Hvordan afgøres regnskabsklassen?
Om en virksomhed befinder sig i regnskabsklasse B, C-mellem eller C-stor fastlægges ud fra virksomhedens størrelse målt på omsætning, balancesum og antal ansatte. Regnskabsklasse A knytter sig til alle erhvervsdrivende virksomheder, der ikke er pligtige til at indsende årsrapporter som for eksempel selvstændigt erhvervsdrivende og foreninger, hvor regnskabsklasse D omfatter børsnoterede virksomheder og statsligt ejede selskaber. Drives virksomheden i selskabsform fx som ApS eller A/S, vil virksomheden som minimum blive indplaceret i regnskabsklasse B, medmindre grænserne til C-mellem eller C-stor overskrides.
Hvis en virksomhed i klasse B, C-mellem eller C-stor overskrider 2 ud af 3 grænseværdier i 2 på hinanden følgende regnskabsår, rykker den op i en højere regnskabsklasse. Tilsvarende kan virksomheden rykke ned, hvis størrelsen reduceres.
Størrelsesgrænser i årsregnskabsloven
Tabellen nedenfor viser de overordnede størrelsesgrænser for indplacering i regnskabsklasser efter årsregnskabsloven. Skift mellem klasserne sker, når 2 ud af 2 grænser overskrides i 2 på hinanden følgende regnskabsår. Grænserne opgøres pr. balancedagen.
|
Regnskabsklasse |
Balancesum |
Nettoomsætning |
Gennemsnitligt antal ansatte |
|
B (små) |
< 55 |
< 111 |
< 50 |
|
C (mellemstor) |
< 195 |
< 391 |
< 250 |
|
C (stor) |
> 195 |
> 391 |
> 250 |
Regnskabsklasse A og D er ikke omfattet af størrelsesgrænserne og er derfor ikke medtaget i skemaet.
Regnskabsklasserne
Regnskabsklasse A omfatter de mindste virksomheder, og disse har som udgangspunkt ikke pligt til at udarbejde og indsende en årsrapport. Kravene til årsrapporter i regnskabsklasse A er meget overordnede.
Regnskabsklasse B omfatter primært små og mellemstore kapitalselskaber og fonde. De har pligt til at udarbejde og indsende en årsrapport, men kravene er mindre omfangsrige og knytter sig primært til metoden for opgørelse af tal i årsrapporten og begrænsede noteoplysningskrav. Revision kan for helt små virksomheder fravælges og kan for større klasse B virksomheder foretages som udvidet gennemgang, hvor kravene til revisors arbejde er mindre end ved en fuld revision.
Regnskabsklasse C omfatter mellemstore og større virksomheder, og her stilles øgede krav til årsrapportens indhold. Det er både øgede krav til taldelen i årsrapporten, men også krav om flere noter og en mere udførlig ledelsesberetning. Virksomheder, der benytter regnskabsklasse C, skal herudover udarbejde koncernregnskab, såfremt der er bestemmende indflydelse over andre virksomheder.
Regnskabsklasse D omfatter de største virksomheder og er underlagt de mest omfattende krav til regnskabsaflæggelse og revision.
Betydning i praksis
Regnskabsklassen har betydning for regnskabets detaljeringsgrad, omfanget af noteoplysninger, revisionskrav samt de administrative og økonomiske ressourcer, der anvendes på regnskabsaflæggelsen. Ledelsen i en virksomhed skal derfor være opmærksom på, om regnskabsklassen ændrer sig, da det kan medføre både skærpede eller lempede krav.
Det er derfor anbefalingen, at der løbende foretages opfølgning på virksomhedens udvikling og særligt omkring balancedagen. Det har nemlig betydning for indhold og omfang af virksomhedens årsregnskab. Herudover kan det have en betydning for revisors arbejde, hvorfor revisor også opfordres inddraget i vurderingerne.
Hovedelementer i forslaget
- Fradrag for lønudgifter til udvikling af software
- Motions- og musikundervisningsfradrag
- Ingen tillægsboafgift på arv til søskendes børn
- Gaver til søskendes børn bliver omfattet af reglerne om gaveafgift
- Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer og udvidelse af perioden for fradrag fra to til fem år
- Forhøjelse af den skattefri godtgørelse, der udbetales af foreninger til ulønnede medhjælpere mv.
Fradrag for lønudgifter til udvikling af software
Virksomheders mulighed for straksafskrivning af udgifter til software blev i 2024 afskaffet for anskaffelser, der sker 1. januar 2025 eller senere.
Reglerne foreslås lempet fra og med den 1. januar 2025.
Forligsparterne har aftalt, at lønudgifter til personer i ansættelsesforhold til anskaffelse eller forbedring af software skal kunne fradrages i det indkomstår, hvori lønudgifterne afholdes.
Det vil dog kun være egne lønudgifter til udvikling af software op til ca. 4,8 mio. kr. i 2025 og 5 mio. kr. i 2026, der vil kunne fradrages. Overskydende udgifter skal aktiveres og kan skattemæssigt afskrives, når softwareprojektet er færdigudviklet.
Vederlag til eksterne softwareudviklere er ikke omfattet af fradragsretten, medmindre udgifterne kan kategoriseres som vedligeholdelse.
Motions- og musikundervisningsfradrag
Det foreslås, at der fra og med 1. januar 2026 indføres fradrag for udgifter til motion og musikundervisning. Fradraget kan i 2026 højst udgøre 1.750 kr., og der er tale om et ligningsmæssigt fradrag.
Fradraget er betinget af, at:
- Motionisten mv. ved indkomstårets udløb er fyldt 30 år
- Motionscenteret mv. er momsregistreret i Danmark eller i et andet EU/EØS-land.
Arv og gaver til søskendes børn
Tillægsboafgiften på 25 % ved arv til afdødes søskendes børn, dvs. niecer og nevøer, påtænkes afskaffet fra og med 2027. Desuden foreslås, at gaver til søskendes børn ikke længere skal være skattepligtige, men omfattet af en afgift på 15 %, når den årlige gave overstiger en bundgrænse svarende til reglerne for gaver til egne børn.
Når forslaget er vedtaget i Folketinget, vil det fra og med 2027 betyde, at søskende og søskendes børn skal betale samme bo- og gaveafgift, som afdødes eller gavegivers børn.
Beskæftigelsesfradrag til seniorer
Fra og med 2026 kan seniorer få et ekstra beskæftigelsesfradrag i to år forud for det år, hvor personen når folkepensionsalderen.
Forligsparterne har aftalt, at:
- Perioden for det ekstra beskæftigelsesfradrag udvides fra to til fem år
- Beregningssatsen forhøjes fra 1,4 % til 8,5 % i 2026-2026 og 10 % i 2030 og følgende år
- Det maksimale fradrag forhøjes til 37.000 kr. (2026-2029) og 43.800 kr. i 2030 og følgende år (beløbene pristalsreguleres årligt).
Skattefri godtgørelse til ulønnede medhjælpere mv.
Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet.
Reglen gælder alene foreninger, der udøver skattefri virksomhed, eksempelvis idrætsforeninger, spejderorganisationer, grundejerforeninger og foreninger med et almenvelgørende eller almennyttigt formål, herunder humanitære organisationer og religiøse samfund.
Der foreslås en forenkling af reglerne, idet de gældende satser for telefon/it, administration og beklædning slås sammen til én samlet sats på 10.000 kr. årligt. (årlig pristalsregulering).
Restskat
Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:
- Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2026, skal der ikke betales renter eller procenttillæg
- Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2026, skal der betales en dag til dag-rente
- Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2026, skal der betales et procenttillæg.
Betaling inden nytår
Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.
Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen, kan det være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2026 mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsordningen anses som private hævninger. Ved at afvente med betaling til 2026 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af skatten, indtil den dag betaling sker.
Betaling i perioden 1. januar 2026 – 1. juli 2026
Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2026 – 1. juli 2026 skal der betales en dag til dag-rente på 3,7 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Betales restskatten den 30. januar 2026, skal der betales rente for 30 dage. Udgør den forventede restskat f.eks. 100.000 kr., beregnes renten således:
100.000 kr. x 3,7 % x 30/365 = 304 kr.
Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Betaling skal dog være sket senest den 1. juli 2026.
Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2026
Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2026, skal der ikke betales en dag til dag-rente men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 5,7 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.
Hvis restskatten f.eks. udgør 74.000 kr., indregnes 24.000 kr. med tillæg af 5,7 % eller i alt 25.368 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2027. Den resterende restskat på 50.000 kr. med tillæg af 5,7 % eller i alt 52.850 kr. opkræves fordelt på 3 rater normalt i august, september og oktober 2026.
AM-bidrag
AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.
Overskydende skat
Ved udbetaling af overskydende skat for indkomståret 2025 fås ikke et tillæg, da dette er beregnet til 0 %.
Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.
Skattestyrelsen påbegynder normalt udbetaling af overskydende skat medio/ultimo april 2026.
Selvstændigt erhvervsdrivende og andre, der anvender den ”udvidede selvangivelse”, må vente lidt længere med at få overskydende skat udbetalt.
I denne artikel vil vi forklare udsagnet: ”Budgettet er ikke et regneark, det er et ledelsesværktøj”.
Artiklen følges op af 2 artikler om budgetter i iværksættervirksomheder, som sætter fokus på formålet med og de særlige udfordringer ved budgetter i iværksættervirksomheder.
Et budget er et ledelsesværktøj. Det hjælper med at konkretisere ledelsens strategi og giver et fast grundlag for opfølgning og styring.
Samtidig er budgettet et godt værktøj til formidling til virksomhedens interessenter som for eksempel ejere, medarbejdere, bank og potentielle investorer. Budgettet viser både interessenterne, hvad ledelsens plan for virksomheden er, og hvordan planen forventes gennemført økonomisk.
Budgettets indhold
Et budget består typisk af 3 dele, der alle hænger sammen:
- Resultatbudget
- Likviditetsbudget
- Balancebudget
Resultatbudgettet viser den forventede indtjening for perioden baseret på udviklingen i virksomhedens omsætning og omkostninger. Likviditetsbudgettet viser udviklingen i virksomhedens likviditet i perioden baseret på ledelsens forventning til kredittider til/fra kunder og leverandører, ydelsesforløb på lån, hyppigheden af lønudbetalinger samt betalinger til offentlige myndigheder. Balancebudgettet viser balancens poster, herunder pengebinding i f.eks. varelager og tilgodehavender, og forventet likviditetsberedskab i form af indestående og gæld ved periodeafslutning.
Pålideligheden af et budget afhænger dels af ledelsens evne til at opstille forventninger til udvikling i omsætning, omkostninger, opnåede kredittider m.v. og dels af udefrakommende forhold, som ledelsen muligvis ikke kan forudsige og dermed ikke indarbejde i budgetterne. For eksempel vil ledelsen ofte ikke have mulighed for at forudsige øgede omkostninger til drift og indkøb af varer grundet stigning i pris på el, varme og brændstof.
For at øge pålideligheden af budgettet bør dette suppleres med en beskrivelse af de væsentlige budgetforudsætninger. Budgetforudsætningerne beskriver de forventninger til afsætning, salgspriser, omkostninger, kredittider m.v., som ledelsen har lagt til grund for det udarbejdede budget. Budgetforudsætningerne hjælper dermed modtageren med at forstå budgettet samt formidle ledelsens konkrete planer for efterlevelse af strategien for den konkrete periode.
Resultatbudgettet kan se fint ud, men likviditeten kan stadig være udfordret, f.eks. grundet aktivitetsnedgang, vigende indtjening, øgede pengebindinger og/eller anlægsinvesteringer. Derfor bør de 3 budgetter altid udarbejdes i en sammenhæng og også indgå i det samlede budget.
Budgettet som styringsværktøj
Et budget giver indsigt i virksomhedens forventede økonomiske udvikling. De enkelte budgetelementer giver mere specifikt indsigt i ledelsens strategi og planer for budgetperioden. Nogle af de vigtigste informationer fra budgetterne er vist i figuren herunder.
Budgetterne skal ikke blot udarbejdes for så at blive lagt i skuffen. Budgetterne skal udarbejdes for at blive brugt som styringsredskab i virksomheden.
Resultatbudgettet giver mulighed for – på et overordnet eller detaljeret niveau – at følge op på aktivitetsniveau og indtjening. Hyppig opfølgning, f.eks. kvartals- eller månedsvis, giver dermed ledelsen mulighed for hurtigere at tilpasse virksomheden til de forhold, som påvirker den realiserede indtjening positivt eller negativt.
Likviditetsbudgettet giver ofte mening at følge op på med korte intervaller, særligt såfremt virksomheden er udfordret på likviditeten.
Opfølgning i forhold til balancebudgettet kan ske med længere interval og vil vise, hvordan virksomhedens pengebinding har udviklet sig. En øget pengebinding i f.eks. varelager eller tilgodehavender kan betyde et behov for større fokus på koordinering af indkøb og salg henholdsvis debitoropfølgning.
En tommelfingerregel er, at hvis ledelsen har begrænsede ressourcer, så bør likviditetsopfølgning prioriteres. Likviditetsoverblikket vil ofte vise de første sygdomstegn. Også opfølgning på resultat- og balancebudget vil herefter hjælpe ledelsen til at stille ”diagnosen”.
Afslutning
Et gennemarbejdet budget gør strategien konkret, styrker dialogen med bl.a. banken og giver et bedre grundlag for ledelsen at styre virksomheden efter. Hvis du ønsker sparring omkring budgetudarbejdelse og -opfølgning, så tag fat i din revisor.
Denne artikel efterfølges af 2 artikler, som uddyber styrken ved budgetter også i iværksættervirksomheder.