiviteter eller ydelser, så som afgift på forsikringer eller udledning af miljøbelastende stoffer, vil den afgiftspligtige ydelse eller aktivitet også være præcist defineret i afgiftsloven.
Registrering
Når det er fastslået, at ens virksomhed fremstiller, forarbejder eller handler med punktafgiftspligtige varer, skal det vurderes, om virksomheden er pligtig til at lade sig registrere for den pågældende punktafgift. Der skal i gives fald ske registrering for hver enkelt relevant punktafgift.
Virksomheder, der fremstiller eller forarbejder afgiftspligtige varer, skal som hovedregel registreres som oplagshaver.
En registrering som oplagshaver medfører som udgangspunkt, at virksomheden kan modtage og oplægge punktafgiftspligtige varer samt udlevere punktafgiftspligtige varer til andre oplagshavere, uden at varen betragtes som overgået til forbrug.
Tidspunktet for varens overgang til forbrug og dermed pligten til at betale punktafgift opstår først ved forbrug hos oplagshaveren eller ved udlevering til andre, som ikke er registrerede som oplagshavere.
Virksomheder, der som led i udøvelsen af deres erhverv modtager (får tilsendt) varer fra udlandet, og erhvervsdrivende, som selv henter varer i udlandet, skal registreres som varemodtagere.
En registrering som varemodtager medfører, at virksomheden eller den erhvervsdrivende kan modtage afgiftspligtige varer uden krav om forhåndsanmeldelse af varetransporten til Skatteforvaltningen, og uden at der skal betales afgift i forbindelse med varemodtagelsen.
Afregning
Ved afgiftens størrelse forstås det beløb, som afgiften skal betales med pr. afgiftspligtig enhed, eller den procentsats, hvormed afgiften skal beregnes af den afgiftspligtige værdi.
Afgiften kan også være en kombineret mængde- og værdiafgift. De enkelte love kan indeholde forskellige satser for hver varegruppe, som er omfattet af loven.
Hvis afgiften er en mængdeafgift, definerer loven den afgiftspligtige mængde, som afgiften skal beregnes af. Det kan være antal stk., liter, kg, kWh, m3, GJ eller en særlig enhed som ved spiritus, hvor afgiften beregnes af det faktiske indhold af alkohol.
Hvis afgiften er en værdiafgift, definerer loven den afgiftspligtige værdi. Det kan være varens engros- eller detailpris.
Den afgiftspligtige mængde eller værdi skal efter afgiftsloven opgøres for en afgiftsperiode. Som hovedregel er afgiftsperioden fastsat som kalendermåneden. I visse punktafgiftslove kan der dog være bestemmelser om en anden periode end kalendermåneden. Det gælder fx for affaldsafgiften, afgiften af ledningsført vand og spildevandsafgiften.
Oplagshavere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige mængde eller værdi af afgiftspligtige varer eller ydelser, som virksomheden har udleveret i perioden. Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.
Varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige mængde eller værdi af afgiftspligtige varer eller ydelser, som virksomheden har modtaget fra udlandet i perioden.
Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse
Begrebet "fritaget for afgift" betyder, at varen er omfattet af lovens bestemmelser om det afgiftspligtige vareområde, men at den kan fritages for afgift på nærmere fastsatte betingelser. Det kan blandt andet være:
- varer leveret til udlandet
- varer til diplomater
- varer der bruges til særlige formål
Der kan være knyttet særlige betingelser til den enkelte afgiftsfritagelse.
Herudover indeholder en række afgiftslove regler om godtgørelse (tilbagebetaling) af afgift, hvis visse betingelser er opfyldt. Dette gælder primært de momsregistrerede virksomheders ret til godtgørelse af energiafgifter.
Afsluttende bemærkninger
Manglende opmærksomhed på pligten til afregning af punktafgifter kan koste en virksomhed dyrt. Det er fast praksis, at Skatteforvaltningen foretager efteropkrævning med 3 års tilbagevirkende kraft. Ofte går de også længere tilbage med den begrundelse, at der er udvist grov uagtsomhed ved den manglende afregning.
Desværre – dette er ikke en opskrift på en ny metode i det omsiggribende univers vedrørende hvidvask og sortvask.
Tværtimod! Lige inden redaktionens slutning offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en holdning til indberetning i henhold til hvidvaskloven. Emnerne er lån til kapitalejere eller ledelsesmedlemmer, som er ydet i strid med selskabslovens bestemmelser.
Der skal efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke være megen skelen til forholdene vedrørende lånets opståen eller en eventuel efterfølgende opretning af skattemæssige forhold vedrørende lånene. Skattemæssigt og selskabsretligt er behandlingen af lånet forskellig.
Dette forhold har givet mange udfordringer for vores kunder og for os. Indtil nu har vi kunnet nøjes med at hjælpe med den skatteretlige opretning af problemstillingen, og vi har som følge af lovgivningen skullet oplyse dette i vores revisionspåtegninger.
Det kan vi ikke nøjes med længere. Nu kræver Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Hvidvasksekretariatet, at vi anmelder alle ulovlige lån til Hvidvaskdirektoratet. Det kan vi ikke slippe for.
Vi har anlagt den betragtning, at kun lån konstateret (ikke ydet!) efter starten af november 2019 er omfattet af vores indberetningspligt. Det er ikke tilladt for os at informere vores kunder om den foretagne indberetning.
Efter vores opfattelse er lån ikke lige den bedste måde at hvidvaske på, og det er vores opfattelse, at realiteten er overbelastning af Hvidvasksekretariatet og ærgrelser over spild af tid.
Vi modtager flere og flere henvendelser fra danske og udenlandske firmaer, der udsender medarbejdere eller ansætter medarbejdere på tværs af landegrænser til at udføre opgaveri et andet land.
Fri bevægelighed for kapital og arbejdskraft er en væsentlig del af det fundament, som den europæiske union er bygget på. I praksis har det vist sig at være mere end vanskeligt at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed.
EU-domstolen har over årene afgjort mere end 400 sager om den ”vandrende arbejdskraft”, som det kaldes på EU-sprog. EU-reglerne om den vandrende arbejdskraft skal sikre, at EU-borgere kan slå sig ned og arbejde i et hvilket som helst EU-land uden at være stillet ringere end borgerne i værtslandet.
I princippet skal en EU-borger have ret til samme ydelser,som borgerne i værtslandet, og samtidig skal man kunne bevare de rettigheder, man har med sig fra andre EU-lande.
Det danske velfærdssystem er som hovedregel skattefinansieret. Det betyder, at alle danske statsborgere, som opfylder lovens betingelser, er berettiget til ydelserne.
De fleste andre EU-lande baserer i varierende omfang deres systemer på forsikringsordninger, hvor sociale bidrag fra arbejdsgivere og lønmodtagere til diverse fonde og sygekasser finansierer en stor del af velfærdsydelserne.
Det sociale tilhørsforhold er derfor en vigtig del af det regelsæt, der skal iagttages, når man modtager eller udsender en arbejdstager.
I praksis søger man om en attest, der dokumenterer, hvilket land man er omfattet af social sikring i, når man ikke kun arbejder i sit hjemland. Udbetaling Danmark administrerer reglerne i Danmark og fastlægger for en periode af 2 år– med mulighed for forlængelse i op til 3 år – hvor man er socialt sikret under udlandsopholdet.
Danmark har tillige indgået en lang række socialkonventioner med lande uden for EU og EØS.
Sociale afgifter i Danmark udgør ATP, bidrag til Barsel DK,AES, forsikring mod følger af arbejdsulykker og sygedagpenge efter dagpengelovens regler.
Når det er fastlagt, hvor medarbejderen er socialt sikret,udestår der fortsat et stort arbejde med at sikre sig, at de lokale regler for opnåelse af arbejdstilladelse bliver overholdt, og at medarbejderen bliver beskattet i udstationeringslandet efter de der gældende regler. Dette vender vitilbage til i næste nummer af Facit.